Gravid
Hvordan fortalte du/I nyheden om graviditeten?
Der er SÅ mange søde, sjove, spændende og unikke måder at fortælle den store nyhed om at man skal være forældre, og jeg har på opfordring fra en bruger på Min-mave oprettet denne liste.
Jeg håber du har lyst til at hjælpe mig med at fylde mange flere forslag på listen, så vi kan få en rigtig god liste med så mange muligheder for hvordan man kan vælge at fortælle nyheden om den kommende familieforøgelse/graviditet til andre.
Send dit forslag til min mail adresse admin@min-mave.dk så opdaterer jeg listen løbende
Jeg glæder mig til at læse hvordan du/I gjorde eller overvejede at gøre
De bedste hilsner
Stifter af www.min-mave.dk
Da jeg var lille læste mine bedsteforældre ofte højt af en stor, illustreret eventyrbog, hvilket alle vi børnebørn elskede (vi sad ofte i lag på skødet af enten morfar eller mormor for at kunne følge med).
Da jeg blev gravid gik jeg på jagt efter et tilsvarende eksemplar, og efter en efterlysning på pensum.dk forbarmede en bedstemor sig over mig og solgte mig sit eksemplar.
Jeg skrev en hilsen til min mor og papfar inde i den fra den lille, og gav dem den i "før-julegave" (min kærestre og jeg skulle holde jul hver for sig, og han mente, at han blev nødt til at være der for at forsvare sig, når de fik den ;-) ).
De så lidt undrende ud, da de pakkede den op, indtil jeg opfordrede dem til at læse den ;-)
Jeg har været gravid 3 gange – dette er dog første gang, hvor det ser ud til at lykkes med et fuldborent barn.
Der var dækket op med mad og bordkort med deres respektive navne. Da vi så havde sat os, blev de bedt om at vende bordkortene på vrangen. Her stod så deres nye betegnelser. Farmor, farfar, mormor og morfar......
Det varede faktisk lidt før det gik op for dem hvad der stor.....Hi Hi det var meget underholdende...
Testen viste negativ, næste morgen havde hunden rodet i toiletskralden, og da jeg samlede op fik jeg noget af en POSITIV overraskelse ;) Så fik det selv at vide af hunden!Hylede og hoppede (af glæde) på badeværelset så min mand kom mig til undsætning..
Ringede straks til min mor.. Begge min mands forældresæt fik en lille kurv med en sut, sutteflaske og stofble i - "til fremtidig babysitting". De blev rigtig glade..
Vores forældre har "sladret" videre til vores bedsteforældre, inden vi selv nåede det..
Anden gang:
Skulle til tidlig scanning. Bildte min mor ind jeg skulle til noget undersøgelse på sygehuset ang mit hjerte, om hun gad at tage med. Det ville hun godt.
Da jeg hentede hende, fortalte jeg det til min stedfar ude i haven, så da han sagde farvel til min mor var han ved at flække af grin..
Vi kommer ind på stuen til scanning, og lægen spørger til min menstruation osv. imens sidder min mor ved siden af og får vand i øjnene, og da jeg får besked på at smide bukserne, går der hul på bylden.. hun havde også lige tænkt det forleden dag, hvornår skal det være, troede ikke du ville have flere lige nu, så bliver alma storesøster osv osv.. kunne næsten ikke høre lægen for min mor..
Resten af familien fik det at vide pr tlf.
Vi fortalte min svigerfamilie om barn nr. 2 ved at vi til svigermors fødselsdag gav hende en digital fotoramme. Vi satte billeder ind på den for hende og satte den til at starte med diasshow. billed nr. et var et af vores søn der holder et flag med teksten hurra ind over. Nummer 2 billede var så vores scanningsbillede fra vores første scanning (7+3) forneden på billedet havde vi skrevet tillykke du skal være farmor igen.
Da farmor havde fået gaven satte vi den til med det samme og kiggede alle på den da farmor så billedet forstod hun det ikke lige med det samme, men da hun havde kigget lidt gik det op for hende og hun blev selvfølgelig meget glad.
