Baby (0-12 mdr)
Barnets udvikling 6-9 måneder
I denne periode sker der virkelig noget med hukommelsen.
Barnet begynder at huske ting, som gentager sig. Dette kan f.eks. være ved spisetid, eller de sædvanlige morgen og aftenritualer. Koncentrationen øges og det begynder, at blive nemmere for barnet, at forstå hvad der sker i omgivelserne. Barnet reagere mere spontant og har mere kontrol over sine handlinger.
Barnet arbejder hårdt de næste måneder for at forstå, at selv om tingene og personerne ikke er til stede i øjeblikket, så eksisterer de faktisk alligevel.
Det er her at titte-bøh-legen bliver populær og hvis du gemmer et stykke legetøj, vil du se at barnet prøver at finde det igen. Legetøj, hænder og fødder vil også blive udforsket i denne alder. Dette bliver gjort grundigt, ved at proppe disse genstande ind i munden. Og så kan tiden imens, jo bruges fornuftigt ved betragte andre børn.
Det er også i denne periode, at der sker stor udvikling i selve ryggens og kroppens stabilitet. Barnet kan begynde at sidde selv, da balancen forbedres. Men det er ikke det eneste der bedres.
Der er også nogle børn der i denne alder, begynder at mave sig frem, ruller fra mave til ryg og senere fra ryg til mave. Kommer op på alle fire og står og rokker frem og tilbage. De begynder måske endda at kravle så småt, sikkert baglæns til at starte med.
Denne forandring gør, at barnet nu selv kan bringe sig der hen, hvor det ønsker. Barnet kan på denne måde, selv tilfredsstille en del af sine ønsker om beskæftigelse og stimulering.
Koordinationen mellem øjne og hænder, samt selve kontrollen over hænder og fingre forbedres og udviklingen af finmotorikken foregår i en detaljeret undersøgelse af legetøjet.
Begge hænder kan være beskæftiget på samme tid og barnet begynder at ryste, rasle og hamre med tingene. Derudover begynder barnet måske også at bruge pege- og tommelfinger til at holde og undersøge små ting, pegefingeren alene kommer også i brug. Den er f.eks. rigtig sjov at putte i næsen eller andres mund.
Legetøj der supplerer denne alder rigtig godt, kan være køkkenredskaber, raslelegetøj, spilledåser, legetøj med hjul og andre bevægelige dele, fordybninger eller huller der skal udforskes.
Det kan også være spændende for barnet, når det lære at klappe og måske vinke.
Kæber, læber og tunge udvikles så barnet bliver bedre til at tygge og derved også får større interesse for selv at spise - men derudover bruges udviklingen her til endnu mere:
Fra 6 måneders alderen kan mange børn lave lyde med vokaler i forskellige tonelejer. Dette kan f.eks. være enkelte eller dobbelte stavelser som: aa, ma, oo eller da.
Barnet laver stadig flere og flere lyde, som udtryk for hvad det kan lide eller ikke lide. Jo mere du snakker med barnet og aktivere i leg, som pandeben, øjesten, næsetip osv., jo mere vil barnet prøve at imitere dine lyde.
Det er også i denne periode barnet bør blive introduceret til fast føde, dog stadig som
tilskud til modermælken. Der er nemlig opstået et øget behov for energi og næringsstoffer som skal dækkes.
Det er også vigtigt, at barnet gradvist introduceres for gluten mens det stadig ammes, for at forebygge allergi, samt at der varieres mellem forskellige kornsorter.
Barnet har også et særligt behov for jern, derfor anbefales det at give barnet et dagligt jerntilskud fra det er 6 måneder til det fylder et år.
Undtaget er dog børn som dagligt får 400 ml modermælkserstatning. Ammer du, skal dit barn derfor have jerntilskud under alle omstændigheder.
Tilføj kommentar
Læs også
I denne sektion
-
Hvor meget tøj i dette vejr til de små??
15:51 i Forældre - September 2011
-
Hvad giver man på i barnevognen i det her vejr?
15:50 i Forældre - Juli 2011
-
Ts jubii
15:48 i Forældre - December 2012
-
Skuffet - PKS
15:47 i Forældre - Juni 2012
-
Sove ude i varmen
15:46 i Forældre - Februar 2012
-
Hvordan kan vi gøre Min-Mave bedre?
19:37 i MM PLUS+ Spar penge og støt Min-Mave
- Gå til Terminsgrupper
- Gå til Forældregrupper
- Baby og Børn debatten
-
godt ellers skidt?
Besvaret af Jean Vennestrøm (Træning, sport og motion)
20/5
-
Sport og graviditet.
Besvaret af Jean Vennestrøm (Træning, sport og motion)
20/5
-
Fortsatte smerter efter kejsersnit
Besvaret af Jean Vennestrøm (Træning, sport og motion)
20/5















Kommentarer
er det fordi de er sværere at vende sig fra ryg til mave, at det kommer senere ? for begge mine børn startede med at vende sig fra ryg til mave