(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Baby (0-12 mdr)

Barnevogne giver forældrene problemer

Stolt og lykkelig ser den nybagte mor ud når hun kommer gående ned gennem byen med sin fine barnevogn der indeholder hendes kæreste eje. Men glæden over at blive set med barnevognen vil med tiden falme hvis hun ikke er opmærksom på at barnevognen bør vedligeholdelse.
 
 
Hvis forældrene ikke vil investere tiden i at holde vognen smurt og beskytte den fra de værste overbelastninger, vil levetiden være begrænset – og den periode hvor barnevognen fremstår pæn og lækker vil være mindre.
 
Mange forældre indser først bagefter at de har taget turen forgæves når de været ned i butikken hvor barnevognen er købt og lavet en reklamation. For langt de fleste af disse ”klager” vil forældrene ikke få medhold i. 
 
De skyldes nemlig oftest at forældrene ikke har givet barnevognen den nødvendige vedligeholdelse efter de har købt den. 
 
 
 

Klager som du formentlig vil få medhold i 

  • Stoffet på barnevognen falmer hurtigere eller mere end det er rimeligt.
     
  • Barnevognstellet ruster, og det er tydeligt at fabrikken ikke har lavet en god nok overfladebehandling.
     
  • Hjulene på barnevognen ruster fordi der står fugt i selve stellets hulheder
     
  • Hjulene falder ligefrem af fordi der er skader i selve navet, som ikke skyldes en unormal overbelastning
     
  • Der er en fejl i affjedringen så barnevognen trækker skævt
     
  • Hvis trykknapperne på dækkene er defekte fordi de enten er meget løse eller meget stramme
     
  • Hvis barnevognskassen ikke kan låses ordentligt fast fordi låsemekanismen enten er defekt eller slap
     
  • Kalechen på barnevognen klapper sammen fordi stiverne ikke er egnede til formålet.
     
  • Der opstår huller i stofbeklædningen fordi det underliggende stel har skarpe kanter
 
En klagesag vil dog altid afhænge af en konkret vurdering af den enkelte sag.
 
 
 

 
 
 

Forældre - pas på jeres barnevogn

 
Netop fordi en barnevogn er en stor udgift for de nybagte forældre er det rigtig ærgerligt at de ikke er mere opmærksomme på at bruge lidt tid i dagligdagen på at sørge for at den også fremover forbliver i god stand. 
 
Endnu mere ærgerligt er det når forældrene opdagere at de selv er med-skyldig i at barnevognen nu ser ud som den gør. Og ærgrer sig.
 
Når stellet ruster, når kalechen falmer og barnevognskassen bliver jordslået – er det desværre ofte mangel på vedligeholdelse og kunne være undgået.
 
Brug en smule tid i hverdagen og sørg for at vedligeholde din barnevogn allerede kort tid efter købet – så har du en god barnevogn i mange år og bliver sparet for de ærgrelser der følger med hvis du ikke gør det.
 
 
Kilde : forbrug.dk

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

25-01-2011

Hej
Ud af de efterhånden 20 barnevogne jeg har haft imellem hænderne, har flere af dem båret deres alder meget flot, men andre har naturligvis båret præg af at have stået ude i alt slags vejr, så jeg er 100% enig i denne forfatters synspunkt, lidt pleje med jævne mellemrum, og barnevognen ser ud næsten som ny, også når den er 25 år.
KNUS fra Janni

26-01-2011

Eksempler på virkelig flotte og velhpldte barnevogne i mine oploadede billeder, specielt den grønne Odder, den blå Odder og den hvide Silver Cross, som jeg kun har tørret af med en klud på trods af at den beviseligt er fra 1986.

28-01-2011

Synes at artiklen mangler lidt "top 10" over hvad man kan gøre for at pleje sin barnevogn i hverdagen....

28-01-2011

Hej mummitrold
Hvis det er om Odder eller Silver Cross, har jeg lidt erfaringer at dele ud af, men andre mærker kender jeg desværre ikke, dog er hjulene sikkert meget ens.
KNUS fra Janni

29-01-2011

mummitrold: Altså du burde da have fået af vide da du købte din barnevogn hvordan du holder den ved lige, el. i hvert fald en brugsanvisning, det fik vi til vores, en meget udførlig brugsanvisning fra emmaljunga : ) Men ellers er det jo bare lidt li som at holde bil og cykel ved lige : )

11-03-2011

Vi er virkelig i tvivl om hvilken barnevogn vi skal vælge. Jeg har forelsket mig i Emmaljunga, men har fået at vide fra flere, at den begynder at hænge med tiden. Odder er en dyr fornøjelse, men sikkert også derefter, så hvordan holder Trille og de andre generelt?

11-03-2011

Vi har lige afleveret vores Emmaljunga Mondial Duo med creme letherette tilbage til leverandøren.

Vi havde fået at vide at vi kun måtte tørre den af med en opvredet klud og i nødstilfælde opvredet i sæbevand. Den måtte ikke få læderfedt - da det ikke var "rigtig" læder.
Da vi så opdagde at "læderet" krakkelerede fik vi at vide af ejerne af butikken - at vi skulle have behandlet den med læderfedt eller noget andet der kunne holde liv i det læder som den var lavet af???????WHAT????

Meget modvilligt sendte de dog vognen ind til eftersyn - men "vi skulle ikke forvente at der blev gjort noget ved den!"


Konklussionen er - få på skrift hvad man skal og ikke må gøre med barnevognen. Det er åbenbart ikke nok det der står i brugsanvisningen.

Vi er ellers meget glade for vores Emmaljunga - og for den sags skyld den nu 13 år gamle Odder som vi stadig bruger som sovevogn.

17-03-2011

En lille updat på indlægget ovenfor

I går fik vi besked fra Emmaljunga at vi da havde ret i den måde vi havde behandlet "læderet" på og at de ikke kan forstå hvorfor den "reagerer" på denne måde. Summasummarum de sender en ny kasse , kaleche og overlæder til os i løbet af få uger.

Så det kunne godt betale sig at klage - for oven i har vi fået skiftet akserne på stellet (de var medtagne af at hænge bag på bilen i sne, slud og salt) men det vidste vi godt og havde ikke klaget over det...

17-03-2011

vi har købt en Trille Gigant Med Alustel og er meget glade for den. Der har aldrig været noget med den. Jeg købte den hos babyfutten.dk Jeg var også meget forelsket i Trille Dream.

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45

  • Uploadet af:
    FieNiklas

    15:02