Uheldige bemærkninger til dig der har mistet

Af Brugerne på Min-mave.dk · 12-05-2012

Det er ikke altid de bedste bemærkninger man får med på vejen, når man har oplevet så stort et tab som at miste nogen man holder af. Folk gør det næsten aldrig med vilje, de glemmer desværre bare at tænke før de taler. De ved desværre slet ikke hvor meget de sårer andre, eller hvad de altid skal sige

Mange par oplever at folk kommer med mange uheldige og tankeløse kommentarer når kvinden har aborteret, født alt alt for tidligt eller mistet et barn efter 37. graviditetsuge. Jeg har her lavet en liste over de forskellige kommentarer.

Har du også en kommentar du har fået fra svigerforældrene, jeres søskende, bekende, venner, fremmede på gaden eller andre, så send dem til admin@min-mave.dk

Vi mistede vores søn ved vuggedød i januar 2008, 3 mdr gammel.

Omkring 3 uger efter inviterede min svigerinde mig med til tupperwareparty. Jeg sagde ja, fordi jeg tænkte, at jeg da altid kunne drikke en kop kaffe og gå igen, hvis det blev for meget.

Og ja - jeg gik igen! ...

Jeg er 29 og vi havde prøvet at blive gravide siden jeg smed p-pillen i juni.

Da det så endelig lykkedes og vi fortæller det til min mor, er hendes kommentar "Jeg ville have ønsket i havde ventet til i havde sparet noget mere op" Jeg tænkte bare, hvad f... er det for en kommentar. Kunne dog heldigvis se på hende, at hun trods alt var glad.

Da jeg var i 6. uge begyndte jeg så at bløde og kom til lægen, der sendte mig til en scanning. Der var umiddelbart ikke noget galt, og jeg så da også hjerteslag (flimmer) på skærmen. Jeg snakkede med nogle i min omgangskreds (inkl. min søster, som er læge), som alle sagde at de havde blødt under deres graviditet og det var ikke normalt, det var der bare nogen der gjorde.

Da jeg så er ved lægen 1½ uge efter, beder jeg hende tjekke hormonniveauet, da jeg synes det er bekymrende jeg har haft menstruationslignende blødning i 1½ uge. Hun sender mig så til scanning igen efter svar på prøverne og han kan så ikke finde noget foster. ØV.

Da jeg så skulle fortælle min mor dette, kunne jeg ikke dy mig for at sige at så fik hun sin vilje med, at vi kunne spare noget mere op inden. (Tag den) hvortil hun svarrede, at hun da hellere ville have haft hun ikke havde fået sin vilje.

Det er da altid noget. Tsk.

Efter fertilitesbehandling blev jeg gravid

Vi var igennem en svær graviditet i 2007, hvor jeg blev gravid m 8- ligner og derfor var igennem 2 foster reduktioner i uge 10 og 12. Det var ikke prøvet i dk før med så mange så mange reduktioner og de vidste ikke hvad der ku ske, blev fulgt tæt og scannet.

Desværre begyndte livmoderhalsen at åbne sig og jeg fik lagt en cerclge i uge 16 og fuldt seneliggende og alligevel blev den kortere og kortede og eg blev indlagt.

Fødte vores 2 piger i uge 22 og de levede 1 time hvor de lå hos mig på brystet. Det var svært og en hård tid.

Efter begravelsen sidder venner og famiilie samlet og en ven siger (noget i denne retning ) nå så skal I da ikke bruge berlinguers til noget alligevel, nu I ikke skal ha en tvillingevogn. Vi havde købt den så der var plads til en barnevogn...

Var helt paf og dik aldrig sagt til ham hvor ondt den bemærkning gjorde.

Og så alle de klassiske. " nå men nu ved i da det kan lykkes ..... Op på hesten igen.... I skal bare tænke på noget andet så bliver du gravid igen... Det sker for mange... Lad nu vær at tænk for meget på det.... Osv.

Nøj der er kommet mange dumme bemærkninger.

Nu efter godt 5 års behandling flere aborter, udskrabningers, 3 operationer fo sammenvoksning af slimhinde i livmoder maaaange behandlinger 11 æg oplægniger sidder vi med vores 5 mdr. Gamle søn :-) og sorgen over tabet af pigerne er der endnu og det er svært for mange at forstå og acceptere.

På pigernes 4 års dåbs og døds dag stod vi med vores søn i armene ved graven og det var dejligt og samtidig svært i mange følelser for rundt. Uden tabet af dem havde vi ikke haft ham osv.

Hvortil en siger, at vi nok skal komme videre pr vores søns skyld... Det er ikke sådan at vi græder hver dag men lige den dag var sku hård....

Ja vi må nok acceptere at ikke alle forstår at vi altså også er forældre til to piger som altid har en stor plads i vores hjerter og vores søn skal vide at han har to storesøster.

Mor til 3 :-)

Vi mistede vores søn ved vuggedød i januar 2008, 3 mdr gammel.

Omkring 3 uger efter inviterede min svigerinde mig med til tupperwareparty. Jeg sagde ja, fordi jeg tænkte, at jeg da altid kunne drikke en kop kaffe og gå igen, hvis det blev for meget.

Og ja - jeg gik igen!!!! Det viste sig nemlig, at alle de øvrige deltagere til partyet var fra hendes MØDREGRUPPE!!!! Som alle havde små søde babyer med på samme alder, som den søn jeg lige havde mistet.... Det havde hun så ikke lige ment var en relevant detalje at nævne for mig.

Da jeg var på vej ud for at finde overtøjet igen, stoppede en af de andre mig og spurgte, om det var min søn i Oddervognen - for han græd altså.

En ting er at være så grænseløs ufølsom, at man inviterer en der lige har mistet med i mødregruppe - noget andet er ikke at lade mødregruppen vide, at den eneste ud over dem selv, der kommer, har mistet sit barn.

Hun forstod ikke, at jeg gik og blev ret fornærmet over det, fordi hun så havde for få med til sit party i forhold til aftalen med sælgeren!!!! Jeg har den dag i dag ikke tilgivet hende det, og vi taler kun sjældent sammen udover til familiefester.

Genboen 3 dage efter vi mistede vores ellers raske datter i uge 41+3:

" har du ikke født endnu?"

- "Jo det har jeg, er bare maven der tager lidt tid om at trække sig sammen"

- "Nå, hvad blev det?"

- "Det blev en pige... men fødslen gik ikke så godt... hun døde..."

- " Nå, hvor skrækligt! Er I kommet over det?"

- "Neeej, det kommer nok til at tage noget tid".

Jeg fik konstateret en stor (alvorlig) cyste på min ene æggestok stort set samtidig med at jeg fandt ud af at jeg endelig var blevet gravid –efter ca 1 års hårdt arbejde.

Cysten skulle kontrolleres på Herlev Hospital – for at se om den skulle fjernes eller om den gik i sig selv, jeg var her i uge 10, og følte mig

meget gravid med kvalme og det hele.

Lægen (en dame) starter med at konstatere at “nå, det var da også på tide” at jeg blev gravid – jeg var 34! Dernæst konstaterer hun at jeg har en hjertefejl – det er dog senere konstateret at det har jeg ikke...nå...tak for den.

Derefter scanner hun mig og spørger mig “har du blødt"?” “Nej det har jeg ikke” svarer jeg.... Hun scanner videre og siger så “nå, jeg kan altså ikke finde noget foster herinde...” og efter lidt mere scanning “Ja, der er noget her, men det er gået til i ca uge 5-6, men det er jo sådan noget der sker indimellem og det må man jo bare finde sig i”.

