Uheldige og tankeløse bemærkninger

Af Brugerne på Min-mave.dk · 29-08-2009

Mange par oplever at folk kommer med mange uheldige og tankeløse kommentarer når kvinden er blevet gravid. Jeg har her lavet en liste over de forskellige kommentarer.

1, gang ; svigermor , det var vel ikke planlagt, øhhh jo...........NÅ !

2, gang; svigermor; NÅ , så må det jo være sådan !

kan du overhoved komme i nærheden af din mand uden at blive gravid !!

Det skal lige siges at alle i familien vidste at kæresten og jeg prøvede på at blive gravide og vi har haft rigtig mange problemer..

Om søndagen sad min veninde og jeg hjemme hos min mor og snakkede om vind og vejr og så lige pludselig udbrød hun "du kan lige så godt glemme det, for jeres forhold kommer ikke til at holde"

Det er ikke så fedt, at få af vide, når man sidder med en baby i maven..

Da jeg var i 5 uger henne valgte vi, at fortælle det til min familie, og det passede perfekt med, at min mor holdt fødselsdag.. Da hun kom ud med lagkagen sagde jeg til hende "hold da op med lys, du er næsten lige så gammel som en mormor"

Hvor hun så svarede at det bliver hun jo aldrig og der sad jeg og kæresten med det største smil og jeg sagde, at jeg var gravid..

Den eneste rektion jeg fik fra min mor var "nå" og de andre kom der heller ikke rigtig nogle reaktion fra..

Det eneste min mormor sagde sukkende var"nå nu skal jeg have strikkepindene frem igen" og min onkel sagde "Det skulle vi da ikke sige endnu, for når jeg ikke var længere fremme, så var der jo stor risiko for, at jeg ville miste det"

Ja, undskyld fordi vi vil dele det med jer..

Det skal lige siges jeg er 26år så det er måske lidt sent at skælde mig ud..

Lægen: "Nåhh, hvad siger prøven"
Assistenten: "Den siger positiv!"
Lægen: "Nå for pokker!"

Lidt efter bliver vi kaldt ind, vi kender jo godt svaret... Inden vi når hen til bordet og sætter os ned, bryder lægen ud med en bekymret mine:

"Nåhhh XXX, du er jo blevet gravid. Sikke noget..."

Vi får sat os ned, og han starter således:

Lægen: "Det var da vist ikke helt planlagt hva'..."

Kæreste: "Hmmm.. neejj.."Mig: "Nej, men det vil det blive!"

Lægen: (kigger hende ind i øjnene) "Du er jo 17 år... så... skal du have en abort??" (hvorefter han stirrer hende ind i øjnene, mens hun mundlam sidder og ikke aner sit levende råd.

Lægen: "Du er nødt til at svare mig!"

Mig: (bryder ind) "Nu har vi aftalt at vi ikke tager nogen beslutninger her og nu. Vi vil tænke over det i enerum."

Lægen: "Fint fint, godt så, jeg kan se at i er meget gode venner.....???"

Mig: "Vi er lidt mere end gode venner. Vi er kærester, vi elsker hinanden, og har ikke i sinde at gå fra hinanden"

Lægen: "Jamen det er da godt så, men sådan en abort er egentlig ikke så slem, det kan klares med et par piller, og du, XXX, (han stirrer hende ind i øjnene indgående) er jo stadig meget ung, så det er vist stadig lidt for tidligt!"

Mig: "Hej far, nu skal du høre... Min kæreste er gået hen og blevet gravid, så nu kommer der en lille ny til familien!"
Min far: "Javel.. og det er dig der skal være far??!"

Jeg blev rasende. Snakkede ikke med ham, før han dagen efter ringede til mig og fik fremstammet et tillykke, og lod mig vide, at han vil stå til rådighed på telefon 24 timer i døgnet hvis der var noget jeg ville vide eller snakke om.

Selv den læge min kæreste blev scannet hos efterfølgende, lavede samme nummer, selvom hun var 16 uger henne, begyndte han at tale for en provokeret abort, som gik ind og slog barnet ihjel, så hun skulle føde en død unge. Han brugte argumenter som f.eks. "Det gør slet ikke ondt", "Dine forældre behøver ikke vide noget", og så rundede han den af til sidst med lige at sige "Og så skal du huske at tage dine p-piller, og DU skal huske kondom!"

Idioter...

Jeg er gravid for anden gang - desværre mistede jeg mit første barn, en pige, til turner syndrom i graviditeten for 3 år siden. Jeg er enlig da faren til mit barn ikke vil have noget med det at gøre, hvilket jo selvfølgelig er hårdt og samtidig med det er jeg også PCO pige.

Men det hårdeste er nu godt nok folks kommentarer som fx en af mine gode venner der snakkede med mig for første gang i 6mdr.

Det øjeblik han hørte at jeg er alene sagde han "nå hvornår skal du så have den abort?" Og det samme med min stedmor, da hun til min nieces barnedåb kom hen og begyndt at snakke abort til mig, lige efter gudstjenesten.

"nu er du jo rhesus negativ, så kan du jo slå barnet ihjel"
"Når nu du har pco kan dit barn så ikke blive åndsvag?"
"hvis du får en pige nu, så dør hun jo nok igen - for turner syndrom kan man kun arve, så jeg gider altså ikke glæde mig."

Lidt efter ringede min søster og skældte mig ud fordi jeg var "ond" fordi jeg tog hans barn fra ham. Han havde nemlig lige ringet og grædt til hende fordi jeg bare havde taget hans barn fra ham når nu han glædede sig sådan..

Først og fremmest: Tillykke til jer alle sammen, der er ikke noget der er bedre end at være gravid, også lige meget om man får alle de uheldig bemærkninger...

Jeg fandt ud af at jeg var gravid, da jeg var ca 5 uger henne. Og vi kunne ikke holde vores hemmelighed tilbage endnu, så vi fartalte det til de nærmeste.

Mine forældre var bare lykkelige over det (det er mit første barn, og jeg er ca. 17 uger henne nu). Min svigermor er også lykkelig. Så tænkte jeg at jeg også vil fortælle det til min yngligs faster.

Men det eneste hun kunne kommentere var: Jamen det er vel også godt nok...!

Mere sagde hun ikke. Blev meget skuffet over hendes reaktion. Vi har altid være tæt knyttet til hinanden, men det viser sig så, at det er vi måske alligevel ikke... Jeg har ikke hørt fra hende siden, og jeg kontakter hende heller ikke, ikke før hun har kontaktet mig...

Jeg er født på Grønland. Og min kæreste og jeg har fundet på et pige navn, som skal være Aviaja. Men det synes min svigermor var total dumt. Hun svarede derfor:

Jamen du har jo ikke rigtigt nogen knytnig til Grønland..

hej det er dejligt at læse man ikke er den eneste der får uheldige
bemærkninger.

Jeg har selv en søster der hele tiden skal minde mig om du er ikke særlig stor, du er da ikke vokset særligt meget, altså hvordan kan du sige du blevet stor, det er du da ikke.

Men det skal så nævnes jeg er vokset flere buksestørrelser og taget 6 kg på, og er halvvejs nu. normalt meget tynd, så mave er ikke til at undgå på afstand, så det er irriterende hele tiden at blive sammenlignet med hende, hun er ikke gravid og aldrig været det, men hun mener så længe jeg ikke er større end hende så er jeg ikke særlig stor.

tænk... først da jeg så at man kunne lægge et indlæg ind, om negative bemærkninger og andres holdninger til graviditeten, tænkte jeg, sikke noget vås! jeg siger ikke det hele er lutter lagkage, men hvem gider læse om andres meninger?!

jeg tager det hele tilbage og beklager.......!

det er det også, men hver gang vi er hos hans familie, finder alle ders kamera frem, og beder mig stå med ryggen til, men maven til

og såååå da os lige et fra siden TYKKE!!!!

- hvordan ialverden har du fået en baby derind???

- mor det er okay at hun er lidt meget tyk, hun har faktisk en HEL baby derinde!

Jeg er gravid i 30. uge med mit første barn. Jeg er overvægtig i forvejen.

Tit & ofte oplever jeg at folk, der hører til kategorien 'bekendte' stirrer på min mave og derefter udbryder: "Hold da op, hvor er du blevet stor! Er du sikker på at der kun er én??"

-Hvad skal man sige? Nej, babyen sparker ikke 24 timer i døgnet! Ja, den sparker og mosler noget af tiden, men ikke oftere fordi du spørger hvert andet øjeblik!

Jeg venter 2. barn men det er 10 år siden jeg fik den første.

Jeg var i ca 28. uge da jeg lige havde købt en smart stribet ventebluse i 2 forskellige brune nuancer som jeg var ret glad for Jeg er måske lidt mere selvbevist om min krop nu hvor jeg er gravid men min veninde udbrød grinende da hun så mig "EI, du ligner en solbrændt KÆMPE brumbasse"

Meget kort tid efter at have mødt min nuværende kæreste, opdager jeg, at jeg er gravid. Alt er kaos et stykke tid, men vi beslutter, at give det nye forhold og barn en chance, og jeg og min søn fra et tidligere forhold, flytter fra den ene ende af landet til den anden for at være hos min kæreste. Dette betyder indføring i hans familie og omgangskreds.

Har stadig ikke kunnet få øje på hverken meningen eller det morsomme i dén bemærkning. Jeg sagde oven i købet "hva'?", og så gentog han ved gud lige så frejdigt.

Jeg blev lidt paf og så sagde jeg til ham: ”Den tager vi lige om, jeg forsøger lige igen, og fortæller dig min store nyhed og denne gang har du bare af at være glad på mine vegne”.

Vi kommer til denne nytårs fest og går rundt og hilser. Så er der en der spørger mig om hvor langt jeg er henne og siger 5 måneder og tager mig til maven og har på dette tidspunkt taget ca. 4kg. på, hvortil hun svarer at: ”Du ser da noget oppustet ud”.

Vi venter nr. 3 og er MEGET lykkelige. Vi havde fortalt vores den store dreng sent fredag aften, at han skulle være storebror igen, og han blev meget glad (han er knap 6 år).

Da vi så skulle ud til ungernes farmor og farfar dagen efter, da de skulle passe vores poder, fortalte drengen det jo meget stolt:

Lagt på siden d. 11 oktober 2007

Min mor kom med den uheldigste bemærkning da jeg blev gravid efter 2½ år med behandlinger hvor jeg i den tid haft 2 biokemiske og en hvor der gik 6 uger efter positiv bp hvor jeg aborteret, og inden behandling haft en naturlig hvor jeg abortert 3½ månde henne.

Hun sagde ja ja nu intet sikkert, og var meget negativ over det,

jeg så bedt hende om hvis skal være negativ så skal hun bare holde sig væk. for det kan jeg ikke bruge. for jeg tror det er nu det lykkes helt har bare en god fornemmelse.

Lagt på siden d. 18 september 2007

Da vi ventede vores første barn og jeg skulle fortælle det på mit arbejde,gjorde jeg det tidligt af hensynd til at butiks chefen som skulle til at lave ny arbejdspan med alle sommerferierne lagt med.så for at hun ik skulle lave dem om .

Jeg går til butiks ejeren en mand og fortælle ham at jeg er gravid i uge 10.. det var den 23 dec

hans eneste komentar var

jamen det kan jo nå at gå galt enndu, når du ik er længer hende..........

Lagt på siden d. 9 september 2007

Da vi ventede vores første barn valgte vi at fortælle det til mine svigerforældre først. Min svigerfar modtog den gode nyhed ved at spørge sin søn (den kommende far) om han nu også var sikker på det var ham der var faderen.

Lagt på siden d. 9 september 2007

Vi samlede den nære familie og sagde det over middagsbordet. Mine sviger forældre græd af glæde og kyssede og krammede os. Min far sagde. ”Ja, DET roder du dig selv ud af!” Og min mor sagde intet.

Senere da vi stod og vaskede op, spurgte jeg hende om ikke hun var glad. ”Tjo,” sagde hun, ”men jeg havde ikke lige regnet med at skulle være mormor nu. Jeg er jo endelig kommet ind på pædagog seminariet.” –hun sprang senere fra..

Nu er Benjamin 3 år, og vi venter på en lillesøster. Min far siger at min karriere for alvor er forbi..

Lagt på siden d. 2 august 2007

Efter 1 1/2 års forsøg på at blive gravid lykkes det endelig med hormonbehandling osv. Glade som vi er fortæller vi det til forældrene med det sammen.

Efter 2. scanning i 10. uge kører jeg hele vejen ud til svigermor for at vise billeder. Da jeg har siddet en time om hørt på hendes brok om arbejdet - spørger jeg om hun ikke vil se scanningsbilleder.

Hendes kommentar - jeg troede det var en bil strimmel du havde med... hvad skulle jeg lige med den.

Det var en af de sårende bemærkninger, der er siden kommet mange fra hende og ved næste graviditet får hun nyheden i 32. uge det er alligevel først der hun gider interesse sig for sit kommende barnebarn. Men heldigvis er mine forældre og bror helt vilde og glæder sig lige så meget som os.

Lagt på siden d. 2 august 2007

Jeg var lige blevet gravid for første gang og var meget nervøs, især det at sige det til min daværende chef og kolleger.

Jeg kom hjem fra 3 ugers sommerferie og havde endelig taget mig sammen og købt rundstykker og kager……

Jeg glædede mig lidt! Jeg møder på arbejde og alle spørger hvorfor jeg giver rundstykker og kage og jeg svarer at jeg er gravid og 12 uger henne…… min chef kigger på mig og siger ÅH NEJ det var ikke så godt!!! Så vender han om og går sin vej!!!!

Hmm fedt nok tænker jeg….. det er sgu da ikke nogen abort jeg skal have!!!!

Lagt på siden d. 11 juli 2007

Kommentar fra veninde i uge 18:

Hun spurgte om hun ikke måtte se maven. Jeg hev glad op i trøjen og hendes kommentar var:

"Ejj, den er jo virkelig vokset? Ellers ser det ser jo bare ud som om du gør den tyk med vilje!"

"Er dine fødder og ben ikke hævede???!"

Havde været hos jdm. som havde konstateret at vores datter stod i hovedstilling. Stolt som jeg var - det bliver man jo nærmest bare bebsen hikker - fortalte jeg det til min søster som sagde:

Lagt på siden d. 13 juni 2007

Hej

Jeg er 26 år og førstegangsgravid ca. 8-9 uge. En aften var vi på besøg hos mine Svigerforældre, der havde fået det at vide.

Vi sidder og snakker da hun pludselig kommer i tanker om at hun da skal havde afbleget Sin udgroning. ”Kan du ikke lige klare det?”

Øhh nej det kan jeg faktisk ikke, jeg er ligesom gravid………………….

”ja derfor er der vel ingen grund til at være sart. Jeg både røg og drak da Jeg var gravid….”

Hmm ja det er måske derfor han husker så dårligt, var så mit svar.

Lagt på siden d. 12 juni 2007

Hej

Jeg er nu i 6 uge af min anden graviditet og da jeg ventede mit første barn og skulle fortælle det til familien fik jeg nok den ledeste bemærkning fra min mor:

"Du er for dum, du ødelægger din ungdom, du kommer til at fortryde det ligesom jeg gjorde med dig".

Av min arm siger jeg bare... hvor var jeg ked af det. At vide at man er uønsket når man er blevet voksen. Har siden brudt med min mor.

Så dfa jeg nu er gravid igen fortalte vi det straks til min far og min "mor" og de blev så glade over nyheden, som de fik til "jydefest" at de skyllede den ned med en liter fadøl før de begyndte at danse og juble.

