Leverbetinget graviditetskløe

Jeg Var sat til at skulle føde den 29 okt. 09.
Men i uge 36 begyndte jeg at klø. det startede på anklerne en torsdag aften også hen over weekenden bredte det sig til resten af kroppen. Værst om aften og natten. Søndag aften googlede jeg det og kunne læse mig frem til at jeg højest sandsynlig havde leverbetinget graviditetskløe, da mit urin også var blevet mørke brun. Jeg tog til læge og om tirsadgen sendt videre på sygehuset for at få tage blodprøve. Fik afvide jeg kunne ringe fredag om svar på blodprøverne. men da det kløede som en i pokker ringede jeg onsdag for at høre om de bare vidst lidt. Det var heldigt jeg gjorde det da jeg med det samme komme i behandling med Ursofalk som jeg skulle tage 3 gange dagligt og fik sammentidig afvide at de ville sætte fødslen igang ugen efter når jeg gik ind i uge 38.
Følte ikke rigtig at pillerne hjalp mod kløen, hørte siden hen der ville gå 1 til 2 uger inden de ville hjælpe.
Jeg fik en velskabt dreng som de havde skønnet til 3400 gram, men han vejede 3928 og var 52 cm.
Mvh Anita

Jeg er sat til at føde 15. november, men opdagede for en lille uges tid siden at mine fødder begyndte at klø og i de følgeden dage begyndte resten af kroppen at klø. total træls og selvfølgelig om aften/natten. Jeg var oppe ved lægen og fik taget blodprøve og den viste forhøjdede alat og basisk fosfatase jeg havde over dobbelt så høje som max intervallerne.
Jeg blev sendt ud på hospitalet og fordi jeg var så langt (39 +4) så bliver jeg sat igang i morgen og jeg får ikke nogen ursofalk.
Jeg er glad for at jeg lige googlede kløe og graviditet, for ellers tror jeg ikke jeg havde kontaktet lægen.
Anyways håber alt går vel i morgen og at det ikke trækker i langdrag.
Mvh. Sanne

Jeg havde termin den 4. dec 2009. D. 21. nov begyndte det at klø i håndflader og på fodsåler.. Mest om natten. Ganske ulideligt.. Jeg slog det op i mine graviditetsbøger, og kunne læse mig frem til at det måtte handle om leverbetinget graviditetskløe. Jeg kontaktede fødeafdelingen, som gerne ville se mig til en CTG, samt blodprøver. Strimlen var fin, og blodprøverne viste forhøjet levertal, Alat. Jeg fin Ursofalk med hjem og vi aftalte at jeg skulle have taget nye blodprøver dagen efter.. Disse viste også forhøjet levertal. Da jeg var tæt på uge 39, ville lægen gerne sætte fødslen igang dagen efter. Vi aftalte at jeg skulle møde på afdelingen dagen efter kl 10.
Jeg mødte som aftalt, fik kørt endnu en strimmel, fik stikpille og fik taget blodprøver. Nu var mit blodtryk pludselig steget til 140/110.. Jeg var ganske upåvirket, og har under hele graviditetet haft meget lavt blodtryk.. Jordemoderen var pga det høje BT ikke t ryk ved at sende mig hjem. Vi aftalte derfor at jeg skulle blive til om aftenen..
Ved 18 tiden, havde jeg åbnet mig ca 3 cm, og lægen vurderede at vi skulle prikke hul på fosterhinden, og derved sætte fødslen igang. Endnu en CTG, samt svar på blodprøver som viste yderligere forhøjet levertal, får ved 20 tiden lægen til at råde til akut kejsersnit, da det er uvist om barnet er påvirket.
Hmm jeg havde glædet mig til at føde, men vælger at følge lægens råd.
Mille kom til verden kl 20.48, 3560 gr og 52 cm. Sund og rask, slet ikke påvirket af levertal.
Venlig hilsen
Mette

Jeg er en kvinde på 23 år fra Færøene der er gravid for anden gang.

Jeg er også en af dem 1-3 % der har prøvet at haft leverbetinget gravitet, dette skete når jeg gikk med mitt første barn.