Hun mener, at kunne se endnu en cyste på den anden æggestok (endnu mere lort til mig!!) – så jeg skal ud og tisse fo?r at de kan få et bedre billede...Imens jeg er gået ud og tisse sidder lægen og taler med sygeplejersken på stuen – mens min mand sidder lige ved siden af (NB han har lige fået slynget i hovedet at vores barn er død) og siger “Ihh jeg jeg er jo lige kommet tilbage fra barsel og der er bare ikke noget så livgivende og hyggeligt som sådan et lille barn”!!!!! Min mand var noget grå i ansigtet da jeg kom ind.

Til sidst konstaterer de at cysterne skal fjernes operativt, og her siger lægen til mig “nåh ja, du skal lige skrive under på, at hvis det er kræft

så fjerner vi hele underlivet, sådan er proceduren” Jamen endnu en gang tak for lort.

Jeg skal så have taget blodprøver samme dag, og der sidder vi så og stirrer på højgravide kvinder og kvinder med nyfødte der bare strømmer til samme afdeling! Og på væggen hænger der et stort fint billede af Kronprinsparret med prins Christian og der står “our little prince”. Jeg blev bare så ked af det og kunne ikke holde tårerne tilbage.

Nå, et par dage efter fortæller vi det så til min mands (bedste??) ven, som selv mistede et barn med sin kone tidligt i graviditeten (og de ville absolut ikke tale om det) en del år tilbage, så vi regnede med at han forstod vores smerte. Han svarer så “nå, nu skal du ikke blive sur, men men min bror og hans kone venter sig” Tak for lort igen.

Da vi så besøger føromtalte bror og kone (som også er en del af vores bekendskabskreds) for at se deres nye baby (som blev født ca 2 uger før vores tvillinger ville have været komme til verden) siger faderen “Nej hvor jeg bare ikke gider mere, jeg GLÆDER mig til at komme på arbejde”

Heldigvis har jeg i dag en fantastisk dejlig datter og er utroligt glad for hende – men hvor HAR vi dog også hørt dem med “op på hesten igen”, “så ved I da at I kan”, “tag ud og rejse, få en hund, lad være med at tænke på det, så kommer det af sig selv” og alle de latterlige “gode” råd man får....Øv!??

Jeg mistede min søn i Oktober, 12 uger før termin, jeg havde termin i Januar næsten samtidigt med en anden i familien.

Jeg var egentligt ok med at hun var gravid, jeg var bare glad for at deres barn var raskt og sundt. Men de sendte julekort ud – og der må jeg indrømme at filmen knækkede for mig. For de skrev om hvor glade de havde været for at opdage hun var gravid i det indeværende år, og at næste år jo blev endnu bedre for der ville de få deres barn.

Jeg brød fuldstændigt sammen da jeg læste det, det føltes stort set som om de trampede rundt i mit tab. Det var utroligt tankeløst af dem, men fordi jeg vidste at det ikke var med vilje så har jeg aldrig påtalt det overfor dem.

En fra min tidligere mødregruppe sagde ”så har du da i det mindste en chance for at få en pige næste gang”.

Da jeg blev gravid igen, sagde en kollega ”ja, så må du jo passe bedre på denne gang”.

Hvortil jeg svarede ”åh, du mener jeg IKKE skal indtage alt det narko og sprut ligesom sidste gang?”. Det blev hun noget flov over – igen, jeg ved jo godt hvad hun mente, men hun fik det jo til at lyde som om jeg havde gjort noget som slog mit barn ihjel!

Jeg havde afmeldt pakken fra Liberoklubben, men det var ikke blevet registreret, så i Februar kom et ”nu har du forhåbentligt dit barn i armene” brev – så brød jeg lige sammen igen :o(

Efter jeg havde født min datter, har rigtigt mange sagt ”ej, så har du en af hver, er du ikke glad for det?”. Og jo, jeg er glad for at jeg har fået min datter.

Men i begyndelsen var jeg ved at skrige hver gang folk sagde det, for nej, jeg er squ ikke glad for at have ”en af hver”, i min verden har jeg jo to sønner og en datter.

Det er desværre en ting jeg oplever tit, folk forstår ikke at man har sit barn i hjertet selvom man ikke har det i armene.

Vi prøvede igen 8 måneder efter at vi mistede vores første datter i uge 34. Var om noget blevet forelsket i den lille pige som var så kold og stille i mine arme,og jeg lovede hende at gøre hende til storesøster. Det tog noget tid, kroppen var også medtaget da jeg havde fået en galopperende svangerskabsforgitning ovenpå en moderkage løsning.

Fik at vide at vi burde bare tage på ferie, slappe af og ikke tænke på at blive gravide. Det sker altid når man får noget andet at tænke på, bare lade være med at tænke på at du vil være gravid...... jo tak, nu var det ligesom ikke dem der havde begravet deres datter for nylig. Og skal jeg, mens jeg ligger med stængerne i vejret ikke tænke på at det skal bare lykkes?? Jeg ville være gravid...

Det er jo den der med: ... "du må ikke tænke på en elefant. Når nu jeg så siger elefant... hvad tænker du så??? "

Der er ligesom babyer, gravide og ble-reklamer indenfor en radius af få meter, ligemeget hvor man er, tænder man for fjernsynet er der masser af mindelser. Alt der minder om hvad man har mistet, hvad man ønsker sig... og hvad man så IKKE må tænke på ... for at det kan lykkes. Selvom jeg tager til Indokina så vil jeg blive spurgt om ikke jeg har børn ..... for fa....

Jeg blev gravid straks efter at have smidt p-pillerne da jeg var 33, det var lidt overraskende det gik så stærkt! Uheldigvis begyndte jeg at blød dagen inden jeg skulle til NF-scanning, hvor de så også konstaterede at der ikke var noget foster, kun "graviditetsrester".

Da jeg kom på hospitalet dagen efter for at få lavet en udskrabning af resterne spurgte narkoselægen med bebrejdende blik: "Nå, uønsket graviditet?" NEJ svarede jeg, uønsket abort!!

Den nar, han skulle da vide bedre skulle man mene!!

De andre kommentarer har jeg fået fra flere, og det er sikkert sagt i god mening:

Jamen, i det mindste ved du at, du kan blive gravid! Eller, dét har min søster/veninde/kusine/etc. også prøvet, og hun blev gravid igen næsten med det samme. Eller, nå, men så må I bare nyde det gode vejr og tænke på, det nok ikke skulle være.

Man bliver jo ked af alle de her kommentarer, men jeg tror i grunden det er næsten ligemeget hvad folk siger til én når man har aborteret, man ER bare ked af det. Og så bliver folk bare så paf at de ikke ved hvad de skal sige, og så kommer der noget uheldigt ud...

Hejsa, havde brug for at komme af med denne her, for den har jagtet mig lige siden det blev sagt.

I maj 2008 blev jeg gravid med min mand – det var dejligt og planlagt at vores søn skulle være storebror. Min svoger og svigerinde havde netop fået deres nummer 2 og vi skulle selvfølgelig til barnedåb. Knap 14 dage inden barnedåben ender jeg med en spontan abort i 7. uge – det tog meget hårdt på os, da det jo var et ønskebarn.

Da vi så ankommer til barnedåben, er jeg selvfølgelig noget trykket – og det ender med at svigerinden kommer ned og begynder at snakke med mig, hvorefter at hun brillerer med kommentaren ”Det er bare så hårdt med nummer 2!”