Lagt på siden d. 26 maj 2007

Jeg er andengangs gravid, og da jeg fortalte det til min familie, kommenterede min storesøster det med: "Nåh ja, men nu er du jo kun 9 uger henne, og man siger jo ikke man er rigtig gravid før man er 12 uger henne."

Nej, selvfølgelig da ikke ....hmm....

Lagt på siden d. 26 maj 2007

Vi besluttede ret tidligt at fortælle det vores forældre, i så fald det gik i vasken, så havde vi nogle at tale med om det.

Mine svigerforældre jublede og blev virkelige glade.

Min fars første kommentar var: "Hvad! Er du med rogn?"

Og lidt senere. "Skrigende unger om natten. Godt det ikke er mig!"

Ja bare rolig. Du kommer ikke til at passe dem, det vidste jeg allerede inden jeg blev gravid.

Lige inden han gik, sagde jeg at nu kunne jeg jo godt kalde ham gammelfar, hvortil han svarede: "Ja ja, nu vil jeg lige se det, inden jeg tror det!"

Hvad er der at tro? Min menstruation er udeblevet og testen viste positiv!

En uge senere var han forbi og min t-shirt var krøbet lidt op. "Det var godt nok tidligt du blev tyk!"

Øh tak. Er kun i 7. uge og er 165 høj og vejer 60, og har sådan set vejet det samme de sidste 7 år!

Min mor smilede og gloede ellers bare på min krop så jeg fandt det kvalmt til sidst. Hun mumlede dog et svagt tillykke.

Lagt på siden d. 7 maj 2007

Jeg er 25 år og i 11 uge....

Jeg har været til scanning d. 1. maj 2007 pga. lidt pletblødning og viste efterfølgende stolt scanningsbilledet til mine kollegaer og min chef.

Hvorefter min chef udbrød: "Det ligner en puddelhund!"

Lagt på siden d. 5 maj 2007

Jeg var til familiefødselsdag, da jeg var 22 uger henne. Jeg taler med min kærestes kusine, der selv har to børn, om hvor spændende det bliver, da hun udbryder:

Ja, nu bliver det spændende at se, om du er en af dem, der er gode til at føde børn.

Lagt på siden d. 29 april 2007

Lagt på siden d. 21 april 2007

Vi var til påskefrokost, og min kæreste fortalte sine bedsteforældre at vi ventede os. Hvortil bedstemor spørge ham;

Hvor var det Pia fødte, hvor længe lå hun der, osv.??

Pia er så hans eks-kone...

Lagt på siden d. 15 april 2007

Da jeg fortalte mine veninder at jeg var gravid, valgte jeg at gøre det ret tidligt i forløbet (omkring uge 9).

Den første kommentar en af veninderne kom med var:  ”Nåh..så er der jo lang tid endnu, er abortprocenten ikke oppe på 20 %?”

Lagt på siden d. 6 april 2007

Jeg fik den uheldige kommentar fra min svigermor.

Det skal lige med, at jeg har termin i august 2007, i netop denne måned har min mands 2 onkler runde fødselsdage. Min termin ligger netop på den enes fødselsdag.

Nå men min svigermor spurgte om ikke det var lidt dårlig planlagt at jeg skulle føde i netop denne måned, efter jeg sagde, at jeg ikke vidste om vi kom til den ene fest.

Tak!

Sidst jeg blev gravid tog det mere end et år, denne gang skete det med det samme. Det jo ikke til at vide.

Lagt på siden d. 30 marts 2007

jah nu er jeg glad, 20år og gravid i 22 uge...

den dummeste bemærkning jeg har fået var da folk spurdte mig hvor kangt jeg var henne og jeg svarede 20 uger så kom svaret "tror du ikke det er tvillinger, for du er godt nok stor"

Lagt på siden d. 27 marts 2007

Jeg har aborteret 2 gange indenfor 8 mdr,og det var en svær tid at komme igennem. Endelig er der bid og jeg fortæller meget glad og stolt min mormor at nu har jeg en fin, sund og rask baby i maven.

Mormor's kommentar var: "Åh, nej, jeg vil altså ikke være oldemor igen"!!

Lagt på siden d. 25 marts 2007

Min mand g jeg har hvert et barn fra tidligere forhold og havde i 5 år førsøgt på naturmetoden at få et fælles barn.

Min mands søster og hendes mand her så været i barnløshedsbehandling i alt 9 forsøg og har gjort rigtig meget ud af at fortælle os andre hvordan og hvorledes ned i mindste detalje det var. De blev på et tidspunkt enormt sure over vi ikke spurgte nok til det og mente vi ikke interesserede os nok for dem.

Vi har igennem et år selv været i behandling og har valgt ikke at fortælle nogen om det, før der var noget godt at fortælle og er nu gravide med tvillinger og kommer nok så glad og fortælle det til familien hvorefter det så er endnt med at min mands søster ikke engang har sagt tillykke, men bare har reageret ved at blive enormt sur over vi ikke har fortalt om vores behandlinger nu de havde fortalt om deres.

Så er det lige vi tænker, vi er blevet tvunget til at høre på deres behandlinger og får skæld ud over vi ikke spørger nok og da vi selv vælger at vente med hemmeligheden til der er noget godt at fortælle, så er det også galt

Lagt på siden d. 20 marts 2007

Min mand og jeg havde egentlig tænkt os at vente med at fortælle noget om min graviditet til nogle før efter ca 3 mdr. Men pga nogle omstændigheder blev det nogle uger før, at vi måtte sige det til min søster og henes mand.

Min svorgers første kommentar - og det uden at se op fra det blad han sad og læste i var: " Hvis du ikke sætter tempoet ned, så ender det med en abort!"

Lagt på siden d. 16 marts 2007

Det var fra min søster, der ikke helt som det første, men næsten, promte kommanderede: "så SKAL I giftes".. jeg er efternøler, men alligevel..

Lagt på siden d. 15 februar 2007

Nu sad jeg lige og læste om uheldige/hensynsløse kommentarer til par/kvinder der ønsker og prøver at blive gravide. Der kan nu også komme dumme kommentarer når man så ER gravid og ikke har forsøgt at blive det.

Jeg er 24 år og ca. 11 uger henne. Min kæreste og jeg har kommet sammen i 4 år, og har kendt hinanden i flere end det. Vi har længe snakket os to imellem, at vi gerne ville have et barn. Vi ville ikke sådan decideret forsøge, men bare la' det komme når det kom. Og nu er det så sket, og vi er begge glade.

Men så kommer man til at det skal fortælles...

Vores økonomi er ikke så god. Jeg er uden arbejde for tiden og har derfor ingen penge. Min kæreste har da et godt job og tjener rimeligt. Men vi har et hus der skal betales og det går allle hans penge til.

Så kommer man til svigermor (min kærestes mor) og fortæller nyheden om den lille på vej. Og så siger hun: "Ja, det måtte jo ske, når du ikke bruger p-piller.."

Det er altså ikke derfor, kvinde! Vi har andre præservativer i skuffen, og det er ikke fordi vi har glemt at bruge dem! Vi vil gerne ha' et barn, og det er IKKE noget uheld! Jeg savner nu et smule glæde fra hendes side! Det er trods alt hendes barnebarn. Og vi står jo ikke uden tag over hovedet, og kommunen kan jo hjælpe mig lidt økonomisk.

Og aldersmæssigt synes jeg 24 og 25 år er en passende alder at få børn i. Dengang vores mødre fik børn var de kun omkring de 22 år, så det kan sgu da ikke være noget problem!! Men nej, hun skal absolut reagere som om det da var skidt, at jeg er kommet i "sådan en situation" !

Det kræver altså ikke en millionindtægt og villa, volvo og vovse for at "måtte" få et barn! Håber min egen mor kommer med en mere positiv reaktion.

Lagt på siden d. 13 februar 2007

Da jeg opdagede jeg var gravid, var jeg og min kæreste så glade at vi ikke var til at hugge og stikke i, vi har godt nok kun været sammen i 7 mdr og graviditeten var ikke planlagt men glade er vi.

Jeg ringede så og fortalte en veninde at jeg var gravid og det svar jeg fik glemmer jeg aldrig "okay hvornår skal du så have en abort? Jeg kan godt tage med dig hvis det er." Mit svar hvorfor F***** tror du jeg skal have en abort?!!!!" Hvortil hun svarer "når i kun har været sammen så kort tid er det da synd for barnet at beholde det!"

Behøver jeg sige vi ikke er veninder mere. For selv om vi kun har været sammen så kort tid kan vi sagtens være gode forældre til vores barn. Lige så gode som vi ville have været hvis vi havde været sammen i 10 år.

Men da jeg så fortalte den glade nyhed til mine forældre blev de så glade, de skal være mormor og morfar gange 2 min søster er nemlig også gravid og er sat 2 mdr før mig.

Lagt på siden d. 18 januar 2007

Vi venter os godt nok nu, og jeg har termin her d. 2/2 (skal dog føde før, da vi lige har fået tid til kejsersnit). Hørte også mange irriterende bemærkninger inden det lykkedes os.

Men den frækkeste og lidt sjove var dog den vi fik smidt i hovedet igår, da vi snakkede med narkoselægen på sygehuset.. Han kunne se jeg er 30 år og sagde, at så var det da vidst også på tide at få det første barn..

Måtte så lige informere ham om, at det jo var en god ide at finde manden i sit liv først. Jeg sagde dog intet om, at vi også havde prøvet en rum tid inden det lykkedes for os (gad ligesom ikke forklare mig nærmere).

Lagt på siden d. 11 december 2006

Jeg er til julefrokost på min kærestes arbejde og møder for første gang nogle af hans arbejdskollegaer. Jeg er i 31 uge og ved at være ret stor (rund og god).

Der er en der spørger, hvornår jeg har termin. En kinesisk gæsterforsker ser meget overrasket ud og siger: "Are you pregnant?".

Det var ret pinligt og alle begyndte at grine.

Jeg svarede med et smil: "No I'm just ekstremely fat" ;o)

Jeg fik mere ondt af hende end blev ked af det, selvom jeg lige måtte vende den engang. Hun er ikke sindsyg god til engelsk og hun har sikkert ikke ment det sådan.

Senere på aftenen, da alle var godt mætte og nogle var lidt småbeduggede, tog en fyr sig til maven og sagde til mig: "Jeg føler mig som dig nu."

Lagt på siden d. 25 november 2006

Har lige læst nogle uheldige bemærkninger til gravide igennem, og kan sagtens følge jer i at folk sometider siger de mærkeligeste ting.

Jeg tog 23 kg på i forbindelses med min graviditet for tre år siden og da jeg altid havde været slank tidligere var det en meget tydelig vægtøgning.

Da min morbror ser min datter første gang ca tre uger efter fødselen udbryder han: du er sørme blevet en STOR mor!!

Jo tak, det havde jeg ligesom selv lagt mærke til....

Lagt på siden d. 25 november 2006

Jeg synes nu også at jeg lige vil komme med et par kommentarer som jeg har fået siden vi fortalte familie og venner at vi venter vores første barn, med termin den 16 december 2006.

vi fortalte et familie medlem på min kærestes side at vi skal være forældre for første gang, hendes kommentar var "Det var da ikke særlig godt planlagt"!

Øhhhh... Nej, men et barn kommer jo når det har lyst. Og uanset hvornår det kommer, så er det et ønskebarn. 

Hvis jeg havde fået 100 kr. for hver gang jeg har hørt den sætning, så ville jeg være rig nu.

Min søsters kæreste kom med denne kommentar i går: Når hvad har du så taget på, 15 kilo eller deromkring!!

Øh mange tak for kommentaren, jeg har kun taget det på bebsen vejer, tak skal du ellers have! Ser jeg så fed ud???

Min veninde fortalte jeg det til da jeg var 3 måneder henne og hun virkede glad på mine/vores vegne.

Forleden fortalte hun mig så at hun slet ikke kunne følge mig i alt det baby pjat! Det behøver hun da heller ikke!!

Baby pjat tænker jeg så, hørte først fra hende 3 måneder efter at jeg havde fortalt hende at jeg var gravid, så jeg har slet ikke haft en chance for at fortælle hende noget "baby pjat"...

Min fars reaktion var dog guld værd:  Han begyndte at ryste over hele kroppen og derefter græd han som pisket- han var bare så glad.

Det glemmer jeg aldrig, og han er endda morfar i forvejen!

Lagt på siden d. 25 november 2006

Jeg er gravid i 28. uge, og skriger snart hvis jeg skal høre fra en mere at det kun er sundt at drikke lidt alkohol når man er gravid.

Det er åbenbart kun mig der har hørt at selv den mindste smule alkohol kan få konsekvenser for barnet og dens udvikling....!!!

Suk suk :-)

Lagt på siden d. 16 november 2006

Jeg er gravid med mit andet barn - og havde lige været til scanning i 12. uge. Da jeg viser min mor scanningsbilledet udbryder hun: "Nej hvor den ligner Emilie" - vores datter.

Hmm... nu ligner de fleste scanningsbilleder af fostre i 12. uge nu hinanden efter min mening, men hun hentydede til, da Emilie blev født - hun syntes de havde den samme pande...

Endnu en tankeløs sammenligning, som kun min mor kan levere dem... Alt skal sammenlignes med andre :o(

Lagt på siden d. 16 november 2006

Jeg er gravid med mit første barn, og har pga mit arbejde været nødt til at fortælle det ret tidligt i forløbet til mine arbejdskollegaer. Nu er det sådan, at jeg som alle andre selfølgelig har været nervøs for en spontan abort, men alligevel valgte en arbejdskollega lige at minde mig på, at nu skulle jeg jo ikke glæde mig for tidligt, den skulle jo lige blive siddende....!

"Jo tak, tanken har strejfet mig, men nu er den der altså, og det vil jeg sku have lov til at glæde mig over! "

Lagt på siden d. 15 november 2006

Da min kærste og jeg fortalte min storebror og hans svigerinde at der ville komme en mere i familien, var min svigerindes kommentar til os:

"Ja ja men nu skal i jo ikke glæde jer for meget. Du er kun i 8 uge så der kan ske så meget endnu. Føsrt når du er over den 12 uge kan i glæde jer."

jeg var derefter meget bange for at miste det da vi kender to andre par der har været så uheldige at tabe det.

Jeg er nu i 17 uge og den lille har det fint. Men storebror og svigerinde tør vist ikke at glæde sig endnu.. de snakker ihverfalde ikke om det og har ikke spurgt mig om hvordan jeg har det en eneste gang.

Lagt på siden d. 15 november 2006

Jeg tog knap 40 kg på inder min første graviditet, tabte det hele ved egen "hjælp" med kur og løbeture over 1/2 år.

Da min mand og jeg så fortalte nogle familiemedlemmer at nu skulle vores 2,5 årige søn være storebror, fik jeg denne bemærkning :

Du må love mig een ting, at du ikke bliver ligeså stor som sidst !!

Lagt på siden d. 31 oktober 2006

Jeg er gravid med mit første barn og må i den sammenhæng nok erkende, at jeg har skullet lægge ører til lidt af hvert.

1. Der er i øjeblikket 4 kvinder der er gravide i min kærestes familie. Til en fødselsdag siger min svigerfar så til min kærestes farmor: "Ja, Carla, næste gang du har fødselsdag, så har du jo 14 oldebørn!" Farmors svar er: "Ja, lad os nu se, om de alle sammen kommer. Der kan nå at ske meget endnu!"

