Hvor skal dit barn passes henne?
Favorit
Del
Anmeld
Facebook
TwitterGraviditeten er slut og guldklumpen er kommet til verden. Tiden går og barnet bliver ældre og ældre og pludselig en dag kommer tidspunktet hvor dit barn skal passes af andre. Hvad nu? Hvad vælger du?
Langt de fleste må en dag sige farvel til sit barn om morgenen og først se det igen sidst på eftermiddagen – for selv at tage på arbejde.
Det er en dag som de fleste glæder sig til, men også frygter en smule. For hvordan reagerer barnet? Og hvordan reagerer man selv?
Det er alfa og omega, at man er tryg ved det sted, hvor man afleverer sit barn. Det handler om mavefornemmelse – og også en lille smule om alt det praktiske.
For skal man vælge vuggestue, kommunal dagpleje eller privat dagpleje?
Hvad har du selv valgt til dit barn og hvorfor? Del det med os. Skriv din kommentar nedenunder
Kommentarer:
Kommentar af Jeer
15-07-2010 11:42:55
 |
Jeg vil VÆLGE vuggestue, men får jeg tilbudt en dagplejer må jeg jo se på det. Jeg arbejder selv i vuggestue og kan se mange fordele herved. Selvom vi også er beskåret til et minimum af hænder er det min oplevelse, at der altid er en voksen barnet kender og det er altid de trygge og vante rammer barnet afleveres i. I mange vuggestuer er der en velfungerende kostpolitik og madordning. Der er uddannet personale, man skal som regel kun medbringe skiftetøj og der vil næsten altid være både jævnaldrende og yngre/ældre børn at lege med og lære af. Det aller vigtigste er dog ens mavefornemmelse og kemien, så en hvilken som helst vuggestue vil ikke nødvendigvis komme før en dagplejer. Det kan jo være en dagplejer man bare synes er alletiders, som man ved sjældent er syg osv. og det ville jeg da sige ja tak til fremfor en vuggestue hvor jeg ikke kunne gå ind for deres pædagogik eller alt virkede som kaos. |
Kommentar af Gritchen
15-07-2010 12:09:40
 |
Jeg er helt sikkert til dagpleje! Jeg er selv dagplejer, og jeg elsker bare mit job. Min store dreng var i dagpleje hos en anden (da jeg ikke havde jobbet dengang) og min den lille er hos mig. For mig at se, er vuggestue alt for stort og larmende et sted. Nogle steder skal man selv have mad/frugt med. Jeg kan godt se, at der oftest er uddannet personale i en vuggestue, hvor imod der hos dagplejeren måske ikke er en pædagogisk uddannelse, men vi har så en masse erfaring i det med at passe børn. Og desuden er der jo heller ikke de helt store pædagogiske udfordringer, når det handler om børnene 0-3 år. Og alle dagplejere er også tilknyttet en tilsynspædagog, som er uddannet og har en hel masse erfaring man kan trække på. Det er et trygt, hyggeligt og hjemligt miljø børnene kommer til at være i hos en dagplejer, og det er noget som en vuggestue ikke kan tilbyde. Desuden er man som dagplejebarn en del af en familie, og oplever familiære ting, såsom opvask, tøjvask, madlavning, rengøring, indkøb m.m. Og man kan som dagplejer også være mere spontan end man f.eks. kan i en vuggestue. Jeg ville aldrig vælge vuggestue til mine børn! |
Kommentar af Maja1978
15-07-2010 14:04:14
|
Hvordan kan du sige at der ikke er den store pædagogiske udfordring hos 0-3 årige børn??? Det er jo lige omvendt... det er her der er den STØRSTE pædagogiske udfordring. I det alt grundlægges her. Udvilkingen af empati som er afgørende for vores smavær med andre mennesker livet igennem grundlægges de første 3 leveår og så meget mere. Det er jo psykologi for begynderer. Dermed IKKE sagt at man SKAL være pædagog for at arbejde med de små. De fleste dagpleje mødre gør et super godt stykke arbejde og roen og trygheden i et dagpleje hjem kan skabe fantastiske rammer for det lille barns udvikling. Men synes blot man skal være bevidt om at de første 3 leveår er det som danner fundament for resten af livet. Min egen søn var i dagpleje fra han var 10 mdr til 15 mdr og det var en god start for ham og derefter kom han i vuggestue som dog er det jeg vil foretrække hvis vi får flere børn. |
Kommentar af splandra
15-07-2010 14:53:22
|
Jeg bliver også en anelse rystet over kommentaren at 0-3 årige ikke kræver den store pædagogiske udfordring når det jo er lige modsat! Jeg er selv pædagog og ville til hver en tid vælge en vuggestue til mit barn. Jeg er ikke i tvfvl om at der findes rigtig gode dagplejer, men ville stadig foretrække en vuggestue af flere grunde: der er flere voksne der er uddannet til at stimulere mit barn på bedst mulig måde - derudover vil der også altid være en voksen mit barn har kemi med, da der jo er tre at vælge imellem. En vuggestue giver også mit barn en helt anden mulighed for at være sammen med jævnaldrende børn og udvikle sig selv og sine sociale kompetencer sammen med dem. Min datter gik i vuggestue i 4 mdr før vi fik en vuggestueplads og som 1-årig var hun den ældste - det synes jeg ikke var fantastisk for hendes udviklingsmuligheder. Alt i alt synes jeg det vigtigste er, at man selv føler sig tryg ved det man vælger - for hvis mor ikke kan lide at aflevere, så mærker børnene det også. |
