Feberkramper

Jeg glemmer aldrig de gange mine børn har haft feberkramper. Min ældste søn på nu syv år har haft det to gange. Den første gang var den værste. Da han var omkring halvandet år havde han konstant mellemørebetændelse og fik derfor ofte feber. Julenat steg hans feber således voldsomt og jeg ringede til vagtlægen, fik antibiotika og flydende panodil. Feberen røg lidt ned, men steg efterfølgende voldsomt til 39,8. Hans læber blev blå, han vendte det hvide ud af øjnene og vi ringede til 112, der meget hurtigt kom. I ambulancen og på vej til hospitalet var han helt væk, men kom hurtigt til sig selv efter en ordentlig dosis stesolid på hospitalet. De sagde de beundrede mig for min rolige måde at tage det på, og så brød jeg fuldstændig sammen! På det tidspunkt var jeg også højgravid og meget hormonpåvirket. Han fik det en gang til den følgende sommer, men der havde jeg set det før og blev derfor ikke lige så bange. Vi havde været på Bakken og i toget på vej hjem kunne jeg se det var ved at ske igen. Jeg stod af på den første bedste station og ringede 112 og vi måtte et smut på hospitalet igen. Jeg kan huske at jeg måtte lade barnevognen stå i DSB kiosken og bede min mor om at komme og hente den:-) Hans lillesøster fik et korterevarende anfald en enkelt gang, da hun var et par år. Mens den mindste lillebror på nu tre år aldrig har haft det. Man bliver meget bange, men det er åbenbart heldigvis ikke så farligt som det ser ud:-)

Nu står der at anfaldet varer 5 minutter... det skal normalt helst være ovre inden da... Vores pige har også feberkramper, og er nu på epilepsi-medicin, fordi det har været lidt atypisk med hende. Både varigheden og antallet (hun har så også fået konstateret MBL-mangel og sekundær immundefekt (mangel på B-celler)
Normalt skal de feberkramper ikke vare ret meget mere end 3 minutter. Men JA det er forfærdeligt at finde sit barn med feberkramper, især første gang, og ja det er ganske normalt at ringe 112, man bliver som regl indlagt den første gang det sker. Mit råd til de som oplever det første gang, er at forsøge at bevare roen, tag tøjet af af barnet og læg det så det kan trække vejret og tal roligt til barnet. Når kramperne er overstået, vil de ofte græde og være konfuse, og VILDT træt.
OG lad ikke dit barn sove udenfor i barnevognen, hvis det har feber! Heller ikke selvom det er lav feber (det kan jo gå stærkt med den stiger) Jeg lærte det på den grimme måde. SÅ for eftertiden, når der er optræk til feber, så sover hun indenfor, evt. med et vindue på klem, så der kan komme frisk luft..

Hej Jeanette

Du har fuldkommen ret - vi mente naturligvis "op til 5 minutter" og det er også blevet rettet i artiklen:-)

De bedste hilsner

Christina

Jeg kan huske min søns første krampe anfald. Min mand bevarede roen og ringede 112, mens jeg nærmest råbte op: han dør, han dør!! Glemmer aldrig denne nat. Jeg har ikke tal på de krampeanfald han har haft, men de er mange. Efter 2 længerevarende anfald, hvor det sidste varede i 30 min, før hospitalet fik ham på rette køl igen efter masser af stesolid og andet, valgt vi at han skulle i medicinsk behandling.
Min søn voksede fra det da han blev 3 år. Han skal nu være storebror til december, og vi tænker meget over hvor volsomt vi skal være ramt igen.

Det er helt rart at høre at jeg ikke er den eneste mor, der troede at vi nu skulle begrave vores søn i en lille kiste.
Vores dreng fik feberkramper første gang da han var 10 mdr gammel. Nu er han 16 mdr. gammel og har haft et utal af anfald.
Jeanette Møller, du skriver at jeres barn har fået konstateret "MBL-mangel og sekundær immundefekt (mangel på B-celler)". Hvordan fandt de frem til dette?
Vores dreng er MEGET ofte syg... og det ender 9/10 gange i 40 graders feber og feberkramper..
Han har også fået lavet en immunforsvarstest, men vi har endnu ikke fået svar. Er det denne form for test, i har kunnet konkludere immundefekten ud fra? (blodprøver?)

Jeg håber at vores dreng vokser fra feberkramperne, for der findes ikke noget værre end at se sit lille barn gå igennem den slags.