Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Ifavn – blidt forældreskab

breastfeed, amning, ifavnsk, ifavn

Ifavn – den danske betegnelse for Attachment Parenting

Hvad er Ifavnsk opdragelse? Min-Mave.dk redaktionen har skrevet denne artikel, på baggrund af at belyse og oplyse om Ifavn, da begrebet synes at blive mere og mere kendt blandt forældre. Vi har i forbindelse med artiklen fået kontakt til 4 kvinder, der alle lever efter de Ifavnske principper.

Ifavn består oprindeligt af disse 8 principper:

  1. At forberede fødslen
  2. At give følelsesmæssig opmærksomhed
  3. At give mad med kærlighed
  4. At bære din baby
  5. At dele søvn
  6. At undgå hyppige og langvarige adskillelser
  7. At opdrage blidt og positivt
  8. At skabe balance i dit familieliv

 

Barnets adfærd, tryghed og behov er i fokus

Ifavn handler om nærhed mellem barn og forældre, og om at sætte barnets behov i fokus. Ifølge den Ifavnske tankegang er en stærk tilknytning til mor/far direkte fremmende for barnets løsrivelse og selvstændighed, fordi et barn med stærk tilknytning føler sig tryg til at bevæge sig ud i verden. Løsrivelse og selvstændighed sker i barnets eget tempo, og gennem barnets egen naturlige drivkraft mod at blive et stærkt og selvstændigt individ.

Man kan sige, at Ifavn gør et stille ‘oprør’ mod de vestlige normer, der ofte tager udgangspunkt i, at børn og forældre skal ‘lære at blive adskilt’ fra en tidlig alder. Traditionsprægede normer, hvor man til tider støder på udsagn om, at man skal ‘passe på ikke at give baby dårlige vaner’. Hvis din baby ikke passer ind i samfundsnorm-boksen, så kan du måske få at vide, at din baby er krævende og ligefrem virker besværlig i forhold til andre babyer/børn.

Men hvorfor ikke vende situationen, og se på, hvad den enkelte baby har brug for, i stedet for bare at gøre, som fx dine forældre gjorde og synes? Måske din baby netop har brug for en ekstra portion af nærhed og tæt kontakt? Måske din baby ikke har det godt med at sove alene fra en tidlig alder?

Og for lige at slå noget fast: Babyer kan IKKE have dårlige vaner på baggrund af nærhed og tæt kontakt til forældrene. Tværtimod vil din baby få en masse tryghed, der vil styrke dit barn på længere sigt. Lyt ALTID til din mavefornemmelse.

I vores vestlige kultur kommer børn i en tidlig alder på eget værelse, og skal ‘lære at sove alene’ – modsat andre steder i verden, hvor familier sover sammen, og barnevogne ikke eksisterer. Her bliver børn ikke adskilt på samme måde fra forældrene, de bliver båret i slynge og har meget nær kropskontakt. Tag bare Sydamerika og mange lande i Afrika og Asien som eksempler; her bruges vikler og slynger i stedet for barnevogne. Man har barnet tæt på sig, og er ikke adskilt i samme omfang.

I Danmark har langt størstedelen af nybagte forældre en barnevogn, og det ligger i vores mind-set, at baby skal have en barnevogn, og hermed sove lure heri. Det er ganske naturligt og nærmest selvfølgeligt, at baby skal ‘lære at sove i barnevognen’ – også selvom baby er ulykkelig, når h*n bliver puttet heri.

Min-Mave.dk redaktionen møder jævnligt mødre, der ikke kan forenige sig med denne adskillelse. Det føles simpelthen ikke rigtigt at skulle underlægge sig normer for at putte sin grædende baby i barnevogn, hvis baby ikke virker til at finde ro og tryghed i barnevognen, men i stedet kan sove trygt og roligt i favnen på mor, i slynge eller sammen i sengen. Baby har brug for mor, og mor har brug for baby.

Ida R fortæller: ‘Lige fra starten af har barnevognen ikke været en succes, ‘H’ græd med det samme han blev lagt i barnevognen, og selvom folk fra nær og fjern kom med forslag om, at det bare var en tilvænningssag, faldt jeg aldrig i. Jeg var sikker på at det ikke kunne være rigtig at han bare skulle ligge der og være ulykkelig, så jeg fulgte min mavefornemmelse og tog ham altid op.