Jeg var på det tidspunkt i 11. uge og RET bange for at tabe barnet. MEGET træls kommentar midt i sovsen. Selv er jeg nu i 27. uge og de tre andre har det også fint - så indtil videre: Jo, de kommer allesammen!

2. Min svigerinde er ikke den store fan af mig - mildt sagt. Da hun får at vide, at hun skal være faster er hende eneste kommentar: "Nu har jeg jo aldrig hørt Christian sige, at han vil have flere børn. Og da slet ikke med dig! Så for mig at se, så har du vel snydt ham".

Nej, jeg snyder ikke nogen. Jo, Christian vil gerne have børn med mig, selvom han åbenbart ikke fortæller dig det. OG: Det var sgu Christian selv, der foreslog det... Grrrr.

3. Min svigermor/svigerfamilie/sviger-venner: "Det er da godt nok tiiiiiidligt I planlægger det!"

Tja, hvor står der, man skal have været sammen i 5 år, før man får børn? Vi havde på dette tidspunkt været sammen i 2 år. Min kæreste har en søn fra et tidligere forhold og vi er ret veletablerede, så... Hvad med at sige tillykke??

4. Jeg havde lige været til 4D-scanning og kunne glædestrålende fortælle min mor, at barnet i min mave er en dreng. Min mor får tårer i øjnene, kigger på mig og siger: "Ajjj, hvor er det synd for dig! Forhåbentlig er du ikke sadan en, som KUN kan få drenge".

What!? Hvad!? Jeg er slet ikke med! Hvorfor er det SYND for mig, at jeg skal have en søn? Og hvorfor er det endnu mere synd for mig, hvis jeg får 4 sønner? Jeg har tilmed aldrig ytret ønske om noget som helst mht. kønnet, så det kan heller ikke stamme derfra. Sær mormor:-) Jeg blev RET sur

Lagt på siden d. 29 oktober 2006

Det var em helt almindelig morgen, jeg er uddannet social og sundhedshjælper, og meget havde jeg lagt øre til..

Jeg var lige kommet ud til den første bruger, havde lige låst medicin ud, hvor efter hun så siger: hvad tid går du?? Først blev jeg meget forbavset og chokeret, hvor jeg så tænkte " tænk at hun beder mig smutte allerede, her prøver jeg at få en dialog med hende, men okay jeg smutter da bare!! " ,

Hun smiler så til mig og siger, ja du kan da ikke være mere end 14 uger henne, hvorefter jeg smiler tilbage og nikker, og siger Ja med lettet stemme.

brugeren er en yngre dame, som selv har født 3 børn, så hvis jeg nogensinde skulle mangle et godt råd, så måtte jeg endelig kigge op.

En anden episode var en ældre dame, som har fortalt at hun ikke mente at hendes liv gav mening, indtil jeg fortalte hende en god nyhed.

borgenen som jeg holder meget af siger: Jeg så ud af vinduet at du sad på fortovet her den anden dag, men jeg turde ikke hilse, for var ikke sikker på at det var dig.

Jeg tilføjer: det var mig, og tilføjede at jeg så var gravid, hun begyndte at få tåre i øjnene og vi gav hinanden et kram og hun sagde stort tillykke, NU HAR JEG IGEN NOGET AT LEVE FOR!

jeg blev så rørt at jeg også måtte klemme en lille tåre.

Lagt på siden d. 25 oktober 2006

indtil nu har det været dejligt at være gravid - har dog taget 8 kg på og syntes selv det meste sidder på min mave
jeg er nu 29+4

da min svigermor som iøvrigt er læge spurgte efter kønnet svarede vi som det var at det vidste vi ikke
hendes svar var så - Ja efter ammestuesnakken får du jo en pige for der sidder da meget på bagen

:-( Tak for det svigermor jeg har det også VIRKELIG godt med at have taget 8 kg på hmmm

da jeg snakkede om min søster om min vægt forøgelse sagde hun lige uden at tænke sig om at jeg var da ikke det værste hun havde set.

ok hun mente det kærligt meen alligevel såk glæder mig til at tabe mig igen

Lagt på siden d. 17 oktober 2006

Vi fandt ret tidligt ud af at jeg var gravid (6. uge), det var ikke planlagt, men vi blev vildt glade alligevel.
Vi kunne selvfølgelig næsten ikke vente med at fortælle familie og venner den gode nyhed. Da vi så ringede til min mands søster, var kommentaren bare:" tør i godt fortælle det allerede, det kan jo sagtens være at det bare går til".

Jamen mange tak siger jeg bare.

Ellers blev de fleste glade på vores vegne, men de fleste havde en masse skrækhistorier de absolut måtte fortælle om.

En veninde syntes bare lige at hun ville sige til og at nu skulle vi jo ikke glæde os for tidligt, for da hendes søster ventede sit barn var alt gået normalt lige indtil fødslen, hvor en masse komplikationer gjorde at barnet døde få timer før fødslen.

Jeg blev simpelthen så ked af hun kunne være så tankeløs og sige sådan noget til mig, så jeg sad og tudede i lang tid efter vi havde lagt på.

Efter jeg så havde fået nakkefoldsscanningen, ringede jeg straks til min mor for at fortælle at alt var normalt og pænt. Hun blev selvfølgelig glad, men hun måtte bare lige sige at hun havde ret nervøs for hun havde nemlig hørt at mange gravide fandt ud af ved scanningen at fosteret var dødt, og desuden endte hver 4. graviditet jo i abort.

Aj tusind tak mor, det var da pænt at dig.

jeg er nu i 9. måned og har termin om 4 dage, og alle er meget glade og spændte, inklusiv min mands søster :)

Lagt på siden d. 14 oktober 2006

Da vi fortalte mine svigerforældre at de skulle være bedsteforældre for første gang var min svigermors
eneste kommentar, at hun først ville fortælle det til sin familie (de bor i udlandet) efter jul (dvs. når jeg var 6 måneder henne).

Jeg udbrød noget overrasket: "Efter jul?!?".

Hendes begrundelse var: "ja, for det er ikke godt at fortælle det for tidligt, hvis der nu sker noget".

Det kan man da virkelig kalde en STOLT farmor!!!!!

Lagt på siden d. 6 oktober 2006

Jeg er i 19. uge og har lige været hjemme på besøg hos svigermor. Da jeg kom ind råbte hun: "næææææh, hvor ER du blevet stor.....også på bagen!"

Skønt! Tak!

Lagt på siden d. 23 september 2006

Det mest forunderlige jeg hørte en række gange mens jeg var gravid var, at "du kan da sagtens tage et glas rødvin".

Det undrer mig den dag i dag, at der stadig er personer, som ikke har fundet ud af at alkohol og gravide ikke skal mikses.

Det er typisk den "ældre" generation som finder det iorden, at gravide indtager alkohol og (bevares) det var jo heller ikke videnskabelig dokumenteret i 1968, at alkohol og så meget andet ville skade fosteret…. men det er det altså nu !!!!!

Lagt på siden d. 19 september 2006

Jeg er fyldt 30, og venter mit andet barn. Det første barn fik min mand og jeg sidste år.

Da nyheden så skulle spredes, må man sige den generelle reaktion lød: "Jamen så får I to blebørn".. og ting som: "Det bliver en hård omgang med 2 små på een gang". -og: "Det bedste ville være, hvis der er mindst 2-3 år mellem dem, så forstår den ældste meget mere"..

-Ja og?? Jeg har en fast rille, jeg kører i, når jeg hører disse kommentarer: "Så får vi det meget hurtigere overstået, desuden er det en rutine for os med bleskift, ikke en belastning. Vores børn får forhåbentlig meget ud af hinanden med kun halvandet år mellem sig".

Det er måske ikke alle den "perfekte" formel passer på med 2-3 års mellemrum. Det barn vi nu venter, er nøje planlagt, da vi gerne vil have de to ønskebørn med kort tid mellem sig. Dels fordi vi jo heller ikke bliver
yngre, og dels fordi vores børn vokser op med hinanden uden den store aldersforskel. Man kan jo heller aldrig vide, hvor lang tid der reelt går, før man bliver gravid igen, men vi var heldige med, der ikke gik lang tid, før der var bid.

Alle glæder sig, særligt den nærmeste familie, som udmærket forstår vores argumenter for den lille aldersforskel. Det er omgivelserne, dvs. venner og bekendte, der viser sig mere uforstående for vores beslutning. Særligt når de hører, vi ikke som "alle andre" venter de obligatoriske 2-3 år, men det rent faktisk er planlagt.

Det kan godt være lidt trivielt at høre på de samme flade kommentarer om og om igen, bare fordi vi ikke indretter os efter, hvad alle andre gør, men vi fortsætter med at glæde os.

-Også selvom der KUN bliver halvandet år mellem de to.

Lagt på siden d. 14 september 2006

Jeg er gravid med nr 2, denne gang har jeg været lidt uheldig, fået graviditets migræne, slem bækkenløsning og en ischas nerve der sidder i klemme da min kæreste en dag snakkede om dette til min svigermor sagde hun: ja i hendes tid var man jo ikke syg når man var gravid

(jeg er ikke sygemeldt og det skal lige siges at kære svigermor er aloholiker) men ikke lige den kommentar man havde brug for

Lagt på siden d. 14 september 2006

Jeg havde lige været til en gennemscanning af mit 1. barn (var i 20. uge) og ringede til min far for, at fortælle ham om resultet. Jeg fortalte ham, at alt så fint ud og at der ikke var noget, svarede han "nååh, men er du da ikke gravid?"

fedt nok, siger jeg bare!

Lagt på siden d. 9 september 2006

Vi fik afvide af lægerne, at jeg ikke kunne blive gravid uden hjælp. Så da jeg pludselig blev gravid helt af mig selv, var det svært at fatte.

Da jeg fortalte min kæreste om den positive graviditetstest, havde han naturligvis også skepsis. Da jeg sagde: "Det passer altså meget godt med, at jeg har haft lidt kvalme og jeg synes mine bryster er anerledes", sagde han (mens han iøvrigt bare fortsatte med at hakke de grøntsager, han var igang med): "Det er jo ikke sikkert det skyldes graviditet - du kunne jo bare være en hypokonder".

Ikke lige den reaktion jeg forventede - jeg havde regnet med glædestårer og et kæmpe kram :-(

Jeg valgte at fortælle det til min mor, på den måde, at jeg pakkede den positive graviditetstest ind i gavepapir med sløjfe om. Da hun pakkede den op, sagde hun ligegyldigt: "Nææh, en kuglepen", lagde den fra sig og snakkede videre :-)

Dog - da jeg fortalte hende at det ikke lige var en kuglepen, kom glædestårene og det hele.

Lagt på siden d. 23 august 2006

Da jeg ventede nr 1 var jeg 20 og turde ikke fortælle det til nogen de første 3 måneder. Men min omkreds tog det nu meget pænt og glædte sig på vores vegne.

Jeg ringede til min mormor og fortalte hende, at hun skulle være oldemor, hvortil hun svarer: "nææ til en hund"

:-) ikke i denne omgang nej...

Jeg led af voldsom halsbrand i slutningen af graviditeten og ved en lejlighed, var det så slemt, at jeg lå og stønnede af ubehag i sengen en aften....Efter et stykke tid vender min daværende kæreste sig om og siger: " sig mig engang larmer du kun sådan for at vække mig"

Ja da, jeg havde jo alligevel ikke andet og give mig til.......

Da jeg ventede nr 2, gik min daværende svigermor meget op i min mave og konkluderede ved en lejlighed at jeg ventede en pige... Da jeg kom hjem kom jeg i tanke om, at jeg i følge hendes teori var ret bred om bagen så. Ellers mente hun ved begge graviditeter at det måtte være en dreng.....

Jeg er den lykkelige mor til 2 piger.

Jeg læste i Aarhus under 2. graviditet, jeg bor i Aalborg og var så uheldig at rende ind i et facetledsymdrom, som egentlig ikke har noget med graviditeten at gøre og efterfølgende en gang influenza, da jeg møder op på mit studie igen, er der lavet specielle regler for mig ang. afleveringsdatoer og en besked om at graviditet ikke er en sygdom...

nej, men man kan også blive ramt af almindelige sygdomme, selv når man er gravid. Faktisk var de egentlig ikke interesseret i at jeg fortsatte og satte adskillige for´hindringer op, jeg måtte ikke gå til sygeeksamen (eksamen var 3 dage efter min termin), jeg var jo ikke syg.

Jeg kunne ikke få en plads på næste semester og tilsidst sendte de mig på orlov, velvidende at retten til SU og kontanthjælp så forsvandt. Jeg var derfor nødt til at droppe ud, hvordan skulle jeg ellers forsørge mine børn.

Nu venter jeg nr 3 og har lige gennemført min uddannelse. Jeg blev gravid mens jeg var på studieophold. Da det afslutter fik jeg en lille gave til baby, hvortil en fyr udbryder:"jeg vidste bare, at du var gravid, det var det jeg sagde da hun startede"

Der var jeg så ikke gravid, men tak, jeg syntes egentlig ikke selv at jeg var så stor:-)

Min egen familie så egentlig lidt trætte ud, at de fik nyheden, sådan lidt i retning af: nå....jaja nu må du da snart stoppe, det kan jo ikke blive ved med at være spændende.... ingen reaktion ellers ikke så meget som et tillykke. (det var så ikke den nærmeste familie)

Min nye svigerfamilie er himmelrykte og glæder sig rigtig meget, men jeg har termin samme dag som min kærestes papmor, og min svigerfar sagde: " Du føder ikke den 15. december" hvortil jeg smilte, herefter gentog han:" nej helt alvorligt, det må du ikke!"

Det bestemmer jeg ikke helt selv:-) Skulle han få lyst til at kigge ud den dag, så skal jeg ikke forhindre ham:-)

Min søster var så udsat for den værste kommentar, da hun ventede nr 1. Vores fætters kæreste sagde til hende: Ja Kim og jeg venter til vi får et rigtig ønskebarn....

Godt så blev vores poder så lige reduceret.

Da min søster så får nr 2 siger hun til hende (der ventede hun selv sit ønskebarn) Jeg vil amme mit barn koste hvad det vil, jeg giver ikke bare op.

Min søster måtte opgive amning første gang fordi hende brystvorter er indadvente og det eneste hendes forsøg resulterede i, var voldsom brystbetændelse, ingen mad til barnet.Da hun fik nr 2 ville hun forsøge igen, hvorefter hun påny fik brystbetændelse efter mindre end en uge efter fødslen.

Ikke særlig taktfuld kommentar til en nybagt mor, der måtte opgive amning...

Lagt på siden d. 23 august 2006

Nu hvor jeg har siddet og læst lidt om uheldige bemærkninger , kunne jeg ikke lade vær med at skrive...

Jeg er selv gravid i 17 uge og for ca 14 dage siden ringede jeg og snakkede med vores afdelingsleder, som vi har på Jobbet..da jegtidligere havde gjort opmærksom på at jeg var gravid men intet hørt fra ham, så jeg besluttede at ringee og snakke med ham om det..

Hans bemærkning var så: Din stakkel, sådan er det jo at spille med i lotteriet , og så tabe, så skulle du jo ikke havde spillet med...

Det var noget som gjorde ret ondt at høre eftersom det er mit første barn og alle andre er lykkelige på vores vejne, jeg fik desværre aldrig sagt noget retur på hans bemærkning, da jeg blev ret overrasket

Men denne dumme sag har nu ikk gjort vores glæde mindre, jeg ringer bare ikk så tit til ham mere

Lagt på siden d. 17 august 2006

Min mor blev meget glad, da vi fortalte hende, at vi skulle have en baby.