Da jeg var kommet 22 uger, begynte det med at klø.
Jeg har nålefobi, så jeg var bange for at gå til jordmoderen, at sige at jeg havde kløe,
fordi jeg viste, at så var jeg nødt til at tage en blodprøve.
Så jeg fortalte henne det ikke før i uge 26, da var kløen blevet rigtig slem.
Hun gav mig en blodprøvesedel og jeg gikk i uge 27 og tog den.
Mens jeg ventede på at få et svar på blodprøverne blev jeg så dårligt tilpass at jeg blev akutinlagt. De kunne da fortelle mig at de havde fået mitt blodprøverreslutat og det så skrekkligt ud Alat lå oppe på 893. På Færøene er der ingen specialist indenfor Leverbetinget gravitet. Så 2 dage efter jeg blev innlagt blev jeg sendt ned til Danmark med flyver (AKUT) fordi tallene blev ved med at stige.

Da jeg så kom på hospitalet nede i Danmark begynte de med at tage masser af blodprøver (som jeg hader), og begynte med, at give mig Ursofalk. Jeg var meget dårlig i en lang tid. Jeg tror nokk at det gikk ca. 3-4 uger til jeg blev stabil. Pågrund af at jeg ventet så længe sad jeg i rullestole, jeg havde så ondt så ondt og problemer med synet. Jeg kørte ikke bil i 3 måneder så det var ikke bare som at sige det!

Når de så havde fået mine levertal på plads fikk jeg ondt i mitt høgre nyre og fikk innlagt en kateter. Så jeg synes at jeg har været rigtigt uheldig med min første gravitet.


Nu er jeg så igen gravid i 8 månede og jeg har ikke haft nogle problem overhovdet hverken af nyret eller leveren. Så man må bara satse om man vil ha flere børn.

Hej, efter jeg havde læst den nyttige information om leverbetinget graviditetskløe vil jeg følge din opfordring og fortælle om min erfaring, med dette pinefulde fænomen.

Jeg er en kvinde på 27 der venter mit første barn. Jeg har igennem hele min graviditet haft samtlige symptomer du kan slå op i en bog. Lige fra tidlige smerter i bækken og ryg til blødende tandkød osv. osv osv.
Men barnet er et ønske barn og det er trods alt super skønt at være gravid og opleve hvordan det lille væsen vokser og lever inden i mig.

Jeg er nu i uge 33, og kløen begyndte omkring uge 25 måske endda tidligere. Et par dage inden min kæreste og jeg skal på forlænget weekend til København, beslutter jeg at gå op til læge med min kløe. Det står lidt uklart for mig præcist hvor den begynder, men jeg husker urolige nætter med kløe på brystkassen. Jeg forbinder umiddelbart kløen med at temperaturen udenfor på dette tidspunkt ligger omkring de 30 grader. Og at huden derfor er mere irriteret, sveder mere osv.
Lægen som ser på mig, tager et par blodprøver, men siger ikke umiddelbart mere. Indtil han nogle timer senere ringer at han har fået blodprøverne tilbage og at levertallene ser lidt anderledes ud, men ikke noget alarmerende. Dog vil han sende dem videre til en overlæge på sygehuset. Han erkender at hans erfaring med den slags er lille. Dette sker lige inden vi tager til København. Turen går som sådan fint, mine kræfter aftager dog en del, nok også grundet varmen og kløen begynder langsomt at tiltage. Jeg kan dæmpe den værste kløe på fødderne med kolde fodbade og ellers kold luft og vand på kroppen.
Da vi kommer hjem går det helt amok, det klør og klør i et væk, jeg kan ikke holde ud at være nogen steder, kan ikke sove, spise osv. Jeg er mildt sagt ved at blive vanvittig. Det eneste jeg kan holde ud, er at sidde nøgen foran en blæser... nætterne er klart de værste og jeg vågner op med skrig og vilde udbrud.

Jeg går i gang med at læse om leverbetinget graviditetskløe på nettet, og bliver mere og mere sikker på det er det jeg har. Endelig kommer den dag hvor jeg skal på sygehuset til samtale, og lægen fortæller mig at de vil sætte mig i medicinsk behandling med Ursofalk. I første omgang 3 tabletter dagligt indtil de kan se hvordan jeg reagerer. Jeg har aldrig haft det specielt godt med at tage medicin, og da særligt ikke med et lille barn i maven, men jeg ser ingen anden udvej, da de høje levertal vil kunne skade barnet meget mere end medicinen.
Efter 2 uger begynder medicinen at virke og kløen aftager og levertallene daler langsomt for hver uge. Det er nu ca.5 uger siden jeg tog den første pille, og i dag mærker jeg stort set ingenting. Jeg går ugentligt til scanning og blodprøve kontrol og alting går i den rigtige retning. Da deres erfaringer siger at barnet har større risiko for at dø de sidste 2 uger inden terminen vil fødslen dog stadig blive sat igang i uge 37+. Hvorfor ved de ikke dette er blot erfaringer får jeg at vide.

