Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Spis dig gravid med KISS-kost

 Henvisning til fertilitetsbehandling

Om kost og fertilitetsbehandling

I denne artikel fortælles om, hvordan en ændret kost – for både manden og kvinden – kan øge chancerne for graviditet. På Gynækologisk Klinik i Taastrup har vi igennem mange år arbejdet med fertilitetsbehandling og har på baggrund af forskning i kost og fertilitet, udviklet en kostvejledning der styrker fertiliteten og mulighederne for at opnå graviditet. Det viser sig at to tredjedel af de par, der bliver gravide med vores hjælp, har opnået graviditet efter en kostomlægning og aldrig når at starte på kunstig befrugtning (hormonbehandling og insemination). Artiklen fortæller lidt om baggrunden for udviklingen af kostanbefalingerne. Dernæst kommer en relativt kort, men dog lidt teknisk, forklaring på, hvordan kost og fertilitet spiller sammen, med særligt fokus på insulinens betydning. Og til sidst kommer der 10 kostråd baseret på den gennemgåede viden.

 

Baggrund

I Danmark kommer 1 ud af 10 børn i disse år til verden ved hjælp af kunstig befrugtning, og bl.a. danskernes livsstil er medvirkende årsag til øget barnløshed. Det er efterhånden velkendt at enhver kvinde, der stiler mod to streger på graviditetstesten skal skære ned på cigaretter, alkohol og koffein. Undersøgelser viser, at der fx ikke skal meget alkohol til, før ægløsningen bliver påvirket. Andre undersøgelser viser, at mandens sædkvalitet kan påvirkes af rygning, så derfor skal der altså tænkes sund livsstil ikke bare under en graviditet, men i høj grad også inden – og det gælder både kvinder og mænd. Det nye er, at også kosten påvirker graviditetschancerne. Derudover er det sådan, at en stor del af de danskere, der lægger vejen forbi en fertilitetsklinik for at blive gravide, hovedsageligt bliver behandlet med hormoner, men med viden om kostens betydning for fertiliteten, er det muligt at optimere mulighederne for at opnå graviditet uden brug af hormoner. Udover de hyppige konsultationer, kan hormonbehandling være forbundet med en række bivirkninger. Uden hormonstimulation mindskes risikoen for tvillingefødsler. Tvillingegraviditeter og tvillingefødsler udgør en risiko for både børnene og moren og denne risiko mindskes ved at medtage kostomlægning i behandlingen af barnløshed. Derudover nedbringes risikoen for spontane aborter, som for nogle kvinder kan være et tilbagevendende problem.

 

Lidt om insulin

Der er varierende holdninger til hvad en sund livsstil er, men velunderbyggede undersøgelser viser med tydelighed, at højt indtag af stivelse og sukker har en negativ effekt på fertiliteten, fordi insulinniveauet stiger og virker hæmmende på de hormoner, der styrer fertiliteten både hos mænd og kvinder. Insulin er det hormon, som har til opgave at fjerne overskydende sukker fra blodet og genoprette et normalt blodsukker efter måltidet. Man skaber derfor et behov for insulin, gennem den mad man spiser, og groft sagt giver et stort indtag af kulhydrater ringere mulighed for at opnå en graviditet. Hvor store problemer den enkelte har med insulin, kan være svært selv at vurdere. Er man genetisk disponeret til nedsat følsomhed for insulin (insulinresistens), samtidig med, at man har en livsstil, som i særlig grad provokerer behovet for insulin, har fertiliteten svære kår.

 

Insulinens betydning – for hende

For kvinder med for højt insulin i blodet påvirkes æggestokkenes funktion og forhindrer æggestokkene i at fungere normalt. Når insulinniveauet stiger, påvirkes hjernen, så produktionen af det follikelstimulerende hormon FSH hæmmes samtidig med at et andet hormon LH stiger. LH forsøger at løsne æg (fra folikler), som slet ikke er klar, og som ikke kan modnes, netop fordi FSH-hormonet bliver ved med at være lavt. Det er den tilstand man kender hos kvinder med PCOS, som berører 5-10 % i den fertile alder og som er kendetegnet ved manglende eller uregelmæssig ægløsning. Men også andre kvinder kan lide af for højt insulinniveau, som direkte årsag til, at de oplever problemer med at blive gravide. Det er nemlig ikke kun æggestokkene, der påvirkes af et højt insulin niveau. Slimhinden i livmoderen, som skal huse graviditeten efter befrugtningen af ægget, er ligeledes påvirkelig af et højt insulinniveau. Almindeligvis vil slimhinden i livmoderen vokse sig tyk i løbet af en menstruationscyklus og efter ægløsningen blive klar til at modtage et befrugtet æg. Slimhinden klargøres til modtagelsen af det befrugtede æg, som reaktion på et stigende progesteronniveau efter ægløsningen, men et højt insulinniveau ændrer slimhindens progesteronfølsomhed. Dermed opstår der risiko for, at det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast og videreudvikles og at graviditeten ender som en abort. Til sammenligning kan man forstille sig et blomsterfrø, som ikke har tilstrækkeligt med jord til at det kan slå rødder og herefter gro.