Min stedfar sagde intet! Han rejste sig op efter et par minutter og gik hen og gav min kæreste et klap på skulderen… uden at sige noget – sådan lidt ”godt skudt” -agtigt !

HEY!! Hvad med mig?? Jeg har måske ikke noget med at gøre eller hvad? ”Godt grebet” til mig eller???????

Lagt på siden d. 17 august 2006

Jeg er 19 år og gravid i 9. måned. Min kæreste (forlovede) og jeg har været sammen i 2 år og har et rigtig godt forhold. Graviditeten var ikke planlagt, men er bestemt ikke ubelejlig.

Her er nogle af de tankeløse kommentarer jeg har fået gennem hele min graviditet.

Min 1 år ældre stedbror om at skulle være morbror: "Har du overvejet konsekvenserne af det du lige har fortalt mig??" Og "Jeg er jo slet ikke klar til at får børn!"

Min kærestes farmor: "Nå...! Hvad så med uddannelse?!"

Min tidligere bedste veninde gennem 8 år: "Jeg synes bare ikke at det er en fed ide at få barn så tidligt!"

Min dansklærer på HF: "Er det en god nyhed, eller..."

Min biologilærer om hendes rettigheder til at skulle undersøge min urin, som et forsøg i en 2. g klasse: "Hvis du kan gå der og strutte med maven kan du da også give mig en urin-prøve!"

Min kærestes tidligere kollega, (sagt til min kæreste) : "Er det ikke dumt? I har da ikke været sammen længe nok til det!"

Min barndomsvenindes forældre, som jeg har kendt hele mit liv, (sagt til min veninde): "For os er hun jo stadig bare en lille, stille pige"

Min barndomsveninde: "Hvordan føles det så at være tyk?"

En klassekammerats mor, (sagt til til klassekammeraten): "Stakkels pige!"

En klassekammerats veninde: "Er du gravid? Skal du så have barn? Jeg kender en der også blev gravid og bortadopterede barnet..."

... og der er flere hvor de kommer fra, udover de medlidenhedsfulde og forargede blikke jeg skal finde mig i hver dag.

Lagt på siden d. 17 august 2006

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, var det ikke planlagt, men kæresten og jeg havde været sammen i to år, så vi mente at hvis ikke det holdte nu, ville det jo aldrig gøre det.. Vi fortalte det til mineforældre og søskende i de første to måneder.. Det jeg gruede mest for var at sige det til min farmor på 71.. Var sikker på at den gamle dame ville slå mig i gulvet *lol*

D.6 maj fik jeg fortalt hende det. (4 måneder henne) Hun blev helt stille og kiggede på mig og sagde så: Ja nu føler jeg mig fandme gammel.. 4 minutters totalt stilhed fra de der var der, mine forældre, min svigerinde, mine to brødre, mine fætre, min onkel og tante.. Lige til min far sagde: "Den titel måtte jo komme, og du er jo ikk så ung længere" *lol*

Siden har hun glædet sig og købt tøj osv til den lille. Jeg har termin på hendes fødselsdag.. Og vi er da også blevet enige om at hvis vi får en pige skal hun hedde Ingrid efter min farmor :-D for hun er nu god nok *ss*

Lagt på siden d. 17 august 2006

Jeg arbejder inden for ældrepleje og en dag sad jeg med et par kollegaer og min leder inde på kontoret. Vi talte om en ældre dames vægt, da hun var meget tynd. Jeg havde tidligere på morgenen vejet hende og fortalte nu videre om resultatet. Jeg indskød også at jeg havde testet vægten ved at veje mig selv inden damen skulle vejes.

Derefter slog min leder en stor latter op og spurgte om den godt kunne holde til det.

Jeg må nok indrømme at det ikke lige var hvad jeg havde ønsket at høre fra min leder. Hun kender mig slet ikke godt nok til at joke med min vægt. Jeg var ca. 5 mdr. henne på det tidspunkt og havde i forvejen godt på sidebenene......men alligevel.

Lagt på siden d. 26 juli 2006

Min kæreste og jeg besluttede os for et år siden at vi ville være forældre. Han var 28 og jeg var 24. Vi besluttede også at vi ikke ville fortælle det til nogen før jeg var gravid, så vi ikke skulle høre på noget pres fra nogen, af den ene eller anden art.

Da det så lykkedes os, startede vi med at fortælle det til mine forældre som boede nærmest. Min far begyndte at græde og min mor kiggede bare på mig og sagde et temmelig ligegyldigt "nåh". Min far havde haft det lidt på fornemmelsen sagde han så og efter lidt stilhed kom der så et meget forsigtigt tillykke fra min mor. Og så ellers, hvad med uddannelse, arbejde osv? Var det planlagt?

Tja, så skulle min farmor også vide det og vi kørte op til hende, hvilket kun betyder en time på landevejen. Det er meget svært at få det mindste ord indført og man vil bare så gerne fortælle den store nyhed. Endelig får jeg så sneget ind at vi jo kom for at fortælle hende at hun skal være oldemor, hvortil reaktionen var: NEJ, jeg skal sku ikke være oldemor, det er jeg ikke gammel nok til

- COME ON, du er 72!!!!!

Nu er der 14 dage til min termin, min mor indrettede mit gamle værelse til børneværelse for 3 måneder siden, har strikket tøj i et halvt år til den lille i neutrale farver, renset barnevognen, som den lille skal sove i når vi er på besøg hos dem osv.

Min farmor er også vendt 180 og har strikket 8 sæt tøj og købt alt muligt gøgl. Nu render hun rundt i rema og den slags butikker og fortæller folk at hun skal være oldemor!!! Fremmede folk!

Tror mange af de uheldige bemærkninger der kommer fra folk (familie især) er fordi deres reaktion på at deres lille pige/dreng nu er stor og starter noget helt for dem selv. Det må være en god pille at sluge. Det gør bare lidt ondt i det man står i situationen og synes man fortæller dem noget enestående.

Lagt på siden d. 26 juli 2006

Jeg har lige fundet denne ”vidunderlige” side både på godt og ondt. I hvert fald så hjælper det mig til at forstå, at jeg ikke er alene i verden med ubetænksomme personer. Så jeg følte, at jeg også måtte give mine oplevelser videre.

Da jeg ventede med min søn (nu 6 år), var glæden stor, da vi fandt ud af, at jeg var gravid, det var kommet med det samme, så overrasket var vi også, og selvfølgelig skulle glæden deles med familien med det samme. Mine forældre blev ringet op og underrettet om den glædelige nyhed, og de lød ikke synderligt interesseret og min mor sagde bare: Nu skal du jo ikke glæde dig for tidligt, for det kan jo nå at gå galt endnu!

Øhh tak, det var lige hvad jeg manglede at høre. Faktisk gjorde den lille kommentar, at jeg gennem hele graviditeten var enormt usikker, og var sikker på, at jeg ville miste barnet, og jeg gjorde alt for ikke at gøre noget ud af det, og prøvede at skjule det så godt som muligt, troede, at ingen kunne se det på mig – Naivt!

Da jeg fortalte min mor om mine store problemer med VOLDSOM kvalme og opkast, mente hun bare, at jeg var pjattet, og jeg lige skulle tage mig sammen.

- Tja, jeg tog imod rådet og prøvede at holde det for mig selv (var fraværsmeldt fra arbejde), men rent faktisk lå jeg over 3 mdr. på sofaen, hvis ikke jeg havde hovedet i toilettet og kastede op. Jeg led nemlig af KONSTANT kvalme, og VOLDSOM opkast! Faktisk så meget, at jeg tabte knapt 10 kg, og nærmest var en zombi!! Så ja, selvfølgelig var jeg bare pjattet!

Da mine daværende svigerforældre så skulle have det af vide (også pr. tlf.), var kommentaren fra min svigerfar… Det er da løgn!

- Øhh nej, hvorfor skulle vi lyve om det?

Senere hen fik jeg så af vide af min svigermor, at min svigerinde havde grædt da hun havde fået det af vide, for hun synes at hendes bror var alt for ung.

- Ok, det havde jeg så ikke behøvet at få af vide!

Eller da vi var til noget påskefrokost ved svigerfamilien, og min svigermor fik af vide, at vi ikke ville døbe barnet, og hun så fortalte om hendes tid som sygeplejerske på børneafdelingen, hvor man skyndte sig at døbe de døende børn, og hvad vi ville gøre NÅR vores barn døde inden det var blevet døbt?

- Behøver jeg at sige, at det ikke gjorde usikkerheden mindre, og at følte mig enormt såret?

Ja, jeg kunne blive ved med alle de uheldige kommentarer jeg har fået igennem min første graviditet.

Nu er det så, at jeg efter skilsmisse har fundet en fantastisk mand, og vi igennem et års tid har forsøgt at få et barn sammen, og nu er det så, at lykken har tilsmilet os, og jeg er 5+4 uger henne. Men det er lidt ”uheldigt” for jeg skal starte et års studie til august, så der er lidt usikkerhed omkring hvordan vi tackler det. Men vi skal nu nok klare det. Men oplevelserne fra sidste graviditet nager mig, og jeg har derfor valgt, at vi ikke fortæller det til andre end et par meget nære venner, af frygt for især min families reaktion.

Lige et lille råd til folk der ikke tænker før de taler. Tag Jer lige sammen, I sårer faktisk folk mere end I tror. Hvorfor er danskere så skide bedrevidende… glæd Jer nu ikke for tidligt, bare vent det bliver værre osv. osv. Tænk over, at gravide faktisk er meget følsomme, og har brug for mere opbakning end spydige og ubetænksomme kommentarer.

Lagt på siden d. 21 juni 2006

Vi havde fortalt vores venner det, som vi skulle over og spise ved igår,da vi så sidder og snakker om det siger vores venner ja godt vi ikke skal til at starte forfra, hvortil jeg svarer jeg synes det bliver dejligt og glæder mig allerede.

Damen siger så: ja jeg synes det er synd for Lucas at han er så stor, jeg er glad for at vores er kommet så tæt på hinanden så de har glæde af hinanden, jeres får jo overhovdet ikke glæde af hinanden?

Jeg sagde så at Lucas skal starte i skole til næste år og han får derved sin egen identitet og kan involvere sig i babyen efter hans ønsker og behov og det tror jeg er godt for ham, hvortil der blev sagt: ja man siger jo at er der 5 år eller mer imellem så bliver det to enebørn, jeg svarede brysk ja så må vores to jo blive ene børn og det er vi så glade for, det har vi ligesom selv valgt.

Jeg undlod at kommentere at deres to unger havde tævet løs på hinanden og været uvenner i stort set alle 5 timer vi var der :-) og iøvrigt altid er.

Lagt på siden d. 21 juni 2006

Jeg er gravid i 13 uge nu. Var også gravid i januar i år hvor vi fortalte det til hele familien med det samme. Alle var meget glade på vores vegne, men uheldigvis aborterede jeg i 6 uge. Af samme grund valgte vi at vente lidt med at fortælle nyheden denne gang.

Da jeg fortalte det til min svigermor i 10 uge var hendes umiddelbare reaktion: tør du godt sige det allerede nu?

....øh ja ellers havde jeg nok ikke gjort det vel?

Hendes næste kommentar: Det bedste er at du slet ikke går og bekymrer dig om barnet for det tror jeg godt kan være grunden til at man abortere!!!

OK, så lar jeg da bare lige være med det!! Og hvad er det for noget volapyk overhovedet at sige??? Ja jeg smilte selvfølgelig bare og sukkede....

På mit arbejde sagde en kollega til mig: Bare du nu ikke snakker lige så meget om det som du gjorde da du skulle giftes!!

Ok tak så!!!!

Men heldigvis har ALLE ANDRE været supersøde og interesseret!

Lagt på siden d. 18 juni 2006

For fem mdr. siden blev jeg gravid for første gang som 36-årig, men mistede desværre barnet ved en spontan abort i uge 5/6.

Da jeg så her forleden fandt ud af, at jeg var gravid igen, ville jeg selvfølgelig gerne fortælle det til min lillesøster.

Hendes kommentar var så ”Så må vi da håbe, at den bliver derinde denne gang”.

Jo deeet…….

Lagt på siden d. 18 juni 2006

Da jeg fortalte om min første graviditetet 12 uger henne var alle glade på vores vegne. Da jeg lidt uventet blev gravid 2 år efter midt i min uddannelse valgte vi at fortælle det allerede da jeg var 6 uger henne. Alle blev glade undtagen min forældre som vist så mig gøre mit studie færdig først.

Vores 2 årige søn fik lov at overbrimge nyheden og siger at han skal til at være storebror. Hvorefyter min far siger. "det er vel løgn" og tager sig til panden og ryster på hovedet. "det var dog det dummeste jeg kunne gøre. og det gentog han et par gange. Jeg satte min søn til at lege med noget legetøj. Jeg var paf , kæresten det også.

Så sagde min mor om det ikke var en god ide at blive steriliseret for hun var sikker på at dette ville jeg ikke kunne klare.

Ja og der kom en masse andre direkte skarpe skud fra dem. MIg og manden sagde faktisk ikke noget var totalt mundlamme. Vi sagde pænt farvel. Vi ringede og fortalte nyheden til resten af familien som spurgte om mine forældre ikke var ellevilde hvilket jeg måtte fortælle at det ikke var tilfældet og fortalte hvad de havde sagt.

MIne forældre blev meget sure over at vi havde sat til familien hvad de havde sagt og at nu ville de ikke længere snakke med os. Vi fik at vide af venner og familie at billeder osv havde de taget væk af os og at de ihvertfald ikke havde i sinde at kontakte os. Det var lidt svært for vi bor kun 2 kilometer fra hiannden.

Mine forældre ville ikke komme med til familie fødseldage hvis vi kom og famililen begyndte at ringe og spørge om vi ikke bare kunne sige undskyld, men hvad fanden skulle jeg sige undskyld for?? fordi jeg blev gravid. Jeg bestemmer da over mit eget liv. Keg blev meget påvirket af dette som skilte familien. Jeg kunne ikke sove, lå og tænkte hele natten, brød grædende sammen på arbejdet, spiste ingenting. virkelig deprimeret og fortryder den dag idag at jeg ikke gik til lægen før det kom så vidt-

Jeg abortede i 10 uge formentligt pga den psykiske stressede tilstand jeg var i sagde lægen. JEg har aldrig fået en undskyldning og aborten bliver ikke snakket om i familien mere. som om det ikke eksisterede.

Nu er jeg gravid i 33 uge og alle inklusiv mine forældre glæder sig(nok fordi jeg er færdig med min uddannelse!!!!)
Men en ting har jeg da lært og det er at min egen familie min mand og min søn er dem jeg virkelig elsker og har min støtte hos.

Lagt på siden d. 18 juni 2006

vi er gravide i 27. uge nu, og det er skønt (på trods af en alt for træls bækkenløsning).

Det gik lidt stærkere end vi troede med at blive gravide og må indrømme at det kom som noget af en overraskelse....  Vi havde aftalt at vente med at sige noget før vi var ovre 12. uge og det hele var mere sikkert, men vi kunne simpelthen ikke holde mund, det var alt for spændende. Vores venner fik det at vide og de var lykkelige på vores vegne, fantastisk.

Anderledes gik det med begge hold forældre.