Det er hermed ikke sagt, at barnevognen ikke er en god idé – slet ikke.

Fx fortæller Pernille Dyrhave Drewa: ‘Alle mine børn har sovet i barnevogn. De har alle kunne lide at sove i barnevognen. Hvis de en dag ikke havde lyst til at ligge der, så er det blevet til en lur i sengen, sofaen eller i viklen.’

 

Børn skal ikke græde sig selv i søvn!

“Cry it out”-metoder, som fx ‘Godnat og sov godt’, og søvntræning, hvor barnets kontaktforsøg ignoreres, er absolut ikke noget, der praktiseres inden for Ifavn. Ingen børn skal græde sig selv i søvn!

Nyere studier har vist, at hvis babyer vænner sig til at græde sig selv i søvn, og deres kald på mor/far hermed ignoreres, erfarer barnet hurtigt, at det ikke hjælper at kalde på sine forældre for at søge tryghed. Hermed kan det ende med, at din baby ikke længere græder, når h*n bliver lagt til at sove, da det oplever, at der ikke bliver responderet på kontaktforsøget.

Ifølge studierne er barnet er stadig stresset – både på et psykologisk og fysiologisk plan, da barnet ikke kan få den nødvendige og vigtige hjælp til at emotionsregulere, fordi der ikke er nogen kontakt til mor/far.

Konsekvensen kan være, at barnets nervesystem lukker ned, fordi der dannes for mange stresshormoner og toksiner i hjernen. Barnet kan således stadigt være stresset, selv om det ikke længere græder, når det skal overgive sig til søvnen. Barnet kan få en erkendelse af, at det ikke bliver hørt og langsomt lære ikke at udtrykke sine behov. Det kan have effekt helt op i voksenlivet, og påvirke, at barnet senere hen i livet har svært ved at håndtere stress.

Samsovning, tryghed og tæt fysisk kontakt

Ifavn taler for at have babyen i nærheden i et sikkert sengemiljø, og i mange kulturer er det regnet for normalt og forventet, at forældre sover sammen med deres børn. Et sikkert sengemiljø inkluderer en fast madras, og forældre, der ikke er påvirket af alkohol eller andet, og som ikke ryger i nærheden af babyen. Hvis forældre ikke har det godt med at dele seng med deres baby, så husk, at det vigtige er nærheden og lydhørheden overfor spædbarnets natlige behov.

Pernille Dyrhave Drewa fortæller:
Samsovning er noget, som vi igennem tiden har fået på plads. Vi startede med at putte på værelserne, det tog en evighed, og børnene, og vi, endte med at være kede af det og have en følelse af, at det ikke var det rigtige. Derfor købte vi en enkeltmandsseng, satte mod vores dobbeltseng og dermed har vi 270cm at boltre os på (5 mennesker). Det er så dejligt at putte sammen og alle sover dejligt HELE natten.’

Andre fordele ved samsovning er fx, at amning bliver lettere etableret gennem hyppige amninger og dette gøres lettere ved samsovning, samt at babyen føler sig varm og sikker – og græder derfor mindre.

Jeg synes ikke, at man skal forbygge vaner, men derimod nyde tilværelsen, og huske på at børn kun er til låns, en dag bliver de store og flytter hjemmefra og så er tiden forbi.‘, nævner Ida R.

For forældrene er fordelene fx færre unødvendige bekymringer for, hvordan den lille har det, da baby er lige ved din side, og forældrene kan knytte stærkere bånd til deres baby pga. den tætte kontakt.

Hvis det ikke er noget for dig eller din familie at dele seng og samsove, så prøv eventuelt andre sovearrangementer, specielt hvis der er ældre søskende. Det kan være en lift ved sengen, madras på gulvet, eller fjerne den ene side af tremmesengen i soveværelset.