Til min familie fortalte vi om barn nummer to til min nevøs 13 års fødselsdag. Vi kom for sent fordi vores søn først lige skulle vågne fra middagsluren så da vi kom sad alle gæsterne rundt om bordet. Vi gav min nevø gaven og i kortet havde vi så skrevet.... Tillykke........ med kærlig hilsen Anders, Maria, Jens og Mummie-musen ( vores kælenavn til fosteret) Han læste kortet og spurgte højt hvem er mummie-musen og vi kunne jo så fortælle at det var babyen i min mave.
Til min mormor og min oldemor havde vi købt 2 sutter. De forstod den ikke og troede vi syntes de var nogle gamle sutter. Så vi måtte forklare det til dem, og de blev selvfølgelig glade.
Nu er jeg gravid med vores andet barn, og vi har fortalt det ved at Alexander har sagt han skal være storebror.
Vi ved ikke hvordan vi vil fortælle bedsteforældrene det endnu - måske give dem en sut?
Da min vidunderlige mand havde fødselsdag et par uger efter jeg stod med en postiv test i hånden, besluttede jeg, at jeg ville vente til hans fødselsdag.
Min mands far har fødselsdag om nogle måneder. Vi har i sinde at vente med at fortælle nogen om det indtil da, så vi kan give hans far en "mere sigende" gave fra os. Hvad det helt præcist bliver har vi endnu ikke bestemt, men vi er nok ude i noget med en t-shirt eller en kop hvor der står "min farfar er bare stærkere end din farfar" eller noget...
Har man mulighed for at optage deres reaktion, så kan man more sig over det mange år fremover.
Da vi denne gang skulle fortælle vi er gravide ringede vi først til min søster og spurgte om hun vil være gudmor i det første halvår af 2010
Da vi fandt ud af at vi skulle være forældre tænkte vi at vores forældre skulle hvae det afvide på en anderledes måde og da jeg har fødselsdag i Januar og fylder 30 ville vi lave en invitation til dem, da jeg engang fik sagt til min svigermor at hun da kunne komme med mig til en scanning når min kæreste og jeg skulle have børn, så jeg skrev to kort med teksten:
Hej bedstemor.
Jeg skulle spørge fra min mor om du ikke kunne tænke dig at tage med hende en tur til Aalborg på sygehuset til en scanning så du kan se mig inden jeg kommer til verden i Juli???
Hilsen dit Barnebarn.
Min mor begyndt at græde og min svigermor blev helt stille men, de sagde begge to ja til at tage med til scanning.
Jeg har været ude og købe to bodyer i str. 50, også ska jeg ned og have tryk på den ene: Verdens bedste far, og på anden har jeg stadig ikke fundet ud af hvad der skal stå.. Men den måde vil jeg fortælle kæresten det på...
Vi har tænkt os at fortælle familien det ved at give Marcus en bluse på hvor der på ryggen skal trykkes: Jeg skal være storebror.
Så er spændt på at se hvornår de opdager det... er måske gravid.. Ska ha mens i løbet af denne uge, og har testet igår og i dag, men stadig MEGET svagt, så tør ikke håbe for meget på der er gevinst...
Jeg fandt for 4 dage siden ud af, at jeg er gravid, og kunne selvfølgelig ikke vente med at fortælle det til min mand. Jeg pakkede nogle baby-sokker ind, og gav ham den et par timer inden, vi skulle på weekend-ophold. Han regnede den ud med det samme og blev meget glad og lidt rundt på gulvet, og weekenden gik med at hygge og finde på navne m.v.
Nu skal vi jo så have fortalt det til familien. Vi venter dog til slutningen af november, hvor vi traditionen tro holder juleklip-dag for det meste af familien. Jeg laver altid juledekorationer til min mor og svigermor, og min skumle plan er at stikke en sut ned i leret - så kan de jo tænke over den! :O)
Vi sendte børnefødselsdagsinvitationer til forældre og søskende. Vi inviterede til fødselsdag på terminsdatoen, hvor det f.eks ville glæde os at se bedstemor og bedstefar osv.
