Gravid
Uge 2+1 - Sædcelle og æg mødes = baby
Af Birgit Larsen - Min Mave · 02-05-2008

|
Nu har du muligheden for at se hvordan dit barn KAN udvikle sig fra at være 2 celler som mødes og forenes, til den baby som du står med i armene efter fødslen
Eksperter siger at alle børn udvikler sig forskelligt - også inde i livmoderen.
Alle beskrivelserne af fosterudviklingen i denne graviditetskalender er derfor skabt for at give en ide om hvordan et foster KAN vokse og udvikle sig inde i livmoderen. Der er store variationer og længde og vægt er kun vejledende.
Det samme er gældende for den tekst der står om dig - den gravide. Alle forandringer, symptomer m.m. kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.
|
Om dig og din krop
I dag vil undfangelsen af din kommende søn eller datter ske. I dag vil èn heldig sædcelle vinde det store kapløb der har foregået inde i din krop og befrugte ægget. I det øjeblik sædcellerne når frem til ægget kommer den næste styrkeprøve for hvilken sædcelle har flest kræfter og dermed en god mulighed for at blive den eneste ene for ægget.
Hvis man kikker på størrelsesforholdet er det enormt. Sædcellen er så uendelig lille i forhold til dens partner – ægget.
Ægget er beklædt med en kraftig og hård skal som er svært at trænge igennem, og for at kunne opfylde det sædcellerne er skabt for – at befrugte et æg – er sædcellerne nødt til at forsøge at komme igennem denne skal og ind til æggets indre hvor arvemassen ligger.
Sædcellerne begynder at opføre sig som små svingbor - Halens piskende bevægelser driver sædcellens hoved rundt og rundt og rundt som et bor.
Efter lidt tid er sædcellen eller flere sædceller trængt igennem skallen men det er først i det øjeblik en sædcelle kommer ind til æggets indre at ægcellens væg ændrer sig så ingen andre sædceller kan være i stand til at befrugte ægget.
Den vindende sædcelle er nu fundet.

Det gule legeme
Gode råd og tips til dig
Tilføj kommentar





Kommentarer