Ægdonation - vil du hjælpe andre?

Selvom jeg ønsker for alle kvinder der har problemer med at få børn at de må få deres
drøm opfyldt og få børn ville jeg aldrig selv donere æg.

1) jeg ville ikke udsætte mig selv for en hormonbehandling uden grund som på sigt
kan være kræftfremkaldende.
Der er jo meget diskussion om hvad der sker med de kvinder som
har taget hormoner pga. fertilitetsbehandling eller overgangsalderen. Det er et stort indgreb at udsætte sig selv for når man selv har små børn.

2) så vil jeg aldrig kunne give noget så peronligt som et æg væk. Jeg ville gå og tænke på at det var mine børn og hvor de var og hvordan de så ud..

Hvis jeg selv ikke kunne få børn ville jeg ikke have et problem med at adoptere et barn og give det barn et godt liv. jeg synes der er andre muligheder end at udsætte sig selv for så hård en kamp som ofte ikke lykkes. Jeg synes faktisk ikke at jeg har hørt ret mange succeshistorier om donoræg.

Uha den er svær!

Har hørt at det skulle være forbundet med meget smerte at få taget æg ud...

Tror ikke umiddelbart at jeg ville have lyst til at udsætte min krop for tonsvis af hormonbehandlinger og så meget smerte...Det er jo noget helt andet end sæddonation.

Jeg ville meget gerne donere æg - hvis jeg vidste det ikke på sigt var farligt for mig selv, da jeg selv har 2 børn.
Jeg ville ikke have det dårligt med at donere noget så personligt væk... Jeg ville virkelig gerne hjælpe..
Bare det ikke kunne give bagslag for mig selv... Jeg er klar over hvor slem en hormonkur kan være, da en megt tæt i familien lige har været udsat for en... Og den er hård - meget hård...

Jeg har det lidt som med blod, organ og knoglemarvsdonation. Hvis man selv villle takke ja til noget, så må man også være villig til at smide noget af sig selv i puljen.

Hvis mine "ægbørn" skulle krydse min vej i fremtiden, vil jeg omfavne dem og håndtere situation bedst muligt til den tid. Mine egne børn er opdraget med at omfavne alle, og ikke at være dømmene, så derfor tror jeg ikke de vil få et problem med et. Om ikke andet så synes jeg man skal holde sig til sandheden, og bare være ærlig.

Men jo, jeg ville hjælpe barnløse til hver en tid, og tager det som en selvfølge at de vil elske og passe barnet på bedst mulige måde.

Jeg har tænkt på det. Det er en stor ting og en stor drøm for mange at få børn og også at være gravid. Jeg har dog fravalgt det fordi:

1. Vi er selv i behandling og jeg har været meget syg af det... og jo den kan godt gøre MEGET ondt. Det kan jeg ikke byde mig selv eller min familie.
2. Så har jeg svært ved at give noget så personligt væk. Efter at være kommet i behandling er denne følelse kun blevet endnu kraftigere.

Kræftfremkaldende og kræftfremkaldende?! Tjah hvis der ligger en østrogen-påvirkelig kræft og gemmer sig, men ellers er der ingen tegn på at det skulle være tilfældet.

Jeg synes det er smukt og skønt at nogle kvinder er i stand til at gøre det.

Dejligt med fokus på netop det emne!

Jeg er netop en af de kvinder som aldrig kommer til at mærke liv inden i maven, aldrig kommer til at føde mit barn og skabde det helt unikke bånd der skabes mellem mor og barn mens det vokser sig stor og er klar til at møde verdene for første gang.

Min æg kvalitete er dårlig - et mirakle skal til for at det ville kunne lykkes os at blive gravide. Ægdonation er vores mulighed for at jeg kan blive gravid. Pga. ventetid på æg og uvisheden om det kan lykkes har vi fravalgt at modtage æg. Istedet har vi valgt at adoptere og er LYKKELIGE for vores valg!!

Men jeg ville ønske at ægdonation i Danmark var en mulighed og jeg syntes det er dejligt der kommer fokus på det.

Ja det er hårdt at gennemgå hormonbehandling og det kan gøre ondt at få taget æggene ud.
Inden vi startede i behandling skænkede jeg ikke ægdonation en tanke. Óg jeg er sikker på jeg inden da havde sagt nej til at donere mine æg. For det ville jo blive til "mine" børn - ikke noget jeg kunne give et andet menneske.
I første omgang troede vi, at det var min mands sædkvalitet det var hovedeproblemet til vores barnløshed.Vi tog stilling til at bruge sæddoner. Og efter overvejelser kom vi frem til, at det min mand ikke blev biologisk far men han blev FAR. Gør det en til far eller mor ved at have afleveret en klat sæd eller et æg?? Nej. Du er mor og far når det er dig der ser smilene og dig der tårer tårende væk. Jeg lovede mig selv, at når vi fik ønsket opfyldt om vores børn - ville jeg med glæde donere æg til andre efterfølgende.
Men efter forsøget med donorsæd stod det klar at det var mine æg der ikke var af god kvalitet. Herved sluttede min drøm om en graviditet.

Jeg kan sagtens forstå jer der ikke ønsker at udsætte jeres krop for hormoner, smerte og en risiko for kræf (på trods af den er meget lille). Det kræver meget mere at være ægdoner end sæddoner.
Til jer der er donor eller overvejer det vil jeg bare sige TAK. I gør et barnløstpar meget lykkelige og opfylder deres største drøm. Det barn er ønsket mere end noget andet. Så TAK!!

Jeg ville - uden tvivl. Desværre er jeg nu over 35 og må derfor ikke :-(
Jeg har selv prøvet at være ufrivilligt barnløs, dog lykkedes det via IUI. At få taget æg ud, ja, det skulle være meget smertefuldt, men tanken om at blot en kvinde på den måde ville få opfyldt drømmen om et barn ville være det hele værd.
Mht. risikoen for at udvikle kræft, har studier faktisk vist at ja, ufrivilligt barnløse har større risiko for at udvikle æggestokke-kræft, men denne risiko falder til normalt hvis de først bliver gravide - altså har hormonbehandlingen ingen indvirkning. Gunden til den forhøjede risiko skyldes manglende ægløsning og dermed forstyrrelser i hormonbalancen.

Først vil jeg sige, at det er rigtig rigtig flot at, der findes kvinder der vil donere æg - det er en smuk og uselvisk gestus.