Jeg ringede til min mor og fortalte at hun nu skulle være bedstemor for første gang, og reaktionen var...... ja den var der stort set ikke. "nå men det var da spændende... har du forresten hørt blablabla" hun havde bare travlt med at snakke om alt muligt andet.... Tror egentligt bare hun skulle opfatte det først, for nu bliver der pralet vidt og bredt om det kommende første barnebarn, fedt!

Anderledes var det med min kærestes forældre. De har to børnebørn i forvejen. De virkede da overraskede og tror da også de blev glade, men det eneste de rigtigt fokuserede på var " Nu skal du jo så også til at tabe dig!!!"

- jamen tusinde tak da! Ja jeg er overvægtig og ved det godt, men fuck da det, jeg er gravid og det er en kæmpe ting for mig, hvorfor i alverden så pludselig sætte fokus på det, istedet for vores lykke????

Der kom senere også en kommentar omkring babyudstyr, begge hold forældre vil gerne hjælpe os igang ved at give barnevogn osv. Min kærestes forældre mente så ikke det var nødvendigt for dem at give en barnevogn for "det havde de jo prøvet før" - nå! og?

Det er måske ikke lige så sjovt at give en barnevogn til os, som det var til de første børnebørn? Tænk jer dog om!

Selvfølgelig glæder de sig meget til det, men man kan godt tænke sig om før man siger sådan nogle ting!

Lagt på siden d. 18 juni 2006

Nu har jeg i snart mange måneder læst de uheldige bemærkninger og kan da også selv give et par stykker. De handler om graviditet / børn og husdyr. Vi har gennem 3 år forsøgt at blive gravide. I den tid har vi fået en labrador og to huskatte.

Da jeg endelig blev gravid mente min søster ( af god mening ) at vi skulle skaffe os af med kattene pga haresyge, der bliver overført via kattens afføring. ( min læge mente dog at risikoen er minimal - man spiser jo ikke katteafføring).

En kammerat til min mand mente jo også at de skulle aflives da der kom fugleinfluenza. Han mente vi spillede russisk roulette med børnenes liv når kattene kunne komme hjem med småfugle!

Sidst men ikke mindst hævdede min egen veninde at hun håbede jeg havde mere rygrad når børnene kom. Totalt uforstående spurgte jeg om hvorfor. " Ja vi ved jo alle at jeres opdragelse af hunden er gået i vasken så jeg håber bare du har mere rygrad til at opdrage tvillingerne!" Nu skal det lige siges at vores hund er fint opdraget - hun er bare to år og stadig meeeget legesyg!

Det var så lidt fra mig. Jeg ønsker jer alle en god sommer.

Lagt på siden d. 4 juni 2006

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid var jeg bare så lykkelig og enorm glad, men da jeg så skulle fortælle det til min dengang svigermor kom hun med de mest onde ord jeg kunne forstille mig...

SHHH Det er ikke noget du behøver og plapre ud om til hele verden,

Skide tak siger jeg bare, jeg blev så ked af det så jeg græd mig selv i søvn

Lørdag D. 30/7 kl 19.46 fødte jeg den skønneste lille pige.. og det blev sku plapret ud til hele den store verden *S*

Lagt på siden d. 4 juni 2006

Hej alle og tillykke med jeres graviditeter hver i sær.

Efter at have læst jeres historier følte jeg lige at jeg også ville fortælle om en lille ikke så fed bemærkning jeg fik af min "kære" mor forleden. Jeg er 4. uger henne og er blevet gravid via inseminering. Det skal lige siges at det var min eneste udvej til at få ønskebarnet så det valgte jeg selvom det blir hårdt som alenemor.

Nå men min mor er lidt af en sortseer så hun var den sidste jeg fortalte om min beslutning og at nu var jeg blevet insemineret og alt det.. syns ikke jeg havde brug for hendes negative bemærkninger. Men det kunne jeg så ikke helt undgå alligevel, for da jeg glædeligt fortalt hende nyheden siger hun så:

" jamen hvad så med kenzo "(min Kat)? - "ja hvad med ham".. svarer jeg..hvorefter hun siger: " jamen, er du ikke bange for at han skal ligge sig på den lille og kvæle den, når den sover?..

jeg kunne ikke lige forstå hvordan hun kunne finde på at sige sådan overhovedet og svarede klart "Nej for der er ingen adgang i soveværelset for katten".. hvor hun så svarer: -"at det ku jeg jo ikke bare sige, for man har jo før hørt om spædbørnsdød forudsaget af husdyr"...

tusind tak for beretningen mor.. det var lige hvad jeg ventede på at høre.. hvad med et glad tillykke i stedet?? hmm

Lagt på siden d. 4 juni 2006

Der var 3 uger til terminen og vi havde bestemt ikke regnet med at det skulle ske allerede. Jeg var faldet i søvn på sofaen (som jeg plejede), da jeg vågnede for at gå i seng, kunne jeg mærke at jeg var helt våd, jeg var næsten sikker på at det var vandet der var gået. Jeg sagde til min kæreste (som var gået i seng) at vi nok skulle en tur ind på sygehuset for at blive tjekket.

Hans svar "Vi skal ingen steder, jeg skal sove". Havde vist ikke læst de boger jeg havde bedt ham om.

Et par dage senere skulle jeg have det sat igang, da der ikke var sket noget. Vi kom ind på fødegangen kl. 9 omkring kl. 13 havde jeg veere oven i hinanden, Kæresten kommer så hen og siger til mig at han KEDER SIG, nok ikke lige det man skal fortælle en fødende kvinde. Efter at jeg havde trukket vejret meget dybt, siger han "Jeg tror jeg går ned og får en is".

Nok en meget god idet, hvis han ikke ville have rykket hovedet af. Tror aldrig at han tør sige at han keder sig igen...

Lagt på siden d. 2 juni 2006

Jeg er gravid for 2. gang, og har begge gange fået uheldige bemærkninger.

Under første graviditet møder jeg en gammel klassekammerat, som jeg ikke har set siden vi gik ud af folkeskolen. Efter lykkeligt at have overbragt nyheden, kigger hun undrende på mig og spørger "Ved du hvem faren er?"

dumt spg. jeg er gift..

Under anden graviditet, møder jeg tilfældigvis selv samme "veninde", som denne gang spørger mig.. "er faren den samme?"

hvor tankeløs og dum har man lov at være??

Lagt på siden d. 2 juni 2006

Hejsa,ja her er så mine tilføjelser til de uheldige bemærkninger,utroligt så mange der er folk må da lære det...

De første uheldige bemærkninger var da jeg var ventede min nu 4 årige datter,den første var min gamle plejemor som jeg blev så gal på at jeg flyttede hjem til min mor igen af arrigskab,det var en dag jeg kom ind ude fra stalden af efter at have fodret hesten og køerne hvor hun spurgte om jeg glædede mig til at blive mor og jeg svarede at ja det gjorde jeg da hvortil hun så sagde "nå ja,du behøver jo ikke glæde dig for meget,jeg fødte jo en dødfødt pige for et par år siden..."

TAK FOR LORT siger jeg bare,det gjorde SÅ ondt at høre...Men min datter
fejlede gudskelov intet da hun kom ud...

Der var så også da jeg var 6 mdr henne (stadig med min datter) at der var en fremmed kvinde der stoppede mig på gaden da jeg var ude og shoppe babytøj og spurgte "nå,enten er du lige op over ellers må der da være tvillinger...eller har du altid været lidt stor?"

Tusind tak,var godt nok stor men hallo...

Nu venter jeg så mit 2. barn,ikke med min datters far men med min rigtig søde kæreste der virkelig behandler mig som en prinsesse...

Da jeg fortalte min mor om at hun skulle være gravid valgte jeg at gøre det på en lidt munter måde da jeg lige havde haft fødselsdag og hun sendte et billede af en lagkage og et stort tillykke med dagen,så jeg brugte kage billedet og skrev "TILLYKKE,håber du ønsker dig endnu et barnebarn til vinter..." (har termin d.1/1) og lod hende tænke lidt over den,så kom svaret tilbage "jeg har et dejligt barnebarn,hvad skal jeg med flere?!"

TAK siger jeg bare,hun har siden hen ikke svaret mig på om vi måtte besøge hende,hun ignorerer os totalt så nu er jeg så ked af det,skuffet og gal at hun kan sq sejle sin egen sø...

Bare synd ens nærmeste der netop burde kende en så godt kommer med den slags møg ik...

Lagt på siden d. 27 maj 2006

Det synes at være folks generelle holdning at intet er så slemt at det ikke kan blive værre.

En underlig form for trøst har taget total overhånd

Jeg er nu gravid i tæt på 8. måned og sommeren nærmer sig med raske skridt. Jeg bliver større og større rundt om maven heldigvis uden at ha taget på nogen andre steder. Det betyder at jeg kan have almindelige bukser på og almindelige kortærmede bluser - de skal bare være lidt længere så jeg ikke skiller på maven.

Det eneste jeg er virkelig, virkelig ked af er at alle mine smukke små vidunderlige sommerkjoler med tynde stropper og lårkort ikke kan være rundt om maven. Og det er totalt umuligt at finde en sommerkjole der ikke ligner et telt, ikke har ærmer og ikke er længere end til knæet.

Da jeg ELSKER at gå i kjoler er det et stort problem for mig. Men er der nogen der har trøstende ord til mig?!.... neeej da! Alle siger bare -

Bare vent.... det bliver meget værre!

Når man klager over at man er træt hele tiden og ikke kan gøre det man plejer og derfor er total umulig til at være til hjælp - kommentar...........

Bare vent.... det bliver meget værre!

Ja men jeg er så helt rolig nu - for det har gjort mig i tip top humør at vide at jeg har værre ting i vente... HALLOOO!!

Lagt på siden d. 27 maj 2006

Da jeg ikke er gravid endnu er det ikke en kommentar jeg selv har fået men til gengæld min mor, da hun blev gravid første gang (den før mig)

Det var en planlagt graviditet og de havde allerede fortalt det til min mormor og morfar og skulle så fortælle det til min farmor og farfar. Og i stedet for at sige Tillykke, fik de simpelthen så meget skæld ud, fordi de ikke var gift på det tidspunkt. Min faster ringede også nogle dage senere og skældte dem ud! Jeg ved faktisk ikke helt præcist hvad de skældte dem ud over, det var i hvert tilfælde bare forkert! Min mor blev så ulykkelig at hun fik en spontan abort!

Da de fortalte det til min farmor og farfar var deres kommentarer: ”ÅH det var godt! Var heller ikke begyndt at strikke for følte ikke jeg skule være farmor” og min farfar sagde: ”Jeg drømte også at barnet ville blive mongol så var vidt meget godt.” Er bare ikke en særlig rar ting at få smidt i hovedet når det er noget man ønsker sig, og de begge var så vildt ulykkelige over det!

Min far havde så friet til hende inden hun var blevet gravid men de havde ikke fast sat en dato, men da de så finder ud af at hun var det og skulle føde engang til sommer, bestemmer de at de skal giftes inde det, altså til februar. Hun mister den så i slutningen af december, og der skulle så gå fire måneder inden de måtte prøve igen!! Dvs. til april og der blev hun gravid med mig og så var alt okay!!

Er super nervøs når jeg engang skal fortælle dem at jeg er gravid, for aner ikke hvordan de vil reagere. Og regner ikke med at jeg når at blive gift med min kæreste inden!

Lagt på siden d. 21 maj 2006

En som jeg, indtil da, betragtede som en ret god veninde:

- sagt i et meget egoistisk tonefald. ”Ihh altså , så er livet også slut for dig”

Eller en, jeg desværre har hørt fra flere: ”Så er det vist også sidste chance” (jeg er 34,og venter mit første barn)

Hertil har jeg svaret: ”Hvorfor synes du det?”, og så har de bare at kigge mig i øjnene og sige, at de synes jeg er for gammel til at være nybagt mor, og at jeg bliver gammel før barnet flytter hjemmefra osv.

Men jeg vil hellere høre det til mit ansigt, end ha en fornemmelse af at de hvisker i krogene.

Lagt på siden d. 21 maj 2006

Jeg er langt om længe blevet gravid, efter 1. IVF forsøg, hvilket gør det lidt svært at vente med at fortælle omgivelserne om begivenheden til efter de famøse 3 mdr.

Min svigerinde, som har tre børn og bare skal se på sin mand for at blive gravid, fortalte mig forleden i telefonen at nu havde de altså sagt til børnene at jeg var gravid ( 8. uge) for gik det galt, kunne vi jo bare fortælle dem det !!!! (børnene er 4, 6 og 8 år) For de ville gerne selv sige det til børnene

- undskyld, men jeg troede egentlig at vi skulle have den glæde, når der var gået lidt længere tid.

Lagt på siden d. 21 maj 2006

Her er nogen af de kommentar jeg har fået på min arbejdsplads.

En kvindelig kollega pegede på min mave og sagde du er godt nok blevet stor det er som om du bliver større for hver dag.

Ja hallo det kaldes graviditet og det varer 9 måneder, det er faktisk meningen at man skal blive større på maven.

En mandlig kollega sendt mig et billede af tre tykke øl mande maver under dem havde han skrevet nogen navne og under den tykkeste mave stod mit navn.

Ha ha det var virkelig sjovt......NOT

I går var der en anden mandlig kollega der sagde hvad så har du fået mælk i dine bryster for så vil jeg godt ha' lidt i min kaffe, det blev overhørt af to andre kollegaer der alle grinede højlydt.

Super plat, og ulækkert.

Da jeg skulle fortælle min far at jeg var gravid (barn nr 2) sagde han ¨NEJ, HVORFOR!!¨

Lagt på siden d. 19 april 2006

Jeg venter nu nr. 3, men da jeg ventede nr. 1 var vi inde i BabySam og skulle købe det der nødvendige... Jeg var vel i 7. mdr. ca. og vi kigger på barnevogne. Min mand og jeg var klædt ganske almindeligt i cowboybukser o.s.v.

Ekspedienten - en ganske ung pige, viser forskellige barnevogne frem. Inden hun kom havde jeg set én, der kun kostede kr. 1.700,00 med lift, pusletaske og det hele. Dem hun viste os kostede fra 3.000,00 og opad.

Jeg spurgte så hvorfor den der henne var så billig i forhold... Jeg var selvfølgelig godt klar over, at det måtte være noget med kvaliteten. Hun svarede: "Ja, den burde slet ikke stå herinde i butikken - den sælger vi kun til kontanthjælpsmodtagere og bistandsklienter" ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Spørg lige om jeg gloede!!!!!! Hun anede da ikke hvad vi lavede når vi ikke købte babygrej!!! Ubehøvlede tøs!

Men det stoppede ikke der. Senere skulle vi så se på baby-alarmer og hun kigger på mig og siger:" Ja, jeg ved ikke... Er du typen der er bange for at barnet ikke trækker vejret når det sover????"

For det første var det jo 1. barn - så det vidste jeg ikke noget om. For det 2. - hvem er så egentlig ikke det????????

Det var 1. og sidste gang vi var derinde!!!!!! - og vi købte ingenting!

Lagt på siden d. 19 april 2006

Da jeg endelig efter 6 års behandlinger for barnløshed, var blevet gravid, og skulle fortælle det til min svigerinde (brors kone, som i øvrigt Har to dejlige piger i forvejen) Var hendes kommentar, Bare det var mig....

