Close
Log Ind Opret Bruger
6 sjove tips til at gøre nytårsaften børnevenlig
facebook pinterest twitter

6 sjove tips til at gøre nytårsaften børnevenlig

Avatar
15 december 2014, 00:01

children having fun at the party

De færreste små børn kan holde sig vågne igennem en tre retters menu og helt til klokken slår tolv når fyrværkeriet skal fyres af.

Så hvad kan du gøre for at gøre nytårsaften børnevenlig ved at lave lidt festligheder for dine guldklumper, inden de falder om af træthed?

Vi har samlet nogle sjove tips, til at gøre dagen til en hyggelig tid, hvor I tager lidt forskud på løjerne og får snakket om alle de ting, som årsskiftet byder på.

 

#1 Ring nytåret ind tidligt

Ring nytåret ind kl. 12.00 i stedet for 24.00. Ring på en klokke og tæl ned fra tolv. Så kan I hoppe sammen ned fra sofaen og skåle i børnechampagne.

 

#2 Rejs verden rundt

Det er altid midnat et eller andet sted i verden, og der er mange forskellige måder at fejre det nye år på.

I kan prøve de forskellige traditioner. I Spanien fejrer de f.eks nytåret ved at spise 12 vindruer, og i Japan griner de nytåret ind.

I kan også klæde jer ud.

 

#3 Pynt op

Involvér børnene i de festlige forberedelser. Tag dem med ned til supermarkedet og lad dem vælge den fineste pynt.

Når I kommer hjem, kan I blæse serpentiner, trutte i horn og måske teste en enkelt bordbombe.

I kan også lave noget af pynten selv, f.eks. bordkort fra resterne af juleklippestadset.

Husk bare, at der skal være masser at glimmer og glitter 🙂

 

#4 Lav sjove hatte

Man kan købe masser af sjove hatte, men hvorfor ikke gøre dem personlige og pynte dem sammen med børnene.

I kan også lave dem helt fra bunden af avispapir, paptallerkener, gavepapir, og hvad I ellers har derhjemme.

Du kan eventuelt arrangere en pris for den flotteste hat.

 

#5 Lav nytårsfortsætter

Skriv nytårsforsætter sammen og put dem i kuverter, som I hænger på en snor eller på juletræet, hvis I endnu ikke har smidt det ud.

Det kan være en dejlig tid, hvor I snakker om alle de sjove ting, der skal ske næste år.

 

#6 Huskekasse

Brug dagen på at samle tegninger, billeder, små ting og skrive små sedler om året der gik.

Læg dem i en skotøjsæske eller en kagedåse og skriv 2014 udenpå. Så får I noget I kan tage frem og kigge på senere.

Hvordan gør I nytårsaften børnevenlig hjemme hos jer?

Læs mere om nytår og børn her