Når det så er sagt, så er det ikke noget jeg selv vil. Jeg har gennem fertilitetsbehandling prøvet at gennemgå disse hormonkure, og det er absolut ikke sjovt. Og selve ægudtagningen kan gøre virkelig naller, og jeg var så uheldig at der den første gang gik betændelse i underlivet efter indgrebet. Så det er et for stort overgreb på min krop til at jeg vil gennemgå behandlingen for at donere æg. Jeg ville frygtelig gerne donere æg, hvis der fandtes en nemmere måde (som sæddonation feks som er rigtig nemt), men jeg vil bare ikke gennemgå det igen.

Jeg er bloddoner - synes at man skal bidrage med hvad man kan, men ægdoner bliver jeg aldrig.

Derudover tror jeg at hvis der var en større økonomisk gevist/gulerod for at donere æg, ville flere melde sig.

Jeg har selv været i behandling, og ved derfor hvor smertefuldt det kan være. Jeg har fået en dejlig datter ud af det og vi var igang med at planlægge nr. 2 forsøg, da jeg blev gravid på naturligvis, så jeg gik det gerne igennem igen. Havde mine æg haft en bedre kvalitet, så ville jeg helt klart have doneret nogle af dem. Det er en oplevelse at være gravid, både det negative og det positive, men det er en oplevelse som jeg gerne ville give andre kvinder, hvis muligheden var der for mig.
Jeg tror ikke fertilitetsbehandling er mere kræftfremkaldende end så meget andet i vores hverdag...

Jeg er en af dem der overvejer det kræftigt, men bliver skræmt af det folk fortæller om homonkurene og ægudtagning.. Jeg er jo ung rask og meget viril.. og ville tit ønske at jeg kunne give ud af det, da jeg mener det er dybt uretfærdigt at nogle mennesker skal have så svært ved at blive gravide og nogen slet ikke kan blive gravide.. Har virkelig ondt af de folk der ikke kommer til at opleve det mest vidunderlige i hele verden..

Men når min datter er noget ældere og jeg er færdige med at få børn ville jeg klart overveje at donere æg..

Men ikke nu når jeg er alene med et barn på 1½..

en ting til så synes jeg det er vildt mærkeligt at man får 500 kr for at levere en klat sæd, men intet får for ægdonation- jo selvfølgelig får man glæden af at hjælpe barnløse, men det gør man da også ved sæddonation.. og ja det er jo noget hårdere at donere æg end at donere sæd..!

hvor skal man mon henvende sig hvis man gerne vil donere æg?

Tag til nærmeste sygehus - de kan guide dig

Jeg ville gerne hjælpe, også selvom det gør ondt og der nok er en risiko - men uden risici, udelukker man nogle gode ting fra ens liv. Jeg har PCOS og er i behandling, min læge synes derfor ikke at jeg skal blive donor endnu. Så jeg venter.

Nu har vi selv været fertilitetsbehandling igennem for at blive gravide med vores lille vidunder, som er sat til at komme til verden d. 1.oktober. Jeg fik hormonbehandling og taget æg ud på Holbæk Fert.klinik, hvor jeg blev spurgt, om jeg ikke ville overveje at blive ægdonor. Det skyldes at jeg producerer mange æg, og at jeg ikke var svær at få dem ud af. Jeg havde set mange kvinder nærmest blive båret ud fra rummet, men jeg gik selv og havde ikke nogle smerter.
Nu overvejer jeg så, om jeg skal melde mig som ægdonor, når min krop er klar til det. Det kræver en del overvejelse, da jeg efterfølgende fik en blodprop som en eftervirkning af hormonerne..... Synes det er rigtig svært!!!! Vi har selv brugt donorsæd, så jeg vil jo gerne føle, at "jeg kan give lidt igen" ;o)

Jeg ville også gerne hjælpe, men er også skræmt af den hormonbehandling desværre :(
Om der er en bitte bitte chance for at få kræft skræmmer mig ikke (underligt nok) for det kan man få af så mange andre ting i det daglige. Men jeg har 3 børn og fuldtidsarbejde, så en hormonbehandling som ville være så slem for en ville ikke kunne passes ind.. Det at det gør ondt at få taget æg ud ville jeg også gerne tage med..
Jeg håber jeg inden jeg bliver 35 får muligheden for at sige "NU er overskuddet og tiden der i hverdagen til at jeg kan gå igennem en hormonbehandling" for så vil jeg gøre det med det samme.
Har altid gerne også ville være rugemor, men det med at sku føde barnet og give det væk ville være for hårdt.

Men hvor ville jeg dog gerne hjælpe dem som ikke selv kan få. Jeg syntes også at det er unfair at sæddonorer kan få penge for et nemt og hurtigt job og kvinder ikke får noget hvor de skal igennem meget mere. Hvis der kom lidt mere fokus og de i stedet for kunne give pengene til kvinderne og ikke mænd, så ville det måske hjælpe lidt.. Men mon mænd ville donere så meget hvis de ikk fik penge for det? :/

Jamen her er det oplagt,jeg skal selv starte med hormonbehandling den 27 med henblik på netop ægdonation,ikke et svært valg for mig ;) Men har været hele møllen igennem og som tidligere BIBèr ved jeg hvad jeg går ind til med reaktion på hormoner ægudtagninger etc (prøvet 5 af slagsen) og for mig er det ikke noget smerte forbundet med det,dog er det forskelligt fra person til person.Men jeg har den ultimative lykke til at sove inde i tremmesengen nu, og vil gerne hjælpe folk der ikke selv har muligheden,til at føle samme kærlighed.For mit vedkomende når æggene er ude er de ikke mine længere,derved heller ikke mine børn:)Og lille sidebemærkning det er ikke bevist at de hormoner vi får ved behandling har større risiko for kræft end et solariebesøg ;)Og smerte tjah...jeg har født og smerten ved ægudtagning er da kun en promillesmerte i forhold til.Så god debat og håber flere kvinder vil hjælpe dem der har behovet.God dag.

Jeg tager hatten af for dem der gør det.. Men nej, jeg har snart 2 små børn og jeg vil ikke byde min krop en hormonbehandling... Jeg ville ikke have et problem med ægudtagningen, og ej heller med "ejerfornemmelsen" over æggene.. Men den der hormonbehandling :( No...

Ja, hvis jeg måtte få halvdelen selv som i England. Vi kan ikke få børn naturligt. Har PCOS. Mine æg er super fine når kroppen laver dem. Men vi har ikke råd til behandling selv...