Jeg blev sku sur på hende ;-) Hun har ret let ved at blive gravid (typen der kun prøver en måned og bliver gravid) Syntes godt hun kunne glæde sig lidt på vores vegne :-)

Lagt på siden d. 7 april 2006

Da jeg var i 8. måned med mit første barn var min kæreste og jeg ude for at købe barnevogn plus diverse nødvendig ting. Ekspeditricen er sød og hjælpsom og fortæller os alt hvad hun ved om de forskellige produkter vi vælger at købe. Da vi betaler siger den flinke ekspeditrice at vi da selvfølgelig kan få alle pengene retur, hvis det skulle gå galt..

Jo tak.. for det er da der vi har bekymringerne... hvis uheldet skulle været ude og vores ufødte barn ikke skulle overleve så er det da rart at man kan få pengene retur for barnevogn...????

Lagt på siden d. 7 april 2006

Da min mand fortalte, at jeg mirakkeløst var blevet gravid ad naturens vej (vi gik og ventede på tid til insiminering og havde prøvet meget længe) til sin far og sin meget unge papmor var der ingen af dem som ringede og sagde tillykke til mig. De har i øvrigt selv fået en baby for 1 år siden, hvor de også fortalte os det med det samme. Min "svigermor" sagde til min mand at hun ikke ville sige tillykke før efter 3 mdr. det kunne jo sagtens ende med en abort.

Tak for kaffe!

1½ uge efter de fik nyheden ringede hun til mig da vi skal ud og flyve og startede samtalen med: Er du stadig gravid? Jeg sagde ja. Nå, sagde hun, men nu må vi jo se når du har været ude og flyve, så aborterer du jo nok. Man må ikke flyve før efter 3 mdr. Og jeg er kun 8 uger henne når vi skal flyve. Jeg prøvede at forklare hende at det kunne man altså godt, se bare prinsesse Mary. Men hun holdte på sit. Og så var den samtale slut.

Nu er jeg mere ked af det end før og er faktisk blevet nervøs for at flyve pga. hende.

Til gængæld har min mor og min papmor kommet med små lykkeønskings strømper. Det varmer.

Lagt på siden d. 6 april 2006

Jeg tror at næsten alle kvinder får en uheldig bemærkning eller 2 i løbet af deres graviditet. Det er utroligt at folk ikke tænker sig mere om.

Her er så "min" uheldige bemærkning :

Jeg havde været gift med en afrikansk mand før, men det gik desværre ikke så godt og det endte med at han bankede mig og vi blev omgående skilt.

Det tog selvfølgelig sin tid at komme over sådan en oplevelse, men jeg fandt derefter en virkelig dejlig kæreste og da vi havde været sammen i ca. 3½ år, fandt jeg ud af at jeg var blevet gravid. Glæden var stor, både da vi selv fandt ud af det og da vi fortalte det til familie og venner.

Min bror, der er mester i dårlige bemærkninger, ønskede ganske vist også tillykke, men efterfulgte dette, med et udsagn om, "at det vel nok var synd at det så alligevel ikke blev et lille mulat-barn......"

Øhhhhh..... For det første var det 4 år siden at jeg blev skilt, for det andet, så bankede han mig.... (hvilket min familie vidste alt om) så ihhh ja, hvor var det dog ærgerligt, at det ikke var ham jeg skulle have barn med, men istedet min dejlige kæreste!!!!

Nogle gange, så må man bare ryste på hovedet.

Lagt på siden d. 29 marts 2006

Jeg var gravid i 7. uge, da vi bestemte os til at fortælle det til den nærmeste familie. Min svigermor trak min mand til side og spurgte efter om, hvorvidt det nu var en god idé, og min svigerfar sagde højt, at han sgu ikke gad have flere børnebørn. De har tre i forvejen. Jeg fik en missed abortion i 12. uge og var frygtelig ked af det. De har efterfølgende aldrig nævnt aborten eller graviditeten med et ord.

Nu er jeg gravid igen i 15. uge, og vi har fortalt den lykkelige nyhed til alle venner og familie - undtaget mine svigerforældre. Min mand gider ikke høre på deres kommentarer, og de kan vel selv se det på et tidspunkt. Vi har simpelthen bare ikke lyst til at fortælle dem det, når de ikke engang vil glæde sig sammen med os. Da det ikke er en decideret hemmelighed, er der måske nogen der nævner det for dem, og så kan de jo få lov til at undre sig over, hvorfor de ikke har fået noget at vide af os selv…

Helt ærligt!!!

Vi er gift, har været sammen i 4 år, har bygget hus, har gode jobs og en ok økonomi. Hvorfor kan de da bare ikke glæde sig på vores vegne?

Heldigvis er hele min familie lykkelige på vores vegne trods mine forældre også har 3 børnebørn - min mor er allerede begyndt på gaveindkøbJ

Lagt på siden d. 29 marts 2006

.. nu ligger jeg jo i den fantastiske irriterende situation at jeg er gået næsten 14 dage over tid og har fået en tid til igangsættelse...

Men inden jeg fik tiden fortalte jeg kæresten at jeg altså skulle sættes igang den og den dag... Okay er hans svar..

Kunne du måske få det lagt efter kl.12 så jeg lige kan gå på arbejde først...!!! :o/

Lagt på siden d. 29 marts 2006

Jeg er gravid med mit andet barn i 24 uge og min storesøster kom med denne bemærkning efter jeg havde fortalt hende at jeg var meget øm i den nederste del af maven.

Hun havde en veninde der ugen forinden var blevet øm i den nederste del af maven, hun var i 25 uge, og hendes barn var så død inde i maven på hende.

Super rart at få at vide... Nåede faktisk at blive meget nervøs da min baby var musestille i næsten et døgn bagefter!

Lagt på siden d. 29 marts 2006

Hej :-)

Da jeg var gravid med mit første barn i 2004, skulle familien selvfølgelig have nyheden.
Min Mors kommentar var: " Jeg havde lige sagt til Bent den anden dag, at det ville være mit største mareridt"...

Tak for støtten MOR... :'-(

Jeg er nu gravid med mit andet barn, termin 16.10.2006
Her var min brors kommentar: "Skal jeg sige tillykke?"

Øhh, ja tak BRORMAND... :-(

Min kærestes families svar var:

Svigerfar: "Nej", og bagefter "Var det ikke bedre, at du havde gjort din skole færdig først Dorete?"
Svigermor: "Hvad vil du have vi skal sige!"
Hans søster: "Er det nu klogt?" hvortil min kæreste svarede: "ja" så sagde hun: " Nå, Men så tillykke da".

TAK, skal i da have.

Heldigvis ved vi i dag, at de alle glæder sig. Men det er virkelig hårdt, når ens nærmeste ikke giver en lidt støtte.

Held og lykke til jer alle sammen

Lagt på siden d. 26 marts 2006

Hej da jeg ventede mit tredje barn, var min barsel med nr 2 ikke slut endnu.

Jeg ringede til min chef på arbejdet da jeg var 16 uger henne og snart skulle starte igen, og fortalte jeg var gravid ,der blev stille i tlf. hvorefter hun sagde du behøver ikke sige noget til dine kollegaer endnu da du kan miste barnet , og i er da ret hurtige hjemme hos jer .

Er på barsel endnu , og har besluttet at sige op når den er slut , med opbakning fra min mand.

Lagt på siden d. 26 marts 2006

Jeg fandt ud af, at jeg var gravid ved hjælp af en hjemmetest. Da min kæreste dagen efter taler med sin
far i telefonen og han(min svigerfar) har fået atvide, at vi venter os, spørger han: "Er I sikre?"

Ja, selvfølgelig er jeg sikker. Ellers fortalte vi det jo ikke til hele familien og vennerne.

Lagt på siden d. 20 marts 2006

Hejsa.

Da jeg var i 12. uge fortalte jeg på min arbejdsplads at jeg ventede mig, og de ønskede selvfølgelig alle tillykke.

2 uger senere (14. uge) kom min chef hen til mig og trak min trøje til side, men en bemærkning om at han da lige skulle se maven. Jeg siger til ham, at der ikke rigtig er noget at se endnu, hvortil han svarer : "Nej, men det er jo svært at se når du er tyk i forvejen"..

Jo tak siger man så bare.. Og jeg havde faktisk tabt 14 kg inden jeg blev gravid, så det var ikke lige den bemærkning jeg havde brug for.

Lagt på siden d. 9 marts 2006

Efter jeg blev færdig uddannet som sygeplejerske, havde jeg et 3 mdr. vikariat som hjemmesygeplejerske. Den sidste dag havde jeg, som det hør og bør, selvfølgelig rundstykker og kage med.

En kollega spørger hvad jeg så skal nu, hvortil jeg svarer på barsel - Hun kiggede på mig med store øjne - er du gravid????

Øh ja - for anden gang og jeg har taget 22 kilo på......

Lagt på siden d. 30 januar 2006

Ja, min svigerinde er vist også lidt dårlig til at formulere sig...

Da, hun fandt ud af jeg var gravid (ved hjælp af IVF)og havde termin den 20. dec., sagde hun til mig,

"Er det ikke LIDT dårligt planlagt?"

Øhh.... faktisk ikke det er planlagt ned til mindste detalje, næsten på sekundet... Men alt det fik jeg jo ikke lige sagt, fordi jeg var så paf...

Lagt på siden d. 19 januar 2006

Da jeg juleaften og tre måneder henne sad og hyggede inden maden, måtte min onkel lige spørge, om det nu også var min kæreste, der var faren til barnet: "Ja man hører jo så meget om utroskab osv.".

Skønt min onkel ikke er så skarp, blev jeg alligevel meget fornærmet og stødt over kommentaren.

Lagt på siden d. 19 januar 2006

Min far har altid mestret diciplinen "dårlige bemærkninger" til et rendyrket 13 tal, her følger et par af hans udemærkelser.

Da jeg blev gravid første gang var hans kommentar:  "Nej, det er du da vel ikke!!"

Da jeg blev gravid anden gang, trak han, meget karakteristisk for ham, med ørerne og håret, med kommentaren "Nå..."

3. gang sagde han: "Hvad så med dine eksamner?"

4. gang "Jeg fatter ikke i piger lader dem gøre det ved jer", (min svigerinde var også gravid.)

Vi var desværre så umenneskelig uheldige at miste vores 4. barn i 21. graviditets uge, og da jeg fortalte ham dette, og fortalte at vi havde valgt at vores lille søn skulle hedde Noah, og hvornår begravelsen skulle være sagde han: "Nå, skal man give det et navn? " og videre, "skal man begrave det?"

Vi venter nu vores 5. barn, men sjovt nok har vi ikke nogen stor og indtrængende trang til at skulle
fortælle ham det!!

Lagt på siden d. 19 januar 2006

Ja. så skulle den da komme... kommentaren fra mig.

Jeg var 8½ måned henne og vi tager i babysam forat købe det sidste (madras, puslepude og sådan) da vi kommer op til kassen for at betale siger eksmpidienten: "skal det pakkes ind?"

Nøj hvor blev jeg underlig! godt nok var vi kun 17 og 19 år, men vi gik da ikke i dyrt tøj, så hvordan hun kunne tro det, ved jeg ikke, måske hvis det var jul, men det var april!!!!! sådan en dum Biiip...

Lagt på siden d. 19 januar 2006

I starten af min graviditet var jeg virkelig dårlig, blev indlagt og fik væske. Hvortil min far lige fik indskudt om jeg ikke skulle overveje en abort, nu når jeg havde det så dårligt - aaarghhhh hvor blev jeg gal og nægtede at se ham et stykke tid, kunne bare ikke holde ham ud.

Da jeg fortalte nyheden om min graviditet til en veninde, var hendes kommentar: Skal man så sige tillykke

Hmm JA TAK......!!!!!

Lagt på siden d. 9 januar 2006

Jeg er i oge 24 da min kæreste kom med en ret tankeløs bemærkning: "når man ser dig skråt bagfra, ser du mere fed ud end gravid"

-mange tak

Lagt på siden d. 9 januar 2006

For nogle mdr siden mistede vi vores datter som var født for tidligt efter vi havde forsøgt at blive gravide og vi var begyndt at prøve igen. Men i første hug var den der. Da jeg glad fortalte en god veninde at jeg nu var gravid igen kom hun; Nå ja.. nu skal du jo ikke sætte næsen for højt op!

Næste dag fortalte jeg en af mine andre kammerater som straks sagde: "Nå... men så tillykke da.... hvis du da overhovedet gider beholde det! Mit svar var: ja selvfølgelig vil jeg da beholde det..

Nåårh men han troede at når jeg havde mistet min datter så var det jo nok et
tegn om at jeg nok ikke skulle have et barn! Men det var jeg jo selv om...

Jo tak skal du ha'! Mig der ellers var så glad for at være blevet gravid

Lagt på siden d. 21 december 2005

Vi har været i behandling og jeg er nu gravid i 6. uge via inseminering.. Min familie har fulgt meget med og jeg skulle derfor fortælle min søster den store nyhed i går.

Hendes første kommentar var :

Jamen er det så normalt eller ikke normalt.. ??

Hvad mener du spurgte jeg..

Ja undfangelsen, er det sket unormalt ??

Jeg tabte kæben.. For mig er der ikke noget der er normalt eller unormalt ved en undfangelse..

Lagt på siden d. 20 december 2005

Jeg havde lige fundet ud af jeg var gravid i 8 uge, da jeg fortæller det til faderen. Han siger med det samme: ta´en abort!

Det eneste jeg tænkte var "thanks daddy"!!!!

Skal lige siges at jeg aldrig havde i sinde at følge hans ønske, har idag en dejlig dreng på næsten 1 år. Han har desværre aldrig set sin far, men sådan er det bare!

Han var 26 og jeg var 17 år!

Lagt på siden d. 20 december 2005

Ja nu vil jeg da også lægge ud med nogle af de kommentar jeg fik da jeg var gravid...

Jeg fandt ud af jeg var gravid da jeg var 4+4 henne, da jeg var 6 uger henne mister jeg den ene tvilling, men kroppen havde stadig som om jeg ventede tvillinger og da jeg var 8 uger henne havde jeg allerede en stor mave...

Min venindes mor (som udemærket vidste jeg ventede tvillinger og mistede den ene) sagde til mig en dag, "gud hvor du vokser, man skulle tro du ventede tvillinger".....

Jo tak det gjorde jeg så også men mistede desværre den ene, men tak for påmindelsen.
Jeg har flere gange været ved at miste min dyrebare dreng under graviditeten...

Min mor var meget glad for at jeg var gravid men ikke i starten, da jeg ringede og fortalte at jeg havde mistet den ene, men den anden var i live, sagde hun om det ikke var det bedste at jeg så fik en abort!!!

Jo mor, det er det, især efter at jeg har været så meget igennem allerede også bare give op!!! Man ville jo gerne have lide medlidenhed istedet for dumme kommentar...

FLOT....

Lagt på siden d. 19 december 2005

Jeg var med min bedste veninde ude og handle ind til jul. Rigtigt dejligt og hyggeligt – lige indtil vi står i en legetøjsforretning, hvor jeg spørger hende om ikke vores junior skal have sådan en stor fjernstyret dinosaurer i julegave af hende…..for sjov selvfølgelig. Så svarer hun ”Ja ja vent nu og se om det bliver til noget”. Der var jeg 11 uger henne.

GLÆDELIG JUL SIGER JEG BARE.

Jeg var forberedt på dumme bemærkninger, men ikke fra min bedste veninde.

Janne – 11+ 0 i dag.

PS. Behøver jeg fortælle at hun IKKE får en julegave i år???!!!!

