(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Uge 11+6 - Gravide drømmer om graviditeten

Drømmer du også meget i graviditeten? Gravide drømmer de særeste ting, og der er ikke rigtig nogen, der ved hvorfor. Det behøver endda ikke altid være barnet, du drømmer om.

 
Det er nu 83 dage siden du havde din sidste menstruations første dag, og det betyder at lægerne regner med at du nu er i uge 11+6 af din graviditet (11 fulde uger + 6 dage)
 
Du er rent faktisk både i uge 11 og i 12. uge i din graviditet. 
 
Det kan godt være "lidt" forvirrende, så hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om hvor mange uger du er henne i din graviditet, så kik blot på det tal der står foran plusset.
 
Her er det tallet 11 og dermed er du i uge 11.
 
 
Du har nu fuldført ca. 29,6 % af din graviditet og der er 197 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med at det er ved at være tid til at dit barn skal komme til verden.  
 
Du er i 1.trimester af din graviditet.
 

Nu har du muligheden for at se hvordan dit barn KAN udvikle sig fra at være 2 celler som mødes og forenes, til den baby som du står med i armene efter fødslen

Eksperter siger at alle børn udvikler sig forskelligt
- også inde i livmoderen.
 
Alle beskrivelserne af fosterudviklingen i denne graviditetskalender er derfor skabt for at give en ide om hvordan et foster KAN vokse og udvikle sig inde i livmoderen. Der er store variationer og længde og vægt er kun vejledende.
 
Det samme er gældende for den tekst der står om dig - den gravide. Alle forandringer, symptomer m.m. kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
 
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder. 

Drømme eller mareridt 

 

 Drømmer du også meget? De fleste gravide oplever, at deres søvn bliver forstyrret af de mærkeligste drømme.
 
Nogle gang drømmer du måske om den fantastiske lille baby. 
 
Du ligger der i sengen ved siden af en velduftende, blød lille baby. Du snuser til den og fortæller hvor højt, du elsker den lille ny. Det er en dreng i øvrigt. Han skal hedde Frederik og du og din kæreste er bare så lykkelige. Men pludselig vågner du – og babyen er væk! 
 
Det er lidt sørgeligt, men det er med garanti en drøm, som alligevel kan sørge for, at dit humør er godt resten af dagen.
 
Andre gange drømmer gravide til gengæld de mærkeligste ting. 
 
Du ligger der i sengen ved siden af en stinkende, stikkende lille grisebaby. Du kan ikke holde ud at snuse til babyen, men du elsker den alligevel, for den er jo dit eget barn. Det er en pige, og hun skal hedde Katinka. Du og din kæreste er meget lykkelige – også selvom I ikke lige fik, det I havde regnet med. 
 
Det er lidt underligt, men det er med garanti en drøm, som kan gøre dig helt ude af den. Måske endda et par dage i streg. For det kan jo betyde, jeres barn ikke er normalt??
 
Gravide drømmer de særeste ting, og der er ikke rigtig nogen, der ved hvorfor. Det behøver endda ikke altid være barnet, du drømmer om. Drømme om flyvende fladskærms tv, der angriber en kan også opstå.
 
Hvorfor? Tja – selv en drømmetyder ville vel komme til kort her :)
 
Gravide er bare i en klasse for sig.

Om din lille spire i maven

Din kommende søn eller datter vokser og bliver større. Spiren måler nu ca. 5,2 cm fra hoved til numse (det såkaldte CRL - mål)- Se skema over CRL mål her
 
CRL - mål bruger man primært fra uge 5 til uge 12 for at fastsætte hvor stort barnet er og dermed også hvor langt henne i graviditeten den gravide er
 
 
 
Her ser du et 2D scanningsbillede fra uge 11+6.
 
 
Dagligt folinsyre-tilskud under graviditeten
 

Indtil du er længere henne i din graviditet end 12 uger, bør du få 400 mikrogram folinsyre dagligt for at mindske risikoen for at dit kommende barn får f.eks. sygdommen rygmarvsbrok
 
Læs meget mere om folinsyre
 
 
 
Jern-tilskud under graviditeten
 
Gravide bør starte med at tage et jerntilskud fra 10. uge af deres graviditet og fortsætte med at tage det ekstra jerntilskud graviditeten ud. Undersøgelser viser nemlig at gravide allerede tidligt i graviditeten ofte har brug for ekstra jern, og starter de først omkring uge 20 efter de gamle anbefalinger fra sundhedstyrelsen, vil hele 1 ud af 5 gravide mangle jern når de kommer hen i slutningen af graviditeten.
 
Det daglige jerntilskud bør være på 40-50 mg ferrojern.
 
Læs mere om de nye retningslinjer for jerntilskud til gravide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
 
 
 
Gode råd og tips til dig - den kommende mor
 
Du har sikkert lagt mærke til at der konstant bliver offentliggjort artikler rundt omkring i verden med resultater af undersøgelser som "måske" viser en forøget risiko for gravide og deres ufødte børn?
 
Hvis du du efterfølgende forsøger at leve op til enkelte anbefalinger i undersøgelserne , kan du risikere at ende med at blive overbekymret, stresset fordi det er svært at leve op til de gode råd" der bliver givet, og i værste fald ender din graviditet med at blive helt anderledes end den bør være.
 
En graviditet er unik og alt der sker under lige præcis din graviditet bliver ikke gentaget, og formentlig ikke engang hvis du bliver gravid igen på et senere tidspunkt.
 
Det bedste du kan gøre for den lille hastigt voksende baby inde i din mave, er at passe så godt på din kommende søn eller datter som du overhovedet kan.  Prøv at fortsæt en så "normal" hverdag som overhovedet mulig, selv om du er gravid. og husk endelig at nyde din graviditet så meget som muligt. Bruger du alt for meget tid på at bekymre dig vil du formentlig fortryde det senere. 
 
Brug hele tiden din sunde fornuft når du læser eller hører noget og hold dig ellers primært til retningslinjerne for gravide som Sundhedsstyrelsen har angivet i denne pdf.fil
 
Så har du gjort alt du kan for at din kommende søn eller datter kommer til verden
- sund og velskabt.

 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise
Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    anikaL

    12:59

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45