(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Gravid

Uge 3+6 - 68 % kan få en positiv graviditetstest

Lidt over 2/3 af alle gravide kan i dag få en positiv graviditetstest hvis de bruger en følsom test der måler fra 20 mIU/ml.

 
Der er gået 27 dage siden du havde din sidste menstruations første dag. Der er gået 27 dage siden du havde din sidste menstruations første dag.
 
Denne dag kaldes også for uge 3+6. Du er både i uge 3 og i 4. Uge.
 
 
Du har nu fuldført ca. 9,6 % af din graviditet, og der er nu 253 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med at det er ved at være tid til at dit barn skal komme til verden.  
 
Du er i 1.trimester af din graviditet.
 
 
Nu har du muligheden for at se hvordan dit barn KAN udvikle sig fra at være 2 celler som mødes og forenes, til den baby som du står med i armene efter fødslen

Eksperter siger at alle børn udvikler sig forskelligt
- også inde i livmoderen.
 
Alle beskrivelserne af fosterudviklingen i denne graviditetskalender er derfor skabt for at give en ide om hvordan et foster KAN vokse og udvikle sig inde i livmoderen. Der er store variationer og længde og vægt er kun vejledende.
 
Det samme er gældende for den tekst der står om dig - den gravide. Alle forandringer, symptomer m.m. kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
 
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.
 
 
 

Tvivl og ønsker ang. graviditeten og hvad det vil betyde

 
At blive gravid er en kæmpe følelsesmæssig rutsjetur. Alene når du ser den positive graviditetstest, kan du blive ramt af helt anderledes følelser, end du måske havde regnet med. 
 
Måske har du forestillet dig situationen mange gange: 
 
Du ser de to streger, og rammes af en overvældende lykke, bliver varm indeni. Du viser resultatet på graviditetstesten til den kommende far, som stryger dig kærligt over håret og, derefter omfavner I hinanden i et kys så dybt og inderligt som aldrig før…
 
 
Tilbage til virkeligheden: 
  • Er de første tanker i virkeligheden panik?
  • Får du en knude i maven?
  • Bliver du nervøs? Nervøs for, hvordan det hele dog skal komme til at gå?
  • Hvordan kommer din krop til at se ud – både under og efter graviditeten?
  • Vil din kæreste stadig kunne tænde på dig?
  • Kan du klare fødslen – og bliver du meget ødelagt forneden?
  • Kan I overhovedet finde ud af at være forældre, og er jeres liv slut nu. For altid?
  • Kan jeres forhold klare den belastning, det at få et barn nu engang er?
Der dukker mange spørgsmål op, og det er umuligt at svare på nogle af dem, før det hele er overstået. En ting er dog sikkert – livet slutter ikke, fordi du får børn. Det begynder forfra på en helt fantastisk måde. Nok er du nødt til at lægge en del af selskabslivet på hylden, men til gengæld får du så meget andet igen fra din lille guldklump.
 
Nogen siger, at de ikke vil ændre noget, fordi de får et barn. Held og lykke med det, i øvrigt :) Det er ikke muligt at køre med samme tempo, når man bliver forældre, og mange ting bør man også vente lidt med, simpelthen for barnets skyld.
 
Et lille barns behov er at være sammen med far og mor i rolige omgivelser. Og det vil hurtigt protestere, hvis det ikke får disse behov opfyldt. Derfor kommer det i langt de fleste tilfælde helt af sig selv: Så længe barnet er spæd, tager man helt naturligt hensyn til det. Det kommer af sig selv, og er ikke noget, men behøver tænke over.
 
Dermed ikke sagt, at I skal bure sig selv inde i hjemmet, når I er blevet forældre. Barnet bliver jo større, og på et tidspunkt vil I kunne tage jeres tidligere liv op igen. Til dels i hvert fald.
 
Det er hårdt at være forældre, og mange oplever ofte at være meget trætte om aftenen. Så det er slet ikke sikkert, energien er der.
 
Og hvad med den kommende far – hvordan vil han reagere? 
 
Dette er svært at svare på, fordi alle mennesker er forskellige. Generelt kan man dog sige, at mange mænd det første lange stykke tid ikke går så meget op i graviditeten, som kvinden gør. Han kan nemlig ikke mærke alle de forandringer, der sker i din krop. Dette betyder imidlertid ikke, at han ikke er glad – han har bare brug for noget konkret at være glad over.
 
