(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Amning og alkohol

Graviditeten er forbi, fødslen er vel overstået og du er blevet mor til en dejlig lille skabning – din nye baby. Måske har du været lidt træt af ikke at kunne hygge dig med vennerne og drikke alkohol under graviditeten. Men hvad bør du gøre, hvis du ammer?
Ammer du stadig din baby er alkohol desværre stadig ikke det du bør tænke for meget på, for ligesom under graviditeten hvor din baby også drak den alkohol du drak, så sker det samme når du ammer. Her bliver alkoholen bare udskilt gennem modermælken til dit barn.
 
Så længe der er alkohol i dit blod, så vil din baby også kunne modtage det gennem modermælken, og det vil endda være i den samme koncentration som dit blod indeholder.  Så en sjov aften i byen kan give konsekvenser for dit barn. Og endnu mere hvis du drikker alkohol jævnligt.
 
Alkoholniveauet i din krop vil være højest 15-30 min. Efter du har drukket alkoholen og vil herefter falde hvis du ikke drikker yderligere. Hvor hurtigt alkoholen bliver nedbrudt i din krop afhænger af mange ting som fx din vægt. 
 
Jo højere en vægt, jo hurtigere vil alkoholen blive nedbrudt i din krop. 
 
Som udgangspunkt regner man med at en kvinde der vejer 65 kilo og drikker én genstand ikke længere har alkohol i blodet når der er gået 2 timer og 15 min. Men det er kun en tommelfingerregel og som du sikkert allerede ved vil der altid være nogle kvinder der vejer 65 kilo som tager kortere eller længere tid om at blive alkoholfri.
 

Både dit barn og din krop bliver påvirket af alkohol

 
Meget tyder også på at nedløbsrefleksen og mælkeproduktionen påvirkes når den ammende drikker alkohol. Der er ikke foretaget så mange undersøgelser, at man er nået frem til en egentlig konklusion, så læg evt. Selv mærke til det, hvis du beslutter dig for at drikke alkohol.
 
Hvis et lille barn bliver udsat for alkohol vil det oftest få problemer med at sove – så barnet sover mindre og mere uroligt samt at barnet kan være mere uroligt i timerne efter.
 
 
 

Hvad kan du gøre, hvis du gerne vil nyde alkohol med god samvittighed? 

Prøv at planlægge hvornår du skal have en sjov aften med alkohol, og malk ud i ugerne op til denne dato. Så kan dit barn få denne ”alkoholfrie mælk” i de timer der går indtil du selv er alkholfri.
 
Regn med at du ikke skal amme 2-3 timer efter hver genstand du drikker. Ender du med at drikke 3 genstande, skal du altså holde ”amme-fri periode” i hele 6-9 timer.
 
Har du været forudseende og malket ekstra meget ud, kan du jo med god samvittighed feste og vide at dit barn ikke kommer til at mærke at mor har en sjov aften og efterfølgende risikerer at blive alkohol-påvirket.
 

Baby er stadig sårbar efter fødslen 

 
Præcis som da din baby lå inde i din mave og var sårbar overfor forskellige ting deriblandt alkohol er dit barn det også nu. Der er ingen ved hvor lidt alkohol der rent faktisk skal til - hverken under graviditeten eller når alkoholen bliver overført via modermælken. 
 
Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen at du er tilbageholdende med at drikke alkohol så længe du ammer eller malker ud.
 

 


Din mening

 

  • Har du selv drukket alkohol mens du ammede?
  • Hvordan blev din mælkeproduktion og nedløbsrefleks – påvirket af alkohol?
  • Hvad gjorde du for at undgå at dit barn blev påvirket?
  • Hvad synes du om anbefalingerne om ikke at drikke alkohol når man ammer?
 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

30-03-2011

Nu gir jeg selv flaske, men jeg tror simpelthen ikke på at alkoholprocenten i mælken kan påvirke barnet. Hvis procenten er det samme i mælken som i blodet, så er det jo minimalt. Man måler alkoholprocenten i PROMILLE i blodet. Så hvis babyen drikker mælk med 0,2 PROMILLE, så er der altså pænt langt op til en øl på 4-5 PROCENT.