- Der tænkte jeg ”tak for lort!” – Især nu hvor vi endnu engang har mistet ved en MA og svigermor havde fået at vide at vi ventede os, men vi havde bevidst ikke fortalt resten af svigerfamilien det – og så fortæller svigermor min mand at hun havde fortalt de andre det, og det havde hun også sidste gang… :(

… Det viser bare at min svigerinde har ingen situationsfornemmelse… :(

Nå, det var dejligt at komme af med, vi prøver at komme ovenpå igen.

Jeg var gravid med vores første barn, og alt gik som det skulle.. Da jeg var 36+6 uger henne, syntes jeg at det var mærkeligt at der havde været så stille i en dag eller to, men folk sagde at det nok bare vat stilhed før storm, og da jeg hele tiden havde sagt at jeg ville føde den dag jeg var 37 uger henne, kunne det jo være rigtig nok, men syntes alligevel at jeg gerne ville ha det tjekket,

så vi kørte ind på fødegangen, hvor vi fik den mest ubehagelige meddelse man kunne tænke sig, vores lille søn var død.. Jeg blev sendt hjem med en sovepille, og den besked at jeg skulle komme igen dagen efter..

Tak for lort..

Præcis en uge efter jeg har født, ringer de fra mit arbejde, de ville bare lige høre hvornår jeg havde tænkt mig at komme tilbage, for selvom jeg havde 14 ugers barsel, ville de bare lige minde mig om at dem behøvede jeg jo ikke at tage..

-Øhh.. Hvad ville i selv ha gjort???

Tog selvfølgelig de 14 uger, og blev derefter sygmeldt i ydelige tre måneder, da jeg stadig ikke følte mig klar til at tage på arbejde. 5 Dage efter de havde modtaget min læge erklæring, modtog jeg min opsigelse med posten, men den begrundelse at jeg havde for meget sygefravær..

MANGE 1000 TAK FOR LORT.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 februar 2008

(2003) - 1 graviditet

Under min første graviditet var jeg ca 22 uge henne da jeg pludselig begyndte at bløde. Kom på sygehuset hvor jeg bliver scannet, og lægen siger til mig, at jeg bare skal slappe af for han kan stadig se hjerteblink. PUHA tænker jeg.

Indtil 2 minutter efter da han siger, nej - det var vidst vare en sene eller noget der bankede....

Han indlægger mig herefter på fødeafdelingen. hvor jeg skal ligge indtil det forsvinder helt af sig selv. Meget ubehageligt at ligge og miste sit barn, mens man konstant hører barnegråd, glade foreældre og bedsteforældre der løber rundt og er lykkelige.

Kunne ikke komme til at ligge et andet sted og sygeplejersken mente at jeg da bare lige måtte tage mig sammen.

(2006) - 2 graviditet

Under min 2. graviditet opdagede vi at barnet var dødt ved scanning i uge 13. Min kæreste havde netop forladt mig, da han ikke kunne magte at gennemgå en graviditet sammen med mig : jamen tak for lort da.

Ringede til min søster, helt ude af mig selv og fortæller at min lille drøm er død. Hendes kommentar var: Det var sørme heldigt når nu Jesper alligevel er skredet....

Glad for at jeg havde min veninde at støtte mig op af.

Blev sygemeldt med en depression ovenpå dette og på kommunen var der absolut ingen hjælp at hente. De sendte mig konstant til en sagsbehandler som ikke engang var min egen, men højgravid...

Ikke særligt fedt at skulle stå og glo på hende når man er så meget nede.

(2008) - 3 graviditet

Nu er jeg så gravid for 3. gang (idag 6+6) Så jeg håber på at 3. gang er lykkens gang og jeg endelig får min lille guldklump.

Har heldigvis også en dejlig kæreste, som ønsker det ligeså meget som mig denne gang.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 17 november 2007

Den 24 november 2005 fik jeg en dejlig dreng, 4900gram og 61 cm. Han døde desværre den 3 december 2005..

Børne penge kvartalet efter modtog jeg så en børnecheck til ham, jeg gik til kommunen og gjorde opmærksom på fejlen. Fik så denne besked..

er du sikker på at han er død, for han står registreret i vores system.. Og kan du bevise at han er død..

ikke lige hvad jeg havde brug for..

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 oktober 2007

Vi mistede vores dejlige søn ved vuggedød, da han var 5 uger gammel. To uger senere forklarede jeg min far at vi ikke magtede så meget i hverdagen, fordi sorgen er tung.

"Nå ja" siger han "det er vel ret tæt på endnu".

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 2 september 2007

Efter at have aboteret for anden gang i uge 10 (første gang i uge 17), så siger min veninde (som jeg ellers havde snakket meget med om sorgen over ikke at have barn, da hun og hendes kæreste var i behandling for barnløshed), at det var vel nok heldigt, at jeg bare kunne blive gravid.

Nøj hvor blev jeg såret. Må jeg lige have lov til, at være ked af det selv.

Ellers en anden veninde, der sagde: Du har da en kæreste at blive gravid med!?

Hrm det ikke altid lige let, at få lov til at fordybe sig i egen sorg, når der altid er nogen, der har det værre. (Og jo det er da også s.... synd for dem, men kan vi tage den lige om lidt...)

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 28 maj 2007

I 2006 mistede vi vores lille søn Noah... 2007 har vi så fået en lille pige som hedder Amanda, hun har det fint og alt er vel.

En dag var jeg ude at gå også møder jeg noget familie, vi står og snakker om Amanda osv og pludselig siger den ene "Jaaaa, Så lykkes det".....

Blev faktisk lidt mærkelig ved den kommentar, men alligevel manden havde jo ret...

Men den skulle lige synkes en gang.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 27 maj 2007

Jeg aborterede i 10. uge og fik efterfølgende en udskrabning.

Ca. 1 måned efter min abort aborterer min gode kolleger desværre også. Vi sidder begge efterfølgende inde ved vores chef og taler om den nærmeste fremtid, hvor det viser sig at en anden kollega lige kort forinden har meddelt sin graviditet.

Vores chef udbryder i denne sammenhæng :” Ja det var sgu da godt at I to lige træk i håndbremsen!!”

Vi blev begge 2 så paffe, jeg tror simpelthen ikke på at han tænkte inden han lukkede den ud!

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 26 maj 2007

Ja folk kan komme med de mest mærkelige kommentar når men fortæller om graviditet!

Jeg var "garvid" med nr 2 i 7. uge men havde lige fået konstateret ved en akut scanning at jeg desværre havde fået en SA.

Familien skulle jo så have det afvide, og jeg ringer dagen efter til min mormor og morfar. Det er så min morfar der taget telefonen, og jeg fortæller hvad der var sket og han bliver jo selvfølgelig lidt trist.

Jeg siger så at ja, der er jo ikke nogett at gøre ved det, vi må jo bare prøve igen. Hvor han så udbryder med ret høj stemme. :

JA JA... Men lad i nu Oscar fylde år igen inden i forsøger igen.

WHAT!!! Der er 11 måneder til han flylder år igen. Jeg tænkte at manden jo måtte være blevet skør eller noget. hvor jeg så siger at det var nu ikke liiiige det der var vores plan, og at vi faktisk var ret kede af det, og at vi havde tænkt os at prøve igen så snart lægerne gav grønt lys.

-Min morfar er min yndling af alle, og jeg blev ret forbavset over hans reaktion...

