(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Fostervandsprøve - skal eller skal ikke?

Hvis en læge får en mistanke om at der er et eller andet galt, men som ikke kan afsløres ved almindelige rutineundersøgelser, kan man foretage specielle prøver. En af dem er fostervandsprøven.

Lægerne anbefaler fostervandsprøven hvis

 
Kvinden er over 35 år, fordi hun har en anelse større risiko for at få et barn med kromosomfejl. F.eks. et barn med Down`s syndrom, altså et såkaldt "mongolbarn". 80-90 % af alle fostervandsprøver, bliver faktisk taget pga. moderens alder.

Hvis en af forældrene eller en af deres nærtstående familiemedlemmer, har fået et barn med kromosomfejl, som f.eks. med Down`s syndrom eller en medfødt stofskiftelidelse.

Parret tidligere har fået et barn eller har en nærtstående slægtning med neuralrørsdefekt - det kan være rygmarvsbrok eller anencefali (hvor dele eller hele hjernen mangler på fosteret).

Kvinden er bærer af en arvelig sygdom, knyttet til X-kromosomet, som f.eks. blødersygdom. Hun vil have ca. 50 % risiko for at give sygdommen videre til en søn.

Fostervandsprøven kan give svar på hvilket køn fosteret er, men ikke om det har sygdommen, og dermed sandsynligheden for om den barnet kan være bærer af sygdommen.

Hvis resultaterne af screeningstests - som regel blodprøver til måling af AFP-, østriol- eller HCG værdier og/eller ultralydsscanning) ligger uden for normalområdet, og en undersøgelse af fostervandet er nødvendig for at afgøre om der rent faktisk er tale om fosterskader.

Kvinden går i for tidlig fødsel, og det er nødvendigt at vurdere modenheden af fosterets lunger (der er blandt de sidste organer, som er i stand til at fungere selvstændigt.)

Ved at måle lecitin/sphingomyelin (L/S) indholdet i væsken, kan man bedømme fosterets alder, og dermed bedømme lungernes modenhed.
 

Andre vigtigte ting der kan ses i en fostervandsprøve

 
Man kan afsløre stofskiftesygdomme forårsaget af manglende eller defekte enzymer, ved at undersøge fostervæskens kemiske sammensætning.

Man kan måle bilirubinindholdet i fostervæsken, som kan være med til at afgøre om et rhesus-positivt barn skal have en blodtransfussion i livmoderen.

Man kan måle gasarter, der bliver opløst i fostervandet, og dermed fortælle om barnet er i risiko for iltmangel.

Man kan måle fostervæskens surhed, der fortæller om barnet har haft en stresstilstand, som ofte er forårsaget af utilstrækkelig ilttilførsel til fosteret.
 

Hvornår skal fostervandsprøven helst laves?

 
Fostervandsprøven bliver bedst foretaget i 15.-16. graviditetsuge, men man arbejder i øjeblikket på, at kunne foretage prøven tidligere, af hensyn til de gravide, som efter svaret på prøven, ender med at skulle tage stilling til, om de skal have foretaget en provokeret abort, eller om de skal gå graviditeten ud og føde barnet.
 

Hvordan laver man en fostervandprøve?

 
Kvinden skal som regel have tømt blæren, og ligger på ryggen med blottet mave. Man foretager en ultralydsscanning, for at lokalisere fosteret og moderkagen, så man kan styre uden om dem, når prøven skal tages. Hvis fosteret alligevel skulle finde på at ligge i vejen, bliver fostervandsprøven afbrudt og udsat til en anden dag.

Fosterets hjertelyd bliver kontrolleret før og efter fostervandsprøven. En lang hul kanyle ført ind gennem bugvæggen, ind i livmoderen og en lille smule væske (ca. 14-15 ml) bliver suget ud.

Alt i alt skulle prøven ikke tage mere end ca. 30 min, og de fleste kvinder beskriver ubehaget som at få foretaget en alm. blodprøve.

Kvinden bliver anbefalet at tage fri resten af dagen og holde sig i ro.
 

Hvor sikkert er det at få lavet en fostervandsprøve?

 
De fleste kvinder mærker ikke andet end lette trækninger i de første timer efter prøven er blevet foretaget, men en sjælden gang kan der være svag blødning fra skeden eller udsivning af fostervand. Normalt vil det holde op efter et par dage, men du vil nok blive rådet til at tage det med ro og passe ekstra godt på dig selv indtil da.
 
Ca. 1 kvinde ud af ca. 100-200 kvinder (dvs. under 1%), udvikler en infektion eller der opstår andre komplikationer, som kan føre til  spontan abort.
 
Derfor bør fostervandsprøven, som de fleste andre undersøgelser, kun foretages, når fordelene skønnes at opveje risikoen.
 


Hvad sker der når fostervandsprøven er lavet?

 
Man centrifugerer nu fostervandet for at få adskilt cellerne, som barnet har afstødt, fra væsken. Disse celler bliver nu sendt til dyrkning - dvs. at man får cellerne til at dele sig.

De skal nu dyrkes i 2-5 uger, og derfor kan der godt gå et stykke tid, førend at man får resultatet af prøven.

Hvis ikke det indgår som en nødvendig del af diagnosen, kan forældrene som regel selv vælge, om de vil have barnets køn at vide når resultatet foreligger, eller om de helst vil vente og overraskes ved fødslen.

Tilføj kommentar

Navn: * Skal udfyldes
E-mail: * Skal udfyldes. Vises ikke på websitet
Website: Valgfri
Husk mig

Kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    anikaL

    12:59

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45