Med min første lagde jeg ham i liften, som jeg havde fået besked på, at jeg skulle. Sygehus personalet sagde det, sundhedsplejersken sagde det – så jeg gjorde det. Alt andet ville jo være farligt fik jeg besked på.
Men jeg faldt i søvn med ham, når jeg ammede. Igen og igen – og dét var for farligt, fordi sengen ikke var gjort klar til sikker samsovning.
Så jeg satte en tremmeseng op, uden den ene side på og pludselig var alt bedre. Han vågnede stadig ja, som de skal når de er små – men jeg skulle ikke op og ud af sengen for at få fat i ham – og min søvn blev meget bedre og han virkede mere rolig, nu hvor vi ikke lå adskilt.’, fortæller Mia Bernscherer Bjørnfort.

Bær dit barn i slynge eller dine arme

At bære dit barn i enten dine arme eller en slynge/blød bæresele, og dermed holde barnet tæt til kroppen, er med til at opfylde barnets behov for fysisk kontakt, sikkerhed, stimulation og bevægelse.

Mia Bernscherer Bjørnfort nævner: ‘Med de to første havde jeg endnu ikke opdaget vikler, udover stræk-udgaven, og brugte derfor blot bæresele. Men jeg havde ikke overvejet tanken at barnet jo kan sove i et bæreredskab helt med vilje, så vogn slet ikke er nødvendigt – det kom først med nr 3, som nægtede barnevognen i de fleste tilfælde og kun ville sove i seng med mor eller i arm. 
Pludselig kunne jeg komme ud, selvom han skulle sove – barnevognen turde jeg ikke satse på udover til at han sad op i og til at holde alle mine varer.

I favndanmark.dk nævner disse fordele ved at bruge fx en slynge:

  • Når du bærer dit barn, styrker du de følelsesmæssige bånd imellem jer.
  • Bevægelsen, der naturligt opstår, når du bærer dit barn, stimulerer hans/hendes neurologiske (hjernemæssige) udvikling.
  • Babyer græder mindre, når de bliver holdt eller båret.
  • At blive båret hjælper med at regulere babyens hjerterytme og kropstemperatur.
  • Babyen føler sig tryg.
  • At bære dit barn gør det let at komme ud af huset og rejse.
  • Babyer, som modtager berøring gennem massage, ved at blive båret og gennem andre former for kærlig fysisk kontakt, tager bedre på, er roligere og har en sundere intellektuel og motorisk udvikling.

Hvis du ikke bruger slynge eller bæresele så vær opmærksom på:
– At holde din baby så ofte som muligt
– At undgå overforbrug af hjælpemidler (sutter, skråstole osv.).

Ida R fortæller: ‘Vi begynde at bruge vikle da H. – og ikke mindst mor – havde opgivet barnevognen, vi fik lånt en strækvikle og øvede og øvede, det var enormt svært de første 50 gange, men til sidst sad den der, han fik knæene højere end numsen, krummet ryg, og ansigtet vent ind imod mig, og det føltes helt perfekt. Jeg havde ham hvor jeg aller helst vil have ham, nemlig tæt på mig. Han faldt helt til ro, og faldt i søvn.’

 

Skæld ud skader – opdrag blidt og positivt

Skæld ud har ikke nogen positiv effekt. Hverken nu eller i længden. Barnet spejler sig i din adfærd, og hvis du udviser en negativ, eller måske direkte råbende og – hvad der for barnets kan opleves som voldsom adfærd – så kan uhensigtmæssige situationer nemt opstå.

– Positiv opdragelse begynder med forståelsen af, at dit langsigtede mål er at lære dit barn, hvordan det skal træffe beslutninger. Børn lærer ved at følge gode eksempler og rollemodeller. Vær den slags person, som du gerne vil have, dit barn skal være, skriver I favnDanmark.dk

Dit barn opfører sig ikke ‘dårligt’ og er ikke ude på at provokere dig bevidst. Det er simpelthen ved at udvikle sine sociale færdigheder og gøren her i livet, og det er din absolut fornemmeste opgave som forældre / voksen at guide barnet på bedste vis.

I værste tilfælde kan barnet få en følelse af skyld og skam – hvilket barnet ikke fortjener at føle, på baggrund af din opførsel og måde at tale til barnet på.

Skæld ud / råben er ofte et afløb for dine egne frustrationer i øjeblikket. Træd tilbage, få overblik over selve situationen/frustrationen, og hjælp og vejled dit barn herfra. Og overvej eventuelt, om dit automatiske ‘nej’, overhovedet giver mening – og måske endda er med til at optrappe en konflikt?