Det havde jeg virkelig ikke forstillet mig.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 11 maj 2007

Jeg havde en spontan abort da jeg var ni uger henne - den 30 dec. blev jeg indlagt med kraftig blødning og min kæreste SMSede til mine forældre at jeg var blevet indlagt, da de vidste det om graviditeten.

Jeg er kun 18 så min kæreste og jeg var blevet enige om ikke at fortælle det til hans forældre før i 12. uge, men hun fik det dog at vide når jeg blev indlagt.

Mine forældre og mine ældre søstre var alle meget gode til at sige "selvfølgelig er vi kede af det på jeres vejne, men..."

men en veninde sagde "selvfølgelig er det ikke sjovt at miste, men du er jo så ung" - ja min kæreste er så 26!...

min da min kæreste fortalte sin mor at vi ventede på at jeg skulle have en
udskrabning var hendes kommentar bare:"

det var godt"

- ikke noget med at sige at det var synd for os eller noget i den stil.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 14 april 2007

Jeg havde en SA i december, da jeg var 11 uger henne. Ugen før havde vi fortalt alle at vi var gravide.

Lige inden nytår var vi inde og se stand-up med arbejdet og der kommer en hen og aer mig på maven og spørger hvordan den har det. Jeg må jo så sige at den ikke har det så godt, da det er to uger siden jeg aborterede... Han blev flov, og spurgte så hvorfor han ikke havde fået det at vide, det kunne vi ikke være bekendt!

Jamen så må du da meget undskylde. Nu er det ikke lige noget man har lyst til at råbe ud over det hele. Det er hårdt nok selv at skulle acceptere det. Og så ligner det ikke ham at der er sladder som slipper forbi hans næse...

Vi var så til et møde, hvor alle fra arbejdet var med og jeg stod og snakkede med en. Hun var selv gravid. På et tidspunkt kommer hun med en kommentar om at hun havde haft sine spekulationer, da vi sagde det SÅ tidligt...

Jamen tak for det. Vi bestemmer da selv hvornår vi siger det. Og vi sagde det til en julefrokost, da alle blev ved med at spørge hvorfor jeg ikke drak, og efterhånden selv havde regnet det ud. Da det ikke ligner mig at holder mig fra den frie bar... ;-)

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 7 april 2007

Efter vi mistede vores datter 3 dage gammel af en ikke opdaget medfødt hjertefejl har vi både fået mange kiksede og mange dejlige bemærkninger. Men jeg bliver nød til at dele en som bare var så kikset, så min dejlige mand stod fuldstændig mundlam, det var nemlig ham der fik den!

Han mødte en nabo til vores daghave som vi jo så ikke havde set et stykke tid da det var vinter og ikke havesæson, hun vidste vi ventede os til november og sprøger så;hvad fik I? Jo vi en lille pige, me hun døde desværre efter 3 dage!

Hvortil damen svarer: det var da godt nok spild af arbejde!

Jeg ved ikke lige hvad del af processen hun mente der var spildt arbejde, men syntes han skulle have svaret at nej for ham havde sexen været god....!

Nå men folk ved jo nok ikke vad de skal sige, og de fleste kiksede bemærknigner har jeg bare overhørt og vidst de jo kommer i god mening, som spørgsmålet;

ville du så ikke hellere have aborteret

- hmm hvad tror du selv? Jeg har haft en vidunderlig datter!

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 8 januar 2007

den eneste kommentar vi fik var, er det ikk for tidligt at få en igen...

men min kæreste og jeg er oven ud lykkelige...

Jeg mistede en lille pige august 2004, det er det hårdeste jeg nogensinde har oplevet og været igennem, jeg tabt 26 kilo på 8 uger, og blev meget tynd, mit forhold til min daværende kæreste gik i stykker, og jeg prøvede at arbejde mig ud af det hele,,

på mit arbejde mødte jeg en fyr som jeg blev sammen med sankt hans 2005, jeg blev hurtigt gravid veed en fejl, men abortede i september og igen i november, så lægerne var meget ups på mig, specielt da jeg lagde en positiv test igen i december, så jeg blev scannet, taget prøver, mange gange og indsprøtninger 2 gange i ugen til jeg var i 18 uge,, jubiii endelig så det lyst ud,, og der blev lagt planer,..

tiden gik og jeg voksede stille og roligt, og kejsersnit blev planlagt i god tid, endda nogle uger før termin,, men lille tøsen lod sig ikk snyde, hun ville ud 31 juli,, og blev taget med akut kejersnit den 1 august 2006,, hun er dn dejligste lille pige, utrolig let, hun giver ikke de store problemer, men nu er det jeg blev gravid igen, og er 6 uger henne, og ja så får jeg jo to i rap,, med et år imellem..

jeg glæder mig over det og det samme gør den lykkelige far,,.

så vi håber alt går godt denne gang oz.. men jeg bliver nok holdt i kort snor igen..

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 6 oktober 2006

Jeg har både haft en spontant abort og har efterfølgende forsøgt i over ½ år at blive gravid – uden resultat.Det er selvfølgelig hårdt og ikke nok med det, men jeg hører selvfølgellig også rigtig mange dumme bemærkninger ala dem I andre har oplevet både fra venner, familie, kollegaer og chefen.

Selv den dag jeg aborterede hørte jeg fra kollegaerne Har du ondt i maven – er du gravid!!! Det kunne jeg så desværre med sikkerhed sige jeg ikke var.

Men en ting som jeg bliver ved med at minde mig selv om er; de siger de jo sjældent for at være onde og det bunder ofte i uvidenhed. Før jeg selv nåede til det punkt at børn blev aktuelle har jeg ovenikøbet selv kommet med nogen af disse dumme bemærkninger. Det lyder måske nemmere sagt end gjort og jeg kan da også blive ked af det nogen gang, men det hjælpe mig i det fleste situationer at tænke ’de gør det ikke for at skade mig, de er jo bare uviden’.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 14 september 2006

Min mand og mig er 22 og 25 år og har været sammen i godt 4 år. Vi har god økonomi, fed stor lejlighed og alt er perfetk til et lille barn...

For ca. 1 1/2 år siden besluttede vi os for at vi ville have et lille barn. Og der gik da ikke mange mdr. før det lykkedes os da vi var en tur i thailand...

Da vi kom hjem og fortalte alle den gode nyhed. samtlige 100 familliemedlemmer (Skal lige siges at min mand er araber og har MEGA famillie) Blev alle glade og fortalte at 2 af hans søstre og hans brors kone os var gravide... Så det var et helt babyboom vi kom hjem til. Men det var da også fedt, så kunne vi alle gå og hygge os og snakke om graviditet sammen...

Jeg læste bøger om graviditet og åd vitaminpiller folinsyre og gravitamin til jeg var ved at brække mig... Havde den værste kvalme hele tiden og tabte mig godt 5 kg de første 4 mdr...

MEN jeg glædede mig bare så meget...

Da jeg var godt 2 1/2 måned henne begyndte jeg at pletbløde og gik meget tit til lægen, fordi jeg var nervøs, men de sagde at det var meget normalt og at der var mange kvinder der blødte...

OG SÅ TIL ALLE DE DEJLIGE KOMMENTARER!!! Tager dem lige hurtigt da det ellers kan blive en meget lang roman:

Var til scanning med min mand da jeg var ca 5 mdr og han fulgte intenst med og var meget glad, lige indtil....: Det ser sørme ud til at det er en pige.... Og ned dalede hans humør, for han ønskede sig jo en dreng...

(nå ja... Undskyld... Men er det lige dig eller mig der bestemmer om det er en dreng eller pige...) Fedt nok tak skal du ha`...

