Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

4 frække sexstillinger til gravide

Få de bedste tips til gode sexstilling gravid

Det siges, at det ikke er størelsen, men gørelsen der betyder noget. Men når det kommer til sex under graviditeten, så betyder størrelsen på din mave faktisk temmelig meget.

Efterhånden som din mave bliver større, kan sex for mange føles en smule komisk frem for en romantisk og erotisk stund.

Og ja, din krop er anderledes, og der er nogle fysiske udfordringer, som ikke plejer at være der, men det er ikke nogen grund til at droppe sex.

I skal bare være en smule mere kreative med sexstillingerne under graviditeten.

 

De bedste sexstillinger under graviditeten

Læs også: Porno for pæne piger, gravide og nybagte mødre

 

#1 Liggende på siden

Dette er en af de mest behagelige samlejestillinger under graviditeten.

Sådan gør du: Læg dig på siden med ansigtet imod din kæreste eller vendt væk fra din kæreste.

Begge positioner har den fordel, at du ikke ligger på ryggen og dermed ikke behøver bekymre dig om, at din mave presser på din indre organer. Derudover behøver du ikke have din kæreste liggende ovenpå dig.

Men den absolut største fordel er, at i begge ligger ned og slapper af, så I kan have rolig og afslappet sex.

 

#2  Missionærstilling

Man kan sagtens tage klassikeren frem til en lille quicky, hvis din mand støtter sin egen vægt, på sine arme og ikke på din mave.

Men hvis din mand ønsker at have sine arme frie, til at kærtegne dig, så prøv denne stilling:

Lig på ryggen ved kanten af sengen, så dine fødder støtter på gulvet, eller hænger ud over sengekanten. Din mand knæler eller står foran dig, så han har optimal adgang.

For den bedste komfort, kan du støtte din ryg med et par puder.

Læs også: Sex under graviditeten – fra sexkilling til mor

 

#3 Kvinden øverst

Den klassiske ridestilling er god, fordi du ikke får noget pres på maven, og du kan kontrollere, hvor dybt penetrationen bliver.

Dog vil du til sidst i graviditeten nok have svært ved at bevæge dig i denne position.

 

#4 Bag fra

Denne favorit graviditetsstilling er ofte at foretrække, fordi din mand kommer helt uden om din mave, når han skal trænge ind i dig. Prøv disse variationer:

Politimanden: Du står med hænderne imod væggen, imens din mand ”undersøger” dig bagfra.

Stripperen: Han sidder på en stol, imens du sætter dig på ham, med hovedet vendt væk fra ham imens du giver ham en ”lap-dance”.

Afslappet doggy: læg med hovedet og armene liggende på madrassen, så du ikke skal bære vægten af din mave under agten, og lad din mand trænge ind i dig bagfra.

Læs også: Analsex som alternativ under graviditeten

 

Giv den gas

De fleste mænd synes deres kvinder er sexede, uanset hvor store deres graviditetsmave bliver, så giv den bare gas og hav det sjovt og dejligt sammen.

Det hjælper jer også med at knytte de stærke bånd, som I får brug for, når jeres baby først er født.

 

 Video: Frække Sexstillinger under graviditet

Del