Lægerne siger at det var godt det for mit vedkommende blev opdaget så tidligt, da man på den måde hurtigt har kunne rette op på tallene. De fortæller at mange af dem der får denne sygdom først får den nogle uger inden termin, med skyhøje tal og høje doser Ursofalk.

Summasummarum har det været pisse hårdt og ikke ligefrem det man går og drømmer om når man bliver gravid. Men det er fantastisk at jeg har det godt igen.
Det værste har faktisk ikke været sygdommen, men ligeså meget den manglende forståelse fra læger og omgivelser ift. at jeg havde brug for at blive sygemeldt. Jeg fik flere gange direkte at vide at det var der vist ingen grund til - efter at jeg hylende havde fortalt dem at jeg stort set ikke kunne sove, spise osv.

Det var min lille historie, håber nogen kan bruge den til noget. Jeg ville ønske at jeg, midt i kløe helvedet, kunne have læst den og fundet håb ift. at kløen ville gå væk, og at man altså ikke er pylret fordi man gerne vil sygemeldes.

Hej..

Her er lige min historie om kløen...

Jeg var inde hos min jordmoder i uge 36 (måske 37 - er ikke helt sikker) Jeg havde længe kløet, men ikke noget jeg synes var ret meget.. Jeg var generet af det om aftenen, men tog bare nogle strømper på.. Helt tilfældigt spørger hun så ind til det, da jeg sidde og rapper mig. Jeg fortæller hende hvordan det er og bliver med det samme sendt ned for at få taget blodprøver. Det viste forhøjet Alat, og jeg skulle i behandling med Ursofalk... Jeg blev sendt hjem med medicin, og skulle vente på at de ringede for at give mig en dato for igangsættelse. Jeg ville ikke få lov til at gå tiden ud.
38+0 blev jeg sat i gang, og to dage senere kom han ud med AKS... Det var en hård omgang.
Levertallene var fine igen med det samme efter fødslen.

Det var i 2007. Nu er jeg gravid igen, og denne gang har jeg bedt min læge om at tage mine levertal fra start, så vi kan følge med i det, da jeg har læst flere steder at risikoen for at få det igen er stor. Dog regner jeg med at jeg går helt fri fra så mange gener som muligt i denne graviditet.

Der var ikke ret meget info omkring det i 2007. Kan kunne denne artikel, og mener jeg fandt et sygehus dokument et sted, så det er rart at man kan læse mere om det rundt omkring nu.

Hej :)

Hvad sker der konkret for barnet i tilfælde af leverbetinget graviditetskløe? Jeg læste et sted at barnet bliver stresset. Men hvad betyder det? Betyder det at det klør ad ht på barnet - eller bliver de apatiske.. eller det modsatte?

Vil vi - der mærker på maven - opleve en øget aktivitet eller en formindsket aktivitet?

Tak for god information :)

Kære alle,
Jeg er i uge 40 og har kvalme og kløeture over hele kroppen. Kvalmen og generel utilpashed har jeg haft i et par uger nu, men er tjekket for div. i urin, hvor der ikke er noget.
Men oplevede I både kvalme og kløen? Burde jeg høre lægen, eller skal man være 'helt ude i torvene' pga. kløe først?

Jeg kan også skrive kort historie.

Mine var dog ikke vildt høje, men de faldt aldrig rigtig, og det kløede af h til, så kom i behandling og sat i gang ( men jeg havde også en del komplikationer )

I uge 29 får jeg konstateret graviditetssukkersyge.

Tror det begynder at klø en del omkring uge 31, hvor jeg ikke tænker vildt meget over det. Grundet graviditetssukkersygen, havde jeg regelmæssige scanninger og skulle til en omkring uge 33. Da jeg er til scanning nævner jeg for overlægen at jeg er begyndt at klø. MEGET på hænder og fødder og det er værst om aftenene. Det var i starten og havde nu spredt sig til resten af kroppen, selv min ene kind fik klø ture pludselig.

