Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

ANNONCE

“Jeg har lavet en væg fyldt med børn” – Interview med Liza Diers

Liza Diers startede klinikken for at hjælpe lesbiske og barnløse enlige kvinder

Liza Diers har indrettet den hyggelig fertilitetsklinik, Diers Klinik, i en Århusiansk lejlighed i Grønnegade, hvor hun hjælper enlige kvinder og lesbiske par med at opfylde drømmen om at få børn.

I de 10 år klinikken har eksisteret, har de hjulpet rigtig mange børn med at komme til verden:

”Vi har malet en hel væg med magnetmaling, hvor vi hænger billederne af vores børn op. Det er blevet til rigtig mange igennem årene.

Nu har vi snart ikke mere plads, så derfor er vi også begyndt at fylde kontorerne op.” Fortæller Liza Diers.

Billedvæg i Diers Klinik med alle de børn der er kommet til verden hos dem

 

Da vi startede Diers Klinik var det ikke lovligt

Da klinikken åbnede for 10 år siden, var det ikke så almindeligt at inseminere enlige og lesbiske. Faktisk var det ulovligt for læger, men der var et smuthul i lovgivningen, som gjorde, at man gerne måtte hvis man ikke var læge:

”Da vi startede måtte læger ikke inseminere lesbiske og enlige kvinder. Jeg var uddannet jordemoder, så jeg måtte gerne. Derfor tog jeg i lære hos en gynækolog og startede klinikken op.” Fortæller Liza Diers, der selv er lesbisk og har tre børn med sin kone, som alle er lavet med donorsæd.

Få år senere, i 2007, blev det lovligt for læger at hjælpe enlige kvinder og lesbiske med at blive kunstigt befrugtet.

”Da de lukkede hullet i forhold til at læger ikke måtte behandle enlige og lesbiske, så var det stadig sådan at læger ikke måtte behandle med åben donorsæd, men kun med anonym. Men jordemødre kunne stadig inseminere med kendt donor, og det ved vi fra vores kunder, at det er noget der betyder noget.”

Med en åben donor har barnet ret til et uforpligtende møde, når det er fyldt 18 år.

 

Kvindens cyklus er i fokus

Diers Klinik har landets højeste succesrate, når det kommer til insemination og det mener Liza Diers skyldes, at de bruger tid på at forstå den enkelte kvindes cyklus:

”Vi har landets højeste succesrate, fordi vi bruger rigtig meget tid på den enkelte kvinde og på at forstå hendes cyklus, sådan at vi rammer helt rigtigt. Og det gør vi hver eneste gang og med alle patienter.”

Men der er også mange andre faktorer, der er vigtige og derfor bruger Diers Klinik ikke en skabelon, men tager højde for kvindens unikke krop:

”I stedet for at køre efter en skabelon, så sætter vi os ind i hver enkelte patient. Hvor lang er hendes cyklus? Hvornår plejer hun at have ægløsning? Hvordan så hendes sidste scanning ud? Og derudfra tilpasser vi vores behandling så den passer til den enkelte.”

Erfaringerne fra alle behandlingerne bliver noteret og brugt til at optimere behandlingerne, for der mangler stadig meget forskning på området:

”Vi prøver hele tiden at optimere vores processer ud fra hvad vi kan se, virker på vores patienter. For der er faktisk ikke lavet så meget forskning i forhold til en hel naturlig befrugtning,hvor man bare laver en helt ukompliceret insemination i ustimuleret cyklus. For eksempel hvor mange sædceller er optimale og hvilket tidspunkt er bedst?”

Det meste forskning bliver i dag lavet for at hjælpe heteroseksuelle par med at overkomme forskellige fertilitetsproblemer.

 

Man skal kunne mærke, at man er på en privatklinik

Liza Diers mener, at når en kunde har lagt penge og investeret i at få sin behandling hos hende, så skal det også kunne mærkes:

”Vi er en privatklinik, og det syntes vi også vores patienter skal opleve, når de kommer til os. De får alle sammen meget godt tid. Minimum en time til samtale og en time til behandling”.

Og det er også noget Min-Maves brugere har kunnet mærke:

”Det var en super positiv oplevelse. Jordmoderen var super sød og meget imødekommende. Der var afsat en halv time – hvorimod der på en anden klinik, vi har prøvet, kun var afsat ca. 10. min. Prisen var den samme. Hun blev ved med at scanne, så længe vi “orkede” – og vi fik super fine billeder med på print.” Fortæller Årgang82

Det er især vigtigt at kvinden føler sig tryg under behandlingen, selvom Liza ikke ved om det rent faktisk har en gavnlig effekt på resultatet.

”Jeg tror at stemningen omkring behandlingen betyder rigtig meget. Men det vigtigste er de forudsætninger du kommer med. Når kvinder er over 40 er det meget sværere, og hvis en kvinde er over 42, så har vi ofte svært ved at hjælpe.”

 

Parat når ægløsningen kommer

I fertilitetsforløb er tidspunktet alt afgørende for succesraten og derfor har de ingen ventetider på Diers Klinik.

”Vi har ingen ventetider, og vi er altid klar til at klemme pigerne ind, når de har ægløsning. De sender bare en sms til os, når de har en positiv test, og så kommer de hos os. Derfor ved vi heller aldrig hvordan vores dag kommer til at se ud. Det afhænger af hvor mange kvinder, der har ægløsning den dag.”

 

Flere vil vælge privatklinik

De offentlige klinikker er i de seneste år blevet forringet på grund af et større pres og lavere budgetter. Det sidste er at tilskudet til barn nummer to er bortfaldet.

”Problemet for os har været, at vi er en privatklinik, og derfor skal man selv betale for behandlingen. Man kan få gratis hjælp på de offentlige sygehuse til første barn, men lavere budgetter og dermed lukning af flere offentlige fertilitetsklinikker f.eks. Skejby har ført til lange ventelister. Derudover har der indtil for nyligt været et hul i lovgivningen, der tillod private gynækologer gratis at behandle kvinderne, der ønskede andet barn, hvis de havde en henvisning fra egen læge. Dette hul er nu lukket, så alle der ønsker behandling til andet barn skal betale selv. Derfor forventer vi, at langt flere vil vælge os i fremtiden.” 

 

Mange babyer er født via insemination fra Diers klinik

Del