(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Uge 14+6 - Husk at nyde graviditeten

Graviditeten varer 40 uger, hvilket faktisk ikke er særlig lang tid. Det føles godt nok som en evighed, når man går rundt og venter på den lille ny.

 
Det er nu 104 dage siden du havde din sidste menstruations første dag og det betyder at lægerne regner med at du nu er i uge 14+6 af din graviditet (14 fulde uger + 6 dage)
 
Du er rent faktisk både i uge 14 og i 15. uge i din graviditet. 
 
Det kan godt være "lidt" forvirrende, så hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om hvor mange uger du er henne i din graviditet, så kik blot på det tal der står foran plusset.
 
Her er det tallet 14 og dermed er du i uge 14.
 
 
Du har fuldført ca. 37,1 % af din graviditet. Der er nu 176 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med at det er ved at være tid til at dit barn skal komme til verden.  
 
Du er i 2.trimester af din graviditet.
 

Nu har du muligheden for at se hvordan dit barn KAN udvikle sig fra at være 2 celler som mødes og forenes, til den baby som du står med i armene efter fødslen

Eksperter siger at alle børn udvikler sig forskelligt
- også inde i livmoderen.
 
Alle beskrivelserne af fosterudviklingen i denne graviditetskalender er derfor skabt for at give en ide om hvordan et foster KAN vokse og udvikle sig inde i livmoderen. Der er store variationer og længde og vægt er kun vejledende.
 
Det samme er gældende for den tekst der står om dig - den gravide. Alle forandringer, symptomer m.m. kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
 
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.

Det hele går så stærkt, så husk at stoppe op og nyde det…

Graviditeten varer 40 uger, hvilket faktisk ikke er særlig lang tid. Det føles godt nok som en evighed, når man går rundt og venter på den lille ny. Og oftest kan de fleste gravide næsten ikke vente, til de er endnu en uge længere henne.
 
Men prøv at huske at stoppe op og nyde din graviditet. Måske har du store smerter og er træt af det hele – men hvis du bare kan glæde dig en lille smule, vil det være fint.
 
Faktum er nemlig, at når de fleste kvinder har født, vil de komme til at savne de små spark, opmærksomheden fra omverdenen, at kunne tage en lur på sofaen, når de ikke orker andet – og tro det eller lade være:
 
De fleste kvinder vil endda af og til savne livet uden spædbarn.
 
Dette skal du prøve at tænke på engang imellem – og glæde dig en lille smule over det fantastiske ved at du rent faktisk er gravid. Det er som sagt en meget kort periode af livet, du er gravid, og tiden kommer aldrig igen.
 
Den første tid med barnet bliver sandsynligvis hård og trættende, og overskuddet og lysten til hinanden og omverdenen er som regel meget lille.
 
Hvis det er første gang, I bliver forældre, kan I tage ud at spise eller i biografen. Hvis du ikke gider ud, kan I også bare tage en hyggeaften derhjemme.
 
Hvis I allerede har børn i forvejen, kan I nyde jeres weekender som familie uden spædbarn, hvor det er de kommende storesøskende, der er i centrum og bestemmer dagsordenen.
 
Når den lille terrorist er kommet til verden, skal man nemlig til at tage hensyn. Så de store børn i familien skal også have lov til at nyde den sidste tid som centrum i universet :)

Om din lille spire i maven

Din kommende søn eller datter vokser og bliver større. Diameteren på dit barns hoved - målt fra øre til øre - vil formentlig være omkring 2,8 cm i dag.
 
 
 
Her ser du et 2D scanningsbillede fra uge 14+6
 
 
Dagligt folinsyre-tilskud under graviditeten
 

Du er nu længere henne i din graviditet end 12 uger, og det betyder at det nu ikke længere er nødvendigt at du får 400 mikrogram folinsyre dagligt.
 
Du kan dog roligt fortsætte med at spise den ekstra folinsyre som du hidtil har gjort. Det kan være rart at vide, hvis du allerede tager en multivitamintablet, hvor der er 400 mikrogram i hver tablet.
 
Læs meget mere om folinsyre
 
 
 
Jern-tilskud under graviditeten
 
Gravide bør starte med at tage et jerntilskudfra 10. uge af deres graviditet og fortsætte med at tage det ekstra jerntilskud graviditeten ud. Undersøgelser viser nemlig at gravide allerede tidligt i graviditeten ofte har brug for ekstra jern, og starter de først omkring uge 20 efter de gamle anbefalinger fra sundhedstyrelsen, vil hele 1 ud af 5 gravide mangle jern når de kommer hen i slutningen af graviditeten.
 
Det daglige jerntilskud bør være på 40-50 mg ferrojern.
 
Læs mere om de nye retningslinjer for jerntilskud til gravide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
 
 
 
Gode råd og tips til dig - den kommende mor
 
Du har sikkert lagt mærke til at der konstant bliver offentliggjort artikler rundt omkring i verden med resultater af undersøgelser som "måske" viser en forøget risiko for gravide og deres ufødte børn?
 
Hvis du du efterfølgende forsøger at leve op til enkelte anbefalinger i undersøgelserne , kan du risikere at ende med at blive overbekymret, stresset fordi det er svært at leve op til de gode råd" der bliver givet, og i værste fald ender din graviditet med at blive helt anderledes end den bør være.
 
En graviditet er unik og alt der sker under lige præcis din graviditet bliver ikke gentaget, og formentlig ikke engang hvis du bliver gravid igen på et senere tidspunkt.
 
Det bedste du kan gøre for den lille hastigt voksende baby inde i din mave, er at passe så godt på din kommende søn eller datter som du overhovedet kan.  Prøv at fortsæt en så "normal" hverdag som overhovedet mulig, selv om du er gravid. og husk endelig at nyde din graviditet så meget som muligt. Bruger du alt for meget tid på at bekymre dig vil du formentlig fortryde det senere. 
 
Brug hele tiden din sunde fornuft når du læser eller hører noget og hold dig ellers primært til retningslinjerne for gravide som Sundhedsstyrelsen har angivet i denne pdf.fil
 
Så har du gjort alt du kan for at din kommende søn eller datter kommer til verden
- sund og velskabt.

 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

09-02-2012

Egentlig en meget god artikel... Synes nemlig det kan være svært at finde noget der kan nydes, men i sidste ende er jeg jo glad for at være gravid :)

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    anikaL

    12:59

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45