(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Din terminsdato - Vigtigste dato i graviditeten

Det er vigtigt at udregne en terminsdato, da man skal have et praj om, hvornår barnet ca. kommer til verden. Terminsdatoen er dog kun vejledende

Det er helt normalt at gå et par uger over tid eller føde et par uger før. Så du skal ikke lægge for meget i datoen, selvom det for mange er en meget magisk dag. Det eneste man kan være sikker på er, at det sandsynligvis er heromkring dit barn kommer til verden.

I løbet af graviditeten vil du møde to beregningsmetoder. Den første vil være den, lægen kommer frem til ved den første undersøgelse. Den er beregnet ud fra din sidste menstruations første dag. Indtil du kommer til en scanning som nærmere kan fastsætte datoen, er dette den gældende terminsdato.
 
 
 
 
 
 
 
Nogle steder kommer man rutinemæssigt til en terminsscanning omkring 8. uge, men det mest normale er, at den første scanning er nakkefoldsscanningen, Ligegyldigt hvilken scanning det er, måles barnet fra isse til numse og ud fra fosterets længde kan man på dette tidlige tidspunkt i graviditeten meget nøjagtigt fastsætte fosterets alder – og dermed terminsdatoen.
 
Fra nu af er det denne dato, din termin beregnes ud fra. For at gøre det nemt for sig selv, er det bedst hvis du nu også begynder at regne med denne dato – også selvom det måske betyder, at din termin er rykket en uges tid tilbage.

På nogle få fødesteder beregnes terminen ud fra den termin, man når frem til ved misdannelsesscannigen, men det mest normale er, at det er nakkefoldsscannings-terminen der anvendes, da den er mest akkurat. Efter 12. uge begynder fostre nemlig at vokse individuelt.

Nogle graviTerminsdatoen - den vigtigste dato for gravidede kender deres nøjagtige befrugtningsdato. Det kan være kvinder, som er 100% sikre på, hvornår de havde ægløsning og ved, at befrugtningen sker i det efterfølgende døgn. Dette er lægerne dog ligeglade med – det vil stadig være din sidste menstruation, og senere hen en scanning, terminen beregnes udfra.
 
Hvis du har været i barnløshedsbehandling kender man oftest datoen for behandlingen, fx ægoplægning. Det vil så være denne dato din læge regner fra, men du vil stadig få en ny termin til scanningen som så gælder herefter.

En graviditet varer 280 dage – eller 40. uger, regnet fra sidste menstruations første dag. Man er dog ikke gravid de første to uger, så hvis man selv vil beregne terminen udfra ægløsningstidspunktet, skal man tælle 268 dage frem eller 38 uger frem i kalenderen.

Hvis man ikke kender ægløsningstidspunktet, og i øvrigt bare gerne vil kende den dato, som lægen med garanti vælger som din terminsdato så skal man tælle 280 dage frem fra sidste menstruations første dag – eller 40 uger frem. Glem de 9 måneder – det giver ingen nøjagtig dato.

Du kan også bare bruge Min-Mave.dk’s terminsberegner

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

22-05-2011

Jeg stoppede mine p-piller d. 6. marts og havde derefter en cyklus på 38 dage.

I går tog jeg så en test som var positiv :-). Jeg har jo så kun én cyklus at regne ud fra, når jeg taster ind i terminsberegneren - som siger termin d. 28.01.12, da min sidste menstruations første dag var 14. april.

Kan jeg så godt forvente at terminen muligvis er lidt før d. 28.01.11, hvis denne cyklus måske ikke har været lige så lang som den første?

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    anikaL

    12:59

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45