Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Sjove familieaktiviteter til påske

Påsken er en fantastisk tid. Der er tid til samvær, hygge og en masse aktiviteter! Men samtidig med, at der er ekstra tid til hygge, så kan det faktisk også være svært at finde på aktiviteter at lave sammen med sine børn. Vi har samlet nogle forslag til hvad i kan lave i påskeugen.

  • Mal æg
    Det er en aktivitet selv de mindste kan være med på. Kog en bunke æg, dæk bordet med en voksdug, og så er det ellers bare at male løs.
  • Æggejagt
    en klassiker der aldrig går af mode, er at gemme påskeæg, og lade ungerne finde dem. Når det handler om de helt små børn, skal de nok have lidt assistance, men oplevelsen i sig selv kan få flere timer til at gå, og er altid rigtig hyggelig. Sørg eventuelt for at have nogle slikposer, en frugtkurv eller lign., til efter strabadserne er overstået.
  • Lav gækkebreve
    Kreativiteten kan rigtig få lov at udfolde sig, når der skal laves gækkebreve. De helt små skal igen nok have lidt assistance, men hvis man hjælper dem med tekst og udformning, vil de helt sikkert synes at det er fantastisk sjovt at få lov at male et kunstværk på dem. Så kan det jo også være at der falder et påskeæg af til ungerne efterfølgende!
  • Æggestafet
    Såfremt i har en bakke i nærheden kan denne leg lykkes! Det er lidt lige som at kælke, bare med æg i stedet for. Sørg for at kog nogle æg, også gælder det om at se hvis æg der triller længst på vej ned ad bakken.
  • Lav påskedekorationer
    Find nogle fjer, nogle troldegrene (eller alm. Grene), en masse pap/papir etc. frem, og gå i gang med at dekorere jeres hjem til påske! Børnene vil synes det er smaddersjovt at få lov og pynte, og vil blive stolte når de ser deres dekorationer hænge diverse steder.

God påske!

Del