Lagt på siden d. 23 november 2005

Jeg er i 8 uge (i skrivende stund d. 21. november 2005)  og lider frygteligt af kvalme og træthed. Jeg har derfor valgt at fortælle det på mit arbejde. De blev selvfølgelig alle meget glade og sagde tillykke også fordi de ved jeg mistede én i juli. En kollega kommer dog med nogle rigtig uheldige kommentarer:

-Jeg havde en forfærdelig graviditet og havde kvalme hele graviditeten, så glæd dig ikke for tidligt

-tror du det er smart at blive gravid så hurtigt efter du aborterede?

Hmm helt vildt fedt sagt, når man bare ønsker sig et tillykke.

Lagt på siden d. 19 november 2005

Jeg ringede til lægen, for at få en tid til undersøgelse (jeg er gravid for første gang). Fik fat i sekretæren (som også er lægens kone). Jeg fik en tid ugen efter. Men jeg ville lige høre, om jeg kunne komme til at tale med lægen over telefonen, en af de kommende dage. Jeg fortalte sekretæren at jeg pletbløder lidt og godt kunne tænke at snakke med lægen om det, da jeg er lidt utryg ved pletblødningen.

Til det svarar den ”kvikke” kone: ”Jamen, hvis du pletbløder fordi, at du er ved at abortere, så kan han jo alligevel ikke gøre noget”.

Jeg tabte fuldstændig underkæben på jorden! Sådan en tankeløs kommentar!

Lagt på siden d. 12 november 2005

Hej!!

Jeg vil også lige bidrage til rækken af uheldige bemærkninger til gravide - fra svigerforældrene!!!!

Første gang : Jeg er kun 1½ måned henne og vildt lykkelige. Min svigermor siger: "Åh Nej - er I nu HELT sikre?" Og så gik hun og talte ikke til mig resten af dagen!!!!!

Anden gang: Jeg er ca. 1½ måned henne igen og vildt lykkelig! Denne gang er jeg forberedt på det værste. Hun gør hvad hun kan og siger tillykke - og "Men SÅ skal I heller ikke have flere.....!"

Nu er jeg gravid IGEN og jeg var 3 måneder henne før vi fortalte det (til nogen!). Lysten til at fortælle det til svigermor var ikke stor - men samtidig er både jeg og min mand ret ligeglad med hendes kommentar. Hun er glad for vores børn når først de kommer ud!!!! Denne gang var kommentaren :"Er det nu klogt? Bliver det ikke for meget for jer??"

Desværre tror jeg det hele bunder i jalousi. Hun har kun min mand (altså et barn) og han var MEGET svær at få - både undfangelse, graviditet, fødsel og amning!!!!

Helle

Lagt på siden d. 13 oktober 2005

hej, har lige siddet og læst alle de forskellige dumme og latterlige kommentarer I alle har fået igennem jeres graviditeter, så nu blev jeg også bare nødt til at skrive ind.

Er MEGET lykkelig gravid og 5½ måned henne nu med vores første barn (tiden flyver!) og ved at være godt træt af min svigermors latterlige kommentarer/bemærkninger!!

Da vi gladeligt fortalte hende (som den første i min kærestes familie) at vi ventede barn var omkring 2½ måned henne, kom kommentaren: "nå ja men du er jo ikke så langt henne endnu og der kan jo ske så meget!!

Jeg blev simpelthen stiktosset og skældte min stakkels kæreste ud da vi kom hjem til os selv... Har så jævnligt hørt den der kommentar, at vi jo ikke skal glæde os for meget, "for der kan jo ske så meget" :-((

Da vi så her den anden dag snakkede om, at vi ville ud og se på/ begynde at købe lidt tøj ind til baby, kom kommentaren IGEN!!!, "Nåårrh ja men vent nu lidt til du hvertfald er 7-8 måneder henne og se der kan jo ske så meget" !!!

Bliver simpelthen bare SÅ rasende når hun siger sådan, virker som om hun gerne vil have der skal ske noget med baby :-((( plus har det lidt sådan, at man ved jo ikke hvordan jeg har det om 2-3 måneder, så vil jo gerne ud og købe lidt tøj mens jeg stadig har det godt (banker under bordet)og kan komme rundt uden alt for meget besvær :-)), så vi køber noget tøj når vi finder noget som vi kan lide, og skider rent ud sagt på hvad hun siger...hehe lige som vi plejer ;-))

Lagt på siden d. 26 september 2005

Jeg har et bidrag til dumme bemærkninger til gravide.

Min kæreste sagde at hun godt nok følte sig meget trættere nu end da hun ventede sin første, hvortil jeg svarede ”men der er jo også løbet nogle fler år på dig (6 år).

Ikke så smart sagt.

Lagt på siden d. 19 september 2005

Jeg har også en lille historie fra H&Ms graviditets afdeling:

Jeg havde endelig erkendt at mine bukser ikke længere ville lukke sig om min mave så jeg drog til H&M og fandt nogle bukser og et par bluser. Da jeg står og skal betale (hos denne unge ekspeditrice som er så tynd at hendes mave nærmest vender indad) siger hun:

"Ja det må også være svært at finde noget tøj, når man er sådan...du ved gravid".

Jeg svarede at Jo tjah jeg havde jo fundet noget. Så spurgte hun hvor langt jeg var, og da jeg svarede at jeg var ca halvvejs udbrød hun "Hold da op så bliver du stor hva'? "

Jeg tror godt hun kunne se på mit ansigt at den kommentar ikke faldt i helt god jord. Jeg tror bare jeg så meget undrende ud for hva' faen mente hun med det. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle grine eller hvad så hun begyndte at hive i land med "Men det er jo også så forskelligt og jeg ved jo ikke noget om det".

Det skal siges at jeg vist er rimelig gennemsnits størrelse og bare er superglad for at være gravid, så jeg har grinet meget af det, og jeg tror at den uheldige ekspeditrice også ved at hun måske ikke small-talke på den måde en anden gang.

Lagt på siden d. 9 september 2005

Jeg er gravid med mit 3 barn, indtil uge 21 kunne man ikke se på mig om jeg var gravid, men så tog tingene fart.

I uge ca 30 begyndte en GOD VEN så at stikke til mig om jeg ikke snart eksploderede med den store mave jeg rendte rundt med - jeg havde det rigtig godt med at være gravid indtil han begyndte at stikke til mig næsten dagligt, jeg blev ked af det og følte/føler at jeg er særdeles fed (ikke gravid)

efter et stykke tid med hans stikpiller, sagde jeg til ham at jeg glædede mig til at komme af med en mave, det kunne han ikke forstå, herefter sagde jeg til ham at så var jeg da fri for at høre på hans kommentare!!!!!!!!! Han undskyldte og svarede at det da ikke var sådan ment og ar han syntes jeg var smuk………….

tak skæbne ligesom for sent, HVOR ER FOLK I DEN GRAD UBETÆNKSOMME.

Lagt på siden d. 6 september 2005

Dette er  en beretning om hvordan folk reagerer pr antal gange man fortæller man er gravid

Første gang: " Jeg er gravid.."
" Jamen tillykke, det var da dejligt.."

Anden gang: " Jeg er gravid.."
" Nå!! Var det så planlagt? "

Tredie gang: " Jeg er gravid.."
" Hvad? Ej..Var det planlagt? "

Nu venter vi så nr 4, og som i jo nok selv kan se, regner vi denne gang slet ikke med at få andet end " Blikket" .. *ss*

" Jeg er gravid.."
" Åben mund og polypper"

Lagt på siden d. 29 august 2005

En ældre dame kiggede ned i barnevognen, hvor vores 14 dage gamle lillebror lå og sov, derefter kiggede hun nærmest forarget på mig og sagde: "Jamen, du  har da en dreng i forvejen! Skulle det ikke have været en pige istedet
for?!" Jeg blev både gal og ked af det, hvad er det for noget lort at lukke ud...

Nu venter jeg vores 3. barn, er i uge 18, og I drømmer ikke om hvor mange gange jeg hører "Så må vi da håbe det er en pige denne gang"... eller "Hvad ønsker du dig så nu?" - ET BARN!!

Det gør mig rigtig ked af det at få sådan nogle dumme kommentarer, jeg har to fantastiske drenge på hhv 3 og 1½ år, jeg bliver da ikke skuffet hvis jeg får en dreng til!! Men det tror folk åbenbart...

Lagt på siden d. 5 august 2005

Efter at have læst de ikke så heldige kommentarer, kan jeg tilføje nogen stykker jeg er stødt på i min graviditet.

Jeg venter tvillinger og er hurtigt blevet stor. En dag hvor jeg er 6 mdr. henne møder jeg en gammel veninde som siger, ”nej hvor er du blevet stor, hvor lang tid har du igen” jeg svarer ca. 3 mdr., hvortil hendes kommentar er ”skal du så bare gå rundt med den mave indtil da (ja, jeg kan jo ikke ligefrem tage den af om natten) – jeg skal i hvert fald ikke have tvillinger” Nu er det bare sådan at man ikke helt selv bestemmer naturens gang

En anden dag mødte jeg sammen med min mor en dame hun kender, som fik en dreng for ca. 1 år siden. Hun sagde tillykke til mig med at jeg venter tvillinger, og siger så ”sparker de så helt vildt i forhold til én”

Da det er min første graviditet havde jeg lidt svært ved at svare hende, for jeg ved jo ikke hvor meget én sparker.

Men den værste oplevelse var, at jeg fik foretaget fostervandsprøve, da begge fostre havde store nakkefolde. Jeg skulle vente lidt over en uge, før jeg kunne ringe på laboratoriet og få svar på prøven. Jeg talte med en overlæge, som gav mig det lykkelige budskab, at der ikke var nogen kromosomfejl.

Jeg var lykkelig, lige indtil næste aften, hvor samme læge ringer og fortæller nøjagtigt det samme. Jeg siger til ham at vi har talt sammen dagen før, og han svarer ”nå, var det samme svar jeg gav i går, så må jeg have glemt at notere det i din journal” Man bliver lidt bange for hvor godt styr de har på tingene og om man kan stole på det resultat man har fået.

Da jeg så endelig havde fået positivt svar på fostervandsprøven var jeg jo lykkelig, men en veninde sagde så til mig. ”Jeg har hørt om en vis foster også havde en stor nakkefold, det viste sig bare at være hareskår og det kan de jo lave så pænt i dag”. Ikke lige en kommentar man skal give en gravid og bekymret veninde.

Lagt på siden d. 5 august 2005

Er i uge 24 med en fin stor mave og fik lige den dejligste bemærkning fra min svoger: " Man kan da stadig være i tvivl om du er gravid eller bare er fed "

En virkelig skøn kommentar - TAK svoger

Lagt på siden d. 5 august 2005

Vi er et lesbisk par, som venter barn nr. 4. Denne gang ligger babyen i min mave.

Min kone fik forleden følgende bemærkning:

- Nåda, nu begynder man rigtig at kunne se maven !

- Ja, det kan man godt…, svarede min kone, men det er altså Karen, og ikke mig, der er gravid!

Lagt på siden d. 5 august 2005

Da jeg ventede mit andet barn i 2002 havde jeg lige været igennem to spontan aborter. Jeg havde betroet en af mine kollegaer at jeg var gravid.

Senere samme dag kom hun og fortalte at der var udbrudt lussingesyge på skolen.

Jeg gik selvfølgelig til skolelederen, da jeg ikke ville løbe nogen risiko - jeg var kun i 7. uge, og havde derfor ikke fortalt om graviditeten endnu - men var nu nødt til at fortælle det.

Jamen er du nu også sikker på at det er en god ide at være gravid igen. (han kendte godt til den ene abort da den først var i uge 15) Men jeg fik lov at tage hjem, og fik undersøgt at jeg havde haft lussinge syge

Lagt på siden d. 5 august 2005

Gravid i 10. uge med mit første barn. Jeg tog ikke på i vægt og man kunne intet se. Ingen gener eller andre tegn på graviditeten udover den test lægen foretog.

Min kollegas kommentar : "Det er nok fordi den er død. Den kan godt lige pludselig dø og det kan godt være derfor du ikke har kvalme og ømme bryster osv."

Iih tak. Jeg blev da ikke spor ked af det ved tanken om at vores lille verdensborger var død inde i mig.

Heldigvis er jeg nu i 16. uge og baby har det superfint. Jeg har endda taget 2 kilo på og nu kan jeg i hvert fald selv se at maven ikke er helt flad længere :o)

Lagt på siden d. 5 august 2005

Du vi ventede nr. 1 var mine svigerforældre de sidste der fik noget at vide...var vist 3 måneder henne. Da de fik nyheden gloede de bare på os og sagde : NÅ.

Nu venter vi os anden gang ( den store er 2½ år) og da vi skulle fortælle det denne gang var de også de sidste der fik det at vide. Denne gang fik svigermor sat flere ord på : Jeg havde ikke troet at I ville være så uansvarlige !!!!!!

Ja ja, uansvarlige...Er sammen på 8. år, har et godt ægteskab og en fornuftig økonomi....

meget uansvarligt!!!!

Lagt på siden d. 5 august 2005

Hej.

Da jeg var i 8. uge, var jeg til et bryllup og samtalen faldt tilfældigvis på emnet om amning offentlige steder, og om hvorvidt det var ok, at nogle caféer gerne ville have, at folk undlod at gøre det på deres café. Jeg mente at det var i orden og at folk jo så må finde en anden café.

Dertil svarede kvinden der sad overfor mig, og som var dybt uening, at med DEN holdning håbede hun da at det varede LANG tid før jeg skulle have børn...

Hvortil jeg kunne svare: "tjahh til jul..."

Hun fik dog stammet et lille "øh nå" og skiftede derefter emne...

Utroligt at nogen folk mener at deres mening er den eneste rigtige.. ;-)

Lagt på siden d. 25 juli 2005

En dag vi lå i sengen sagde min ellers velovervejende og støttende mand til mig:

Hvis du nu aborterede, gad vide om dine bryster så ville blive ved med at være så store.

Lagt på siden d. 17 juli 2005

Halløjsa

Ja – vi har jo et hold venner – eller rettere det er min mands gode ven og hans kæreste. Hun har altid virket ret misundelig på os, mig eller hvem/hvad det nu er.

De vi fortalte at jeg var gravid, det var til en 30-års fødselsdag, virkede hun nu sådan helt okay med det. Havde svært ved at tro det, MEN efter 14 dage kom hendes reaktion – til min mand, for hun tør ikke sige sådanne ting til mig (da hun så får svar på tiltale)

Hun sagde ”hvordan kan I finde på at få børn før os – det kan jeg simpelthen ikke forstå” – nåååå nej vi har jo også kun været sammen i 4 år, har hus, bil og hunde sammen – suprise. Hun og kæresten var begge studerende boede i en lille lejlighed og havde ikke ret mange penge.

Gad vist om vi skulle have spurgt om lov først???

Dette er bare én af hendes ”skønne” kommentarer, de vil ingen ende tage – og det er hele vennekredsen der får en stikpille, når noget ikke passer ind i hendes program. Kors hvor sølle

Lagt på siden d. 17 juli 2005

Jeg venter mit første barn, er nu i uge 18 plus 5. Både min kæreste og jeg er vildt glade, og det var vi naturligvis også, da vi fandt ud af, at vi skulle være forældre for første gang, det var da jeg var i uge 6. Min kæreste ville gerne fortælle det til alle, så selvom jeg syntes, at det var lidt for tidligt, så besluttede vi at fortælle det allerede i uge 7.

