Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Min Fødselsberetning: Glæder mig til at holde dig i mine arme. Andengangsfødende.

Fødselsberetning fra bruger

Mit navn er Natascha og har født mit barn nr 2.

Det hele startede så småt på min terminsdato med små veer om natten, der husker jeg, at jeg tænkte ‘at nu kommer min pige snart ud’. Det skulle så vise sig at jeg tog fejl, havde jo hørt at jeg nok skulle føde før tid, da jeg er andengangsfødende.

Jeg farede frem og tilbage til Herlev Hospital, og fik af vide, at det var så småt igang, fik lavet 3 hindeløsninger over på en periode på 4 dages tid, uden held. Jeg beslutter mig for at hente en app for at holde øje med, hvor lang tid der går mellem mine veer. Da jeg rammer uge 41+0 er jeg ved at blive sindsyg af smerter. Er alene hjemme med min datter på ikke engang 2 år. Veerne tager til, og jeg ringer til min kæreste og nærmest skriger, at nu må han komme hjem, for jeg skal ind på hospitalet.

Der er bare en ting jeg gruer for, hvem skal passe vores datter, mens jeg føder? Vi har måtte tage en beslutning inden alt gik igang, at jeg højst sandsynligt må føde alene. Det har jeg det ret ok med, for jeg har jo prøvet det før.

Nå, da jeg så endelig kommer ind, er veerne så slemme at jeg ikke kan fokusere på noget andet end at holde styr på min vejrtrækning. Kommer ind til undersøgelse og får svaret at jeg er 5 cm. åben og at det godt kan gå hurtigt.

Min kæreste og vores datter tager hjem, for det er ikke noget hun skal opleve. Jeg får lavet et lavement, for det siger min jordemoder vil sætte tingene igang, og jeg får ve på ve. Jeg lægger mig op på min seng og får lidt varme i form af en pude om ved ryggen, og lattergas som virkelig er til en stor hjælp.

Bliver undersøgt igen, og jeg har nu åbnet mig 7 cm, wow tænker jeg – og ønskede min kæreste var ved min side. Da jeg mindst venter det, ringer han med de bedste nyheder; han er på vej tilbage, vores pige bliver passet af hendes onkel. Han når lige at komme tilbage, da jeg får pressetrang. Jeg kommer op at stå et par minutter, da jeg får mange smerter, og jeg kommer så ned at ligge igen, og så starter det hårde arbejde.

Jeg har glemt alt om at gispe og fokusere på vejrtrækning, og det eneste jeg kan er at skrige.

Endelig kommer min datter så til verden og får hende op på min mave, sikke et vidunderligt syn. Havde på de 4 timer jeg var på hospitalet 2 jordemødre, hvor på hende, der forløste hende var meget skrap, og det er jeg meget glad for.

Min datter kom til verden d. 19/4 kl 23.49 uden nogen epidural blokade som jeg ønskede. Det jeg vil sige er, at alt kan ske under en fødsel.

Send os også DIN fødselsberetning, og vær med til at udforme Danmarks største, fælles forum for fødselsberetninger. Læs, hvordan du gør her.

Del