Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Legetøjsfabrikanter ved for lidt om farlige kemikalier

Legetøj farlige kemikalier
En ny legetøjskampagen, iværksat af miljøstyrelsen, skal vejlede legetøjsfabrikanter om farlige kemikalier, samtidig med at der bliver foretaget omfattende stikprøver.

Når dit barn blæser en ballon op eller bider i deres bidering, så skal vi føles os 100 % sikre på at de ikke får skadelige stoffer i blodet.

Sådan er det bare ikke i dag, fordi mere end hver tredje legetøjsfabrikant, importør og forhandler, ikke ved nok om reglerne. Det skal den nye kampagne og øgede kontrol rette op på.
Bag kampagne står miljøminister Kirsten Brosbøl

”Der må ikke være skadelig kemi i børnenes sutter eller bideringen, de putter i munden hele tiden. Når produkterne er på hylderne, skal forbrugerne have tillid til, at de selvfølgelig er i orden.

Jeg forventer, at producenterne er deres ansvar bevidst, men nu skruer vi op for både information og kontrol med legetøj.

Det er vigtigt, at producenter, importører og forhandlere er helt skarpe på, hvilke regler der gælder, og især hvor de kan finde oplysningerne, hvis de er i tvivl,” siger miljøminister Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

 

Børnekemipakken skal sikre børn mod farlige kemikalier

Legetøjskampagnen er en del at Børnekemipakken, som regeringen vedtog sammen med Enhedslisten sidste år.

”Vi skal sikre, at børn ikke bliver udsat for farlige kemikalier fra produkter som for eksempel legetøj, tekstiler og elektronik, der sælges i danske butikker. Derfor har Enhedslisten ønsket en særlig indsats rettet mod kemi til børn og unge,” siger Per Clausen fra Enhedslisten i en pressemeddelelse.

I Eu er der også kommet skærpede regler, som gælder alt legetøj solgt i EU pr. medio 2013.

Reglerne omhandler kræftfremkaldende stoffer, og  farlige kemikalier der kan skade arveanlæg og forplantningsevne.

Læs mere på www.legetøjsregler.dk

 

Video: Kemikalier er farligere for børn end tidligere antaget

Del