Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Gravid uge 18 – Fosterfedtet udskilles

Baby er på størrelse med en dåse cola, når du er gravid uge 18

Kirtlerne i barnets hud udskiller nu en fedtet, tyk, hvid sustans kaldet fosterfedt eller vernix caceosa.

Fosterfedtet virker vandafvisende og beskytter barnet mod at blive opløst i forstervandet.

Du kender sikkert allerede hvordan din hud – men måske især dine hænder og fødder – reagerer når du har tilbragt lang tid i vand.

Dit barn danner nu mavesaft, som hjælper til med at absorbere fostervandet og give det videre til barnets nyrer, hvor det bliver filtreret og derefter udskilt til fostervandet igen.

Nervetrådene bliver nu omsluttet af en fedtholdig sustans kaldet myelin. Myelinskeder isolerer nerverne og sørger for at informationerne fra hjernen bliver udvekslet hurtigt og direkte.

Disse informationer er nødvendige for at barnet kan lave nogle stabile og målrettede bevægelser.

Nyfødte som ikke rigtig kan koordinere deres bevægelser – det ser ofte hos for tidligt fødte – har som regel ikke nok myelin.

 

 

Mål og vægt – gravid uge 18

Dit barn er i starten af ugen ca. 14 cm langt (målt fra hoved til hale) og kunne man strække barnets ben ud ville det ca. måle 20 cm (målt fra hæl til hoved) Dit barn vil i løbet af denne uge vokse yderligere ca. 1-2 cm.

Dit barn vejer i starten af denne uge ca. 220 gram. Din søn eller datters fod måler er nu ca. 2,5 cm lang.

Hovedets diameter måles fra øre til øre, forkortet til BPD. I starten af ugen ligger målet på ca. 3,9 cm.

Omkredsen på dit barns mave – forkortet til AC – måles i starten af ugen til ca. 13,3 cm.

Dit barns lårben har nu en størrelse på ca. 2,5 cm.

 


 

 

Har du fået det varmt?

Meget sker med kvindens krop når hun er gravid. Hjertet bliver større, der bliver produceret mere blod og kvindens temperatur stiger en anelse.

Det kan være nok til at kvinden føler det er frygteligt varmt, selv om andre har en anden opfattelse.

Tilmeld til graviditetsmail

 

Sveder du?

Føler du at du er kommet i overgangsalderen?

Fordi blodmængden er øget i din krop og fordi din krop er fyldt med adskillige hormoner, er din temperaturregulering sat midlertid ude af drift. Pludselig sveder du så sveder hagler af dig.

Du har det sikkert bedst når rummet du er i er lidt kølig.

Det kan være en god ide at sænke rum temperaturen en anelse.

Det tøj som du føler dig bedst tilpas i er nok tøj lavet af bomuld.

 

Dit stofskifte

Pga. at stofskiftet har ændret sig, betyder det at dit daglige kalorieforbrug er ca. 400 kalorier højere i forhold til før du blev gravid.

Så medmindre du er blevet mindre aktiv, kan du altså tillade dig at spise det mere uden det gør noget.

 

Din figur

Taljen er sikkert ved at forsvinde for alvor nu. Føler du at du er blevet bredere over bagen?

Måske er du begyndt at blive forpustet og sveder en del når du motionerer.

Det skyldes at dit stofskifte har ændret sig og at skjoldbruskirtlen er blevet mere aktiv.

 

Sex

Har du mere lyst til sex lige nu? Nyd det og hinanden fuldt ud. Den lille tager ikke skade af det :)

Læs: Sex under graviditet – Fra sexkilling til mor

 

Tisser du mere igen?

Måske er du atter begyndt at skulle op om natten for at tisse.

 

Undersøgelser

Mange kvinder bliver omkring 18-22. uge tilbudt en undersøgelse på det sygehus hvor de har valgt at føde. Og i en del tilfælde får kvinden også tilbud om at blive ultralydsscannet, og måske få et billede med hjem af den lille.

I mange tilfælde er det en misdannelses-scanning hvor barnet bliver tjekket grundigt igennem.

Debat: Misdannelsesscanning – Bare navnet skræmmer mig!

 

For nogle år siden da jeg selv fik mine første børn var denne scanning blot en 5-10 minutters oplevelse hor man tjekkede om der ar mere end èt barn derinde, om terminen passede og hvordan moderkagen lå.

Så nyd at du får flere minutter til at kikke på din kommende søn eller datter der boltrer sig inde i livmoderen.

Del