(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Gravid og utilpas når du ligger på ryggen

Den tunge livmoder kan, når man ligger ned, trykke på vena cava, og det betyder, at det uiltede blod ikke kan føres tilbage til hjertet. Dette kan medføre at gravide bliver utilpasse. Fænomenet hedder Vena cava syndrom.

Langs rygraden løber en stor vene, som fører uiltet blod fra kroppen tilbage til hjertet. Denne vene kaldes vena cava.

Når man bliver gravid vokser livmoderen og bliver tungere og tungere. Dette mærkes tydeligt, når man går oprejst – men for nogle gravide kan denne tyngde også være generende, når man ligger ned.

Den tunge livmoder kan, når man ligger ned, trykke på vena cava, og det betyder, at det uiltede blod ikke kan føres tilbage til hjertet. Dette vil som regel føre til kvalme, svimmelhed og generel utilpashed hos den gravide, hvis hun ligger på ryggen. Fosteret vil også kortvarigt blive påvirket, men få det godt igen, når blodet igen strømmer. Det er ikke farligt for den lille, og det har ingen betydning.

Det er ikke alle gravide, der mærker noget til vena cava syndromet og hvis man har det fint med at ligge på ryggen, så kan man roligt gøre det. Hvis man derimod får det skidt, skal man vende sig. Hvis du ikke selv får det skidt, når du ligger på ryggen, så gør dit barn heller ikke.

Der er ikke noget farligt i syndromet, fordi man automatisk vil vende sig, hvis man får det skidt. Det samme gælder, når man sover. Kroppen vil instinktivt få dig til at vende dig om igen.

Hvis du er megeGravid og utilpas når hun ligger på ryggent plaget af vena cava syndromet, kan det at blive undersøgt hos jordemoder eller læge, og skulle ligge på en briks, være slemt nok. Du kan i dette tilfælde nævne det – måske kan undersøgelsen undværes eller udføres mens du står op.

Fx kan man, hvis man er til undersøgelse, sagtens få kørt en CTG stående. Jordemoderen kan også tjekke hjertelyden, selvom du ikke ligger ned.

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

05-02-2012

Det er nok bare at vende sig omkring 10 grader mod venstre.. :) Ved kejsersnit er lejet også vippet en anelse mod venstre...

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    anikaL

    12:59

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45