Jeg ville til enhver tid hjælpe. Havde et stort ønske om at blive donor. I mine øjne er det ikke anderledes end, at en mand donere sæd, hvilket sker hver eneste dag. Jeg er selv mor til 2 børn, og det er det største der er sket i mit liv.... Kunne jeg skænke denne gave til bare EN ville jeg være glad. Jeg vil ikke have det sådan, at jeg går rundt og kigger i barnevogne, for at se om der er et barn der ligner mig. Det er jo ikke mit barn, det er ikke mig der har været gravid, og jeg har intet med det at gøre. Bortset fra det æg jeg har givet som gave.

Nu er det sådan, at jeg er rask bære af en genetisk øjensygdom. Min søn er næsten blind. Det kræver, at faderen har det andet af generne der skal til, men da 10 % af mændende har det gen er risikoen for stor. Derfor kan mine æg ikke bruges...

Derudover har jeg nu hvor jeg gerne vil have nr 3 (Er nygift, og min mand har ingen bioligiske børn) fået PCO. Så nr 3 kommer ikke så let, som de første 2.

Min morale er egentligt, at vil man være villig til at modtage, bør man også være villig til at give. Det gælder i mine øjne ikke bare æg til kvinder, men også organer.

Jeg har en veninde som igennem rigtig lang tid har været i barnløshedsbehandling. Hun er netop kommet på venteliste til ægdonation. Hvis de kunne lade sig gøre ville jeg meget gerne selv donere æg. Desværre er jeg over de 35 år.

Jeg venter mit 3 barn og min mand og jeg har ikke haft let ved det og har haft 3 spontane aborter. Jeg ved hvor smertefuldt det er ikke at kunne få sit ønskebarn. Når min veninde kommer hjem efter mislykket behandling kan jeg se hvor ondt det bare gør på hende. Det er ufattelig psykisk opslidende.

Jeg selv der nu er så heldig at vente mit 3 barn ville meget gerne gøre et andet par lykkelige hvis det var det kunne lade sig gøre.

Jeg håber meget på, at der findes kvinder derude som har et stort hjerte og overskud til at donere æg.

Jeg er lige faldet over denne hjemmside, nu hvor jeg sidder og prøver og finde en masse oplysninger om hvordan folk har det med ægdonation og rugemødre.
Jeg er selv i den triste situation at jeg har fået en ny nyre for 10 år siden og kan derfor ikke bære et barn da det vil være for risikabelt både for mig og for fosteret.

Jeg tænker sådan lidt når folk nu ikke har noget imod og donere æg, hvad de så tænker om rugemødre? Det er jo lidt det samme...

Jeg har selv doneret æg i forbindelse med IVF-behandling, men jeg må sige at jeg nok ikke ville gøre det hvis ikke jeg selv var i behandling. Det er jo en kæmpe belastning for kroppen, og det kan have alvorlige konsekvenser på lang sigt. Når nu vi alligevel var igang og vi var heldige at have mange æg, var det dog et let valg at donere - netop fordi jeg ikke ville have tøvet med selv at bruge donoræg eller donorsæd hvis vi havde brug for det :-)

Jeg er lesbisk og vi har fået vores søn vha. donorsæd. Det er derfor helt naturligt, for både min kæreste og jeg, at når vi selv er færdige med at føde de børn vi skal have, skal vi da være ægdonorer. Frej er vores søn og donoren er bare en flink fyr der har hjulpet os. Han er ikke en far, ligesom de børn der evt. kommer ud af vores ægdonation ikke er vores børn.
Vi vil dog tage til udlandet og donere (England eller Sverige) da det er vigtigt for os, at det kan gøres, så de evt. børn har mulighed for at møde os når de bliver voksne. Vores søn har mulighed for at møde sin donor og det er vigtigt for os, at vi ikke har frataget ham retten til at møde sit biologiske ophav. Det kan jo være det betyder noget for ham.
Jeg tror helt klar der skal være mere fokus på ægdonation og så skal kvinderne selvfølgelig kompenseres økonomisk.

Det at være rugemor er for mig noget helt helt andet. Så vil det, for mig, være mit eget barn jeg giver væk og det kunne jeg ikke. Det er en meget smuk gave, men også med mange følelsesmæssige og fysiske omkostninger.

Jeg er en af dem der har fået æg fra en fremmed kvinde. Og jeg kan kun sige at hun har givet mig/os den største gave af alle. Vores søn er nu over 1½ år, og er vores lille solstråle, og jeg havde aldrig fået lov at opleve at blive mor hvis ikke det var fordi nogle kvinder gør denne store ting for andre.
Jeg var 34 år da jeg gik i tidlig overgangsalder, og havde inden da haft 2 MA'er (formentligt fordi mine æg allerede da var begyndt at blive dårlige), så jeg havde ikke andre muligheder end ægdonation eller adoption. Jeg havde aldrig hørt om ægdonation før, men selv om det var en stor beslutning, så var det klart for mig at det skulle være ægdonation og ikke adoption, da jeg gerne ville have lov at opleve graviditet/fødsel/amning mv.
Jeg kan godt forstå hvis nogle holder sig tilbage fra at donere æg - for det ER da en stor omgang, med scanninger, sprøjter, ægudtagning mv. - også selv om donorer altid får den korte behandling med lavest mulig hormondosis. og selv om man får en lille smule økonomisk kompensation, så er det jo småpenge....
Jeg har selv temmeligt meget nåleskræk (selv om fertilitetsbehandlingen har kurereret mig lidt *g*), og alene det at skulle stikke mig selv, ville nok kunne have afholdt mig fra at dornere hvis I havde spurgt mig for 5-10 år siden. Idag hvor jeg kender alt til de fortvivlende følelser man går igennem når man tror at ens drøm om at blive mor aldrig bliver til noget, ja så ville jeg dog uden at tøve have doneret....men da jeg jo selv har haft brug for æg, kan jeg af gode grunde ikke. Tilgengæld er jeg organdonor, så skulle noget engang ske mig, kan jeg forhåbentligt af den vej hjælpe andre.
Jeg vil til slut endnu engang sige TAK til jer der gør det muligt for mig og andre at blive mor ved hjælp af ægdonation. Min søn har ændret mit liv og jeg elsker at være mor. Jeg håber bare der er mange flere der kunne tænke sig at donere æg og derved gøre en stor forskel i nogle fremmede mennesker's tilværelse.