Han sender mig ned til en blodprøve med det samme, og han ringer vist dagen om aftenen efter blodprøven. Jeg havde forhøjet levertal, men han viste ikke om de duede, så jeg skulle faste og så derned dagen efter og have taget en ny.

Det gør jeg så så, og han ringer igen om aftenen, at den er god nok og jeg skal have ursofalk. Derefter er det ctg en gang om ugen+ blodprøve.
Jeg starter med ursofalk 3 gange om dagen, men det falder ikke ( dog stiger det heller ikke )Kløturene bliver ikke forbedret, så jeg får 5 ursofalk piller om dagen og det begynder at virker.

Imellem tiden får jeg så også konstateret forhøjet blodtryk, og da jeg er 38+4 ( fredag ) bliver det bestemt jeg skal sættes i gang om mandagen når jeg er 39+1, og føder samme dag.

Jeg havde ingen kvalme, jeg havde kun kløen som tegn på det.

Her er min historie så :)

Jeg er 21 år og venter 2. barn. I min første graviditet fik jeg konstateret leverbetinget graviditetskløe omkring 32. uge. Mine ALAT tal var ved første blodprøve ca. 375 og jeg blev derfor sendt direkte på sygehuset til undersøgelser og startede på Ursofalk 3x1 dagligt. Efter 2 ugers behandling var ALAT oppe på 575 og jeg blev sat op i dobbelt dosis Ursofalk. Det havde god virkning og ALAT faldt på en uge til ca. 130, desværre steg galdesaltene på den uge fra 28 til 52,2 (Må ikke overstige 30) og det blev plalagt at jeg skulle sættes igang ugen efter hvor jeg var 36+3 henne.

Sådan endte det ikke da jeg selv fødte min dejlige søn 35+6 :) d. 1 maj 2009.

Nu er jeg som sagt gravid igen uge 24+6 og desværre allerede begyndt og klø lidt igen, så lige nu venter jeg spændt på min blodprøve svar, som kommer i løbet af næste uge. Krydser fingre for tallene er fine :)

Håber det bedste for jer andre uheldige der får leverbetinget graviditetskløe

Min kløe startede ikke pludseligt - og stor og tyk som jeg var, med lidt vand i kroppen tænkte jeg ikke over at det var noget sygeligt... troede bare det var fordi jeg var så tyk og fuld af vand... men hver aften smurte jeg kroppen ind i mepyramin( "efter myggen stak mig"-spray) og fik alligevel anfald af kløe på hænder og fødder - men vist mest på arme og benene... jeg kradsede og kradsede
Sidste kontrol hos jordemoren uge 39 sagde jeg, at jeg havde det godt bortsat fra kløen og hun insisterede på at jeg skulle kontrolleres. Kender ikke levertallene, men galdetsaltene var rekord forhøjet til 72
Jeg blev indlagt, fik ursofalk og blev sat igang med det samme.... Men baby blev stresset og fik alt for hurtig hjerterytme, så det endte i akut kejsersnit samme aften. Trods stress og grønt fostervand havde han det godt, da han kom ud...Heldigvis
Lægen sagde at vi var meget heldige at komme på sygehset på netop det tidspunkt, da risikoen for pludselig død og hjerterytmeforstyrrelser er væsenligt øget når galdesaltene kommer over 40
Nu er jeg gravid igen uge 21 og håber på et stille og roligt forløb.. men bare at læse alle historierne giver mig kløe - og jeg skal helt sikkert have tage blodprøver i næste uge - vil ikke risikere noget som helst. Håber bare ikke det gentager sig... Vil så gerne føde selv

Meget kort min version: Jeg fik konstateret leverbetinget graviditetskløe i uge 32, og blev behandlet med ursofalk (hvilket jeg blev dårlig af), tallene steg efterfølgende stadig. Lillemanden havde det stadig godt. Blev i uge 37+6 igang og fødte efterfølgende en velskabt dreng på 3690 gram og 53 cm. Ugen efter røg han i lyskasse med gulsot :/

I dag er han frisk som en havørred, kravler næsten selv og har 6 tænder. 7 mdr. gammel ;)

Historie tilsendt af bruger:

Jeg har under begge mine graviditeter haft leverbetinget graviditetskløe.