Min svigermor blev helt ude af sig selv af glæde og begyndte at vaske køkkenskabe.
Det var en rigtig god måde at fortælle det på.
Da vi fandt ud af at vi ventede vores første barn, gik vi ud og købte en "Bedstemor" bog (ligesom barnets bog bare til bedstemødrene, og -fædrene). Den forærede vi så til hhv mormor og farmor.
Mormor forstod den lige med det samme og blev jublende og kastede sig straks ud i projektet med at udfylde den. Farmor derimod forstod det ikke, men måtte forklares hvad vi mente med den, og det var sjovt at se udtrykket da det gik op for hende :o)
Pyt glæden var lige så stor alligevel.
Nu venter vi barn nr 2, og har planlagt at "storesøster" skal fortælle nyheden.
Så vi træner og træner med at sige STORESØSTER - for hvem kan være en bedre budbringer end vores førstefødte (som i øvrigt virker meget stolt når hun siger "storesøster")
Min mor fik det bare af vide over telefonen så hun var ved at græde midt i arbejdsdagen, det samme med min mormor hun var helt ude af den og sagde så skal jeg jo igang med at strikke igen
Mine Svigerforældre fik et billed jeg havde tegnet af et barn der var ½dreng ½pige, svigermor blev helt rundt på gulvet og svigerfar havde gættet det da de fik gaven, mor fik også et tegnet billed med det var først 3 dage efter jeg havde fortalt hende nyheden.
Da vi ventede vores første barn købte vi to små striksko (som man hænger på vognen) en i blå og en i lyserød.
Så limede vi dem på et stykke papir og skrev en lille tekst,hvor der stod jeg er her om 6 mdr,kom den i en ramme og pakkede den fint ind.
Vi har en hjemmeside og lavede en ny hjemmeside med billede af testen og terminsdato. På vores alm. hjemmeside var der så et link til den nye hjemmeside.
På den måde kunne vi tjekke hvor ofte folk kom forbi vores hjemmeside :)
Mine forældre ringede dagen efter og min kærestes forældre måtte efter et par dage have et hint om at de skulle tjekke hjemmesiden da der var nye opdateringer - de troede det var billeder men blev meget overraskede – og glade :)
Da jeg opdagede at jeg var gravid første gang ville min mand gerne have det at vide på en sød måde så jeg tog det bogstaveligt og skrev "tillykke far" med sukkerknalder på vores køkkenbord. Vores forældre fik det at vide med krus hvor der stod farmor/farfar, bedstemor/bedstefar på.
Den gik rent ind hos dem alle :-)
Denne gang kom den positive test som en kæmpe overraskelse for os begge da jeg havde blødt midt på cyklus.
Jeg sagde til min mand at jeg havde købt en lille ting til ham i byen og fordi jeg havde kedet mig havde jeg lavet en skattejagt. Da han havde været lejligheden rundt et par gange fande han 2 tests klistret på bagsiden af et billed af vores søn.
Han var vildt overrasket og blev ved med at spørge om det virkelig passede og hvordan det kunne lade sig gøre..
Dejlige mand!!
Bedsteforældre og oldemødre fik en ramme med dette digt i:
Du kan ikke med det samme
Fyldet få til denne ramme
Men til februar næste år
Du et dugfrisk billed får
For storken den vil komme
Inden vinteren er omme
Min mor og jeg har aftalt, at hun skulle lære mig at strikke, når hun skulle gå på pension. Vi var blevet enige om, at det så var passende, at jeg nok var på barsel på samme tid.
Da jeg ringede for at fortælle hende nyheden, spurgte jeg om hun kunne huske, at hun havde lovet at lære mig at strikke. Hun svarede ja. Og så spurgte jeg om hun kunne huske hvornår - det kunne hun ikke lige. Så svarede jeg, at det var når hun gik på pension og når jeg var på barsel. Hun fangede den vist ikke lige med det samme - og spurgte "skal du da det?". Og da jeg svarede ja, blev mine forældre bare helt vildt glade på vores vegne.