 

Insulinens betydning – for ham

For mænd kan højt insulin ligeledes være medvirkende årsag til, at parret ikke opnår den ønskede graviditet. Hos mænd er dårlig sædkvalitet et stigende og efterhånden bekymrende problem. Her ser man faldende antal sædceller, flere abnorme sædceller og flere sædceller med beskadiget DNA, hvilket forringer deres evne til at befrugte et modent æg hos kvinden. Sædkvaliteten er altså udfordret både kvantitativt og kvalitativt. Testosteron er nødvendigt i sædcelledannelsen, men et højt BMI og højt insulinniveau nedsætter mængden af testosteron og dermed sædkvaliteten. Sædceller dannes umodne i testiklerne og skal modne 70-80 dage. Modningen afhænger blandt andet af testosteron, som produceres i testiklerne. Mænd med nedsat sædkvalitet har som gruppe betragtet nedsat testosteron niveau, hvilket i mange tilfælde skyldes højt insulin. Højt insulin har altså en stor del af skylden, når vi taler nedsat fertilitet.

 

Hvordan kommer man det høje insulinniveau til livs?

Højt insulin opstår som reaktion på et højt blodsukker, der kommer i forbindelse med indtag af stivelse og sukker. Blodsukkeret kalder på insulin, som skal fjerne det overskydende sukker fra blodbanen igen. Jo mere sukker og stivelse, desto mere sukker i blodbanerne og desto mere insulin skal der produceres, for at fjerne sukkeret. Løsningen til at opnå et lavt insulinniveau er at holde sig fra sukker, stivelse og andre hurtige kulhydrater. Det vil sige ris, brød, pasta, kartofler, havregryn, slik, sodavand og kage. Det hjælper så ikke at skifte drømmekagen ud med frugt, for mange frugter påvirker også blodsukkeret for meget. På Gynækologisk Klinik Taastrup får alle kvinder og nogle mænd i fertilitetsbehandling målt deres insulinniveau, og alle starter fertilitetsforløbet med at omlægge deres kost til KISS-kost. KISS-kost sænker insulinniveauet i kroppen og dermed skabes bedre balance i de hormoner, der styrer fertiliteten hos kvinder såvel som mænd, og mulighederne for at opnå graviditet øges betragteligt. Betegnelsen KISS-kost står for Klinisk InSulin Sænkende kost. Den er sammensat af 33 energipct. fedt, 33 energipct. kulhydrat og 33 energipct. protein, Principperne er beskrevet mere udførligt i bogen ‘Spis dig gravid’, men disse 10 kostråd er et godt sted at starte..

 

10 velunderbyggede råd til en insulinsænkende kost:

1) Undgå sukker i sodavand, saft, kaffe, te og undgå søde desserter og slik. Brug i stedet sødemiddel.

2) Drop de hurtige’ kulhydrater – ris, franskbrød, hvede, pasta, havregryn og kartofler. Spis i stedet f.eks.perlebyg og quinoa,

3) Spis mange af de ‘langsomme’ kulhydrater (1/3 af måltidets energi) fra frugt, grønsager fuldkorn,rugbrød, nødder og bælgfrugter.

4) Få mere protein (1/3 af måltidets energi) fra kød, fjerkræ, fisk, skaldyr, skyr og æg.

5) Spis lidt mere fedt (1/3 af måltidets energi) – især umættet fedt fra fisk, olivenolie, rapsolie, avocado,nødder og æg.

6) Fisk kan være sundt, men nogle fisk indeholder for mange tungmetaller ifølge Sundhedsstyrelsensanbefalinger, så for at få den sunde Omega-3, anbefales, at man tager et dagligt tilskud af fiskeolie.

7) Spis varieret af ovenstående og især til aftensmaden. Suppler med en vitamin-mineral pille med ekstrafolinsyre.

8) Husk morgenmaden. Især en proteinrig morgenmad – for eksempel ost på rugbrød, spejlæg og skinke.

9) Drik op til halvanden liter vand om dagen. Drik te i moderate mængder og højst to kopper kaffe om

dagen. Du kan også drikke kunstigt sødet saftevand og light sodavand uden druesukker og et lille glas juice.

10) Motioner moderat 30-40 minutter om dagen og med lidt højere intensitet en time en gang om ugen.

 

Effekter af kostomlægning

På Gynækologisk Klinik Taastrup gør vi ca. halvdelen af de henviste barnløse par gravide, og når vi har gjort 100 par gravide, så har vi opnået de 63 graviditeter uden anvendelse af hormoner eller insemination, blot ved at forældrene har ændret deres spisevaner. Nogle af kvinderne har desuden suppleret med noget medicin, der hjælper med at sænke insulinniveauet, hvis det er meget højt. På klinikken følger vi kvinderne og deres graviditet til de er fulde 10 uger, hvilket betyder at en graviditet først tæller i statistikken, når den største abortrisiko er overstået. Derved er vores tal udtryk for reelle graviditeter og en graviditet som er testet positiv i uge 5, men slutter med en spontan abort i ex. uge 8 tæller ikke med.

 

SPIS KISS-kost

Da vi nu ved, at insulin påvirker fertiliteten på flere områder og at man ved at sænke insulinniveauet ser en positiv ændring i hormonbalancen hos både mænd og kvinder, med positiv graviditetstest til følge, fortæller det os, at der er god grund til at tænke i ændring af kostvaner, når man går i gang med at planlægge en graviditet. Vores erfaring viser, at netop KISS-kost bevirker et fald i insulinniveauet, hvorfor vi anbefaler denne kostsammensætning til kvinder og par, der oplever problemer med at opnå graviditet.

 

Se mere på www.gynklinik.dk eller www.facebook.com/gynklinik

Maria Kongsgaard, Jordemoder.

Del