Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Skifte ble – 11 trin til det perfekte bleskift

Sådan skifter du ble på din baby skridt for skridt

Hermed en hjælpende hånd til, hvordan du skifter ble på den lille, hvis du er helt ny i faget.

Start med at vaske dine hænder, det er vigtig med en god hygiejne.

Sørg for, at rummet, hvor barnet skal skiftes er varmt, rent og tørt – det kan fx være en puslepude hvor der ligger et blødt håndklæde.

 

Det skal du bruge til bleskift

Ha’ alt hvad du skal bruge til at skifte ble inden for rækkevidde, så du ikke skal fjerne dig fra puslebordet, når du først er gået i gang.

  • En ren ble
  • Noget at vaske/tørre barnet med – fx bløde engangsvaskeklude.
  • En skål med håndvarmt vand (ca. 37 grader)
  • Zink salve eller en forebyggende ble skifte creme
  • En pose til den beskidte ble eller en skraldespand.

 

11 til trin til at skifte ble

#1 Læg din baby på puslepuden

Tag tøjet af baby, du kan evt. nøjes med bukserne eller knappe bodystockingen op, alt efter hvilket tøj dit barn har på.

Nogle foretrækker at barnet kun er iført ble under skiftningen, hvis det er tilfældet, så sørg da for at du har et blødt håndklæde eller en stofble liggende hen over baby, så h*n undgår at komme til at fryse.

 

#2 Åbn bleen

Løsn de små stykker tape i hver side der holder bleen fast på barnet. Sørg for, at tapen bliver sat fast igen på bleen, så de ikke pludselig klæber til barnet.

 

#3 Pas på at baby ikke tisser ud over det hele

Brug den forreste halvdel af den beskidte ble til at tørre evt. rester af afføringen væk.

Hvis din baby er en dreng er det en god ide at dække hans lille tissemand til, så han ikke kommer til at tisse på dig (han kan nemlig tisse højt, og det kan blive et værre griseri) eller får mere snavs/afføring op på tissemanden. Du kan bruge en stofble til dette.

 

#4 Løft numsen

Tag forsigtig fat i begge ankler på dit barn med din ene hånd og løft numsen forsigtig op fra underlaget.

 

#5 Fold bleen

Fold den beskidte ble under din baby, og husk at vende den rene side op. Lad blot bleen blive liggende lidt endnu.

 

#6 Tør forsigtigt

Brug en fugtig engangsvaskeklud, og tør forsigtig, men grundigt maven og underlivet på din baby.

Har du fået en lille pige, så husk at tørre forfra og bagud, for at forhindre, at der kommer bakterier op i hendes lille skede.

 

#7 Fjern bleen

Tag den beskidte ble ud under baby og smid den i en pose eller i skraldespanden med det samme.

 

#8 Vask numsen

Løft igen forsigtig babys numse fra underlaget ved at tage forsigtigt fat i begge ankler med den ene hånd og vask numsen grundigt for at få alt afføring væk.

Har baby fået lidt udslæt på numsen, kan du tage zinksalven og smøre et tyndt lag zinksalve på det ”røde” område, og lad det sidde.

 

#9 Tag en ny ble frem

Tag en ren ble frem og fold bleen ud. Læg den halvdel, der indeholder tapestykkerne under numsen på baby og lad den anden halvdel være imellem babys ben.

Sørg for, at baby har let spredte ben, så bleen ikke kommer til at sidde for stramt.

(Mange bleer har også motiver eller andet, der viser den korrekte vej bleen skal vende, når barnet skal have den på).

 

#10 Fold bleen

Fold nu venstre stykke, hvor der er tape ind mod midten (mod babys navle) og sæt den fast, det samme gentages i højre side.

Sørg for, at bleen sidder lige på og fast men ikke for stramt, der skal være plads til at baby kan bevæge sig uden at det er ubehageligt.

 

#11 Fold siderne ud

Fold til sidst let stykkerne ud, der sidder mellem babys ben, hvis du husker det, minimerer du risikoen for at tynd afføring kommer ud, hvis baby fx skulle få diarré.

Del