Min kærestes mor blev bare ved med at sige "hold da op" en hel masse gange - hun kunne slet ikke samle tankerne - det var sjovt.
Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, sendte jeg mail og smsér ud hvor på der stod skrevet:
Hej… En stor nyhed kan også være en lille :)
Jeg måtte lige have ny inspirationJ da vi er gravide igen, der er mange gode forslag. Men alligevel vil jeg lige fortælle om, hvordan vi første gang fortalte mine svigerforældre, at de skulle være farmor og farfar.
Vi holdte juleaften hos mine forældre og var derfor desværre ikke tilstede, da mine svigerforældre fik nyheden. Derfor havde vi arrangeret, at min mands lillebror skulle søge for, at vores gave blev pakket ud til sidst.
Da den kommende farmor åbnede gaven, som indeholdt babysokker samt en bodystocking, var det første hun sagde ”Hvad skal jeg med babytøj?”.
Der gik 2 sek. før hun kastede tøjet i vejret og råbte
”Jeg skal være farmor”.
Hejsa
Vi har lige fundet ud af at vi skal have barn nr 2 efter at have prøvet i 7 mdr.
Vi valgte at ligge 2 billeder af storebror i en kuvert og skrive på et kort jubii jeg skal være storebror.
Både mormor, morfar og moster blev ellevilde da de åbnede posten.
Hej.
Min mand og jeg har prøvet at blive gravide i snart to år og endelig lykkes det. Havde ellers fået afvide af lægen, at chancerne ikke var store. Men her til morgen tog vi en test og bingo så var den der.
Vi har valgt at vente en mdr endnu med at fortælle det. Vil jo gerne være mere sikre.
Men til mine forældre giver vi strikkegarn til en baby trøje til min mor og et "verdens bedste morfar" krus til min far. Til min mands forældre køber vi et kort hvor der står at farmor skal se at blive rask (hun har desværre kræft) for nu kommer der en krudtugle der kræver en frisk farmor og farfar.
De har alle ventet at vi en dag skulle blive gravide men da alle ved det er svært for os var håbet ikke så stort så tror alle bliver meget glade. Mine forældre bliver bedsteforældre for 4. gang og min mands for anden gang.
Held og lykke til jer alle.
Jeg var så heldig at kunne teste positiv på Mors Dag her i '08.
min forlovede og jeg tog uanmeldt hjem til min mor med tre langstilkede røde roser, jeg gave hende dem og sagde:
"Her er der én fra os hver."
Hun spurgte om der også var en fra min storebror, hvilket der jo ikke var. Hun rystede lige lidt på hovedet og begyndte så at skramle rundt med vaser og alting.
Igen sagde jeg, "Ihh, så har du også fået blomster igen. - Èn fra os hver"
...
Ingen reaktion
...
Til sidst måtte jeg ligesom gøre et eller andet, så jeg fortalte. at vi havde endnu en gave med. Gav hende min strimmel-test, der var pakket ind i film. Hun sukkede dybt og SMED DEN UD!!!!! Hun var overbevist om at det bare var noget affald. Min kæreste himlede op og samlede den op meget hurtigt.
Da hun endelig kiggede på den, var hun simpelthen så fantastisk glad. Hun havde faktisk allerede både købt og syet tøj til den for flere år siden.
Spørg lige, om der var en, der har været skruk.
Min kæreste og jeg har lige fundet ud af at vi skal være forældre.
Til min far har vi købt en sød æske hvori vi ligger en sut og et lille brev til "verdens bedste morfar" med et billede af den positive graviditetstest bagpå.
Han får gaven om 2 dage så vi er spændte på hans reaktion :)
Min mand og jeg blev gift i Juni sidste år, så da jeg blev gravid blev vi ellevilde!