I 2001 da jeg var gravid med min datter fik jeg det i uge 36 og blev sat i gang i uge 38 hvorefter jeg på normal vis fødte en velskabt datter. Hun havde kortvarigt gulsot efter fødslen.

I 2004 var jeg gravid med min søn og fik denne gang kløe allerede i uge 32, som blev behandlet med Ursofalk. Dette tog toppen af kløen så jeg kunne kæmpe mig igennem de sidste uger, hvor jeg sov med kølebatterier på fødderne og måtte stå op og tage iskolde bade om natten. Også denne gang blev fødslen sat i gang i uge 38 og jeg fødte igen helt naturligt en velskabt søn.

Forløbet i min historie er meget lig de andre kvinders, men som nogle har spurgt - har også jeg tænkt - hvad med barnet? Hvad med Ursofalk - påvirker det barn og mor? Min søn havde gulsot i 5 mdr. efter fødslen, dog aldrig så slemt at han skulle i lyskasse. Læge og sundhedsplejerske kunne kun undre sig over at han var kineser-gul så længe. Min mand og jeg spekulerede over om hans lever mon var blevet påvirket af medicinen?

Begge graviditeter forløb uden problemer bortset fra denne forfærdelige kløe, som samtidig var en psykisk belastning idet vi var bekymrede for om vi endte med et sundt og rask barn i den sidste ende.

Hejsa
Vil da også lige fortælle min historie.
Tror der er kommet lidt mere fokus på denne "lidelse" siden jeg ventede min søn i 2003.
Da jeg ventede min søn begyndte det at kløe helt vildt, jeg var fyldt med små sår på maven tilsidst, og først der reagerede lægerne selvom jeg kimede dem ned om at nu kunne jeg altså ikke holde det ud længere, fik jo ikke noget sammenhængende søvn, så var helt ødelagt.
Det var faktisk en ung jormøder studerende der sagde til lægen at det kunne være det der var galt med mig, og blev ordineret binyrebarch homon og når klæen var stilnet af og jeg havde fået sovet ordenligt så ville de sætte fødslen igang, det hjalp ret hurtigt og blev sat igang 3 uger før tid. Fik stik-piller 2 gange daglig med en pause dag mellem 2 dage, gik dog i en hel uge med små veer der bare gik i sig selv:-( fik da ugen var omme prikket hul på forster vandet og veedrop, aavv, men desvære gjorde det ikke nok til at fødslen gik ordenligt igang så da vi nåede midnat fik jeg kejsersnit(i vågen tilstand), og min skønne søn kom til verden 2 uger før tid vejede 3800gr og målte 54 cm. skulle så trappes ud af medicinen og måtte ikke amme før 3 dagen, så måtte malke al min mælk ud og smide direkte i vasken..
er glad for at høre der rent faktisk er et middel som ikke er lige så skadeligt som det jeg fik, heldigvis er min søn helt rask og har ikke været bevirket af det...

Blev alene efter 2,5 år men har nu fundet manden i mit liv og vi er i gang med projekt baby:-) (håber snart at der sker noget) men er dog ret nervøs for om kløen kommer igen, for ærligtalt det var pisse hårdt, men er da lidt rolig nu jeg ser at der rent faktisk er andre der også har prøvet det og man har fundet nogen bedere virkemidler..

