Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Gravid uge 2 – Befrugtning og celledeling

Når du er gravid uge 2 er din baby  meget lille

Dagen du sikkert har ventet på er nu kommet. Dagen hvor din ægløsning sker.

Måske mærker du intet eller måske har du allerede fået adskillige test.

Nu bliver det spændende om du efterfølgende bliver gravid.

Den første dag i denne uge – også kaldt uge 2+0

Det er faktisk lidt underligt at snakke om hvor langt du er henne i graviditeten, for rent faktisk er du jo slet ikke gravid endnu, men det varer ikke længe.

I dag har du ægløsning og indenfor de næste 24 timer efter din ægløsning er sket, er endnu et lille liv undfanget.

Der er nu gået 2 uger, siden du sidst fik din menstruation.

 

Ikke alle befrugtede æg bliver til babyer

Man regner med at ca. 40-50 % befrugtede æg aldrig når at sætte sig ordentlig fast i livmoderen.

Man siger at højdepunktet bliver nået omkring 28. dagen i sin cyklus, hvis ægget ikke sætter sig fast, så derfor kan det være en fordel først at tage graviditetstesten på 31. dag i sin cyklus, da man så kan være lidt mere “sikker” på resultatet.

På 31. cyklusdag er hormonet i din krop som regel faldende hvis ægget ikke satte sig fast og graviditetstesten vil dermed formentlig være negativ. De fleste kvinder vil derfor ikke blive overrasket over at få deres menstruation, men skuffelsen er nok stadig stor.

Du kan dog også være så heldig at ægget satte sig fast i din livmoder, og at du ender med et barn i sidste ende.

Læs også: PB Kalender dag for dag

 

Befrugtningen / undfangelsen

Et eller andet sted i æggelederen mødes ægcellen og de mest livskraftige sædceller.

Man har fundet ud af at ægcellen udsender en “uimodståelig duft” som sædcellerne slet ikke kan modstå, og som hjælper sædcellerne til at finde vej til ægget.

Sædcellernes hoveder er omgivet af en ting kaldet “acrosomet” som indeholder nogle specielle enzymer.

Når den bedst egnede sædcelle rammer ægget, eksploderer acrosomet som et lille sprænghoved, og laver et lille hul i ægget, som sædcellen kan bane sig vej ind ad ved at baske med halen.

Når sædcellen er trængt ind i ægcellen, smelter deres genetiske materialer sammen og danner kromosompar i løbet af de næste 24 timer.

Dette er selve befrugtningen, som ledsages af en omgående ændring af æggets væg (membran), så ingen andre sædceller kan trænge ind i ægget.

Hvis det ved et uheld skulle ske, at to sædceller er lige hurtige, og trænger ind i ægget på samme tid, vil det embryon (barnets navn inden du er 10 fulde uger henne i graviditeten) som bliver dannet, i langt de fleste tilfælde ikke være levedygtigt, og kroppen vil som regel udstøde det automatisk.

 

Temperaturændringer

Nogle kvinder som tager deres temperatur hver dag, kan opleve et lille temperaturfald eller -stigning, på den dag hvor befrugtningen finder sted.


 

 

Celledelinger efter ægget er blevet befrugtet

 

Morula-stadiet

Zygoten tilbringer nu ca. 3 dage inde i æggelederen, hvor den får ernæring af den væske, den er omsluttet af.

Den begynder nu at dele sig, og hver eneste gang vil den fordoble antallet af celler. Dvs. at den deler sig i to, de to i fire, de fire i otte, de otte i 16, de 16 i 32, de 32 i 64 osv.

Dette stadie kaldes morula-stadiet.

 

Blastocysten

Når zygoten er en lille hul bold bestående af ca. 100 celler, ændrer den navn til blastocyst.

 

Billeder af de forskellige celledelinger

gravid uge 2 celledelinger

 

Kløvning / Spaltning

Denne hurtige celledeling fra èn enkelt lille celle til mange celler kaldes kløvning.

Ca. 30 timer efter befrugtningen sker den første celledeling, og selv om cellerne hele tiden fordobles forbliver den samlede størrelse uforandret.

