Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Økologi giver færre hjerneskader hos fostrer

Økologi forbygger hjerneskade

Økologisk frugt og grønt er heldigvis blevet et udbredt fænomen hos børnefamilier og gravide, og det er der en god grund til, da pesticider og insektmidler fra ikke økologiske grøntsager kan give fostre og børn hjerneskade.

De to værter fra DR’s madmagasin Mette Frisk og Christian Bitz har testet om sprøjtegifte fra maden kan måles i vores urin.

Først spiste de to værter økologisk i tre dage, derefter spiste de konventionel mad i tre dage. Efter hver kostperiode fik de målt deres urin.

Resultatet viste at urinen indeholdt langt højere mængder af sprøjtegift og insektmidler efter perioden med den konventionelle kost, end efter perioden med den økologiske. Dog var der stadig pesticidrester i urinen, da forsøgspersonerne spiste en ikke økologisk kost.

Det kan skyldes at det langt fra altid er gennemskuelig om noget er økologisk, mener professor i Miljøkemi og forskningsleder på SDU, Phillippe Grandjean:

”Det er faktisk svært som forbruger at vide med sikkerhed om man spiser økologisk. Hvis I har spist et måltid i kantinen, som kan I ikke være sikre på, om den frugtsalat er økologisk eller ej – og så har I fået pesticider i jer alligevel.” Udtaler han til DR.

Økologisk bomuldstøj er sundere for kroppen.

 

Video: Se resultatet af urinprøven

 

Konventionelt (ikke økologisk) frugt og grønt kan give hjerneskade

Phillip Grandjean er ikke i tvivl om at resultaterne er alvorlige, det er myndighederne dog ikke enige i:

”Hvis man spørger myndighederne, så siger de, at der ikke er noget at være nervøs for, fordi de pesticidrester, der findes i danske levnedsmidler, gennemgående er under grænseværdierne. Men jeg er uenig. Jeg er uenig, fordi man f.eks. kan se, at vi finder høje mængder i urinen af det stof, der hedder chlorpyrifos. Det er et insektmiddel, som er forbudt i Danmark, men findes i forskellige levnedsmidler, som importerede vindruer og havregryn. Der er lavet undersøgelser i USA på børn, hvis mødre er blevet eksponeret for det her pesticid under graviditeten, og der har man set, at fra niveauer, der ikke er så forskellige fra dem, der er lavet her, der er en negativ påvirkning af barnets hjerne. Så jeg råder alle gravide til at spise økologisk”. Udtaler  Phillippe Grandjean til DR.

 

Mennesker kan ikke sammenlignes med rotter

De nuværende grænseværdier er alt for høje, fordi de er fastsat ud fra dyreforsøg, men det mener Philippe Grandjean ikke man kan sammenligne med mennesker.

”Fødevarestyrelsen baserer deres grænseværdier på dyreforsøg. Jeg er læge og baserer min holdning på undersøgelser der er lavet på mennesker og børn. Og når de undersøgelser viser, at niveauer som det her kan gøre skade på hjernens udvikling, så er det altså mig der har ret – og ikke rotter og fødevarestyrelsen”.Udtaler  Phillippe Grandjean til DR.

 

Går du ind for økologi?

Synes du det er for dyrt og besværligt at leve økologisk, eller hører du til dem, der prioriterer økologi frem for andre ting i hverdagen?

Del