Fantababy: Jeg kan godt følge dig lidt - på sin vis er jeg glad for anonymiteten, for jeg er og bliver den eneste mor vores søn nogensinde vil få, og jeg tror iøvrigt også der ville være endnu færre donorer herhjemme hvis det ikke var anonymt. På den anden side kan jeg godt forstå hvis et barn/ung voksen kan have et behov for at se hvor han/hun's genetiske træk stammer fra. Jeg kan dog godt have mine tvivl om det vil være til glæde for nogen af parterne ? Hvis man ved det er 100% anonymt, mon så ikke man bare affinder sig med at sådan er det ? Det er nok nogle af de spørgsmål som jeg først får besvaret om nogle år, når vores søn er ældre ;-)

Mht. til at være rugemor, så ne. Det ville for mig være helt anderledesj - jeg kunne simpelthen ikke give et barn fra mig som havde levet og vokset inde i mig. Det ville være for hårdt...

Jeg har selv doneret æg, og kunne sagtens finde på det igen...
Jeg Synes det er den største gave at få et barn, og virkelig en skam for dem der er forhindret af naturen til at få børn...

Det var en hård tur med hormonbehandling, men helt klart det værd, at vide jeg har givet et par muligheden for at få det ønskebarn, de så længe har villet have....

Min situation er lidt anderledes, men håber den passer ind her alligevel.
Jeg fik i 2009 konstateret cancer (ikke arveligt), de fjernede min ene æggestok med tilhørende æg, lægen mente der var mellem 300.000 og 500.000 æg, disse skulle bruges hvis jeg på et senere tidspunkt ønskede at blive gravid... Men jeg er gravid, på naturligvis, selvom lægerne stadig er skeptiske og ikke mener det er muligt, men vi har set hjerteblink, så jeg er gravid... Hvilket har været et stort ønske for os i et par år.... Men det blev selvfølgelig sat i bero da jeg blev syg, afsluttede kemoen i maj, så man må sige at det er gået hurtigt også....

Vi tog snakken herhjemme, for som vi sagde, det kunne lige så godt have været os der havde haft behov for æggene, hvis dem de to ud ikke havde virket, og vi græd ved den tanke. Derfor er vi enige om at vi vil gemme dem indtil vi har fået de børn vi vil have, da vi jo ikke ved om dette er et lykketræf... Men derefter skal alle æggene doneres til barnløse... Og jeg håber virkelig mine æg kommer til at glæde mange familier....

Jeg er ikke nervøs for om der kommer nogle der "ligner" mig, tror det er den frygt mange går i, er det mit barn, er det mit barn.... Men sådan tænker jeg ikke, jeg har ikke noget forhold til de æg, de er fjernet, de er ikke en del af mig mere.... Da det samtidig ikke er mig der bærer barnet, er det ikke mit barn, og jeg vil aldrig få et forhold til det....
Skulle der opstå en sitiation hvor det var nødvendig at tage stilling til kendskabet af et barn der er kommet til via donationen, jamen så må man tage den derfra... Jeg lever i en verden hvor jeg er blevet enig med mig selv om ikke at tage noget for givet, og acceptere folk for dem de er....

Håber mange får glæde af mine æg når de bliver "frigivet"....

Hej Janepane - først og fremmest tillykke med at du er blevet rask, og at du er blevet gravid på naturlig vis :-)
Jeg er nødt til at kommentere lidt på dit indlæg, for jeg tror altså (medmindre jeg tager meget fejl) at du måske har misforstået lægerne lidt. De æg du har fået fjernet, er ikke kun æganlæg, og er derfor pt. ikke "rigtige" æg ?. Har jeg så ret i at din æggeleder med dertilhørende æganlæg er blevet frosset ned til senere brug? Jeg tror ikke disse æganlæg kan doneres væk - hvis ikke jeg tager meget fejl, er det nødvendigt at implantere hele æggestokken for at få æggene til at vokse. Og det kan nok kun lade sig gøre inde i dig.... Så det er rigtig sødt af dig, men jeg tror desværre ikke det sådan lige umiddelbart kan lade sig gøre :-((((( Måske jeg tager fejl, men jeg har bare læst nogle artikler om en der havde fået frosset sin æggeleder ned pga. kræft, og senere havde fået noget af den implamenteret igen, og går ud fra det er den samme procedure du har været igennem....
Knus babykomnu

Synes der er mange der skriver, at de sagtens kunne finde på at blive ægdonorer. Men så må jeg jo lige spørge: hvorfor bliver I det så ikke? Hvorfor ringer I ikke bare til den nærmeste fertilitetsklinik og kommer i gang?
Måske bliver nogen provokerede af min ligefremhed - det er absolut ikke min mening at provokere. Synes bare tit rigtig mange har gode intentioner, men der er ikke rigtig handling bag.
Så til jer, der gerne vil donere æg - grib røret, ring og få doneret de æg, der betyder så uendeligt meget for rigtig mange kvinder derude.
Knus Koala

Jeg ville uden tvivl gøre det hvis det ikke var fordi jeg er for gammel.

Vi har selv fået vores fantasiske søn via IUI efter at have mistet 2 gange. Så jeg kan så meget sætte mig ind i den følelse "måske får jeg ikke lov at bære mit barn under mit hjerte" og hvis jeg kunne hjælpe en anden kvinde med at få den kæmpe oplevelse ville jeg til enhver tid gøre det på trods af hormoner og smerter.

Så selvom jeg ikke selv har brug for æg, er jeg dybt taknemmelig for dem som donerer æg for at hjælpe andre. Men jeg respekterer selvfølgelig også dem som ikke gør :o)

Hvor er det bare såå fedt, jeg har altid ønsket at jeg kunne forære nogle af mine æg væk, min mor har aldrig selv kunne få børn på naturlig vis, men har idag mig og min søster.
Det har til gengæld aldrig været et problem for mig at blive gravid, har indtil viddere kun 3 dejlige børn, glæder mig til der kommer en mere......
Men ja selvfølgelig vil jeg da hjælpe andre, til at blive mor den glæde kan man bare ikke fratage nogen kvinder, det er det største og mest fantastiske i livet der nogensinde kan ske.... Kan man tage på hvilket som helst sygehus??? Det er ikke et betemt sted man skal hen eller???? Jeg er klar til det i morgen..... Hjælpen er på vej...... Knuz...<3

dejligt med kvinder som dig kathrine.. ;o))) nummeret til det sygehus jeg tror ligger nærmest dig er 78445760.. skive fertilitets klinik..

JA, jeg vil gerne give mine æg. Jeg var gravid for nyligt med nummer 2 og havde besluttet at jeg når jeg havde født og fået styr på min cyklus, så gik jeg gerne igennem en hormon kur og en ægudtagning.... Desværre mistede jeg i 9+2 og venter nu på at få min første mens derefter. Jeg er så egoistisk at jeg vil have et barn mere inden jeg giver æg væk. Men når jeg har fået mit næste barn, så er jeg 99% sikker jeg melder mig som donor..