Kommentar af splandra
15-07-2010 14:55:04
|
Hun gik i dagpleje i 4 mdr mente jeg selvfølgelig:-) |
Kommentar af Chrismus
15-07-2010 15:02:41
|
Min datter på snart 8 mdr. er lige startet i vuggestue. Det har jeg valgt bl.a. fordi jeg arbejder langt fra bopæl, og er til en vis grad afhængig af pasningen. Og så fordi jeg har gode erfaringer med den store, der også tidligt kom i institution. For dem begge, har det været en supernem indkøring. Den første dag, trak det tårer at aflevere guldklumpen, men de andre dage her, har jeg været helt tryg ved afleveringen, og jeg kan se hun har råhygget sig ;o) |
Kommentar af Anne-Kathrine
15-07-2010 15:09:00
|
Jeg har valgt privat dagpleje. Jeg synes der er rigtig mange fordele ved privat dagpleje. Der er en større fleksibilitet i privat pasning, åbningtider, pris og hverdagens indhold ligger ikke i så faste rammen som det gør i kommunal pasning. Det er billigere at vælge en privat dagpleje. I min kommune er der mellem 5000-6500 at spare om året. Man kan få en deltidsplads i privat pasning. Synes også det er en stor fordel at man selv vælger hvor ens barn skal passes, man får ikke bare tildelt en fra kommunen som man kan være mere eller mindre heldig med. Mange tror nok at man ikke har de samme fordele som dem der vælger kommunal pasning, men man har de samme muligheder for søskende rabat, vil man skifte dagpleje af en eller anden grund, har man sammen vilkår for at finde en anden dagpleje som alle andre (altså pasningsgaranti). Man kommer også på venteliste til børnehave på lige vilkår med andre. Det er i hvert fald værd at undersøge om der er en privat dagpleje i nærheden inden man bare tager det nemme valg med en kommunal dagpleje - det kan let være bedre. |
Kommentar af troldeungerne
15-07-2010 15:33:57
 |
Har selv 3 børn på 17-21-og 25, den første startede i vuggestue, men blev flytte, til dagpleje fordi han havdet asmatisk brinkitis, og græd altid når jeg afleverede og hentede, efter en uge i dagpleje, blev han glad. Da han fik søskende var vi heldig at få samme dagplejer til dem. Jeg synes dagplejen var et dejligt sted, glade børn,en lille familie, så jeg ville også være dagplejer, det har jeg nu været i 11 år, de sidste to år, som privat, vi mødes med en anden privat dagplejer, så børnene har flere jævnalderen at lege med. laver meget motorisk, med dem. Jeg går også i legestue, hvor der kommer hjemmegående børn, jeg har også arbejdet i en vuggestue, men savnede, nærhed og krammer, og at kende børnene godt, som jeg kender mine 2-3 dagplejebørn, og giver dem, kan forældrene ikke li mig, eller det jeg står for, kan de bare fravælge mig, se mere på http://www.123hjemmeside.dk/troldeungernesprivatedagpleje |
Kommentar af Mor til mange
15-07-2010 17:26:11
|
Vi har valgt at passe vores børn hjemme indtil skolealderen. Mine 2 ældste startede i børnehave da de var 3½ år. Inden da havde vi haft ung pige i 1 år pga. arbejdstider, der passede dårligt med både dagpleje og vuggestue. Vores nr. 3 startede i dagpleje da han var 18 mdr., men skiftede sted efter ½ år, da han ikke havde det godt i den dagpleje. På det tidspunkt var jeg selv vikar i en vuggestue og det fik mig til ALDRIG at sætte mit barn i vuggestue!!! jeg ved godt at der er forskel på vuggestuer, ligesom der er forskel på dagplejere, så derfor valgte vi at flytte vores søn og han fik den dejligste dagplejer i verdenen. Vi kunne desværre ikke få den samme dagplejer til vores datter (nr. 4) og jeg ville ikke lave rusisk roulette med mit barn, så vi besluttede at hun blev hjemme ved mig så længe som muligt og så arbejde vi hen after at få råd til at jeg kom til at gå fast hjemme. Børnehave havde heller ikke været nogen stor succes. Ja, vel var der personale som ungerne kunne lide, men de blev forvirrede over hvem der var der hvornår og over alle dem der kun var der i 3 mdr. (studerende), ½ år osv. De følte sig meget svigtet af de voksne og endte med IKKE at knytte sig til nogen. Det er også en af grundende til at, hvis jeg skulle vælge pasning til et mindre barn, klart ville vælge dagplejer, for der er der kun 1 at forholde sig til i det hus og hun er der altid! Men personligt mener jeg at det bedste for børnene må være at være hjemme. Hjemme hos de mennesker de elsker aller mest og som har været deres faste støtte og tryghed siden fødslen. Dem de stoler ubetinget på og som ikke pludselig er væk. De får lov at løsrive sig i deres eget tempo og der er ikke nogen der presser dem til noget de ikke er klar til endnu. Efter sommerferien sender vi vores 2. 