Gravid
7. dag i cyklus - Udflåd sladrer om ægløsning
Af Redaktionen · 24-04-2008
Denne dag kaldes for den 7. dag i din cyklus eller 7. cyklusdag. Det er nu en uge - 7 dage - siden du fik din menstruation.
Hvis tommelfingerreglen om ægløsning på 14. dagen i en kvindes cyklus passer på dig, vil der nu være ca. 7 dage til du får ægløsning.
Og bliver du gravid - hvilket jeg håber på - er der ca. 8 dage til din kommende søn eller datter bliver undfanget.

|
Husk kalenderen er baseret på en 28 dages cyklus hvor man regner med at ægløsningstidspunktet gennemsnitlig sker på 14. dagen. Det er ikke sikkert denne tommelfingerregel gælder for dig, og du bør være opmærksom på at ægløsningstidspunktet sagtens kan ligge tidligere eller senere end de 14 dage denne kalender tager udgangspunkt i uden at det betyder der er noget galt. Kalenderen er lavet for at vise hvordan en cyklus og graviditet KAN forløbe. |
Måske et "ulækkert" forslag - men det kan hjælpe dig
Hvis du nu gerne vil lære din krop at kende, kan det være en rigtig god ide at holde øje med hvordan din krop forandre sig under din cyklus.
Og selv om det næste jeg foreslår dig, på et eller andet punkt måske lyder ulækkert er det et rigtigt godt redskab til at finde ud af hvordan lige netop din krop reagerer på de hormonforandringer der sker i din krop. Samtidig kan det også give dig en ide om hvornår ægløsningstidspunktet nærmer sig.

Ved at undersøge dit udflåd hver dag og derefter vurdere i hvilken periode udflåddet hører til, kan du få mange gode informationer om hvordan din krop opfører sig før, under og efter ægløsningen.
Dog vil jeg gerne lige fortælle at det er forskelligt hvor meget udflåd den enkelte kvinde har - også selv om hun ikke fejler noget og er frugtbar - så gå ikke i panik hvis dit udflåd ikke minder om eksemplerne i artiklen.
Måske er du en af de kvinder som primært har udflåddet siddende længere oppe i skeden og livmoderhalsen og derfor ikke lægger så meget mærke til det.
Gode råd og tips til dig
For at mindske risikoen for at dit kommende barn får f.eks. sygdommen rygmarvsbrok, er det meget vigtigt at du sørger for at få et dagligt tilskud af folinsyre hver dag (400 mikrogram).
Hvis du ikke allerede er startet, så begynd i dag.
Læs meget mere om folinsyre
Tilføj kommentar
Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar





Kommentarer