Min kærestes søster (som selv er mor til tre) reagerede ved at smågrine lidt og sige: "ja det er lidt underligt, man er så glad, når man lige finder ud af det, og så kan det bare så hurtigt gå helt galt" (!) Herefter skiftede hun emne. Ikke noget med tillykke eller noget. Vi har været glade på hendes vegne alle de tre gange, hun har været gravid. Hvad f..... er det for en reaktion?

Min svigermor reagerede ved at sige: "nå...ja, nu må I jo ikke blive alt for skuffede, hvis det ikke bliver til noget alligevel!".

Dejlig familie ikke?

Heldigvis blev mine forældre rigtig glade, og de glæder sig til deres første barnebarn.

Lagt på siden 17 juli 2005

Da jeg skulle fortælle min far at jeg var gravid var hans reaktion på det bare at jeg skulle være glad for at jeg var blevet 18 for ellers havde han tvunget mig til en abort..!!

Gravid i 17. uge - havde taget knap 4 kilo på. Stod og talte med en kollega, da vores chef kom hen og gloede på mig og bemærkede, at jeg da godt nok allerede var vokset. Svarede at det skulle jeg da også gerne.. Hvortil han sagde : ”ja, men da ikke alt for hurtigt” – og nærmest var ved at dø af grin af sin egen ”vittighed”.

Behøver jeg at sige, at min kollega og jeg stod måbende tilbage...

Lagt på siden 28. juni 2005

6 måneder henne og får kommentaren fra en bekendt: "Ja jeg turde jo ikke spørge, om du er gravid eller om du bare er blevet federe"

Tusind tak

Lagt på siden 28. juni 2005

Jeg var netop konstateret gravid efter at have forsøgt i 8 år og mange gange IVF – mit HcG var på dagen efter testen 1300 og det fortalte jeg.

”venindens” kommentar ; ”nå okay, har de sagt til dig om det kan betyde to eller om det betyder at der er mongolisme?” !!!!!

Hun mente ikke selv hun havde gjort noget forkert for ”jeg ville selv have alle facts at vide hvis det var mig” – jo tak, men jeg ville godt selv have styret timingen!

Lagt på siden 28. juni 2005

Til jul fortalte jeg hele familien at jeg var gravid. Jeg havde specielt glædet mig til at fortælle min farmor det, da hun har betydet meget for mig i mit liv, hun er dog blevet lidt sær med årene, men alligevel..

Jeg ventede på det rette tidspunkt til at fortælle det og da hun begyndte at fortælle om et andet familiemedlem der skulle føde ved kejsersnit pga lille bækken, tænkte jeg at det var en god lejlighed til at sige det.

Hendes reaktion kom helt bag på mig; "Nå, jamen sådan en kraftig pige som dig kan da sagtens føde normalt!"

Dét var reaktionen, intet smil, intet tillykke, ret skuffende.

Da hun efterfølgende begyndte at snakke om brooke i glamour der i øvrigt var gravid igen blev jeg overbevist om at min graviditet ravede hende en papand og at jeg ligeså godt kunne have fortalt at vi fik frikadeller igår...

Jeg sad og snakkede med en veninde om min graviditet (6.uge) og dens ubehagelige følger såsom kvalme, ømme bryster, osv, da en medstuderende (der selv ikke har været gravid før!) kom med denne bemærkning:

"Ja, jeg har engang set i et TV program at det bare er indbildning når kvinder der er lige i starten af graviditeten siger at de har kvamle osv."

Ja, hun må jo vide det....

- allerførst vil jeg understrege, at min svigermor er sød og oprigtig interesseret og bekymret på vores vegne (lidt for meget nogle gange!!) men hun tænker sig ikke så meget om ind imellem.  Det er 2. gang, jeg er gravid, 1. gang endte i MA i uge 10. Vi har haft meget svært ved det, så derfor er jeg naturligvis meget mere nervøs og bekymret for, om alt nu er i orden denne gang, bla også fordi jeg har haft meget ondt meget af tiden - hvilket hun ved.  Jeg har faktisk haft nogle hårde måneder psykisk her i starten, hvor jeg nu er i uge 14.

For noget tid siden spurgte hun så, om jeg havde kvalme og problemer med mad, hvilket jeg jo glad benægtede - jeg har fysisk, bortset fra smerterne, haft det fint og kvalmen var mild og hurtigt væk igen. Så grinede hun lidt og udbrød 'Ork, du ved slet ikke, hvor slemt, man kan ha' det!' ... vel at mærke efter mange lange dage og nætter, hvor jeg var sikker på, fosteret var gået til og røg til scanning for tjek!! '

Normalt er jeg hårdfør, men dén der gik rent ind og jeg blev bare så ked af det. Og så belv jeg sku vred. Som om man ikke tæller, med mindre man brækker sig i ni mdr, hvilket hun nemlig gjorde med begge sønnerne. Meget tankeløst, synes jeg! Vil 100 gange hellere have kvalme i ni mdr, så er man da sikker på, der er gang i noget, end at gå med smerter og frygte for, at noget er helt galt!

Hørt fra bekendte:

Eftersom vi ikke er gift endnu men skal det på et tidspunkt når den lille er kommet ud fik vi kommentaren om det var en horeunge vi ventede os

- ja vi har jo også kun kendt hinanden i 7 år... ikke lige den fede kommentar.

Da vi ringede til mine forældre for at fortælle at de skulle være mormor og morfar for 3 gang spurgte min mor om vi ikke havde hørt om prævention ?

tak søde mor!!

Da vi fortalte min svigerfar at han skulle være farfar for 2 gang var kommentaten at det kunne han ikke tage stilling til !!

og så spørger jeg tage stilling til hvad ??

Min svigermor (de er skilt) fortalte os at vi var nogen idioter at vi skulle have endnu et barm

Da jeg blev gravid med mit tredje barn og med glæde ville dele det med familien og vennerne, spurgte de bare om ikke jeg havde nok i de 2 store og hvad jeg i alverden skulle med 3 børn, det tog noget af min første glæde over at være blevet gravid med endnu et ønskebarn.

Trods de negative kommentarer fik jeg hurtig glæden tilbage igen og fik d. 31-12-2003 en smuk datter som samtlige ”velmenende” personer jo syntes er dejlig i dag hvor hun er her.

Da jeg lige havde taget min graviditets test var jeg over lykkelig! Indtil svigermor og svigerfar sku hører det.. Godt nok er vi unge (18 år), men det betyder ikk, at vi ikk ka få børn..! Eller jo for hans forældre gør det! Deres første kommentar var nemlig:

"Hvornår ska du så ha en abort? For det ka i da ikk klare!"

Men så vidt jeg ved, så er der ingen aldersgrænsning for, hvornår man vælger at få børn. Bare man selv er klar til det....

Så tak for jeres støtte.. I er de "bedste" svigerforældre.....

Hørt fra tidligere arbejdskollega, da jeg ventede mit første barn

Jeg fik omkring 34. uge i graviditeten konstateret fostervandsforgiftning og havde det sq egentlig slemt nok i forvejen, men min daværende arbejdskollega havde være så ”flink” igennem hele min graviditet at fortælle mig om da HUN fik fostervands forgiftning i uge 28 af hendes graviditet, og fødte et barn der døde dagen efter…Da jeg fik det konstateret drev hun så det hele LIDT for vidt, da hun begyndte at vise mig billeder af hendes døde barn….. ”bare for at forberede mig på det værste”….

Tak for det…

Jeg har et par stykker under den kategori.

Den ene kom fra min svigermor, som det aller første efter vi har fortalt at vi venter barn, spørger i fuld alvor om det er planlagt !!!

Vi er begge 27 år, har fast job og eget hus og bil, og så spørger hun om sådan noget....

Den anden kommer fra min svoger under en samtale hvor min svigerinde og hendes bedstemor snakker om de synes at min mave er stor eller lille (i
den beste mening), hvor til min stupide svoger kommenterer, Ja, hendes røv er i hverte fald blevet stor !

Hvad siger man til det ??? jeg havde mest lyst til at bede ham ønske sig en hjerne....

Første besked fra lægen

Kort tid efter jeg fandt ud af jeg var blevet gravid havde jeg mensesagtige smerter i underlivet en hel weekend og ringede til lægen om mandagen. Det var en ferievikar jeg fik fat i:

"ja du skal jo altså være klar over at størstedelen af alle tidlige graviditeter ender i en abort, så man skal ikke glæde sig for tidligt. Og der er ikke noget du kan gøre for at ændre det bare se tiden an. Men tillykke med graviditeten ellers."

-Der sad jeg så, bundulykkelig, og først om aftenen da jeg begyndte at "tisse glasskår" gik det op for mig det kunne være blærebetændelse.

Næste dag var jeg hos min egen læge og ganske rigtigt, det var bare det. Jeg er nu i 10. uge og har ingen problemer haft siden.

I 8. uge var jeg på kommunen for at snakke om min 5-årig søn´s børnehaveplads. Jeg fortalte at jeg var gravid(enlig mor), hvor efter jeg får smidt i hovedet om det ikke var bedst at tage en abort...

"Ja det er jo hårdt at være mor og jeg har bare set det gå galt så tit...."

Ja oki hallo! Det ved jeg, er ligsom mor og det er gået fint og vi glæder os faktisk til at blive en mere!!!

Da jeg, ca. 14 uger henne, fortalte min kammerat, som jeg havde kendt siden folkeskolen, at jeg ventede mit første barn, var hans kommentar: "Nu skal du ikke glæde dig for tidligt!" Efterfølgende fortalte han om sin søster, som 3 måneder tidligere mistede sit barn under fødslen!!

Det sætter hjernen i omdrejninger! Vi har siden haft en snak om, at man ikke skal forvente at der er noget galt, men tage tingene som de kommer.

jeg har en veninde som rent ud sagt smadrede de første uger af min graviditet (som ikke var planlagt men meget velkommen)..om hun var jaloux eller bare ubetænksom og dum vides ikke men her er hvad hun fyrede af:

Jeg sagde: er lidt ked af at jeg ikke har fået en uddannelse endnu. hun svarede: Ja egentlig har du overhoved ikke noget at tilbyde det barn...(sødt,sødt)

En anden dag sagde jeg: Hm er lidt bange for at få en spontan abort især når jeg sidder på wc..og presser (havde meget hård mave)..hun svarede: Ja du må for guds skyld ikke presse med underlivet...(øøøøøhhh???...fik så ondt i maven at jeg tudede fordi jeg ikke turde presse)

Jeg sagde: MMmmm min mor har karbad så jeg skal bare rigtig hjem til hende og stresse af og prøve at tænke på noget andet (en spontan abort)..... hun svarer: Nej nej nej du må da ikke tage karbad..forsteret kan blive skyllet ud i vandet..det er virkelig farligt.... (selvom jeg synes det lød  helt ud i skoven, kunne jeg overhovedet ikke nyde mit bad og fik ikke stresset af -tværtimod) (GGGGGrrrrrrr....)

tror egentlig bare hun fandt på de ting for at lyde som en der havde forstand på det..man skal sgu ikke sige noget med mindre man er sikker..

dette sagde en veninde til mig da jeg var i uge 24

" jeg læste på nettet om en pige hvis graviditet gik fint, men så havde hun ikke mærket liv i et par dage og ville ha det undersøgt. det viste sig at hendes barn var dødt."

fed bemærkning når man har snakket med hende om hvor nervøs man er for at der kan gå noget galt. det forstår hun jo nok når hun engang selv bliver gravid........

Hørt fra svigerinde på mandens side

Efter 5½ måned med kvalme, mange opkastninger, plukkeveer og vand i hele kroppen:

Nu skal du jo passe på at du ikke bliver sådan en sortseer. Jeg har jo fx aldrig haft kvalme, så det skulle da være mærkeligt hvis DU lige skulle have det så slemt!!

Tak for den dybfølte bemærkning

jeg havde en dag været ned på det værtshus,hvor min kæreste ind i mellem arbejder. Og han havde så fortalt vidt og bredt at vi nu skulle være forældre igen. Vi har været sammen i 8½ år nu. Men så kommer den her skingrende åndsvage kælling(ja undskyld mit udtryk) og siger : IIhhh nej tillykke, og hvor er det da bare dejligt. Men helt ærligt jeg forstår ikke hvorfor i har valgt at beholde det i stedet for en abort, sidstnævnte havde jo været meget klogere, men hey det er jo jeres valg.

Jeg fandt dog aldrig ud af præcist hvad det var hun mente med at en abort ville have været bedre.Jeg blev bare så rasende at jeg gik. Har nemlig en gang været igennem en abort for bare 3 år siden og det er noget jeg ALDRIG gør igen. Og vi er bare så lykkelige over at skulle have dette barn, da jeg har pco, hvilket i forvejen gør det svært at få børn, og jeg var på p-piller da det skete. Så for os er det et mirakel barn det her. Jeg blev bare så ked af hendes latterlige bemærkning.

HØRT FRA EN KOLLEGA

Mødte en kollgea på gangen da jeg var i uge 18.

Kollega - "Nå, nu kan man da virkelig se at den vokser"

Gravid - " Ja- det er virkelig begyndt at ske noget, men jeg har jo også tager 8 kg på!"

Kollega - " Ja - bare vent, du kommer i hverfaldt over de 18 kg" og kigger ned på maven.

HØRT FRA CHEFEN -

Jeg var nyansat - vidste ikke jeg var gravid før jeg havde været der 1 mdr. Holdte hemligheden for mig selv, bla af frygt for at blive fyret.

Da jeg siger det lige efter min prøvetid (3 mdr) er udløbet, siger lederen "Gud nej, hvad siger prøvetiden - kan vi nå det endnu?!"

Ik så fedt når man gerne vil beholde både barn og arb :o/

HØRT FRA EN VENINDE  ( EFTER KEJSERSNIT FØRSTE GANG )

1. du er en kylling du kunne jo ingen gang klare en normal fødsels du fik den nemme løsning.

nr.2 kom bemærkning da man fortalte vedkommende at man ind til videre have en baby der voksede hurtigt i maven 2 gang

2. Nåå ja, du kan jo bare hived den ud samme vej som du gjorde første gang.

god ven??

HØRT FRA EN KOLLEGA

Da en kollega hørte, jeg endelig var blevet gravid: "ok.....ja der kan jo  stadig gå noget galt. Jeg aborterede jo i 14. uge...."

HØRT FRA EN VENINDE TIL EN HØJGRAVID VENINDE

- nej.... det der med børn, det er ikke lige noget for mig...løst maveskind og strækmærker...føj!

HØRT FRA EN PERSON

"Risikoen for abort er meget større for kvinder, der har pco."

HØRT FRA EN KOLLEGA

Det var endelig lykkeds at blive gravid, efter ca. 22 måneder. Jeg havde fået Pergotime i 3 måneder for at få gang i ægløsningen!!! Da jeg fortæller det til min kollega, er hendes reaktion:

Tillykke med det. Men nu kan man jo ikke vide om det bliver til noget eller det bliver et normalt barn. Det sker jo tit når man har fået hjælp!!!! Så lad være med at glæde dig for tidligt!!!

Læs også

• Sådan omgås du en gravid
• Hvordan fortalte du/I nyheden om graviditeten?
• Uheldige bemærkninger til dig der har mistet
• Positive bemærkninger til dig der har mistet
• Positive bemærkninger til tvillinge-forældre

• Uheldige bemærkninger til tvillinge-forældre
• Positive bemærkninger til tvillinge-gravide
• Uheldige bemærkninger til tvillinge-gravide
• Bemærkninger - heldige og søde - til gravide
• Vokser maven som den skal?