Jo, det er da mega personligt at give sine æg væk. MEN min personlige holdning at det er ikke det at producerer et æg som gør en til en mor, det er den kvinde som lader ægget vokse i sin mave og efterfølgende giver barnet kærlighed og omsorg som er MOR...at jeg så kan donerer lidt " start" materiale, det vil jeg med glæde gøre.
Men det er et følsomt område og jeg har fuldt respekt for alle de holdninger der er givet udtryk for.

Jeg har modtaget æg her i D.k og da dette er min eneste chance for at blive gravid er jeg så evigt og inderligt taknemmelig for at en kvinde har tænkt på at hjælpe,og jeg vil aldrig kunne takke hende nok.
Mine æg duer ikke så da vi fik af vide at æg donation var en mulighed blev vi så utroligt lykkelige.
Jeg er nu gravid i uge 15,og elsker barnet i min mave og kan ikke vente med at møde det.
Der er en som skriver i starten at såvidt hun ved er der ikke stor succes med donoræg...Det passer OVERHOVEDET ikke.der er kæmpe succes og der findes mange flere kvinder end man tror i D.k og i hele verden som er blevet gravide med donoræg,så jeg ved ikke lige hvor det kommer fra,og sådan en kommentar gør mig så sur og trist.

Godt ikke alle tænker sådan..
Samtidig har jeg stor respekt for dem som har tænkt tanken og føler efter og tænker at det ikke er noget for dem,for så har man da ihvertfald taget stilling...
Og hvor kan jeg godt lide den måde du formulerer dig på Maja1978,at du giver lidt starthjælp...
Mange mange hilsner fra Mette som er så lykkelig for at det endelig ser ud til at lykkes for os

faktisk er succesraten for behandling med donoræg noget større end ved behandling med egne æg - mener at have læst i en undersøgelse at der kommer en graviditet ud af 60% donorægs behandlinger mod 40% af behandlinger med egne æg - altså per behandling ikke behandlingsforløb.

Jeg har doneret æg, og det er fantastisk at vide at jeg har hjulpet et par til at opfylde deres inderligste ønske!! Jeg har givet nogen det jeg selv har og glædes over hver dag. Det bliver ikke større!! Jeg valgte at donere æg, efter jeg havde født min anden søn. Nu er jeg gravid med mit tredje barn, bliver 30 om et par uger, så jeg har heldigvis mange år endnu til at nå at donere flere æg, og det er min plan at gøre det, når jeg igen ikke er gravid eller ammende.

Det er da besværligt med hormonindsprøjtninger, scanninger osv., og ja det gjorde da ondt at få taget de æg ud, men det er det hele værd! Jeg glæder mig jævnligt over at jeg har kunne give så stor en gave, især når jeg kigger på mine egne børn, og er ikke i tvivl om at jeg selvfølgelig gør det igen.

Til Jer der er nervøse for kræftrisiko, så er der ikke fundet nogen sammenhæng mellem kræft og hormonbehandling.

Kan da også lige sige (en ting som jeg faktisk blev overrasket over) at man ikke mister flere æg, end man ellers ville have gjort under en normal cyklus. Hver gang en kvindes cyklus starter, går der en "portion" æg i gang med at modnes (f.eks. 20 stk.) i en normal cyklus vil æggene modne sig frem til et vist punkt, hvor kroppen så konstaterer hvilket af æggene der er størst og stærkest og fortsætter med at modne på dette æg, hvorefter de andre æg går til grunde. Ved behandling, går medicinen sådan set bare ind og fortæller kroppen at den skal fortsætte med at modne alle æggene, så de alle bliver modnet op til en befrugtningsbar størrelse, hvorefter de udtages, befrugtes med mandens sæd og om alt går vel i denne proces kan der sættes et eller flere æg op, og evt. fryses nogen ned, til senere forsøg.

Ved ægdonotion er der langt højere succesrate end ved almindelig behandling, mener at succesraten for graviditet vha. ægdonation er 50 %.

Overvejer du at blive ægdonor og har du spørgsmål, så skriv endelig en PB til mig, jeg svarer gerne på alle spørgsmål og der findes ingen dumme spørgsmål.

Millermus, ægdonor og mor til to vidundere og et tredje i maven (22+0)

nej vil ikke kunne give så stor en del af mig selv. vil tænke på om det lille barn har det godt.
derimod vil jeg gerne kunne hjælpe en nær i min familie - men det er mere som rugemor da hun ikke må blive gravid.

Jeg er i hormonbehandling med Puregon, og skal snarrest donere æg for første gang... Jeg ville selv tage imod det, hvis det var tilfældet, og jeg mener at man kan jo ikke bare sætte sig tilbage og tænke " det er der nok nogle andre der gør" Hvis man selv stod i sitouationen ville man nok værdsætte at andre ikke bare overlod det til andre, og gjorde noget ved det!

Jeg føler jeg har overskud som menneske til at se ud over min egen næsetip, og jeg syntes det er rigtig ærgeligt at der ikke er andre, der under sig selv den selvtilfredshed det er at kunne gøre noget godt for andre.

Der er selvfølgelig nogle bivirkninger, men man ville ikke udsætte folk for fare, man bliver grundigt undersøgt inden, så de er sikre på at man er egnet som ægdonor, og at man ikke udgør nogen fare for sig selv.
Mange her kommer med "jeg har hørt dit & dat..." Jep, men jeg syntes i skulle læse jer til noget fakta istedet...

Håber på mange flere kvinder har lyst til at hjælpe andre :-)

Syntes forresten lige jeg ville dele dette med jer fra google :

Ingen risiko for kræft
Der er tidligere blevet rejst mistanke om, at kvinder, der behandles med medicin, der stimuleret ægblæredannelsen, siden hen kunne have en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.

Resultaterne af en stor dansk undersøgelse tyder ikke på, at der er nogen sammenhæng, heller ikke hvis graviditet ikke opnås.

Meget interessant!

Jeg er bange for jeg nu vil blive misforstået og opfattet som en egoistisk pengegrisk satan....

Jeg vil hel sikkert gerne hjælpe hvor jeg kan, og er da også donor, og deltaget i div. Medicinske forsøg, og ernetop nu med i abc-projektet med mig selv og min dreng.