Og så 2 uger senere da jeg var 5 1/2 måned henne skete det så.... Vågnede og natten med den vildeste smerte...
Med mellemrum... (Ikke svært at tænke sig til hva det Var hva?)

Kom styrtende op til hospital og kom ind på fødeafdeling med en jordmoder der gloede på mig som om jeg var en hypokonder og sagde at jeg skabte mig... Nået mærkelig blev hun så i hovedet da de ikke kunne høre barnets hjertelyd og endnu mere da de så scannede mig og så at barnet var dødt..

Det viste sig så at i den rapport jeg havde fået lavet for 2 uger tidligere, at de havde skrevet at der var mindre fostervand en der burde og jeg skulle til tjek igen for at de kunne holde øje med det...

Hmmmmm Og hvorfor var det så at jeg ikke fik af vide at jeg skulle holde øje med det!!!!

Alt mit fostervand var langsomt sevet ud med den pletblødning jeg havde haft og havde nu resulteret i at mit barn var dødt og jeg havde fået veer!!!!

Blev lagt ind på stue og fik morfin og ventede på at skulle føde det selv... Gik et kort øjeblik ud på toilettet og stod pludselig alene på toiletgulvet med mit slappe døde barn i hænderne... Sygeplesjeke kom og lagde mig ind på sengen og sagde at hun synes at det ville være bedst hvis mig og min mand så barnet...

Min mand udbrød... JAMEN det er jo en dreng...

IDIOT!!

Han ringede til samtlige 20 mennesker fra hans famillie og fortalte hva der var sket og huskede lige at nævne at det altså var en dreng og ikke en pige...

(Og kunne det så ikke lige have ventet en dag eller 2 med at fortælle alle hva der var sket?)

Og for at det hele så ikke skulle være løgn så GLEMTE sygeplejeskerne at give mig nogle piller med hjem der skulle forhindre at jeg fik mælk i brysterne... Så 1 dag efter sad jeg uden gravid mave og uden barn men med store ømme bryster med mælk... Venindes kommentar til det: Min veninde har glemt sin modermælkserstatning kan hendes datter ikke bare låne noget af dit???

HELT ÆRLIGT!!!!

Og så ca en måned senere føder hans søster og vil have vi kommer og ser det lille barn...

Py ha... Kan folk da bare ikke forstå man ikke har lyst til noget med børn?

Og får så senere af vide en anden fra famillien af jeg kiggede mærkeligt på barnet da min mand holdt det...

måske tænkte man at det kunne havde været mit!!!)

Senere føder de andre tre kvinder fra famillien. Det var meget hårdt men jeg overlevede det da...

Vi prøvede at blive gravide lige efter aborten og der er gået 1 1/2 år nu og der er stadig ikke sket noget... Hele famillien spøger hver måned om jeg er gravid og tror at jeg er "hemmelig" gravid... Og nu er to ud af de tre der var gravide samtidig som mig fandeme gravide igen...

Men vi er trods alt stadig unge og nu skal vi til thailand her til januar... Så kan det da være at det sker der igen...

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 17 august 2006

Vi mistede vores lille dreng en uge før terminen, navlestengen sad to gange rundt om halsen og en gang rundt om kroppen.

Min mor kom med følgende kommentar: Det var da godt at han var død inden, det ville da være sværere, hvis I havde set ham i live. NEJ! Vi ville give alt for at have hørt ham græde, set hans øjne, mærke ham.

En anden kommentar kom fra nogle bekendte: Jamen så må I da bare prøve igen. Nuvel - det får vi altså ikke vores lille dreng tilbage af.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 17 august 2006

Efter to SA henholdsvis 7 og 10 uge..

kommentar fra lægen, da jeg heldigvis blev gravid igen, men var angst for at miste : se det på den lyse side, hvis du abortere er det jo tredje gang, og så skal du nok blive undersøgt.

Det skal siges at jeg var midt i en svær depression efter de to første SA, som var indenfor et halvt år.

En "veninde" sagde: årh du ved da i det mindste du kan..

en klassiker: det var godt du ikke var længere henne. sidstnævnte fra svigermor

mit svar: det der kan jeg absolut ikke bruge til en pind!

Det skal dog siges at jeg også har mødt en massiv støtte fra empatiske personer i min omgangskreds. Tak for det. Rikke.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 26 juli 2006

Jeg vil da også gerne lige bidrage med uheldige kommentare....

Selvfølgelig har vi hørt alle dem: bare rolig i kan jo bare prøve igen,godt du ikke var så langt henne osv.

Det skal siges at første gang vi mistede var jeg i 21 uge og anden gang var jeg i uge 15.

Vi har et vennepar som i slutningen af juni 05 fortalte at nu ville de også igang med at forsøge sig. Hun fortalte endvidere at hun lige havde fået første mens efter at have lagt p-pillerne på hylden.

Vi så dem igen knap 1 måned senere og jeps...hun var blevet gravid i første forsøg! Hendes kommentar til os var: SÅ MÅ I BARE SKYNDE JER AT BLIVE GRAVIDE SÅ VI KAN FØLGES!!!

Øhhh,ja tak for tilbudet...vi har så mistet 2 gange og seneste 4 måneder inden hun blev gravid såeee....hvad tror hun selv vi forsøger?!!

En anden... Min far var MEGET omsorgsfuld,da vi mistede første gang og tilbød at køre fra Odense og til KBH bare for at give os et kram,da han var ked af det på vores vegne,hvilket jo var rigtig sødt af ham. Her slutter
rosen så også,for da vi mistede 2 gang,nævnte jeg for ham at man godt kunne mærke at folk virkelig reagerede anderledes og til det sagde han: JA,JEG TROEDE JO IKKE DET BETØD SÅ MEGET FORDI DU IKKE VAR SÅ LANGT HENNE!!

Igen,tak for det.....Vores kontaktlæge på Herlev gav os følgende kommentar til den slags bemærkninger (god hvis den som siger det har mere end 1 barn) DVS. AT DU HELLERE VIL MISTE X END Y NÅR NU Y ER YNGRE END X???Vi har dog aldrig brugt kommentaren,men den vil uden tvivl ramme lige så hårdt som det rammer at høre det som min far sagde til os.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 26 juni 2006

Min daværende ex-mand var ikke særlig begejstret over at skulle være far så da jeg en søndag aften fik stærke smerter og ville på hospitalet mente at det var vigtigere at bunde sin øl og kunne jeg ikke bare tage en taxa.

Da jeg kl 3 om natten kommer hjem efter besked om baby er død, og jeg skal møde næste morgen og have det fjernet (I uge 13) og vækker ham helt ulykkelig er svaret "nå det kunne du heller ikke" og så lagde han sig til at sove igen.

Jeg blev separeret 10 dage efter og skilt 6 mdr efter.

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 4 juni 2006

Hej!

En uheldig bemærkning fra min storebror sidste år: Jeg var med min bror ude ogslå telt op inden en festival, og jeg fortalte ham, at jeg havde aborteret.

"Har du det? Det vidste jeg ikke. Nå, men så må du jo se positivt på det, så kan du jo
drikke til festivalen!"

siden er det samme desværre sket for dem, men når hun nu bliver gravid igen og er langt fremme i graviditeten, vil jeg lige prøve at høre ham, om han selv synes, om det var en passende ting at sige... :-)

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 27 maj 2006

Ved første besøg hos lægen kom jeg jo til samtale hos sygeplejersken. Fik taget blodtryk og blodprøver. Så finder hun jo selvfølgelig ud af jeg er ryger og vi taler om mine to spontane aborter.

