Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

”Klinikken er vores livsværk” – Historien bag AAGAARD i Skejby

Aagaard fertilitetsklinik er danmarks bedste

Jørn Aagaard (cheflæge) og Jette Søndergaard (praksismanager) driver til daglig AAGAARD Klinik i Skejby. Det har de gjort siden 2004 – men faktisk lå det slet ikke i kortene, at parret skulle være forretningspartnere.

 

En historie om passion, mod og arbejdsomhed

I Skejby, lige nord for Aarhus, summer det af liv i de lækre arkitekttegnede omgivelser, som danner den fysiske ramme om AAGAARD Klinik. Stedet fungerer som kombineret fertilitetsklinik, gynækologisk klinik og sædbank med 20 ansatte og besøges dagligt af kvinder og par, der alle har drømmen om et barn.

Gennem en målrettet satsning på fertilitetsbehandling er det lykkedes Jørn Aagaard og Jette Søndergaard at udvide behandlingsmulighederne og forbedre resultaterne til glæde for klinikkens patienter. ”Behandling af ufrivillig barnløshed er blevet vores fælles passion, og vi vil være de bedste i branchen”, fortæller praksismanager Jette Søndergaard, og uddyber ”det kræver mange arbejdstimer, vilde satsninger og søvnløse nætter, men vi fortryder intet. Klinikken er vores livsværk”.

 

Vi er gode sparringspartnere

Jørn og Jettes historie går efterhånden langt tilbage. Parret lærte hinanden at kende i studietiden, mens Jørn læste til læge og Jette studerede erhvervssprog på Handelshøjskolen i Aarhus. I 2004 startede Jette ph.d. projekt, mens Jørn overtog en gynækologisk speciallægepraksis på Kystvejen.

For Jørn var det en stor drøm, der gik i opfyldelse, at blive selvstændig med egen klinik. Dog var det ikke uden udfordringer at stå alene med ansvaret for både patienter, medarbejdere og den daglige drift. ”Det var en stor omgang, og det gik hurtigt op for mig, at jeg havde brug for Jettes hjælp”, fortæller Jørn. Jette valgte derfor at udsætte sin ph.d. for at tage del i arbejdet på klinikken.

”Det var en svær tid dengang. Jeg havde jo ikke nogen erfaring fra branchen, og jeg skulle samtidig bevise overfor klinikkens medarbejdere, at jeg ikke kun var der, fordi jeg var gift med deres chef”, fortæller Jette, og uddyber ”det var også en udfordring for Jørn og mig at arbejde sammen, men heldigvis er vi rigtig gode sparringspartnere. Jørn står for, at fagligheden er i top, og det er mit ansvar at have øjnene på bolden i forhold til den daglige drift”.

Klinikken fik vokseværk, og Jette genoptog derfor aldrig sit ph.d. studie. ”Jeg blev jo bidt af arbejdet med klinikken. Udviklingen af stedet blev en lidenskab for mig, nøjagtig som det var for Jørn, så jeg har aldrig fortrudt mit valg”, fortæller Jette.

 

Toppen af dansk fertilitetsbehandling

”Det har altid været vores mål at ligge helt i toppen af dansk fertilitetsbehandling”, fortæller Jørn Aagaard, og uddyber ”det er vigtigt for os at levere en suveræn service til vores patienter. Vi skal kunne stå 100% inde for det, vi gør, og tro på at vores behandling er den optimale”. Hele teamet kunne i april fejre, at klinikken ifølge Dansk Fertilitetsselskabs årsrapport ligger nr. 1 blandt alle landets privatklinikker. Dette skyldes ifølge Jette Søndergaard et passioneret og yderst resultatorienteret personale:

”Vores personaleteam er helt unikt. Alle motiveres ved tanken om hele tiden at blive en lille smule bedre til det, vi gør, og det betyder, at klinikken er i konstant udvikling på mange fronter”.

 

En klinik i rivende udvikling

”Måske er vi meget fremme i skoene”, griner Jørn Aagaard, og uddyber ”det er jo vigtigt for os, at vi hele tiden flytter os, og derfor har vi altid forskellige udviklingsprojekter kørende”. I januar påbegyndte klinikken en erhvervsPhD om sædkvaliteten hos mænd i samarbejde med molekylærbiolog Anne Sofie Rex og Odense Universitetshospital. AAGAARD Klinik er desuden akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

”Vi har selv taget initiativ til at lade os akkreditere. Med vores akkreditering beviser vi nemlig, at vi lever op til de samme høje krav som alle offentlige sygehuse i Danmark.”, forklarer Jette Søndergaard.

De mange projekter og det store fokus på udvikling udmønter sig i nye og bedre behandlingstilbud til patienterne. For eksempel kan AAGAARD Klinik, som den eneste privatklinik i Skandinavien, nu tilbyde fertilitetsbehandling med ægscreening (PGS) og ægdiagnostik (PGD).

Del