• Top Right Banner

  • 7 Tips til at sælge brugt babyudstyr på nettet

    Sælg dit brugte babudstyr og ventetøj på Min-Mave

    Står der kasser med brugt babytøj, legetøj og dit aflagte ventetøj, så sælg det let og enkelt videre til andre, der måske lige står og mangler det du har.

    På Min-Mave har vi stor køb og salg kategori i debatten, hvor kvinder fra hele Danmark sælger jeres graviditets og babylopper til hinanden.

    Og med MobilePay er det nu blevet endnu lettere. Så der er ingen undskyldning for at komme i gang.

     

    Tjen skattefrie penge på brugt babyudstyr

    Børn er dyre i drift så nogle hundrede kroners skattefri indkomst er velkommen for langt de fleste.

    Læs også: 5 Tips til at se lækker ud i ventetøj

    Ifølge Told & Skat er de penge du tjener på at sælge dit eget indbo skattefrie. Det betyder du kan stikke pengene i lommen med god samvittighed.

     

    Brugt ventetøj er cool

    Efter finanskrisen satte en stopper for forbruget og vi blev mere opmærksomme på at passe på miljøet, er det blevet langt mere cool at købe brugt.

    Genbrug sender et signal om at man passer på jordens ressourcer og ikke bare forbruger løs – og så er det lette lommepenge for dem der sælger, som oven i købet er skattefrie.

    Derfor giver vi dig en guide til at sælge brugt babyudstyr videre, helt gratis igennem Min-Mave.

     

    Tips til at sælge på Min-Mave

    1. Opret din salgstråd i kategorien Køb & Salg

    Mange af Min-Maves brugere kigger efter salgstråde i Køb & Salg, men bliver irriteret over trådene, hvis de ligger i de forkerte kategorier.

    Derfor er det en god idé at være nøjagtig med at poste i den rigtige debat kategori. Fx ”Brugt legetøj”.

     

    2. Alt brugt kan sælges til den rigtige pris

    Man kan sælge næsten alt, bare man er realistisk omkring, hvor meget det er værd.

    Hvis du for eksempel har brugt babyudstyr som en 10 år gammel Voksi pose, så kan den stadig være rigtig fin, selvom den måske kun kan sælges for 200 kr.

    Hvis du er I tvivl om, hvor meget du skal tage for dine ting, så undersøg hvor meget andre tager for den samme brugte ting på nettet.

     

    3. Giv luft til forhandling

    Sæt prisen en lille smule højere end du gerne vil have, så er der noget at forhandle med.

     

    4. Tag gode og vellignende billeder

    Sørg for at potentielle købere får et visuelt indtryk af det du sælger.

    Læg tingene eller tøjet i et tomt område af din lejlighed eller på et hvidt lagen. På den måde får du et rent og enkelt billede, der kun fokusere på det, du vil sælge – og ikke de snavsede kaffekopper eller andet rod i baggrunden.

     

    5. Brug tid på teksten

    Mange har store krav til hvad de vil vide om en brugt vare inden de køber den, så brug lidt tid på at beskrive den grundigt.

    Hold også øje med din salgstråd, og besvar de spørgsmål der kommer.

     

    6. Brug MobilePay

    Det er blevet meget nemmere at sælge sine lopper og overføre penge via app’en MobilePay.

     

    7. Lav en mini auktion

    Du kan lave din egen lille miniauktion, ved at opfordre brugerne til at skrive hvor meget de vil byde på en ting.

    Det skaber liv i tråden og gør den mere aktuel. Et godt trick til at holde din salgstråd i toppen af debatten.

     

    Har du solgt noget online?

    Har du tjent penge på dine loppeguld ved at sælge det online, så del dine tips til at gøre det.

     

    Del