Mht nedløbsrefleks osv ved jeg ingenting om, men jeg synes ikke, at kvinden skal afholde sig fra et glas rødvin til maden eller i sofaen, når babyen sover. Man bør ikke være fuld i nærheden af en baby - det siger sig selv. Men hvis man gerne vil i byen en sjælden gang, kan man jo malke ud på forhånd og give det for at være på den sikre side.

31-03-2011

Jeg kunne ALDRIG finde på at drikke alkohol så længe jeg ammer! Drak heller ikke noget da jeg var gravid. Jeg syns det er forfærdeligt at tænke på at så lille et barn skulle blive påvirket pga mor drikker lidt ind i mellem.

01-04-2011

Jeg tænker det er en genial idé at malke ud, hvis man vil have en festlig aften efter 9 mdr i kloster :-)

02-04-2011

jeg ammer stadig, og fuldammede til min datter var knap 5 mdr. Jeg har engang imellem fået et glas vin. Første gang, da min datter var 3mdr. Jeg har intet kunne mærke på hverken hende eller nedløbsrefleksen. Det har dog også været i meget begrænsede mængder, og meget sjældent.
Det med at malke ud, er en rigtig god ide. Det har jeg dog ikke mulighed for, da min datter ikke vil tage sutteflaske, så her må byturene vente, til hun ikke skal ammes længere... Men det gør nu heller ikke så meget.

03-04-2011

"...jeg tror simpelthen ikke på at alkoholprocenten i mælken kan påvirke barnet" - det tør jeg nok ikke sige så skråsikkert, når lægevidenskaben har påvist det modsatte. Jeg længes SELV efter at drikke et glas rødvin (og jeg er kun i uge 18!), men jeg er ikke længere sikker på, jeg tør tage et glas rødvin til barnedåben. Det vil da bare være så enormt egoistisk af mig, hvis mit barn skulle lide under søvnløshed, uro og ondt i maven, bare fordi jeg vil have tilfredsstillet en lille, dum lyst til et glas rødvin! Det kan jeg godt undvære - hvis konsekvenserne er så store for min dejlige, lille baby... Og så har jeg lidt at glæde mig til et stykke tid endnu, selv efter fødslen.

15-07-2011

Jeg er generelt ikke så pylret mht. alkohol og baby. Jeg har drukket et glas vin eller en øl i ny og næ mens jeg var gravid, og det samme nu hvor jeg ammer. Min søn på 2 måneder er ligesom alle andre babyer, og faktisk mere glad hvis jeg har drukket en dåseøl og ammet efterfølgende. Øl for mig, sætter virkelig godt gang i mælkeproduktionen og nedløbet er enormt godt efter en genstand eller to. Det bunder højst sandsynligt i at jeg bliver afslappet og glad, og så længe mor har det godt, så har barnet det ligeledes godt! Min læge, sundhedsplejerske og jordemor har alle foreslået at drikke en enkelt genstand, hvis man har problemer med amningen, og ingen læger har sagt det har været forkert af mig at drikke en genstand, hvis jeg har haft lyst. Som de siger er det alt sammen retningslinjer, som er møntet mest på de kvinder som ikke kan styre det. Os andre der sagtens kan nyde en genstand når lysten melder sig, er SLET IKKE i farezonen for at alkoholskade vores barn. Så Babyduen, jeg ville nok tillade mig selv det glas vin hvis jeg var dig. Der sker absolut intet med barnet... tværtimod - jo gladere du er, jo gladere er dit barn (og nej, hermed siger jeg ikke at du skal drikke løs som Flaske-Laila nede på hjørnet).

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    anikaL

    12:59

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45