(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Endelig en graviditetskalender til tvillingegravide

Antallet af tvillingegravide er blevet større igennem de seneste år. I dag er hver 44. fødsel en tvillingefødsel og mange har derfor efterspurgt en særlig bog henvendt til tvillingegravide. Det er trods alt lidt anderledes at have to fostre i maven.

Denne udfordring har Joan Tønder Grønning taget op – og med stor succes. Joan er også forfatter til ”Bogen om Tvillinger 0-10 år”, der i 13 år har været den mest populære forældrehåndbog om tvillinger.

Forfatteren fortæller selv om bogen

 
Kalenderen er en videreudvikling af den lille 40-siders uge-guide, der i mange år har været en del af ”Bogen om Tvillinger 0-10 år. Gennem årene har tvillingegravide jævnligt spurgt, om jeg ville udgive en separat bog med endnu flere oplysninger og mulighed for at sætte egne billeder ind. Det har jeg nu gjort, og jeg håber, at kommende tvillingeforældre bliver glade for den”.

Joan Tønder Grønning er tvillingemor og journalist. De faglige områder i bogen er sikret af kompetente fagfolk på tvillingeområdet som fx overlæge Kirsten Søgaard, jordemoder Lene Skou Jensen samt embryolog og læge John Chemnitz.

Bogen består af flere dele

I ”Uge for uge kalenderen” kan de vordende forældre hver uge læse om, hvor store tvillingerne er på givne tidspunkt og hvilke organer der er udviklet.

I afsnittet om selve den gravide, kan det forventningsfulde par få mere at vide om, hvad der sker med den gravide krop og hvilke ekstra undersøgelser, man tilbydes som tvillingegravid.

Noget af det fineste ved bogen er de søde små fodaftryk, der præger bogen – på dem kan man se, hvor store de små fødder er i den pågældende uge og man kan følge billederne af en gravid tvillingemave i takt med, at den vokser.

I bogen er der ligeledes plads til at gøre sine egne notater. Der er mulighed for selv at indsætte scanningsbilleder eller mavebilleder, ligesom I kan fortælle om de største ting i graviditeten. På den måde kan bogen gemmes og tages frem senere som en unik fortælling til de to guldklumper, som det hele resulterede i.

Bogen udkommer den 22. marts på Forlaget TekstXpressen hvor den også kan købes.

 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

12-06-2010

Kalenderen er nu også anmeldt i SYGPLEJERSKEN - http://www.forlaget-tekstxpressen.dk/uge-for-uge-kalender/anmeldelser/

29-10-2011

Hejsa ved ikke om det er skrevet det rigtig sted, men ja jeg fant i onsdags ud af at jeg er gravid, har to dejlige børn i forvejen, og under begge graviditeter har jeg ikke haft min mens, men ja denne gang er det kun her i okt min mens er udblevet, hvilket efter min mening vil sige at jeg kun er de små 4 uger henne... de andre mrd op til har jeg haft min mens som jeg plejer og ja ingen ændringer i smerter eller blødninger. men ja så efet en undersøgelse ved lægen siger han, at han mener at jeg er omkring 10-11 uger henne, det kan jeg bare ikke få helt til at passe... og nu begynder jeg at tænke på om det i grunder er fordi jeg venter mere end et barn???
håber der er nogle der kan hjælpe mig....
skal godt nok snart op og scannes her inden for de næste 2 uger.. men pyyy hvor er det længe at gå og vente....
hilsen Susanne.

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!