Det handler helt vildt meget om at være kritisk overfor automatiske nej’er, og at være opmærksom på at revurdere, selv hvis man HAR sagt nej, men barnet faktisk kommer med gode argumenter. “Mor, må jeg lege med modeller-voks?” -“Nej, vi skal spise snart”
Medmindre maden vitterligt er på vej til at blive sat på bordet, så kan barnet måske godt lege med modellervoks? “Du har ikke engang lavet sovsen endnu, jeg kan da godt nå at lege” – “Ved du hvad, det har du ret i – Så vil jeg gerne ha’, at du leger her, så kan jeg nemlig dække bord her imens. Når jeg siger vi skal spise, så skal du rydde op – ok?” Barnet er glad og føler sig set, forælderen har faktisk ro (bonus) og ja, man skal så huske at man måske lige skal hjælpe med at rydde væk med et “Jeg hjælper dig, for vi skal spise nu”.’, fortæller Mia Bernscherer Bjørnfort.

Amning

W.H.O. anbefaler amning indtil barnet er 2 år eller ældre., og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.

H. på 18 mdr. bliver ammet 2-3 gange om natten, om morgenen og efter vuggestue, det er hans break på dagen.‘ fortæller Ida R.

Jeg ammer stadig den yngste på 15 mdr., og jeg har tænkt mig at amme hende, så længe det kan lade sig gøre og så længe at vi begge trives med det.‘, siger Pernille Dyrhave Drewa.

I favndanmark.dk opfordrer forældre, som giver flaske til at bruge amme-adfærd. Altså; hold dit barn i dine arme, når du giver flaske, tal til dit barn og skift stilling under måltidet, samt modstå fristelsen til at lade barnet ligge selv med flasken, da dit barn har stor glæde af din berøring.

At give mad med kærlighed gælder både ved amning og ved flaske – man kan sagtens gøre begge dele.

Balance i dit familieliv og partnerskab

Ifavn er en livsstil, hvor man er meget sammen som familie – også fysisk. Derfor er det vigtigt også at huske på at pleje sit partnerskab og kærlighedsliv, og skabe en god balance. Nogle gange skal der ikke mere til end en snak i sofaen imens I sidder tæt, en picnic i stuen med takeaway, eller en gåtur efter aftensmad hånd-i-hånd, mens baby fx er i vikle/barnevogn.

Mia Bernscherer Bjørnfort fortæller:
‘Ifavn er netop det med at man finder balancen i tingene – at principperne ikke bliver en tjekliste, men bliver et mindset man arbejder udfra. Kulturen lægger også op til at man kun kan pleje forholdet uden børnene er med – det synes jeg personligt er noget fis. En tur til stranden med madpakker (eller take-away) kan for mig give lige så meget nærvær og nyforelskelse, som en tur ud og spise alene.’.

I favnDanmark.dk foreslår derfor, at man som par må være lidt kreativ for at finde på måder at være sammen med sin partner/ægtefælle på uden at gå på kompromis med sin babys behov. Stearinlys middage eller picnic på gulvet i stuen kan være sjovt og hyggeligt, og også hjælpe par med at genskabe kontakten.

‘I takt med, at barnet bliver større, kan vi sagtens mødes på sofaen og se en film eller bare snakke. Vi har for nyligt fået farmor til at passe børn i en time og sammen taget i svømmehallen for at svømme lidt – det var skønt!’, siger Pernille Dyrhave Drewa.

Derudover er det også vigtigt, at far er en aktiv part i forældreskabet; så sørg for at far også deltager i baby aktiviteter hver dag. Som nybagt far er der selvfølgelig færre aktiviteter, man kan deltage i, som fx amning – men her kan du støtte og hjælpe den nybagte mor. Giv hende anerkendelse, kom med et glas vand – eller er der noget andet hun har brug for?

Generationsforskelle og -udfordringer

Som en del af at leve i en familie, hvor Ifavnske principper bruges, er der eksempler på, at der kan komme kommentarer og ukonstruktive bemærkninger med på vejen fra nær og fjern, hvad fx angår amning og samsovning. Da det stadig, trods generationsskifte, er en umiddelbar utraditionel måde at leve på, kan det være årsag til undren og spørgsmål – netop fordi, der ikke er vores samfunds norm. For nu, i hvert fald.