For langt de fleste mænd går den glædelige nyhed først rigtig op for ham, når han ser den lille til den første scanning.
 
Nogle mænd reagerer også ved at gå i panik. Det er svært at være den gravide kvinde i dette tilfælde, men man er desværre bare nødt til at tillade ham at have disse følelser. Selvom det kan være meget sårende, at han ikke reagerer med glæde, ligesom dig selv.
 
 
 

Om dig og din krop

 
Hvis du virkelig ønsker dig en baby, kan det være svært at vente med at få vished. 
Selv om din menstruation endnu ikke er udeblevet kan kan det være at du er en af de ca. 68 % af alle gravide som får en positiv graviditetstest i dag.
 
Jo længere du venter med at teste, jo større bliver sandsynligheden for at du får en glædelig overraskelse og to streger viser sig på graviditetstesten.
 
 
 

Gode råd og tips til dig 

 
For at mindske risikoen for at dit kommende barn får f.eks. sygdommen rygmarvsbrok, er det meget vigtigt at du sørger for at få et dagligt tilskud af folinsyre hver dag (400 mikrogram).
 
Hvis du ikke allerede er startet, så begynd i dag.
 

 

Følg din graviditet - dag for dag

Uge 2

3+0

3+1

3+2

3+3

3+4

3+5

3+6

Uge 4

 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

12-08-2010

iiiih, oplevede i dag en svag 'skyggestreg' på graviditetstesten - og så LIGE 2 min inden jeg skulle ud af døren og på arbejde til en travl dag. Så kan man lære at styre sin utålmodighed. Nåh, men jeg er jo bare SÅ nysgerrig efter at få et mere tydeligt svar.

Ulempen er, at jeg først så denne her utydelige skyggstreg, da jeg skulle smide den (hvad jeg troede var) negtive test i skraldespanden, så der var gået mere end fem min efter at jeg havde taget testen. Jeg har læst på nettet, at man ikke skal tro på et svar der er kommet efter 5 min, men stregen kan sagtens have været der inden - jeg fik bare ikke set ordentlig på testen. Hmm.. jeg tog endnu en test (klemte lige et par dråber mere ud..haha), men den blev helt negativ.. iiiihhh.. hvor er det frustrerende. Jeg skulle bare have ventet til min testdag, hvor svaret vil være mere tydeligt.

altså... hvis nu bare...

11-01-2011

Havde det på sammen måde :) Men så købte jeg en clearblue som gav et tydeligt svar, det er enten eller med dem. Der er ingen utydelige streger, som bare er så frustrende. En clearblue kan du bruge 4 dage før forventet mens.. Prøv det :)

17-01-2012

Jeg testede positiv på 2 tests uden morgenurin denne dag. Testede ved 14 tiden. En ''alm.'' billig test, + en clearblue.

29-01-2012

testede positiv igår (lørdag morgen) og igen her idag. men tør ikke være glad endnu eller tro på det da jeg har været yderst uheldig de sidste 6 gange og har mistede fra uge 5 -11 og sidst ende det rigtig galt, var gravid ude for livmoren og blev opereret to gange og fik fjernet venstre æggestok og æggeleder. men kydster da fingre for det er min tur nu. <3 må karma ramme mig. :)

18-02-2012

Åh det gør så ondt når man læser eller hører om , nogen som har mistet og specielt hvis det så også er sket flere gange :'-(

Jeg har en kort cyklus ( kun 25 dage) nu er der gået 28 dage.... Jeg testede negativt på den dag jeg skulle have haft min menstruation. Jeg har døjet med oppustethed i 1½ uge op til den dag mens skulle komme og så forsvandt det, temperaturen er stabil og lettere forhøjet,mega humørsvingninger ( stakkels kæreste) har engang imellem niven i underlivet - ret ubehageligt, ømme bryster men kun om aftenen. Tør ikke teste igen, af frygt for skuffelsen og er tilmed bange for at mit ønske om at være gravid gør at det hele kun er indbilsk.....

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    Miss_A

    18:05

  • Uploadet af:
    Miss_A

    15:09

  • Uploadet af:
    Miss_A

    15:08