Ovenstående er dog uden den store opofrelse for min krop og levevilkår. Jeg får fx. Ikke humørsvingninger og smerter af at hive en time ud af mit liv, for at møde op til undersøgelse på Gentofte.

derfor vil jeg ikke donere æg gratis, når jeg har ladet mig fortælle (Ikke selv undersøgt) at man i udlandet modtager mellem 50-200.000 dkr for et æg!!!

Det der med at donere æg er jo ikke noget man sådan lige gør, og hvis familien skal udsættes for en psyko-hormonella-satan, ja så syns jeg også det er rimeligt vi allesammen så kan rejse på en dejlig ferie sammen bagefter!

Så ja tak til at hjælpe og heæt sikkert ja tak til kompensation.

Jeg vil gøre meget gratis, men et sådant indgribende i hele
Min families hverdag skal ikke ske omkostningsfrit. Var jeg alene og kun mig selv, var det en helt anden sag, og havde gjort det uden pris.
- så havde jeg været obs på det i start 20'erne kunne der sagtens løbe et par mini-me's rundt et sted!

Håbet ikke jeg nu er opfattet som en grisk satan!!! Men som svar på en der tidligere spurgte, "hvorfor melder I jer ikke bare" er her mit svar. Og har faktisk tænkt på det mange gange siden jeg selv blev gravid! Men efter jeg fandt ud af hva min krop skal igennem, vil jeg ikke gøre det gratis......

god debat ellers :D


Mvh Jo

Jeg har doneret aeg i privat regi og selvom man ikke maa, saa fik jeg penge for det. Det er deres politik. Jeg anede INTET om pengene foerend at det hele var overstaaet, saa det bar ikke et inticament for at goere det.

Jeg er ret neutral over for at have doneret. Gjorde det fordi saa mange jeg kender har svaert ved at faa boern og jeg ved at jeg kan, saa det var fint. Synes ikke det var slemt at stikke mig selv, eller faa aeggene taget ud. Saa det var ok.

Nu proever vi selv at faa mig gravid, paa den helt naturlig maade. Sker det, saa sker det. Hvis ikke, saa gaar vi ikke videre til behandling osv. Saa er det bare saadan det er. Jeg vil aldrig vaere ked af at andre maaske fik glaede af mine aeg og jeg maaske ikke selv kan. For saadan er det bare og mit valg dengang var det rigtige.

Jeg meldte mig som donor da jeg så et indslag om et ungt par som havde mistet 2 børn pga arvelig sygdom. De 2 små drenge lignede min egen lille dreng dengang og jeg meldte mig. Jeg ser ikke mine æg som mine små ufødte børn, så jeg føler ikke at jeg har givet en anden kvinde mit barn.

Jeg gik i hornmonbehandling og mærkede ikke noget særligt til det. Få dage inden jeg fik taget æg ud kunne jeg godt mærke at nu måtte menstruation godt snart komme- da var jeg lidt oppustet og spændt i underlivet.

Selve udtagningen gik fint. Jeg fik først en lille pille og ved selve udtagningen mener jeg at jeg fik morfin skudt direkte ind i armen så der var ikke så meget smerte ved det.
Jeg er også bloddonor og synes også det gør lidt ondt lige når de stikker mig men det er det værd når jeg hjælper andre og det er det samme med ægdonation.

Det besværlige ved ægdonation er de ture frem og tilbage til hospitalet en del gange og det er ret svært at få til at passe sammen hvis man har et job- jeg var dengang studerende lige ved siden af Riget.

Jeg er gravid nu men overvejer når mit barn er 6-7 mdr at donere igen for så har jeg jo tiden hjemme til at hjælpe én gang til.

I forbindelse med fertilitetsbehandling har jeg doneret æg 3 gange til 3 forskellige par (hvert par fik 3 æg). Disse små æg er måske en del af mig, men de er ikke mine børn, hvorfor hverken min kæreste eller jeg har haft svært ved at "give dem fra os". Jeg er tilhænger af miljø fremfor arv teorien. Min kæreste og jeg er endnu ikke selv blevet forældre - og hvem ved, måske det aldrig skal lykkes for os - jeg finder dog trøst i, at jeg har kunne hjælpe 3 par, der heller aldrig var blevet forældre hvis det ikke var for denne donation.

Jeg er en af dem, der har tilmeldt mig til at donerer äg. Jeg er kun glad for at jeg kan hjälpe andre

jeg kun godt finde på det men er selv gravid så det bliver ik lige nu men syns kun det kun være godt at hjælpe andre og gør andre folk glade :) tænk vis man selv stod der og ik kun jeg vil da blive rigtig ked syns der burt være flere der skal gør det jeg man giver npget af sig selv noget personligt men vis man tænker over at man hjælper andre og måske har de prøevet og få børn i mange år kan man så ik bare bide det i sig og sige oka jeg gør det sq :D syns flok skal være over det man ja jeg kun godt finde på det :D

Det kunne jeg sagtens finde på, og har faktisk tænkte over den mulighed i mange år, da min kæreste og jeg har brugt sæddonor til at få vores barn.

Jeg har/har haft følgende tanker omkring det:

1) Fysisk ubehag pga. hormonbehandlinger synes jeg er noget af det mest alvorlige, da jeg i forvejen har rigtig svært ved at tåle selv små doser kunstige hormoner. Derfor vil jeg højest sandsynlig blive meget syg af det. Så det er en vigtig faktor, om end den ikke afskrækker mig.

2)Derudover ville det være rart, om man lovgivningsmæssigt kunne kompensere en evt. arbejdsgiver for sygedage ifbm. ægdonation (som er et alvorligt indgreb). Om end jeg godt er klar over, at det er nærmest naivt at skrive med den nye lovgivning vedr. fertilitetsbehandling in mente. Men jeg synes dog alligevel, at det ville være rimeligt.

3) Det skal være 100 % anonymt. Jeg vil aldrig donere et æg og vide, at et evt. barn kan dukke op på et tidspunkt. Jeg vil ikke donere for at sætte endnu et barn i mit navn i verden, men for at hjælpe et barnløst par - en mor og en far med at få et barn.

4) Jeg vil honoreres rimeligt for min donation. Ægdonorer honoreres ikke i overensstemmelse med det ubehag, der følger med indgrebet (modsat sæddononer hvor der ikke engang er et indgreb - og jeg har netop betalt 1300 kr for en portion).

Og så bliver jeg så rørt og stolt over at læse alle de skønne historier ovenfor, hvor vidunderlige kvinder (mødre eller ej) fortæller, at I har doneret ær. TAK til denne verden, fordi der er mennesker som jer.

