(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Uge 2+3 - Efter ægløsning stiger temperaturen

Når ægløsningen er sket stiger kvindens temperatur, og ud fra den er det faktisk i nogle tilfælde muligt nogle dage efter at fastslå om kvinden er gravid eller ej.

 
Der er gået 17 dage siden du havde din sidste menstruations første dag. Denne dag kaldes også for uge 2+3. Du er både i uge 2 og i 3. uge.
 
 
Du har nu fuldført ca. 6,1 % af din graviditet, og der er nu 263 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med at det er ved at være tid til at dit barn skal komme til verden.
 
Du er i 1.trimester af din graviditet.
 
 
Nu har du muligheden for at se hvordan dit barn KAN udvikle sig fra at være 2 celler som mødes og forenes, til den baby som du står med i armene efter fødslen

Eksperter siger at alle børn udvikler sig forskelligt
- også inde i livmoderen.
 
Alle beskrivelserne af fosterudviklingen i denne graviditetskalender er derfor skabt for at give en ide om hvordan et foster KAN vokse og udvikle sig inde i livmoderen. Der er store variationer og længde og vægt er kun vejledende.
 
Det samme er gældende for den tekst der står om dig - den gravide. Alle forandringer, symptomer m.m. kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
 
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.
 
 
 

Om dig og din krop

 
Hvis du bruger temperatur-metoden for at lære din krop at kende og finde dit ægløsningstidspunkt, vil du formentlig have opdaget at din temperatur har ændret sig en anelse – den er sandsynligvis steget 0,2 – 1,0 grader. 
 
Når ægløsningen er sket og folliklen der indeholdt det lille æg er bristet, bliver folliklen lavet om til en celle der kaldes for det gule legeme. Denne celle producerer progesteron og det er netop dette hormon der har fået din temperatur til at stige lidt.
 
For at det lille befrugtede æg – zygoten – ikke bliver betragtet som et fremmedlegeme eller noget andet skadeligt som din krop vil forsøge at ødelægge og skille sig af med, er din krop nødt til at være snedig. Derfor producerer din krop nu EPF (early pregnancy factor) som er et protein der narrer din krop til at tro at det ”lille nye liv” skal være der.
 
Det befrugtede æg har atter delt sig.
 
 
Billedet viser at zygoten nu består af 4 celler.
 
Millioner af små fimrehår – cilier – som sidder på ydersiden af din æggeleder leder den to-cellede zygote blidt af sted ved at lave bølgende bevægelser i den rigtige retning.
 
Det befrugtede æg kan nu begynde sin rejse til sit bestemmelsessted – din livmoder – hvor det forhåbentlig skal ”bo” de næste mange mange måneder.
 
 
 

Tankerne flyver allerede

 
Er det mon denne måned, vi har heldet med os? Er jeg gravid? Vokser der noget i mit indre? Og hvorfor kan jeg ikke mærke noget?
 
Det er sjældent kvinder kan mærke noget som helst på dette tidlige tidspunkt, så du behøver slet ikke være opmærksom på symptomer endnu. Det er kun 2 dage siden, du havde ægløsning.
 
Imidlertid oplever nogle kvinder at de bliver syge omkring dette tidspunkt. Dette kan skyldes, at immunforsvaret bliver hæmmet af det ændrede hormonniveau for at beskytte det befrugtede æg, som jo faktisk er et fremmedlegeme i moderens krop.
 
Bivirkningen er dog, at moderen bliver meget modtagelige over for almindelige infektioner.
 
 
 

Gode råd og tips til dig

 
For at mindske risikoen for at dit kommende barn får f.eks. sygdommen rygmarvsbrok, er det meget vigtigt at du sørger for at få et dagligt tilskud af folinsyre hver dag (400 mikrogram).
 
Hvis du ikke allerede er startet, så begynd i dag.
 

 

Følg din graviditet - dag for dag

Før graviditeten

2+0

2+1

2+2

2+3

2+4

2+5

2+6

Uge 3

 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise
Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!