Så ud af det blå siger hun: "Du ved jo godt det sikkert er p.g.a. rygning at du mistede de to?!"

- øh....ja nu har kromosomfejl nok også en hel masse med rygning at gøre...NOT. Jeg ved godt det er usundt at ryge..

Nu er jeg gravid for 4. gang, men har haft 2 spontane aborter. Da nummer 2 abort havde en kromosomfejl (kaldet mola-graviditet) skulle jeg undersøges denne gang om alt var ok.

Da vi så kom op på sygehuset til den første scanning sagde lægen med det samme: "Så må vi jo se om du kan gøre det ordentligt den her gang".

- Ja tak skal du have nu var det jo altså ikke lige min skyld fostret ikke var normalt vel?

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 21 maj 2006

jeg mistede min ufødte datter 6 dage før termin, dagen før en igang sættelse pga. bækkenløsning. af endnu ukendt årsag her er nogle af de kommentarer vi fik i den forbindelse

en veninde sagde: Så var det nok ikke guds mening at du skulle være mor nu !!!!!

hmmm, tror umuligt at det er guds mening at små børn skal dø

et par dage efter at vi mistede ida, var der et andet par i byen som mistede deres 25 dage gamle datter.
i den forbindelse hørte vi denne kommentar : hvor var det godt, at hun var død inden fødslen, og ikke hade lært hende at kende

hmm. ja vi ville have gjordt alt for at se hendes øjne, hørt hendes skrig, og seet hende trække vejret bare e'n gang

min Mormor, og Morfar, har diskuteret med min mor, om hvorfor overhovedet holde begravelse for et barn som aldrig har levet...

hallo hun levede altså inde i mig i 9 måneder, og var altså et fuldbårentbarn, man smider da ikke en baby på 3500 og 57 cm i skraldespanden!!!

Nu skal i barer ha hende begravet, så i kan glemme og komme videre

hvem kommer sig nogensinde over at have gået med et dødt barn i maven, født sit døde barn, lagt sit barn i kisten, og lagt sit eget barn i graven

i er jo unge, i kan nå at få masser af børn...

ja men det for vi jo ikke vores datter tilbage af

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 11 april 2006

Hejsa,

Jeg vil lige fortælle om nogle åndssvage kommentarer vi har hørt:

Jeg aborterede selv i 12. uge for 8 år siden, og som alle andre fik jeg kommentaren: Det sker altså for de fleste førstegangs-gravide. Det var alle de kloge folk rundt om os, med børn selvfølgelig!!!

Jeg er sku' ligeglad om det er sandt eller ej, det hjælper ikke os.

Min veninde aborterede for 7 uger siden i 12 eller 13. uge. Hendes storebror kom 14 dage efter og fortalte at de var blevet gravide ved kunstig befrugtning og ventede trillinger, men de havde valgt at få den ene fjernet!!

Det kunne min veninde ikke klare at høre, var det virkligt nødvendigt at fortælle det lige på dette tidspunkt?

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 7 april 2006

Den tankeløse mor

Projekt baby har snart kørt i 1½ år. For 4 måneder siden viste testen endelig positiv. Vi var ovenud lykkelige. Desværre endte det med at vi arborterede i 12 uge. Min mor skulle passe vores 4 årige søn, mens vi skulle ind på sygehuset til undersøgelse. Da vi aflever lillemand siger hun seriøst til mig " Nå men så kan du jo også lige nå at tabe de 5 kilo inden du bliver gravid igen"

Fedt nok, tak mor! jeg er da mega ligeglad med de 5 kilo!!!!!!

Og så lige venneparret

"Neeej så kan du jo også hjælpe os med at flytte!!!!!!!!!!!!" Sagt med begejstring i stemmen...

Og de skulle forestille sig at være vores venner!!!!!!!!

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 9 januar 2006

mine ellers elskelige svigerforældre har nogle gode bemærkninger efter vores historie nu hedder:abort,abort vores skønne datter,abort,abort,abort og arbejder desperat på at få en mere vi ved det kan lade sig gøre.

farfar: ja dig kan man da ikke kalde en god avlsko -( hvor ville jeg ønske jeg var det!!!!)

farmor: du har jo åbenbart et problem (og det er ikke bevist endnu at det er mig der har problemerne, det kunne jo være sæden der ikke er god nok)

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 23 november 2005

Dum kommentar fra bankdamen

Vi har en dejlig søn på 22 måneder, og venter vores 2. søn her til januar. Før vi fik min store søn, var jeg igennem en SA, det var virkelig hårdt, da vi havde prøvet i 2 år, på at blive gravide. Jeg var langt nede over det i lang tid.

En dag hvor vi skulle i banken og snakke med vores bankdame, om et eller andet jeg ikke lige husker hvad var, kommer vi ind på min SA. Så kigger hun over på os og siger, "jamen det var jo nok også meget godt, i har jo alligevel ikke råd til
det"...

Jeg blev bare så chokkeret, fik ikke engang sagt noget til hende, og manden blev lige så chokkeret, troede ikke folk kunne finde på, at sige sådan noget.

Vi klagede dog senere over hende, og flyttede bank med det samme.

Desuden, så var det hendes skyld hvis vores økonomi ikke så specielt godt ud dengang, hun troede nemlig det var hendes penge. Efter vi flyttede bank, har den aldrig været bedre. Det skal lige siges, at min mand nu selv er blevet bank mand, så
vores økonomi har aldrig været så dårlig, at vi ikke kunne have haft råd til et barn. Så ville vi selvfølgelig aldrig have fået børn...

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 oktober 2005

Sagt af min svigermor, efter at jeg har fortalt om vores 2 spontane abort efter 3´die ICSI-forsøg og at min mands sædkvalitet er blevet endnu dårligere:

"Ja, det forstår jeg altså ikke, Anthony Quinn kunne helt til han var 82 år gammel"

F... Anthony Quinn og svigermor !!!

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 13 oktober 2005

Sagt af min bedste veninde efter spontan abort;

"Birgitte har lige født sit 3´die barn og er lidt ked af at det blev endnu dreng !!"

Hvad kan jeg sige, jeg ville blive glad for bare en af drengene :O)

--------------------------------------------------------------------------------

Lagt på siden d. 29 august 2005

Jeg vil gerne bidrage med en kommentar vi fik, efter at en graviditet i 12. uge var gået til grunde.

Min kærestes bror sagde: "Så kan det jo være I når at flytte fra Fyn inden I får jeres børn, så de ikke kommer til at tale fynsk."

Det var dejligt at få grinet lidt oven i alt det triste.

--------------------------------------------------------------------------------

lagt på siden d. 17 juli 2005

Jeg var gravid i 26-27. uge, da min lille dreng døde inde i min mave pga. problemer med moderkagen og navlestrengen. Jeg fødte ham (midt under presseveerne gik faderen hjem, han var sulten, men ville komme igen... han nåede da også at komme lige da baby kom ud).

Min lille baby blev begravet ved siden af min bedstefar, men babys far kom ikke med til begravelsen, han skulle arbejde.... sagde han. Jeg var selvfølgelig meget langt nede. Efter ca. 1 mdr. sagde fyren, at nu måtte det være nok, for hvordan fanden kunne jeg være så trist og ked af det når jeg ikke engang havde set barnet i levende live.