Har lidt længere oppe skrevet om min første graviditet og at jeg her i min anden graviditet ventede på svar på blodprøver. Svaret var så at jeg allerede i uge 24 havde ALAT tal på over 200, dog var galdesaltene normale indtil uge 29, hvor ALAT var oppe på knap 600 og galdesaltene på 52, så blev straks sat i behandling med Ursofalk. Efter 1-2 uger blev jeg sat op til dobbeltdosis, da det ikke rigtig hjalp på tallene.
Proceduren på Viborg sygehus siger at overstiger galdesaltene på noget tidspunkt i graviditeten 40 (Mine toppede på 63), så skal man sættes igang 38+0, så fra jeg var uge 29 vidste jeg at det senest blev der.... Men det var også lang tid nok.
Blev fulgt nøje på Viborg sygehus og de sagde at de aldrig havde set tilstanden i så voldsom grad som min, så efter en måned med ugentlig kontrol på FG, med fastende blodprøver, CTG, urinprøver og scanning hver 2. uge, blev det bestemt at jeg nu skulle til kontrol 2 gange ugentligt, da tallene igen steg på trods af den høje dosis Ursofalk.
Da jeg var 35 uger henne, blussede kløen igen voldsomt op og overlægen kontaktede en lever-ekspert på Skejby for at høre om der var andet de kunne gøre mod kløen når Ursofalk ikke hjalp, så jeg blev som forsøg sat i behandling med Questran pulver 4 gange dagligt og det hjalp bare rigtig godt på kløen, selvom den selvfølgelig ikke forsvandt, men blev nedtonet en del :)
I uge 36 kunne jeg næsten ikke holde kløen og alle kontrollerne ud mere, så beder om at blive sat igang SÅ HURTIGT SOM MULIGT... Det startede jeg faktisk allerede med at spørge dem om i uge 34, men der ville de dog ikke ;)
Men på en lægekonference blev de enige om at de ville sætte mig igang 37+0, også pga. at min tilstand afveg så meget fra hvad de var vandt til, så de vidste ikke hvordan det kunne påvirke min datter i slutningen af graviditeten.
Men jeg møder så ind til igangsættelse d. 8 maj 2011 kl. 8.00. De tager vandet kl. 9.15. Bliver undersøgt kl. 11.15 og er stadig kun 2 cm åben og ingen veer. Kl 12.00 får jeg lagt ve-drop. Kl. 12.50 begynder jeg at få mange og kraftige veer. Kl. 13.18 får jeg presseveer og kl. 13.23 bliver min prinsesse født. 2653 g og 48 cm og hun har det godt :)

Jeg er i min tredje graviditet (uge 40 + 0 d.d.). For 3-4 uger siden fik jeg konstateret leverbetinget graviditetskløe ved en tilfældighed. Jeg havde nemlig ingen symptomer, men fordi jeg havde været på sygehuset til tjek grundet pludselige smerter hen over maven, fik jeg taget blodprøver. Her konstaterede man forhøjet levertal. Efter en uges tid og en masse prøver, blev jeg sat i behandling med proursan. Det har hjulpet så meget, at jeg kun nåede at opleve kløen i ganske få dage. Baby har det fint, jeg har det fint og lægerne mener godt, jeg kan gå graviditeten ud, uden at fødslen nødvendigvis skal sættes i gang.

Rart at læse om en anden, der har oplevet tilstanden! Tak for din historie!

Jeg er i uge 17 og klør meget på arme, bryst, mave og ben. Jeg er usikker på om det er den såkaldte graviditetskløe, fordi det er så tidligt i graviditeten eller om det er fordi der ikke er så meget fugt i luften i øjeblikket. Jeg har hele tiden smurt mig meget ind i creme, men det har ikke haft nogen særlig virkning. Efter at have læst jeres historier, skal jeg da helt klart op til lægen og have taget en blodprøve, da denne kan vise om det er forhøjet levertal, eller om jeg "bare" skal stå kløen ud.

Mange hilsner Christina

Jeg vil også lige fortælle min historie, desværre endte den ikke lykkeligt.
Jeg er 24 år og Ella-Sofia er mit første barn. Jeg havde en fantastisk graviditet med hende. Alle scanninger havde overraskende flotte tal og fik hele tiden at vide at alt så godt ud og at hun var sund og rask.
Opdagede dog lever-relateret graviditetkløe i uge 34, hvor jeg efterfølgende kontaktede lægen. Jeg blev kaldt ind til blodprøve. To dage efter blev jeg ringet op af lægen som meddelte mig at mit levertal var lidt forhøjet. Hun sagde at jeg skulle sætte i behandling med ursofalk og at jeg ikke burde være bekymret så længe jeg kom i behandling. Hun sagde også at jeg skulle tage til Hvidovre hospital dagen efter.
Udeholdte endnu en nat ved at smøre mig ind i ren alovera.
På hvidore meddelte de mig at mit levertal var på 87, ikke vildt højt men nok til at jeg skulle i behandling med normal dosis af ursofalk og til tjek to gange om ugen. Efter ca. halvanden uge blev jeg bedt om at tage dobbelt dosis (6 piller om dagen) Mine tal var ikke steget men heller ikke faldet nok, så fik at vide at de vil sætte fødslen igang i uge 38. Men nåde aldrig så langt, 6 dage inden jeg skulle sættes igang fik jeg en fuld moderkageløsning (37+1) og skulle derfor føde min dejlige lille Ella-Sofia som var død. Dagen inde ringede jeg til Hvidovre pga. meget voldsom kløe, men blodprøverne så gode ud så blev sendt hjem igen. Fik besked på at jeg kunne tage antihistamin, det gjorde jeg så. Dagen efter fik jeg smerter i underlivet og hård mave som er tegn på en moderkageløsning.

