(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Forstoppelse under graviditeten

Kender du det der med, at man bruger ret lang tid på toilettet uden der er gevinst? For ikke at tale om alle de kræfter der skal til ? Så har du sikkert, som masser af andre gravide, forstoppelse.
Forstoppelse er ubehagelig og kan gøre meget ondt i maven. Det er derfor vigtigt at have afføring minimum engang i døgnet.
 
Har man ikke det, må man hjælpe maven lidt på vej med en ordentlig kost.
 
Forstoppelse kan også medføre hæmorider. Hæmorider er et blodkar, der pga. øget pres danner en udposning på tarmen eller ved endetarmsåbningen.
 
Når den hårde afføring sidder og presser, kan det påvirke blodårerne, og en hæmoride kan opstå. Disse kan være meget ømme og gør det bestemt ikke nemmere at gå på toilettet.
 
Har du fået hæmorider, så spørg din læge ad, hvad du kan gøre for at dulme problemet.
 
 

Hvorfor får man forstoppelse?

 
Forstoppelse opstår, når tarmen ikke kan tømmes. Enten fordi afføringen er for hård eller måske fordi, man bevidst springer toiletbesøg over.
 
Måske fordi det gør ondt, pga. hæmorider eller fordi det bare er ret pinligt at lægge en hørmer på unisex-toilettet på kontoret. (Endnu mere pinligt bliver det, når man er single gravid og er blevet nedsat i en arbejdsgruppe med ham den lækre fra Human Ressources – for man kan være stensikker på, at man møder ham på toilettet, lige efter man har leveret).

Forstoppelse i graviditeten kan opstå af primært 2 årsager. Den ene er, at kroppen kan reagere uhensigtsmæssigt på den ændrede hormonbalance. Fx ved at tarmene bliver sløve, ikke arbejder helt så godt og derved ikke fordøjer maden ordentligt.

Den anden årsag er de jerntabletter, som gravide anbefales at indtage dagligt fra 10. uge. Jerntabletter gør afføringen mørk og hård og toiletbesøgene kan blive en daglig pine.
 
 

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelsen?

For at afhjælpe begge dele, er det vigtigt at spise fiberrigt. Fibre giver tarmene noget at arbejde med, og sætter gang i den naturlige tarmproces. Dette betyder at selv en sløv tarm vil vågne op til dåd. Måske er du ikke så meget for at spise masser af fiberrige grøntsager eller groft brød.

Alternativt kan du spise en ordentlig portion fibermorgenmad. Der findes flere forskellige produkter, og du burde bestemt kunne finde en variant, som falder i din smag. Hvis du synes, det er kedeligt, så kan du altid pifte op med lidt honning, sukker eller frisk frugt. Det behøver ikke være kedeligt, bare fordi det er sundt.

Du kan også prøve at skifte jernpræparat. For nogle gravide er én slags jern en problemfremkalder, mens den hos andre er lige netop den, der ikke giver forstoppelse. Mange gravide er glade for Hemojern, de disse tabletter nemt optages i kroppen.

Her skal du dog være opmærksom på, at anbefalingen på pakken ikke kan følges, hvis du skal følge sundhedsstyrelsens anbefaling. Gravide anbefales at indtage mellem 40 og 50 mg jern dagligt fra 10. graviditetsuge. 3 hemojern-tabletter indeholder tilsammen 27 mg, hvilket betyder at du skal indtage op til 6 tabletter dagligt.

Nogle har det fint med så mange piller, mens andre hellere vil nøjes med en enkelt tablet. Hvis man er én-tablets-typen, kan man på apoteket købe jerntabletter som er så stærke, at de hver indeholder 50 mg jern eller mere pr. tablet.

Spørg apotekeren ad, hvad han kan tilbyde dig.
 
 

Gode råd til dig, der har forstoppelse

 
Afføringsmidler bør kun benyttes efter aftale med lægen og kun i alleryderste nødstilfælde. Du bør med andre ord ikke selv kaste dig over laksativerne, fordi det er den nemme løsning.
 
Afføringsmidler er ekstremt vanedannende for tarmen, og hvis du er først er startet, kan du rent faktisk risikere aldrig at kunne slippe af med midlerne igen. Benyt derfor kun afføringsmidlerne som den absolut sidste udvej. Og kun hvis du har fået besked på det af en fagperson.

Når man går på toilettet er det vigtigt at tage sig god tid. Tag en bog med eller en kryds og tværs. Accepter at du ikke bare kan trykke, levere og skylle ud. Hvis du også er forberedt på, at det kan gøre lidt ondt, så er det tit meget nemmere at få det overstået.

Nogle fødevarer kan forværre forstoppelsen, så dem er det en god idé at holde sig fra. Det er fx bananer og lakrids. Et stort indtag af kød kan også forværre tilstanden.

Alle gravide er forskellige, og hvad der virker for dig, virker måske ikke for andre. Alligevel er det altid rart at kunne modtage andres råd og give ud af sine egne, og det kan du bl.a. gøre på graviddebatten. Her sidder masser af andre gravide, som også har problemer med maven.

Måske kan de fortælle hvad der hjælper for nøjagtigt dem.
 
 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

04-02-2010

Skal man virkelig tage 6 tabletter af Hemojern dagligt, selvom pakken anbefaler 3 til gravide?? Jeg har ellers læst på nettet, at Hemojern optages meget bedre end andre jernpræparater, og derfor behøver man ikke tage ligeså stor en dosis...
Vh elundj

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    anikaL

    12:59

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45