100% hjemmepassede barn i skole og han er SÅ klar, selv om han kun er 5 år. Han har udviklet de færdigheder, både fagligt og modenhedsmæssigt som er nødvendige i en skole. Faktisk har de begge været bedre rustet til skolestart end vores 3 ældste har været og det på trods af at vores hjemmebørn begge har været / er 5 år ved skolestart. Nogen skriver om pædagogiske udfordringer fra 0-3 år. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige om det... Jeg kalder det alm. lærdom hele livet igennem. En lærdom man allerbedst læres ved at se ÆLDRE børn og kopier dem. Jeg vil give Gritchen ret: Der er ikke de store pædagogiske udfordringer med 0-3 års børn. der er MENNESKELIGE udfordringer, for man skal fremstå som et godt eksempel og være nærværende over for barnet og yde den tryghed, som barnet har brug for. Jeg har 2 teenagere og 1 snart-teen og HER vil jeg mene at der er pædagogiske udfordringer. Vores nr. 6 er 2½ år og han er også hjemmepasset og kommer til at blive det indtil skolestart. For at få dækket deres (og mit) behov for andre, går vi i legestue 2 gange i ugen + vi er en del sammen med andre hjemmegående med børn på mine børns alder. De får dækket deres behov for at være sammen med jævnaldrende OG behovet for at være sammen med ældre børn, men med trygheden i baggrunden i form af mig, deres mor. Mvh. Anne, mor til 6 dejlige unger i alderen 2½ - 14½ år. |
Kommentar af Kbh-muzen
15-07-2010 22:42:39
 |
Vores datter skal til at starte med passes af min lillesøster. Vi ansætter hende som privat børnepasser med tilskud fra kommunen. Hun skal passe Freja i 4 måneders tid. Vi har valgt denne løsning, for at være sikre på at få den plads i vuggestue som vi ønsker. Vi bor i en kommune med mange institutioner og flere af dem er ikke lige nogle jeg ønsker vores datter i. Og dem vi har skrevet op i, er der laaange ventelister. Så det var simpelthen for at være sikre på at få den vuggestue vi gerne vil have, at vi har valgt at ansætte min søster i første omgang. Og når jeg ser på det nu, er jeg rigtig glad for vi har valgt at gøre det sådan. Så tror jeg det bliver nemmere for mig at starte på arbejde, når jeg ved hvem der tager sig af min lille guldklump. Det bliver en blidere overgang for mig at skulle undvære Freja. |
Kommentar af Anja78
18-07-2010 7:31:51
|
Hej alle .jeg vil faktisk bare gerne sige at jeg foretrækker dagpleje med den hjemlige følelse. Men jeg kan intet sige om vuggestue da jeg ikke har prøvet det men ville nok ikke have det som første priotet pga mine værdier omkring hjemlig sysler og ro og tryghed osv. Jeg vil bare skrive at jeg håber alle tænker over at de her små mennesker kommer til at have i nogle tilfælde, længere arbejdsdage end forældrene uden for hjemmet fra de er allerede 8 mdr gamle i nogle tilfælde. Syntes det idag bare er nemt at aflevere dem og få dem til at opdrage ens børn mens forældre arbejde mange timer. der f indes forældre som aflevere derers børn i deres ferier og lader dem blive i instititionerne til de lukker hver dag for prøv at tænk hvis de gik glip af noget eller forældrene ikke fik noget for de penge de gav i pasning.. jeg har set disse forældre og deres børn og tit kan man få noget så ondt af børnene. Men det er deres vilkår desværre. Udfra hvordan jeg ser det. for jeg mener mine børn er mit ansvar og det er MIG der skal primært give dem fundamenterne og byggestenene til bla at udvikle mit barns empati. Heldig vis har jeg også set forældre som er bevidste om deres ansvar som forældre og det er bare så dejligt og man kan mærke børnene hviler mere i sig selv. jeg ved ikke lige hvad jeg ville med dette indlæg måske lige gøre obs på den nære famiile betyder meget i opbygningen af et lille menneske. Jeg ville da ønske jeg havde muligheden for at gå hjemme og passe børnene som mor til mange men jeg kan ikke tilbyde de legerelationer i nærormrådet da der ingen legegrupper og lign findes her. så syntes det fint de kommer ud og lege i dagpleje men de bliver sørme ikke længere der end der er nødvendigt. har jeg fri suser jeg ud af døren og henter dem og har jeg en fridag har mine børn det selvfølgelig også ..hvorfor?? fordi det er mine børn og vi skal i svømmehallen eller have en tegne/ lave perler dag eller have hyggelig brunch med oldemor som lige viser alle hendes underlige knapper hun har kendt gennem tiden. hilsen mig jeg håber i forstår hvad jeg vil med indlægget, det er ikke for at løfte en pegefingre..men bare en reminder om at huske de hjemlige værdier. |
Tilføj kommentar