Vi købte billedrammer og satte vores bryllupsbillede i. På bagsiden tapede vi den positive graviditetstest.. Skrev til mormor og morfar på den ene og til farmor og farfar på den anden.
Da vi gav dem billedet var det naturligvis pakket ind, men de gættede jo lynhurtigt hvad det var på formen. Min far udbrød: " det var da også på tide vi fik et bryllupsbillede af jer to"
Hvad han ikke vidste, var dét der stod på bagsiden. Han så det slet ikke før min søster skreg: "det er løgn!" så vendte han endelig billedet og I kan forestille jer hvor glade de alle blev!!
Vi skulle ned til min mor og far. Forinden havde vi skrevet et lille brev som vi kom i postkassen hvor der stod:
Kære Mormor og morfar
Jeg er her godt nok ikke lige nu, også alligevel, jeg putter bare trygt og godt inde i min mors mave.
Mor og far har regnet frem til at jeg nok bliver født i slutningen af september.
Vi ses, glæder mig til at se jer.
Hílsen fra jeres kommende barnebarn.
Vi ville gerne se deres reaktion, så jeg sagde til min mor at posten vist lige havde været forbi, så hun gik derud. Åbnede og læste brevet, og blev selvfølgelig helt vildt glad. Det samme gjorde min far.
Det er deres første barnebarn.
Jeg er godt nok ikke selv gravid men jeg ville nok fortælle min kæreste det som den første ved at sige det med en sut i snor...
min mor ville jeg pakke et par baby sokker ind og give hende dem
så ville hen selv gætte resten tror jeg hehe
Puttede scanningsbilledet ind imellem en stak fremkaldte billeder.
Vi havde lige været til scanning, og fået et dejligt lille billede med os hjem.
Da vi dagen efter skulle fortælle nyheden til først svigerforældre, og derefter min far og hans veninde, valgte vi at lægge det lille billede ind imellem en stak billeder, som vi havde fået fremkaldt, og som vi sagde vi gerne ville vise dem.
Begge hold tillagde ikke det lille billede nogen særlig værdi, da det kom frem i bunken. svigerfar sagde f.eks.:"det er et billede af et lille barn inde i en kvindes mave", og bladrede videre... Det var først da min kæreste sagde: "hov hvad var det", og tog billedet frem igen, at virkeligheden begyndte at gå op for dem.
Først var de helt stille, så spurgte svigermor: "det er da ikke jer der skal have en lille, er det? Da de hørte svaret, blev de utrolig glade begge to.
Min far og hans veninde bladrede også videre (tænk jeg troede det ville gå op for dem med det samme), så jeg måtte hive billedet frem igen, og sagde: "hvad kan det betyde?" Så gik det også op for dem, og de bleve heldigvis også meget glade.
Det var en rigtig dejlig oplevelse at fortælle den store nyhed
Da vi ventede Mads i 2005/2006 boede vi i Houston, USA, så vi kunne ikke lige komme forbi ved vores forældre og fortælle dem den gode nyhed.
Så da vi havde været til den allerførste scanning i uge 7 og vi var sikker på at hjertet slog, fik vi glade et lille billede af peanuten med hjem.
Hjemme tog vi et billede af billede og limede det på et kort med en besked fra "smølfen" (som vi kaldte ham).
Kære mormor og morfar
Så er jeg 7 uger gammel og hygger mig rigtig meget her i morges mave. Jeg forventer at ankomme til min mor og far omkring den 6 marts 06.
Glæder mig til at se jer. Knus smølfen
Så sendte vi det med snegle posten og præcis 5 dage efter klokken 3 om natten ringede min mor grædende af glæde. Hun havde lige modtaget kortet.
Bedstefar og farmor fik selvfølgelig også et kort og det var ligeså glade.
Vi skulle holde jul både den 23. og 24. dec i 2006. Selvom vi kun var i uge 7, skulle de have verdens bedste julegave. Den 23. holdte vi jul ved svigerforældrene, og den 24. ved mine forældre. Men gaven var det samme.
