Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Gør boligsalg til en succes – også som småbørnsfamilie

ambition, bolig, advertorial

Som småbørnsfamilie kan det godt være et uoverskueligt projekt, at tage det første spadestik til at flytte i en større bolig. Mange børnefamilier starter netop tiden som børnefamilie i en lejlighed, og når børnene bliver større, vil pladsen i lejligheden også blive mere trang.

Derudover kan overskuddet til at gøre sin lejlighed salgsklar, godt være helt i bund, i forhold til at skulle male vægge, og sørge for at boligen er ryddet og præsentabel – hvilket godt kan være en udfordring med småbørn i hjemmet.

Dog behøver det ikke at føles som den største udfordring, når lejligheden skal sættes til salg. For at gøre det nemt og overskueligt for jer selv, kan I vælge at få rådgivning omkring selvsalg af en boligadvokat. Der er mange fordele ved at stå for salget af sin bolig selv. Ved at fravælge en ejendomsmægler frem for selvsalg, har du råderummet over, hvornår du vil invitere mulige købere indenfor.

Der kommer ikke lige pludselig en ejendomsmægler forbi med en mulig køber, når du står med et feberramt barn i armene. Derfor kan du ofte også have længere tid til at forberede dig til at invitere mulige købere indenfor, med blandt andet oprydning og rengøring.

Selvsalg er populært blandt børnefamilier

Mange vælger i dag at sælge deres bolig som selvsalg, netop fordi de selv ved bedst om boligen, området og kvarteret. Det er ikke altid at mægler er opmærksom på, hvorfor lige præcis din lejlighed og jeres område er særligt børnevenligt. Du ved også bedst hvilke gode daginstitutioner, der ligger i nærheden, da du højst sandsynligt selv har erfaring med nogle af dem. Ønsker du at sælge din lejlighed som selvsalg, er det en god idé at rådføre sig med en boligadvokat. En boligadvokat vil oftest stå for papirarbejdet, samt give dig en masse gode råd til at sælge din bolig selv.

En anden meget væsentlig fordel ved at sælge sin bolig som selvsalg er, at du sparer ejendomsmægler salær – som sagtens kan løbe op og koste 80.000 – 120.000 kroner, alt afhængig af hvad din lejlighed bliver solgt for. Det er mange penge, især for en børnefamilie.

De små sælger-tricks virker stadig

Vælger du at sælge din bolig som selvsalg, så er der en række små og nyttige tricks, som bare virker, når du inviterer dine mulige lejlighedskøbere indenfor i boligen.

Sørg for at der er pænt og ryddeligt – uden at gå amok

Oprydningen er naturligvis et vigtigt element, inden du fremviser din bolig. Men det gør bestemt ikke noget at køberne kan se, at der rent faktisk bor børn i jeres lejlighed. Det er kun et must at man viser der er plads til børn, hvis det er et par, som overvejer at få børn i nær fremtid, eller en småbørnsfamilie, som kommer og kigger på lejligheden.

Blomster-tricket

Blomster rundt omkring i boligen har altid været en god og billig måde, at få lejligheden til at fremstå frisk. En dusk med roser, tulipaner eller lignende skaber hygge, stemning og god energi i rummet.

Nybagt kage og kaffe på kanden

Det kan let komme til at lyde som en god, gammel Morten Korch film – men for pokker hvor det virker. Det er kun et plus, hvis du kan få de mulige købere til at føle sig lidt ekstra hjemme i din lejlighed. Inviter dem indenfor med åbent sind, og efter fremvisning af lejligheden kan I sætte jer og gennemgå papirerne, tilstandsrapporten og diverse referater fra generalforsamlingerne i ejerforeningen – selvfølgelig med en varm kop kaffe og et lækkert stykke hjemmebagt kage – det behøver ikke være den helt store lagkage, du kaster dig ud i. Det er tanken der tæller, derfor giver det kun ekstra point at bage en lækker og nem kage, inden mødet med de mulige købere. Det er et gammel husmoder-trick – men det virker altså stadig.

Del