(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Uge 19+6 - Nu er du snart halvejs i graviditeten

Når du er nået halvvejs i graviditeten er alt det kedelige overstået – lægebesøgene og jordemoderbesøgende begynder at blive mere spændende.

 
Det er nu 139 dage siden du havde din sidste menstruations første dag, og det betyder at lægerne regner med at du nu er i uge 19+6 af din graviditet (19 fulde uger + 6 dage)
 
Du er rent faktisk både i uge 19 og i 20. uge i din graviditet. 
 
Det kan godt være "lidt" forvirrende, så hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om hvor mange uger du er henne i din graviditet, så kik blot på det tal der står foran plusset.
 
Her er det tallet 19 og dermed er du i uge 19.
 
 
Du har fuldført ca. 49,6 % af din graviditet. Der er nu 141 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med at det er ved at være tid til at dit barn skal komme til verden.  
 
Du er i 2.trimester af din graviditet.
 

Nu har du muligheden for at se hvordan dit barn KAN udvikle sig fra at være 2 celler som mødes og forenes, til den baby som du står med i armene efter fødslen

Eksperter siger at alle børn udvikler sig forskelligt
- også inde i livmoderen.
 
Alle beskrivelserne af fosterudviklingen i denne graviditetskalender er derfor skabt for at give en ide om hvordan et foster KAN vokse og udvikle sig inde i livmoderen. Der er store variationer og længde og vægt er kun vejledende.
 
Det samme er gældende for den tekst der står om dig - den gravide. Alle forandringer, symptomer m.m. kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
 
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.

Tiden er bare fløjet af sted, er jo snart halvvejs. Er der opstået lidt halvvejs panik?

Når du er nået halvvejs i graviditeten er alt det kedelige overstået – lægebesøgene begynder at blive mere spændende fordi du nu hører hjertelyd og der bliver skønnet på barnets størrelse - det samme gælder jordemoderbesøgene.
 
Desuden kan du sandsynligvis også nu mærke liv, hvilket gør tilværelsen som gravid en del sjovere. Måske er din mave også vokset en del, og omverdenen kan nu se, at du faktisk er gravid og ikke bare blevet tyk.
 
Mange føler, at den første tid går meget langsomt, fordi der ikke sker så meget. Specielt ikke i første trimester. Men når halvdelen af graviditeten er gået, føler du måske alligevel, at tiden er gået ret stærkt.
 
Det går måske op for dig, at den sidste halvdel kommer til at gå endnu hurtigere – og kan du så overhovedet nå at blive klar til at blive mor? Svaret er, at det kan du godt. Så snart du mærker den første ve, så er du klar. Mere klar end du nogensinde har været – for det er du simpelthen nødt til.
 
Det er som regel også i den sidste halvdel af graviditeten, at frygten for fødslen begynder at snige sig ind på dig. Det er vigtigt at tale om denne frygt, men gør det for Guds skyld kun med læge og jordemoder. Farmødre og veninder gør sjældent din frygt mindre.

Om din lille baby inde i din mave

Diameteren på dit barns hoved - målt fra øre til øre - vil formentlig være omkring 4,6 cm i dag og den lille maves omkreds ligger sikkert nu på ca. 15,7 cm.
 
Lårbenet er vokset til ca. 3,1 cm.
 
De fleste små mennesker vejer på dette tidspunkt omkring 323 gram.

 
 
Her ser du et 2D scanningsbillede fra uge 19+6
 
 
Dagligt folinsyre-tilskud under graviditeten
 

Du er nu længere henne i din graviditet end 12 uger, og det betyder at det nu ikke længere er nødvendigt at du får 400 mikrogram folinsyre dagligt.
 
Du kan dog roligt fortsætte med at spise den ekstra folinsyre som du hidtil har gjort. Det kan være rart at vide, hvis du allerede tager en multivitamintablet, hvor der er 400 mikrogram i hver tablet.
 
Læs meget mere om folinsyre
 
 
 
Jern-tilskud under graviditeten
 
Gravide bør starte med at tage et jerntilskud fra 10. uge af deres graviditet og fortsætte med at tage det ekstra jerntilskud graviditeten ud. Undersøgelser viser nemlig at gravide allerede tidligt i graviditeten ofte har brug for ekstra jern, og starter de først omkring uge 20 efter de gamle anbefalinger fra sundhedstyrelsen, vil hele 1 ud af 5 gravide mangle jern når de kommer hen i slutningen af graviditeten.
 
Det daglige jerntilskud bør være på 40-50 mg ferrojern.
 
Læs mere om de nye retningslinjer for jerntilskud til gravide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
 
 
 
Gode råd og tips til dig - den kommende mor
 
Du har sikkert lagt mærke til at der konstant bliver offentliggjort artikler rundt omkring i verden med resultater af undersøgelser som "måske" viser en forøget risiko for gravide og deres ufødte børn?
 
Hvis du du efterfølgende forsøger at leve op til enkelte anbefalinger i undersøgelserne , kan du risikere at ende med at blive overbekymret, stresset fordi det er svært at leve op til de gode råd" der bliver givet, og i værste fald ender din graviditet med at blive helt anderledes end den bør være.
 
En graviditet er unik og alt der sker under lige præcis din graviditet bliver ikke gentaget, og formentlig ikke engang hvis du bliver gravid igen på et senere tidspunkt.
 
Det bedste du kan gøre for den lille hastigt voksende baby inde i din mave, er at passe så godt på din kommende søn eller datter som du overhovedet kan.  Prøv at fortsæt en så "normal" hverdag som overhovedet mulig, selv om du er gravid. og husk endelig at nyde din graviditet så meget som muligt. Bruger du alt for meget tid på at bekymre dig vil du formentlig fortryde det senere. 
 
Brug hele tiden din sunde fornuft når du læser eller hører noget og hold dig ellers primært til retningslinjerne for gravide som Sundhedsstyrelsen har angivet i denne pdf.fil
 
Så har du gjort alt du kan for at din kommende søn eller datter kommer til verden
- sund og velskabt.

 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise
Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    anikaL

    12:59

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:47

  • Uploadet af:
    MartinaOgBaby

    21:45