Den aller sidste pakke var til de kommende bedstemødre. Det var et protrat billed af mig og kæresten, og bag på stod der så "i skal være bedsteforældre til august"
Nøj hvor blev de glade alle sammen.
Min kæreste og jeg havde netop været ved lægen, som havde scannet mig. Vi havde fået 2 print af ultralyden med hjem. Kopier af billederne lagde vi i bogen "Til mit barnebarn"
- begge mødre fik et eksemplar hver til stor glæde.
Da jeg ventede vores første havde jeg købt en strikkebog som hedder "Strik og sy, til den lille ny" Den pakkede vi ind, og gav mine forældre. Inde i bogen havde vi skrevet en hilsen fra "lillefisen" om hvad denne ønskede sig var klar til ankomsten, og så terminsdatoen.
Min mor er en storstrikker, så det var jo ideelt at gøre det på denne måde :o)
De begyndte begge 2 at tudbrøle, men havde egentlig hellere ikke forventet andet :o) ha ha ha.
Vi var nødt til at fortælle nyheden før jul, for at undgår spørgsmål til min mangel på rødvins forbrug.
Min mand ville selv gerne sige det til sin mor, og det var jo fint.
Da vi havde sat os til bords begyndte min mand at sige til sin mor at hun begyndte at se gammel ud, hun begyndte at ligne en farmor, det tog ikke mange sekunder for hende at gennemskue bedskabet, og med vand-fyldte øjne kom styrtende om boret og krammede først mig siden sin søn.
Hendes sambo der imod, var ikke helt så kvik i opfatteren, så han var klar til at smide min mand ud, for sådan kan man jo ikke sige til sin mor.
Han fangede den uden yderliger forklaring, og glæder sig ca. lige så meget som svigermor selv.
Det kan jo give andre "fæle" ideer.
God fornøjelse,
Vi skulle holde jul hos svigerforældrene denne gang og selvom vi kun var i uge 7 ville vi fortælle det selv, så der ikke kom spørgsmål til hvorfor jeg nu ikke længere drikker vin eller kaffe.
Min Svigermor spørger altid om ønskeliste i flere måneder i forvejen så vi valgte følgende:
Vi ankom d. 23 dec og da vi skulle til at spise aftensmad kom vi med et barnevognskatalog som var rullet sammen med et hvidt papir uden om. Jeg sagde at vi havde endnu et ønske, og vi vidste godt det ikke kunne nåes inden d. 24, men det var heller ikke noget som hastede.
Min svigermor pakkede det meget forsigtigt op, kiggede forstenet i 10 sek og begyndte så at storgræde mens hun omfagnede os.
Det blev en rigtig hyggelig aften :-)
jeg har lige testet positiv og har fået svar fra sygehuset at der er gevinst.
Det skete ved første IUI forsøg så er bare glad nu.
Men jeg har købt strømper til vores forældre hvor der står verdens bedste mormor, morfar, farmor og farfar på.
Så det bliver spændene når de pakker dem ud her den 24 december c”,)
Da vi skulle være forældre første gang, og lige havde fundet ud af dette, var vi på ferie i Skotland. Da vi så sendte kort til de kommende bedsteforældre, underskrev vi det 'med kærlig hilsen fra os alle tre'.
Min mor gennemskuede det straks, mens min far var lidt mere træg i det. Så vi blev ønsket tillykke, da vi kom hjem fra ferie.
Det var en rigtig hyggelig måde synes vi.
Jeg havde købt en bluse til min søn hvor der står
Jeg skal være STOREBROR ...
Den fik han på da hele familien kom til den kommende fars fødselsdag ...
Jeg ringede til min mor, og spurgte hvad hun var til min lillebror's søn.. farmor eller bedstemor? Hun sagde at hun var vist nok bedstemor, det var fint, sagde jeg, så bliver du mormor.
Hun blev helt stille i mobilen, men blev rigtig glad.
