Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

Pneumokokvaccine til raske børn i alderen 6–12 uger

Pige giver sin bamse vaccine

Vi søger i øjeblikket deltagere til en undersøgelse, hvor en ny vaccine mod pneumokokker testes. 

Pneumokokker kan forårsage mellemøre-, bihule- og lungebetændelse samt i alvorlige tilfælde invasiv pneumokokinfektion, hvor bakterien trænger ind i kroppen og spreder sig til blodet – og eventuelt hjernehinderne – og medfører blodforgiftning eller meningitis.

Børn under 2 år og ældre personer har størst risiko for at få en invasiv pneumokokinfektion, da disse grupper har det mest sårbare immunforsvar.

Pneumokokvaccination er allerede en del af det danske vaccinationsprogram.
I denne undersøgelse sammenlignes nuværende godkendte pneumokokvaccine med en ny vaccine, som dækker yderligere 2 pneumokoktyper. De deltagende børn vil blive vaccineret med enten den allerede godkendte pneumokokvaccination, der indeholder 13 pneumokoktyper eller den nye vaccine, der indeholder 15 pneumokoktyper.

Til undersøgelsen søger vi raske børn i alderen 6 – 12 uger. Undersøgelsen omfatter i alt 6 besøg over ca. 1 år, og der vil blive givet vaccination ved 4 af disse besøg. Her udover vil der blive taget blodprøver ved 3 besøg (den første når de deltagende børn er ca. 7 måneder gamle), udført helbredsundersøgelse ved 4 besøg, og der skal udfyldes en elektronisk vaccinationsdagbog 14 dage efter hver vaccination.

De deltagende børn vil ligeledes blive tilbudt de øvrige vaccinationer fra det danske vaccinationsprogram ved 3 af de besøg, hvor der også gives pneumokokvaccination. Disse vaccinationer er; difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio og invasiv hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion.

For at kunne deltage i undersøgelsen må de deltagende børn ikke tidligere være blevet vaccineret mod pneumokokker.

Eventuelle transportudgifter i forbindelse med besøgene vil blive dækket. Desuden kan dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (skattepligtig) blive dækket.

Undersøgelsen påbegyndes efter godkendelse af Lægemiddelstyrelsen og Den Videnskabsetiske Komite.

Har du/I lyst til at vide mere om undersøgelsen, kan nedenstående kontaktes.

Odense Universitetshospital

Klinisk Forskningscenter, Gyn./Obstr. Afd. D
Jette Johansen  – [email protected],  | Projektsygeplejerske
Tlf. 6541 2387 / 2041 1138 (hverdage mellem 9-15)

 

Aarhus Universitetshospital, Skejby

Forskningsklinikken for Kvindesygdomme, Indkørsel H, H 15 – plan 2
Malene Kjærgaard Larsen  – [email protected],  | Projektsygeplejerske
Ulla Margrethe Kehlet  – [email protected]  | Projektsygeplejerske
Tlf.: 3071 4602 (hverdage mellem 8-15.30)

Del