Jeg gik meget hurtigt fra ham, og fandt kort efter verdens dejligste mand, som jeg nu har 4 herlige børn sammen med :-)

--------------------------------------------------------------------------------

Lægen, da han konstaterede at fosteret var dødt:
"Nej nej, nu skal du holde op med at græde. Det er virkelig ikke noget at være ked af. Det er helt naturligt at abortere, det er der mange kvinder, som gør. Hele x-antal procent. Så. tør øjnene. Det er altså ikke rart for sygeplejersken og jeg selv!!!"

Nå ja undskyld mig...jeg græd sådan set ikke for at gøre nogen forlegen, men fordi jeg er sønderknust over at miste min lille baby i uge 13+5!!

Sygeplejersken, der udskrev mig:
"Så ses vi vel snart igen...enten du så ender på fødegangen eller hér igen.....vi håber på fødegangen næste gang, ikke?!"

Øhhh jo, hvad tror du selv? At jeg HÅBER på en ny SA?

Min mor, da hun fik nyheden:
"Det er da bedre end at føde en hjerneskadet, og jeres gener i fællesskab har åbentbart ikke kunnet skabe et sundt foster. Så er det da bedre,a t naturen griber ind"

Svigermor:
"Jeg har lige lagt et par tarotkort. Der står i kortene, at du har aborteret, så den er god nok."

Aha.

Og hér en lille hilsen fra min mor, som i tidernes morgen aborterede i 5 måned et sted. Hendes svigerinde kom med denne kommentar:
"Ville i have kaldt ham Michael? Er det ikke et bibelsk navn, et englenavn? Det er da også at udfordre skæbnen. Det kunne jo ikke ende i andet end abort. NATURLIGVIS vil Gud have sin engel hurtigt hjem igen!"

Den dag i dag ved min mor ikke helt, om det skulle være forestille et forsøg på trøst eller en måde at skabe skyldfølelse. Men som hun siger, hun har valgt at grine af den bemærkning, for den var bare for kikset.

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg er 30 og min mand 33. Vi har 2 drenge og mistede nr. 3 i 16. uge, hvor en kollega siger. Nå ja men du skal jo også være glad for at du har to, så er det jo lidt ligemeget ellers må du jo op på hesten igen.

Tak for venligheden når man bare er så langt nede.

--------------------------------------------------------------------------------

" Ja, farvel. Nu skal i jo huske, at bare fordi i mistede barnet denne gang, behøver det ikke at betyde, at det samme sker næste gang".

- Dette var efter vores 2. spontane abort min læge sagde dette. - Det samme havde hun ordret sagt første gang.

--------------------------------------------------------------------------------

Efter at have aborteret i 10. uge, for jeg spørgsmålet om hvordan det gik til lægen (første lægebesøg) Damen der spurgte vidste ikke, at jeg kort for inden havde mistet barnet, da jeg fortæller hende dette er hendes kommentar:

Nå men så er du af med det...så har du ikke det at gå og tænke på

--------------------------------------------------------------------------------

Nogle kommentare er simpelhed til at tude over…

Vi er et ungt par min kæreste er 29 og jeg er 24. vi har begge to en datter fra tidliger forhold og det gør det ikke nemmere… vi har prøvet i 17 mdr. nu og mistet 3 gang.

Sagt af min morfar: IVF. Er jo at få rørt sine børn op i en spand når man ikke selv kan finde ud af det..

Sagt af min mormor: at det er naturens måde at vælge dem fra som ikke er egnet…

Sagt af en ”veninde” som blev gravid bag ryggen på sin kæreste : Hvorfor kan du ikke være glad på andres vegne.

Sagt af ”venne” par : ja det skal nok bare ikke være jer to.

Jeg mistede i 6. uge 8. uge og 10 uge og til en samtale hos min læge sage han: når men hvis det bare går 2 uger frem ad for hver gang du mister… så skal det jo nok blive til et barn en gang…

Sagt af alle: så må i jo bare nøjes med dem i har… ja men det er jo fordi vi gerne vil havde en sammen… og fordi vi har børn så ved vi jo lige præcis hvad vi går glip af… folk tror at det kun er synd for dem der slet ikke har nogle, de kan ikke sætte sig ind i at det gør lige så ondt når man kan se at det kan lade sig gøre… folk tænker sig nogle gange ikke om…

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg havde lige fået en SA da vi var på rejse i Tyrkiet.

Da jeg kom hjem (ugen efter) blev jeg tjekket på hospitalet...lægen scannede mig og sagde alt så fint ud-hvilket jo var rart...men så kom det derefter...

"er du sikker på du overhovedet var gravid"

-ja fandeme ja tabte det i 10.uge-ikke fedt når man var helt i kulkælderen.

--------------------------------------------------------------------------------

Vi fortalt i foråret mine forældre, at vi prøvede at få børn, men at jeg havde aborteret 3 gange. Samtidig bad vi dem om ikke at sige noget til nogen.

For en måned siden trak min mor mig til side og sagde, at X havde bedt hende om at hviske mig i øret, at vi skulle huske at indgive adoptionsbegæring inden jeg bliver 35.

OK, det er der 4 år til. Og hvilken del af "sig ikke noget til nogen" var det, hun ikke forstod.

Kan det undre nogen, at de ikke længere bliver holdt orienteret om vores anstrengelser.

--------------------------------------------------------------------------------

Vi blev gravide, var lykkelige og fortalte det til alle! I uge 8 aborterede jeg desværre. Mange venner kom med søde og velmenende kommentarer - en enkelt var dog rimelig kikset og vi kunne simpelthen ikke lade være med at grine, fordi ham der skrev det til os (i en mail) virkelig bare er SÅ sød, men han er bare ikke god til at komme med trøstende ord!

"Ja, det var jo godtnok noget skidt. Men det er ligesom i dyrenes verden. Nogle gange går det bare ikke."

Jamen altså... jeg kan stadig grine af det. Jeg ved ikke lige hvad han har tænkt på da han skrev det. Det var kikset - men han fik os da til at grine selvom vi var meget triste.

--------------------------------------------------------------------------------

Hørt fra X-svigermor

Jeg var lige kommet ind af døren, direkte fra sygehuset, efter en spontan abort i uge 14, hvor efter hun begynder at fortælle jokes om aborter og døde børn og da jeg reagere med at begynde at tude, siger hun bare:

Nå ja altså, når vi ikke kan lave om på det, kan vi lige så godt lave grin med det....

Helt ærlig, hvor følses kold kan man være...

--------------------------------------------------------------------------------

Vi havde mistet vores datter i 15. uge, og ugen efter vi havde mistet hende, kom en veninde hjem til mig.

Jeg fortalte hvor ulykkelig jeg var, og min veninde sagde: ”Kom nu videre, nu gider jeg sgu ikke høre om et mistet foster mere”. Jeg blev meget stødt og ked af det og sagde: ”Jamen jeg har jo slet ikke nævnt noget om det før nu.” Hvorefter min veninde sagde: ”Nej, men det burde du sgu heller ikke, kom videre og lad være med at klynke over noget ligegyldigt”.

Jeg blev så rasende, at jeg smed hende på porten, og ikke har villet se hende siden. Dumme gås!

--------------------------------------------------------------------------------

Dette er en bemærkning en veninde fik, efter den ene af hendes tvillinger,døde 1 md. efter for tidlig fødsel.

-Det var vel nok godt I fik to!

-Det bliver nok nemmere at komme over, når I har den anden!

(Ups "Peter døde... godt I stadig har Poul", det tror jeg da også forældrene er taknemlige for, men "Peter" ER altså stadig død.)