Vi har valgt at fortælle min stor-strikkende svigermor den gode nyhed på denne måde:
Jeg har bestilt garn og strikkeopskrift til en rigtig sød babybluse på nettet. Det pakker vi fint ind og giver hende sammen med et kort med et spørgsmål om, om den mon kan være færdig til sommer :-)
Da vi ventede os, købte jeg nogle billedrammer rammer og skrev nedenstående tekst i en flot skrift og kom det i rammen!
Derefter kørte vi på til til familien!!
I kan ej med det samme,
Få et billede til denne ramme,
men til marts næste år,
I et nyt billede får,
For når vinteren er omme,
storken på besøg vil komme.
Du kan pakke en sut ind. Hvis det for eksempel er tvillinger kan du pakke 2 ind og så give dem til gave.
Da vi skulle fortælle bedsteforælderne det, kom vi med en ramme hvor det første scanningsbillede af den lille var.
Det står nu fremme sammen med alle de andre billeder de ellers har.
Til både min mormor og morfar og farmor og farfar, gik jeg såmænd bare hen og sagde til dem..
Neeiij har i hørt i skal være oldeforældre igen..
Mine to fætre havde begge lige fået deres børn, så de vidste at det ikke var dem, så de spurgte først hvem der dog skulle have et barn, også blev de meget glade da de regnede det ud..
Og min mormor og morfar har kun mig som er i den rette alder til børn så den regnede de nemt ud, og de blev lige så glade..
Sjovt nok nåede jeg ikke at finde på noget med min mor for hun kunne se det på mig...
Men sådan går det jo...
Køb nogle krus og skriv et navn som
Til farmor
Til Faster
Til mormor
osv osv
Pak dem pænt ind og giv et krus i gave til de forskellige familiemedlemmer
Køb en bog til den kommende far med f.eks. en af titlerne
- Far for første gang
- Far på færde
- Dysfunktionel far
- Når du bliver far
- Hvordan man overlever sin kones graviditet
Pak den pænt ind og giv den f.eks. efter en hyggelig middag.
Tag et billede af den positive graviditetstest, lim det på et stykke pap og pak det pænt ind som gave.
Lav en lækkert morgebuffet og tag hjem til dine forældre (eller andre) Sørg for i forvejen at pakke den positive graviditetstest (eller billedet af den) og læg pakken på en tallerken som tilhører et af familiemedlemmerne.
Køb en bog hvor f.eks. børn forklarer hvordan de ser på det med at være gravid og/eller at være mor/far.
En ide til f.eks. juleaften eller en fødselsdag (til en person der godt kan lide at brodere)
Køb et broderi med et sødt børnemotiv og vedlæg en lille seddel hvor der f.eks. kan stå :
Hej Mormor (eller hvem det nu er gaven gives til)
Håber du kan have det færdigt omkring ( skriv terminsdatoen eller blot måneden)
Glæder mig til at hilse på dig.
hilsen lille blyp
Læs også
I denne sektion
-
Hjemme fra hospitalet igen.
16:18 i Forældre - Oktober 2012
-
Moderlig mavefornemmelse og drømmene...
16:17 i Forældre - Oktober 2012
-
Så hører jeg vist til her
16:17 i Forældre - Januar 2013
-
så er nyheden om lillebror ude :)
16:14 i Forældre - September 2010
-
Hvor meget år forskel mellem dig og din kæreste/mand?
16:13 i Forældre - Marts 2011
-
Hvordan kan vi gøre Min-Mave bedre?
14:45 i MM PLUS+ Spar penge og støt Min-Mave
- Graviditet debatten
- Terminsgrupper
- Forældregrupper
- Baby debatten
-
homøopati og fødsel
Besvaret af Christina Klok Møller (Jordemoder)
17/5
-
Rhesus Negativ vs.Rhesus Positiv.
Besvaret af Christina Klok Møller (Jordemoder)
17/5
-
Nygravid og har pletblødt i mere end 2 uger
Besvaret af Christina Klok Møller (Jordemoder)
13/5













