(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

8. dag i cyklus - Optimer chancer for graviditet

Naturen er så snedigt indrettet at et par kan optimere deres chancer for at få et barn, udelukkende ved at have samleje 2-3 gange om ugen med 2-3 dages mellemrum.


Denne dag kaldes for den 8. dag i din cyklus eller 8. cyklusdag. Hvis tommelfingerreglen om ægløsning på 14. dagen i en kvindes cyklus passer på dig, vil der nu være ca. 6 dage til du får ægløsning.
 
Og bliver du gravid - hvilket jeg håber på - er der ca. 7 dage til din kommende søn eller datter bliver undfanget.
 
 
 

Husk kalenderen er baseret på en 28 dages cyklus hvor man regner med at ægløsningstidspunktet gennemsnitlig sker på 14. dagen.

Det er ikke sikkert denne tommelfingerregel gælder for dig, og du bør være opmærksom på at ægløsningstidspunktet sagtens kan ligge tidligere eller senere end de 14 dage denne kalender tager udgangspunkt i uden at det betyder der er noget galt.

Kalenderen er lavet for at vise hvordan en cyklus og graviditet KAN forløbe.

 
 
 
Hvad kan du selv gøre for at optimere chancerne for graviditet?
 
Mange har igennem tiden skrevet til mig og spurgt hvad de selv kan gøre for at forhøje chancerne for at blive gravide, og der er rent faktisk nogle ret enkle ting du og din kæreste selv kan gøre. 
 
Som jeg nævnte på dag 1 - første menstruationsdag - er chancerne for at det lykkes dig at blive gravid op til max. 30 % i en cyklus alt afhængig af din alder. Om du bliver gravid afhænger af mange forskellige ting, men èn er ganske afgørende. 
 
 
 
Du skal have ægløsning og skal have samleje i løbet af den periode hvor du er frugtbar og har mulighed for at kunne blive gravid. 
 
Ellers er chancerne desværre meget meget små, eller måske nærmere så tæt på NUL som man kan komme.
 
 
Måske er du ikke nået dertil endnu hvor du føler du bare er nødt til at vide hvilken dag ægløsningen ca. sker.
 
Det kan også være at du ikke ønsker at "projekt baby" skal fylde så meget i din hverdag at jeres samliv kan blive præget af "pligt sex". For det kan komme til at påvirke forholdet, hvis du og din partner har samleje, selv om den ene af jer måske ikke rigtig har lyst lige netop de dage.
 
Heldigvis kan du gøre noget for at optimere chancerne for at blive gravid UDEN du behøver at blive alt for fokuseret på at "projekt baby" er sat i gang. 
 
 
 
Ha`samleje hver 2-3 dag med 2-3 dages mellemrum i løbet af din cyklus

Naturen har nemlig været så snedig at forsyne din kærestes sædceller med en levedygtighed på op til 5 dage, hvor de har mulighed for at overleve inde i din krop. For at være mere sikker på hvor længe de virkelig også kan leve inde i din krop har jeg valgt at sige 2-3 dage som gennemsnit.
 
Så hvis du ikke ønsker at fokusere på tidspunkter for hvornår I bør være sammen, kan I vælge at have samleje 2-3 gange pr. uge med ca. 2-3 dages mellemrum. 
 
På den måde vil der altid være friske sædceller til at befrugte ægget når det løsner sig fra din æggestok når du har ægløsning.
 
 
 
Gode råd og tips til dig
 
For at mindske risikoen for at dit kommende barn får f.eks. sygdommen rygmarvsbrok, er det meget vigtigt at du sørger for at få et dagligt tilskud af folinsyre hver dag (400 mikrogram).
 
Hvis du ikke allerede er startet, så begynd i dag.

Læs meget mere om folinsyre
 

 

Følg din graviditet - dag for dag

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12 

13

Uge 2

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

Oda
02-08-2010

baby =)

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!