(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Positive bemærkninger til dig der har mistet

At miste kan være utroligt hårdt uanset hvor langt henne i graviditeten man er og en af de ting der kan hjælpe en til at bearbejde sorgen og med tiden føle smerten lidt mindre tydelig er at få lov til at snakke med nogen der bare LYTTER.

Desværre vil mange graviditeter blive afsluttet inden det resulterer i et levende barn, og det kan være uendeligt hårdt - ikke kun at stå i situationen selv, men også at stå på sidelinjen når det sker for en man har tæt på sig.

Mange ved ikke hvad de skal sige, og vil derfor ofte til at komme med nogle kommentarer som kan såre og gøre at personen der har mistet føler sig endnu mere alene end før.

Heldigvis er det ikke altid det sker og har du - efter du har mistet - fået en sød eller dejlig bemærkning, som gjorde dig varm om hjertet og glad indeni, så send den til mig, så vi alle kan glæde os over at de kommentarer også kommer.

Det kan være en kommentar fra dine svigerforældre, dine søskende, blot nogle du kender, dine venner eller vildt fremmede på gaden.

Send din bemærkning til min e-mailadresse admin@min-mave.dk


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 9 april 2008

Efter MA i uge 13.:

”Der kommer et ny menneske på et andet tidspunkt. Jeg ved det!”

sms fra chefen da jeg sygemeldte mig efter scanning på sygehuset!


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

Det er underligt - uforståeligt - noget som er så stor en forventningsglæde - kan vende så hurtigt. Og man skal sikkert have været igennem lignende for overhovedet at kunne for-stå kraften af dette tomrum.


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

At I nu er meget mere forberedte til at blive forældre forsvinder jo ikke.

Det kan ingen tage fra jer.


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

Jeg er på mobilen hele torsdag og vil meget gerne have du ringer og fortæller mig din side af det hele - hvad der farer rundt i hovedet på dig. Det er sikkert ikke lidt kunne jeg forestille mig. Men ring endelig.

Se det som en håndsrækning, da jeg ikke ved, om du vil have jeg ringer.
Jeg vil egentlig også gerne vide om solen skinner i København :-)


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

Man forsøger vel altid at finde en forklaring på, hvorfor det skete, men måske findes den forklaring slet ikke! Man kan måske oven i købet begynde at bebrejde sig selv at man gjorde sådan og sådan og ikke gjorde noget andet, og lige meget hjælper det.

Jeres lille baby kommer ikke tilbage, og det er frygtelig trist, men I må altså ikke bebrejde jer selv at det gik
sådan, der kan være 1000 forklaringer på det, men det er ikke sikkert at I nogen sinde får den at vide.


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

I må sammen forsøge at komme igennem denne krise og sorg, og når I engang igen kan se at himlen er blå og at livet går videre, ja så må I forsøge igen.


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

Hej søde. I skal vide, at I er i vores tanker. Ville ønske I var hjemme så jeg kunne kramme dig.


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

Hvordan har du det? - du behøver ikke svare, hvis du ikke føler for det.

Jeg ville blot sige, at jeg tænker på dig/jer, og at mit tilbud om at snakke, hvis du har behov for det, selvfølgelig stadigvæk står ved magt.


--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

Jeg ved at alting lige nu virker meningsløst og ser sort ud for jer. Med tiden vil I dog lære at leve med sorgen og følelserne, og det vil ikke føles så hårdt (sagt af en, der selv har mistet 2 gange).

 

Læs også

Opret din profil i dag og få en babypakke fra Libero og et gavekort på 100 kr, du kan bruge hos smaahjerter.dk - opret profil

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!