Jeg vil til enhver tid donerer æg og jeg ville gøre det ganske gratis. Det har jeg besluttet for flere år siden. Jeg havde dog bare én betingelse over for mig selv. Ville først have mit eget barn... Min mands sædkvalitet er lav og vi er i behandling. NÅR og ikke hvis, vi bliver gravde, så er dette det første jeg gør, efter endt graviditet!

Jeg er selv i behandling og har fået "dommen", at det nok er pga. mine æg, at det ikke er lykkes for os i 2. omgang.

Det er en meget hård besked at modtage, og jeg ville ønske ægdonation var mere indenfor rækkevidde - men det er det jo slet slet ikke i DK...

Jeg har flere i min omgangskreds, som har sagt, at hvis de måtte, ville de hjertens gerne donere et æg til mig - eller et æg som jeg kunne "bytte" med en anden, der manglede æg. Men det er ikke tilladt i DK.

Hvis jeg selv producerede masser af æg, ville jeg med glæde donere æg, når jeg engang er færdig med min egen barnløshedsbehandling. Men da det formentlig er mine æg, der er dårlige, giver det vel heller ikke meget mening... Hormonbehandling og ægudtagning er sejt - men tænk hvad det kan give af lykke for andre kvinder (og mænd...)

jeg vil gerne donere æg, når jeg en gang har fået de børn jeg skal have (er 26 nu, så har mange år til alderen bliver et problem)

jeg vil ikke se det som en stor del af mig selv, får mig er ægget bare en celle som alle andre, det at bære barneti maven har meget større betydning! så ville aldrig kunne være rugemor eller bortadoptere et barn... men æg kunne jeg godt give

Jeg ville ønske mam kunne gøre det uden at skulle fylde sin krop med alt mulig mærkeligt.. Jeg er meget i mod alt sådan noget unarturligt noget skal ind i min krop..
Derfor vil jeg ikke kunne gøre det, i hvert fald ikke som jeg har det nu..

Derimod kunne jeg uden problemer være rugemor, dog først når jeg har fået de børn jeg skal ha.

Jeg synes det er rigtigt flot at nogle kan og vil hjælpe andre. For jeg kan kun gisne om hvor forfærdeligt det må være, ikke at kunne få sine egne børn - mens ens omgangskreds får biologiske børn.
Jeg kan dog ikke få mig selv til at donere æg - da jeg ville føle at det var mit barn der gik rundt (ihvertfald ½), og ville spekulere for meget på hvordan han /hun har det.
Men jeg tager hatten af for dem der vil og ville ønske at jeg kunne få mig selv til og derved kunne hjælpe andre.

Synes det er trist så mange kvinder går rundt og aldrig vil få lov til og opleve hvor stor en kærlighed et barn er. Ja det er hårdt og det kan gøre ondt og få taget æg ud. men det er helt bestemt det værd.. jeg selv er i behandling for barnløshed og er så heldig og have fået en helt igenne smuk dejlig og perfekt pige. og kæmper kampen for en lille en mere. men jeg har også taget valget og doner æg til andre kvinder lige rundt om hjørnet doner jeg for 3 gang.
kender desværre flere der ikke kan uden andres æg og ved hvor ondt det gør dem, men ved også hvor lykkelige de er når de får æg tilbudt. Jeg ved jeg gør nok godt for andre og det har jeg det rigtig godt med. og synes man burde hjælpe der hvor man kan.
Selv er jeg også organdonor.
håber at alle kvinder og mænd får lov til og opleve en dag og blive forældre på entet den ene den anden måde.

Jeg vil med glæde give mine æg væk, når jeg har fået de 3 børn jeg vil have, så har jeg jo ligesom ikkenoget at bruge de resterende æg til, også synes jeg at andre kvinder skal have muligheden for at blive gravide og få nogle dejlige børn.
:-)

Synes at det er tankevækkende at mænd der donerer sæd får betaling, selvom det bare kræver 3 ryk i "banditten" og at de producerer nyt hele tiden.
Hvorimod kvinder for at donere æg, skal igennem mulige sygdomsfremkaldende hormonbehandlinger, smertefuld ægudtagning og ofre en masse tid, forventes at gøre det af et godt hjerte uden betaling.
Det er sku da kønsdiskreminering i yderste potens.

Jeg har selv fået hjælp til alle mine 3 børn - et sæt tvillinger + en single.

I en svær stund følte jeg mig privilgeret, for det var "kun" manden der havde et problem.
Jeg ved, at mange kvinder med lige så store babyønsker ikke er så heldigt stillet som mig, og for dem, vil jeg gerne lægge krop til en ægdonation.
Ja, det er hårdt at komme igennem hormonkuren. Men det er ikke kun hormonerne, det er også det psykiske - vil det lykkes denne gang eller ej? Og den skal man ikke undervurdere. Den er man fri for, når det "kun" er for at lave æg til andre.

Da jeg skulle have taget æg ud i 2. forsøg (da jeg fik de første børn) modnede jeg 17 æg. Dengang kunne man ikke give æg bort til andre kvinder, men jeg kunne give dem bort til forskning.
Jeg valgte at beholde 10, og give resten væk.
Svær beslutning, da man lige havde været igennem 1. omgang, hvor de tog 10 modne æg ud, og ingen førte til et barn, og man havde ventet 3½ år på at komme hertil pga de lange ventelister, der var dengang.

Men solstrålen var, at blandt de 10 jeg beholdt, kom der 2 børn til verden, og jeg fryder mig over, at jeg har bidraget til, at lægerne er klogere idag, så de kan hjælpe andre videre.

Jeg er også en af de kvinder som har været heldig at modtage æg fra en fantastisk kvinde som har doneret.

Nu er jeg jo ikke i en position hvor jeg kan donere, men havde jeg kunne ville jeg helt sikkert have gjort det, desværre kendte jeg bare ikke til problemet før vi selv stod i situation og da slet ikke hvor stor mangel der er på ægdonorer herhjemme. Vi vil alle selv gerne modtage hvad enten det er æg, blod, nyre hjerte etc, så kræver det også at der er folk som er villige til at donere. Desværre har brugerbetaling på fertilitetsbehandling herhjemme stort set også gjort at der slet ikke bliver doneret æg herhjemme i dk og at ventelisterne på private og offentlige klinikker stort set er lukket.