Hvis man nu er usikker i sin (nye) moderrolle, kan sådanne bemærkninger være med til at styrke usikkerheden, og måske endda overskygge sit eget instinkt og mavefornemmelse, bl.a. i forbindelse med amning og samsovning.

Mia Bernscherer Bjørnfort fortæller: ‘Faktisk ved man at mange mødre tror de har for lidt mælk, netop fordi kommentarer og vejledning lægger op til at amning med mindre end 3 timer imellem er for ofte og så må der jo være noget galt ikk. Men mødrene HAR ikke for lidt mælk – det er unaturligt for mange babyer at spise med så længe imellem.’

Det er kommentarer som: ‘Hun kan da ikke være sulten, hun har jo lige spist!‘ ‘Hans tænder tar skade af brystmælk – han er da for stor til at få bryst!‘ og ‘AD hvor er det klamt‘, som Min-Mave.dk Redaktionen er blevet bekendt med, fortalt af ammende mødre.

Tiderne har ændret sig siden ’80erne og ’90erne, hvor mange af dem, der nu er bedsteforældre, opdragede deres børn. Derfor kan mange konflikter og situationer opstå, når bedsteforældre, der brugte denne model/nogle elementer, og forældre, der bruger Ifavnske principper enten er dialog sammen, eller er sammen socialt i spise- eller sovesituationer.

Der er mange, der har erfaret, at opfattelsen af, hvordan deres barn skal falde i søvn på/sove på er sådan en kæmpe kontrast ift. vores forældres generation.

Mona fortæller:
‘Vi var i sommerhus med vores 8 uger gamle baby med min svigermor. Hun kunne slet ikke forstå hvorfor vi ikke bare lod baby græde lidt inde i sengen med kommentarer som ‘Børn kan godt tåle at græde lidt, hun skal jo lære at sove uden bryst’ Det endte med, at min svigermor tog min baby og lagde hende ind i sengen – uden min viden heraf. Jeg opdagede det ved at jeg kunne høre et dybt ulykkeligt barn, som lå alene. Jeg blev selvsagt rasende, og mine grænser var virkelig blevet overskredet.’

 

Acceptér vores forskelligeheder som forældre

Der er mange måder at være forældre på. Nogle er til de Ifavnske principper, andre er til at opdrage på en anden måde.
Børn er forskellige; deres motorik, sproglige udvikling, sovemønstre samt temperament. Og som forældre, gør man det, man synes er bedst for sit barn, for sig selv og for sin hverdag. Og derfor, må vi – forældrene – måske også blive bedre til at acceptere hinanden og vores forskelligheder. Ida R fortæller:

Alt det her er udelukkende ud fra vores egen mavefornemmelse. Ingen er dårlige forældre fordi de er anderledes. Alle har ret til at være lige præcis dem de vil. Vi skal være bedre til at acceptere hinandens forskelligheder. Jeg vidste ikke hvad Ifavnsk var før H. var 5 måneder og jeg fik sat ord på hvordan jeg havde det som mor til min lille dreng. Det var en lettelse, at andre også havde det som mig.

Børn kan ikke sammenlignes. Det samme gælder deres forældre. Hvad der fungerer for dig og dit barn, fungerer måske SLET ikke for din veninde og hendes. Og omvendt. Derfor kan det være, at Ifavnske principper ikke fungerer for dig og din familie. Eller måske, kan du efter at have læst denne artikel, relatere og genkende dig selv og din måde at være forælder på.

Lige meget hvad, så er det vores fornemmeste opgave som forældre at acceptere hinanden, og lære vores børn at blive de bedste mennesker, de kan være. ♥

Kilder, hvorfra facts og info venligst er lånt fra:
I favndanmark.dk
http://www.attachmentparenting.org/
sst.dk

I favnDanmark.dk har eksisteret siden 2004, og har siden da oplevet er stort antal besøgende – ligeså gør sig gældende for de efterhånden mange I favn Facebookgrupper, der findes.

Del