--------------------------------------------------------------------------------

BEMÆRKNINGER FRA FORSKELLIGE

Dette var en bemærkning jeg hørte efter at have mistet min lille søn, som blev født i uge 34:

"Det er nu godt at i er så unge, så i må bare se at komme op på hesten igen"

Denne bemærkning har jeg også lagt øre til:

"Det var da godt, at i ikke lærte ham ordentlig at kende, så var tabet sikkert meget større"

Dette er ikke lige bemærkninger man har brug for at høre, når man har mistet sit lille spædbarn

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT TIL SCANNING

"Er du overhovedet sikker på, at du var gravid ?"

Fosteret var "smuttet" ud af sig selv inden vi nåede til scanning, men egen læge giver vel ikke vandrejournaler for sjovt........

--------------------------------------------------------------------------------

Hørt fra veninde efter 15 mdr. forsøg og en ufrvillig abort

"-Der går lige nogle dage, så tænker du ikke på det døde foster mere. - Du arbejder jo med børn til daglig!"

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA SVIGERMOR

Jeg fik også en uheldig bemærkning fra svigermor, efter en spontan abort i 12. uge (ønskebarn!!). "Det var godt at i ikke nåede at fortælle det til flere".

Godt?!? Godt for de andre?? Ville det have været synd for dem hvis de skulle forholde sig til det?? Det kan jeg godt se, det må sørme være hårdt for dem, - pyt med mig, jeg skal jo bare leve med det!

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA FLERE I BLA. FAMILIEN

min 1. spontane abort fra min svigermor: JAmen er du sikker på du var gravid da?

Fnys, ja det var jeg tre teste sikker på. og lægen havde bekræftet det + homonet i blodet var MEGET højt. min svigerinde var gravid samtidig og ville ikke sige hvor langt henne hun var, men hun fødte sørme 2 dage før min termin. Flot regnet ud hva? Selvfølgelig ville jeg da finde ud af det.

Min moster er meget "troende" og tror meget på overnaturlige ting. Hun siger ret tit til mig, at barnet vælger selv deres forældre og der er ikke nogen der har valgt dig endnu, fordi du ikke er klar til det endnu.

Jamen, her går jeg og synes jeg er mere end klar og hvorfor er der så ikke nogen der vil vælge mig hva? Ej, du den holder ikke!

En anden jeg hører meget tit: nå, skal I ikke snart i gang, eller hvordan går det med jeres børne forøgelse?

Ja, kan du se nogen tyk mave?
Vi har prøvet i 3½ år nu, så det er ret så opslidende, med de dumme og latterlige bemærkninger.

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA MANGE FORSKELLIGE

"Nå hvad. Jeg aborterede da jeg var i 13. uge. Det var altså meget værre."

"Jamen, du kan jo ikke have nået at få et forhold til barnet, siden du hverken har følt liv eller noget, så der er da ikke noget at være ked af." Til hvilket jeg svarede: "Nej, det er muligt, men jeg har i hvert fald et forhold til, at det var noget som vi brændende ønskede os, og at vi allerede var begyndt at glæde os. DERFOR er jeg ked af det!"

"Herregud, I har jo Jacob (15 mdr. gammel), og han er ikke så gammel endnu, så det er nok godt nok at I venter lidt."

"Jamen, I kan jo ikke gøre noget ved det alligevel, så det kan ikke betale sig at gå i sort over sådan en bagatel!"

Sagt af min mands mormor: "Så må I jo bare lave et par gode bøffer og trække en flaske vin op. Så skal I se, så er den der snart igen." (Sikkert velment, men nu er situationen bare den, at jeg har fået konstateret at graviditeten er gået tabt, men jeg er hverken begyndt at bløde eller at få ondt, og det skal jeg jo lige have overstået, før jeg kan blive gravid igen.)

Det er dejligt at vide, at ens nærmeste familie "bakker en op" og "støtter en" i svære perioder....hmmm...

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA OMGIVELSERNE

Det var nok det bedste, for der var nok noget galt med barnet siden naturen valgte det fra-

Det ka´ da godt være, men det fjerner jo ikke den smerte man oplever, når man mister sit ønskebarn….

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA EN "VENINDE"

Efter 3 spontane aborter... og da jeg også har svært ved at blive gravid... efter 3 år. Kommer en "veninde" og fortæller at hun er gravid. Det skete i første forsøg. De ville ikke fortælle det til folk så tidligt som os...(hvorfor skulle vi så have det at vide?) hvis det nu gik galt. Men hvis det det gik galt, var det jo også ligemeget....

nu ved jeg jo, at jeg hurtigt kan blive gravid igen !!!

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA EN MEDSTUDERENDE

Denne bemærkning er fortalt af en studiekammerat, som var meget lykkeligt for sin graviditet. Omkring 10. uge havde hun desværre en spontan abort.

En af hendes medstuderende kom med denne bemærkning:

"Det er selvfølgelig ærgeligt, men på den anden side passede det jo heller ikke så godt med din eksamen, så nu kan du jo i stedet blive gravid på et tidspunkt, hvor det hele passer bedre.

Så alt i alt er det jo egentlig meget heldigt!

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA MIN MORS VENINDE

Kommentar fra min mors veninde 1 uge efter jeg havde fået mit første barn, der var dødfødt

- bedre held næste gang!!!

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA EN LÆGE

”Nu skulle i jo så nok gå hjem og overveje, hvilken form for prævention i skal bruge fremover…Abort er jo ikke løsningen i længden”

Sagt af læge på sygehuset 1 time efter en udskrabning af et dødt foster (ønskebarn).

Prøv lige, at læse journalen en ekstra gang inden du snakker med patienten!!!!!

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA MIN MOR EFTER 3 SPONTANE ABORTER

"Hvorfor adopterer I ikke bare, der findes så mange fattige børn i verden der savner en far og en mor."

--------------------------------------------------------------------------------

SAGT EFTER EN GRAVIDITET UDENFOR LIVMODEREN, FÅ DAGE FØR VORES BRYLLUP

Så kan man da i det mindste ikke sige det var derfor i blev gift.

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA OMGIVELSERNE EFTER BARNLØSHEDSBEHANDLING OG EFTER PARRET MISTEDE DERES SØN SIDST I GRAVIDITETEN

Hvorfor får i ikke bare en ny.

Se nu af at blive gravid igen. Det vil hjælpe...

Nå..... Du kan nok ikke ligge stille hva....???

I har jo også god tid.......Nyd nu din ungdom....

Nå.-- Det er hvad der sker, op på hesten igen....

--------------------------------------------------------------------------------

HØRT FRA OMGIVELSERNE EFTER BARNLØSHEDSBEHANDLING OG EFTER PARRET MISTEDE DERES SØN SIDST I GRAVIDITETEN

Hvorfor får i ikke bare en ny.

Se nu af at blive gravid igen. Det vil hjælpe...

Nå..... Du kan nok ikke ligge stille hva....???

I har jo også god tid.......Nyd nu din ungdom....

Nå.-- Det er hvad der sker, op på hesten igen....

Uheldige bemærkninger til dig der har mistet

Læs også

I denne sektion

Aktivitet i debatten

Udskrabning ved 12 + 3 - hvornår kan jeg blive gravid igen?

Hjælp til at undgå 3. abort ( alle på MM)

Erfaring med graviditet efter MA?

Svingende HCG - MA? GUL? Hvad?

spædbarnsdød og ny graviditet!

Håber...

Gravid igen????

Abort igen?

Håber snart at blive gravid igen

7+2 og ingen hjertelyd

Hvordan kan vi gøre Min-Mave bedre?