Vil ikke uddybe mere. Håber bare IKKE at det sker for nogen andre!

Jeg ved desværre ikke om kløen og moderkageløsningen har nogle sammenhæng, det mener overlægerne og lægerne ikke. Jeg kan bare ikke lade hver med at stille spørgsmål ved det!

Har lige sat og læst alle kommentar og fik lyst til at dele min oplevelse med jer...:-)

Da jeg ventede mit første barn fik jeg en forfærdelig kløen i uge 34, da det ikke var til at holde ud tog jeg til lægen i uge 35. Blodprøver vist at mine levertal var forhøjet og jeg blev straks sendt videre til sygehuset i Haderslev. Her blev jeg sat i medicinsk behandling som desværre ikke hjalp, jeg var til ekstra scanninger, fik taget blodprøver to gange i ugen og fik "kørt strimler". Mine levertal steg forsat men min søn havde det heldigvis forsat godt:-) Da jeg stort set ikke havde sovet siden uge 33, ringede jeg til sygehuset sidste i uge 36 og spurgte om muligheden for at få fødslen sat i gang i uge 37, da jeg ikke magtede den kløen længere. Jeg kom til en samtale på sygehuset, hvor vi aftalte at fødslen skulle sættes igang mandagen efter... sikker en lettelse:-) D. 1 juni 2009 (uge 37+0) fik jeg en stikpille for at sætte fødslen igang, 7 timer sener fødte jeg en velskabt dreng på 3390g og 51 cm. Efter fødslen fik jeg løbende taget blodprøver for at se om levertallen faldt, det gjord de ikke. Så blev sendt videre til leverspecilister i Tønder, derefter Esbjerg som konferede med specilister i Arhus. Først 1½ efter min graviditet var levertallene faldet så meget at vi fik grøn lys til at få barn nr. 2.. Her 2½ år efter er jeg gravid med barn nr. 2 i uge 11 + 3. mine levertal er forsat forhøjet, men ikke noget der pt. har nogen betydningen. Jeg få løbende taget blodprøver hos lægen og skal sener i graviditeten følges tæt på sygehuset for at holde øje med levertallen og barnets ve og vel... Jeg har fået at vide at jeg skal regne med at skulle føde i uge 37 el. 38 og det har jeg det helt fint med, da min søn som nu er 2 ½ år ikke har haft nogen men eller er tilbage i sin udvikling af at blive født 3 uger for tideligt.. :-)
Venlig Hilsen Heidi

Jeg synes at det er vigtigt at påpege at der desværre er en del fejl i denne informationsartikel. Særligt er det helt forkert at 33% af alle børn af mødre som led under denne tilstand, døde før man begyndte at behandle med ursofalk. Det er et fuldstændigt urealistisk tal, taget i betragtning af at tilstanden kun har været associeret med dødsfødsler siden 1990´erne. Sandheden er at der er stor medicinsk uenighed om hvor stor risikoen for barnet egentlig er og det reelt ikke vides. Den er dog sandsynligvis langt under 1%. Af samme grund kan man også stille spørgsmålstegn ved de danske hospitalsprocedurer, hvor alle kvinder med denne tilstand sættes i gang i uge 38. En igangsættelse er også et indgreb, som kan føre til komplikationer som kan få betydning for både mor og barn. Lider man af denne tilstand vil jeg derfor opfordre til at man beder om en samtale med en læge med henblik på at få en individuel vurdering af sin tilstand. Hvis tallene ikke er voldsomt forhøjet og fostret har det godt, er det måske at skyde gråspurve med kanoner at blive sat i gang i uge 38. Hvis man orker det kan man evt. læse de engelske retningslinier på området. De er ganske åbne omkring hvor meget der egentlig vides på området og understreger at hver eneste tilfælde bør vurderes individuelt. Den individuelle vurdering får du kun hvis du selv bor om det.
http://www.rcog.org.uk/files/rcog-corp/GTG43obstetriccholestasis.pdf