Nogle af disse celler vil udvikle sig til jeres barn, mens andre vil blive til fosterhinder og moderkage.

På 3. dagen i denne uge, er blastocysten tæt ved indgangen til din livmoder, og har form som en lille hul bold på størrelse med et knappenålshoved.

Den bevæger sig nu ind i din livmoder, hvor den yderligere flyder rundt i ca. 3 dage førend den sætter sig fast.

Dette tidspunkt er det mest almindelige, men der kan dog også godt gå op til ca. en uge mere før end, blastocysten sætter sig fast.

På dette tidspunkt er blastocysten allerede i færd med at sende kemiske beskeder til din krop. Bla. får din krop ordrer på at begynde at producere HCG (human chorion gonadotropin) som i daglig tale bliver kaldt graviditetshormonet.

Det er også det hormon, som man undersøger er til stede, når man foretager en graviditetstest.

HCG hormonet er nu med til at opretholde produktionen af progesteron (også kaldt det graviditetsbevarende hormon) som forhindrer din menstruation i at begynde.

Hvis du fik din menstruation nu, ville livmoderslimhinden og dermed denne tidlige graviditet blive udstødt.

Tilmeld til graviditetsmail

 

Ægget implanterer (sætter) sig fast i din livmoder

Omkring 7. dage efter befrugtningen har blastocysten udviklet fingerlignende udløbere (chorion villi), som vil hjælpe den med at bore sig ind i livmoderslimhinden.

Sidst i denne uge (omkring 5-6 dagen) vokser blastocysten ind i din livmoderslimhinde. (Det kan dog også tage yderligere op til ca. 4-5 dage førend det sker).

Den udskiller et enzym, der opløser lidt af livmoderens væv, så den kan sætte sig fast – oftest sætter blastocysten sig fast højest i livmoderen, og hellere på livmoderens bagvæg end dens forvæg.

Blastocysten er nu ca. 0,1 – 0,3 mm i diameter. Det svarer ca. til tykkelsen på et ark papir.

Hvis du får en lille blødning sidst i denne uge, skal du ikke være urolig. Tværtimod.

Mange kvinder får en svag blødning (måske blot en smule lyserød/bruntligt udflåd), når blastocysten sætter sig fast i livmoderen, og det er ganske normalt.

I nogle tilfælde kan blødningen være lige så kraftig som en alm. menstruation og vare lige så lang tid, og du kan have de samme symptomer som du plejer at have under menstruationen.

Det kan være oppustethed, menstruationssmerter m.m.

I disse tilfælde kan du tro at menstruationen kommer før tiden og tror derfor ikke at du er gravid.

Graviditeten vil så måske først blive opdaget senere, evt. først næste gang du skal have menstruation, og din forventede fødselstermin vil blive “fejlberegnet” fordi du havde denne “menstruation”, som i virkeligheden var barnet som satte sig fast i din livmoder, og ikke var en alm. menstruation.

Denne blødning har fået navnet “implantationsblødning”.

Nogle kvinder kan opleve at få kramper på tidspunktet hvor blastocysten sætter sig fast i livmoderen, og hvis du tager temperaturen dagligt, kan du opleve et temperaturfald.

Når implantationen er sket, sender din krop et immunforsvarende protein ud (EPF), som skal forhindre din krop i at betragte embryoet som et fremmedlegeme og forsøge at udstøde det fra kroppen.

Hele processen lyder simpel og ligetil, men sådan er det faktisk ikke. Hele 40-50 % af alle blastocyster går til grunde, inden at implantationen finder sted.

I alle disse tilfælde vil kvinden aldrig opdage, at hun rent faktisk har været gravid, medmindre hun har været utålmodig og har taget en graviditetstest før hendes menstruation er udeblevet, som har vist svag positiv (teststregen meget svag næsten utydelig dog med rød/blå farve i stregen) eller endog positiv (hvor der ikke er tvivl om at der er to farvede streger på testen), hvorefter hun har fået sin menstruation til tiden eller måske lidt forsinket.

Dette kaldes også en biokemisk graviditet.

Del