Fødselsdepression - den gode mor

Af Sara Speyer - www.in-essence.dk · 17-11-2007

Læge Poul Videbech på Netdoktor beskriver symptomerne: ”Hun ikke kan føle glæde ved sit lille, nye barn, bebrejder sig selv, at hun ikke er en god nok mor, og er plaget af dårlig appetit, samt problemer med at sove, selv når barnet ikke vækker hende. Hertil kan komme tanker om at gøre skade på barnet eller angstanfald.”

Symptomerne varierer og kan forekomme i stærkere eller mildere grad. Faktisk er det sådan, at rigtig mange kvinder efter fødslen føler sig følelsesmæssigt ustabile – som om følelserne sidder helt udenpå huden. Mange føler også usikkerhed overfor moderrollen. Men for 1 ud af 10 kvinder udvikler det sig til en klinisk depression, som kræver behandling.

I øjeblikket behandles der med medicin og/eller psykologhjælp f.eks. i form af kognitiv terapi. Der er det besværlige ved medicinen, at den går i mælken, hvilket ikke er godt for barnet. Og kognitiv terapi har også vist sig, at have en rigtig god effekt for de fleste.

Årsagen til fødselsdepression er fuldstændig individuel og kan være en blanding af hormonelle og psykologiske og sociale problemer.

En anden vinkel

Ovenfor står de ting, som du kan læse alle mulige andre steder. Dette afsnit giver en lidt anden vinkel. Jeg er behandler og mor til 4 børn og taler derfor ud fra en vis erfaring.

I vores kultur er der ingen riter el.lign., der forbereder kvinden til den kolossale forandring, det er at blive mor. Det er jo at gå ind i en helt ny livsfase. Meget lidt bliver f.eks. sagt om de personlighedsmæssige forandringer.

Der sker jo for det første det, at man forandrer sig fysisk. Kroppen skal pludselig bruges på en anden måde, amningen f.eks. - ja det er en naturlig ting, men derfor kan det da godt føles lidt uvant at være madmaskine. Hofterne bliver måske lidt bredere og man kommer aldrig mere til at ligne en 17-årig. Igen er dette både naturligt og smukt men kvindeidealet i medier osv. er stadig den der supertynde krop med den flade mave.

Psykisk ændrer ens prioriteringer sig. Den væsentligste forskel er, at centrum ikke mere er én selv men barnet. Barnets behov er dem, man mærker først – før sine egne. Begrebet ammehjerne er sådan set bare udtryk for dette skift i opmærksomhed. Når man har ammehjerne, er langt det meste af ens kapacitet optaget af barnet. Man vil typisk have svært ved at koncentrere sig om andet end denne lille person ret længe af gangen.

Man skal desuden omstille sig til at blive Mor. Og der findes nok få ting, der er så tabubelagte og idealiserede som dette. Frygten for at være ”en dårlig mor” ligger dybt hos de fleste nybagte mødre. En dårlig mor – hvad vil det egentlig sige? Er det ikke sådan, at man altid gør sit bedste? Frygten for at få dette stigmatiserende stempel på sig, kan selvsagt være meget hæmmende for livsglæde og kreativitet, for man er konstant selvbevidst, ”gør jeg det nu godt nok”. En tur i Brugsen kan f.eks. udvikle sig til et mareridt, fordi barnet skriger og man tænker, at alle de andre kunder går og fordømmer én.

Der er nemlig mange sociale forestillinger og forventninger. ”Er han nem?” er f.eks. et spørgsmål, som folk kan stille for at få noget at vide om, hvordan det går med dig og baby. Nem. Hvad er dog et nemt barn? Men man skal helst sige,” ork ja, han sover allerede igennem, skriger aldrig og er altid glad”. Siger man ikke det og fortæller man oven i købet, at man faktisk ikke har sovet i 3 nætter i træk, at man lever af chokolade, har ignoreret sit behov for toiletbesøg og derudover græder over ingenting, så bliver folk enten utilpas eller overdynger dig med gode råd uden at du har bedt om det.

Som om det ikke var nok, kan forholdet til ens egne mor dukke frem af dybet, de eventuelle savn man selv oplevede, tanker omkring hvordan man selv kunne tænke sig at gøre det anderledes. Sådanne følelser og overvejelser kan være meget konfronterende.

Til sidst skal man huske på, at graviditet og fødsel dræner ens system for energi og man kan være træt helt ind i cellerne. Det tager i hvert fald ½ år at regenerere. Man er i underskud af energi og kommer også nemt til at mangle vitaminer m.m. især hvis man ammer.

Der er således rigtig mange faktorer i den første tid som mor og det kan være meget komplekst. Så måske er det ikke så mærkeligt, at det for nogen bliver så uoverskueligt, at de går ned på det.

Værdier og behov

Det er ikke kun barnet, der har brug for kærlighed, tryghed og omsorg. Det har man i høj grad også selv brug for som nybagt mor. Man har brug for at få støtte, hjælp og aflastning. Det er også rart at få at vide, at man gør det godt, at man er smuk også når man er træt. Den store indsats man har gjort ved at være gravid og føde skal også anerkendes – både af omgivelserne men også af én selv.

Dernæst har man brug for at finde sin stil som mor. Man kan nemlig få gevaldige mindreværdskomplekser, hvis man tror at man skal være Moder Jord eller Gudinden og slet ikke føler sig som nogen af dem. Folks værdier er forskellige og det kan være godt at gøre sig klart, hvilke værdier man selv har for moderrollen. Dette kan bl.a. være en måde at punktere ”den gode mor”- begrebet.

Både hvis man udviser få eller alle symptomerne for fødselsdepression, er det et tegn på, at der er værdier og behov der ikke bliver opfyldt. De depressive følelser er således ikke årsagen men symptomet. Årsagen skal findes bagved følelserne. Og et godt sted at starte er ofte at anerkende disse følelser i stedet for at skubbe dem væk. Anerkend dem med accept og medfølelse, det er en god vej ind til årsagerne bagved.

For mange har det stor værdi at arbejde med ens moderrolle, identiteten som mor. Man kan f.eks. bearbejde forholdet til ens egen mor, afklare værdier og behov og derigennem finde sin personlige stil og dermed komme til at føle f.eks. en større selvtillid, indre ro og hvilen i sig selv. Du kan komme derhen, hvor du dyrker din egen moderstil og samtidig respekterer, at andre mødre gør det anderledes end dig. Livet med barnet bliver en spændende rejse, hvor du tillader dig at opdage nye sandheder om dig selv og forholder dig generelt åbent og accepterende.

Har du lyst til at udforske din moderrolle? Læs gerne mere om det på min hjemmeside: www.in-essence.dk hvor du også finder artiklen: ”Det mørke udsyn” om depression og angst.

Denne artikel er skrevet af Sara Speyer

www.in-essence.dk

Læs også

• Antidepressiver under graviditeten
• Efterfødselsreaktioner
• At blive far
• Når moderkærligheden lader vente på sig