Jeg var kun 30 da jeg fik af vide at jeg ikke selv dannede nogle æg pga for tidlig overgang, og selvfølge er adoption jo også en mulighed som vi bestemt ville have benyttet os af hvis det ikke var lykkedes med ægdonation. Men bare fordi man ikke har nogle æg selv har man jo stadig et ønske om at opleve en graviditet, en fødsel at kunne amme sit barn og kunne se sin mand i barnet. Og der er ingen tvivl om at min datter er MIN datter og jeg kunne ikke elske hende højere selv hvis hun var blevet til på naturlig måde. Jeg er hendes eneste mor, men dertil er der selvfølgelig en ægdonor som har været så storsindet at donere æg så hun kunne opfylde en anden kvindes højeste ønske. Det er virkelig en fantastisk kvinde og jeg er da stolt af at min datter rent genetisk er forbundet med sådan en kvinde.
Når det så er sagt er det da helt sikkert en stor beslutning at donere æg og man skal da også overveje det grundigt, og kan godt forstå at nogle syntes at det er for stor en behandling at gennemgå.
Men jeg er ihvertfald dybt taknemmelig for de kvinder som gør det, uden dem ville jeg ikke have min lille guldklump som bare er det mest fantastiske barn nogensinde.

Jeg kunne godt finde på det. Jeg ønsker selv et barn så brændende og ville glædeligt hjælpe et par, der ikke har den "normale" mulighed for det.

Jeg har tænkt over det med at være rugemor, det kunne jeg godt gøre. Men det er jo ulovligt...:-/ Dernæst vil jeg sige, atd er skal være en stor økonomisk kompensation, fordi jeg udsætter min familie for en del, ved at skulle være gravid i 9 mdr..... Men hvis det kunne være en levevej, så gjorde jeg det gerne....

Jeg har faktisk tænkt meget over det. Jeg ønsker også for alle kvinder (og mænd) at de må få de børn de ønsker sig - hvis de vel og mærke er "egnede" forstå mig ret. Men det er en ordentlig og ikke helt smerte eller risikofri omgang - og jeg blir helt angst ved tanken. Derfor har jeg gjort op med mig selv - at dette ville jeg kun gøre i yderste nødstilfælde for en der stod mig meget nær. Fks min søster. Sådan har jeg det også med fk at være rugemor. Det skulle virkelig være en der betød meget for mig før jeg ville være villig til at gå igennem alt det.

Hvis jeg var rask og kunne blive godkendt ville jeg gøre det. Vi stod i en situation hvor vi kunne have haft brug for en sæddonor, der ville vi være afhængig af at en flink mand ville give en lille del af sig selv til en kæmpe gave til os. Hvis jeg kunne give bare et andet menneske den mulighed at blive gravid - så ville der ikke gå noget af mig for det. Ved at jeg tåler hormonerne godt, jeg kommer igennem ægudtag bare med akupunktur og plejer at være fit for fight dagen efter. Det er selvfølgelig individuelt hvordan man har det med behandlingen, ville heller ikke melde mig til det hvis jeg blev syg og dårlig. Men jeg vil jo gerne tage imod hjælp - så skal man vel også være åben for den omvendte mulighed.

Jeg har doneret æg, og gør det snart igen!

Til dem der er nervøse for det hele, vil jeg sige; det er helt normalt!!! Jeg var hamrende nervøs... mere eller
mindre hele vejen igennem, men det gik over al forventning :-D

I kan evt læse dagbog over mit forløb på min blog: boernebanden.blogspot.com ;-)

hej.
jeg er selv ægdoner. og er lige startet min 8 gang op... jeg kan ikke se det store problem i det... der er så mange der af en eller anden grund ikke selv kan få børn. og hvis mine æg kan hjælpe så HVER SÅ GOD.... jeg var selv barnløs.. i 4 år... det er vigtigt for mig at hjælpr på den her måde... for har vendt det sådan her...
HVAD HVIS DET VAR MIG DER IKKE KUNNE FÅ BØRN, OG STOD OG MANGLEDE ÆG..... JOOO SÅ VILLE JEG GERNE HAVE AT DER VAR NOGLE DER DONEREDE NOGLE TIL MIG....

STOP!!!!! Jeg bliver sindssyg af at læse alle de kommentarer, der kommer fra uvidende kvinder! Sæt jer dog ind i tingene, før I beslutter jer for, om I vil donere eller ej..

Hormonbehandling er ikke unaturlig! Du får ikke hormoner ind i kroppen, som man ikke normalt skal danne - man får bare lidt flere.. Så nej, det er ikke kræftfremkaldende..

Jeg er 19 år og gravid efter reagensglasbehandling... Hos os er det min mand, der er noget galt med, og vi har kun 1-2 % chance for at få et barn på naturlig vis.. Jeg skal derfor igennem hormonbehandling (selvom det ikke er hos mig "fejlen" ligger) HVER GANG, vi skal have børn... Dvs. at jeg også skal igennem det, når vi allerede har et eller flere børn...

På Herlev Hospital var det desværre ikke muligt at donere æg.. Men de næste børn skal jo laves i det private, hvor jeg håber, at det er muligt for mig at donere nogle æg i forbindelse med behandlingen, hvis jeg får modnet nok til min egen behandling også...

Ja, ægudtagning kan gøre meget ondt (det gjorde min i hvert fald), men det er altså ikke så slemt, at man ikke overlever og holder det ud...

Men ja, det kræver at man lægger krop til i ca. 14 dage.. Og hormonerne tages med sprøjte i maven ca. 2 gange dagligt (nogle dage i starten kun 1)... Og man kan have lette smerter (eller ubehag, fordi man kan mærke sine æggestokke) - og man kan være oppustet.. Især efter ægudtagningen, hvor man kan være lettere overstimuleret.. Men personalet er jo uddannede og professionelle, så de ved præcis, hvad de gør.. Og man er under tæt overvågning, så forløbet er så godt og smertefrit som muligt...

Det er helt forståeligt, at nogle ikke vil donere, da det kræver en del mere end en sæddonation... MEN sæt jer i det mindste ind i det... Det er synd at sige nej, hvis det er fordi man tror, at det er farligt... For mig var det hårdeste ikke selve behandlingen, men mest det psykiske ved at vide, at hvis dette ikke lykkes, så bliver jeg ikke biologisk mor til mine børn (at opleve graviditet og fødsel har altid været min største drøm)... Og sådan tror jeg, det er for de fleste i behandlingen... Og sådan vil det jo ikke være at være doner...

Hvis man har spørgsmål til hormonbehandling kan man jo rette henvendelse til de FANTASTISKE og SUPER SEJE kvinder i IVF/ICSI gruppen: http://www.min-mave.dk/debat/fertilitetsbehandling/subject-215.htm og jeg svarer også med glæde på en personlig besked...

Jeg sidder netop med min 5 uger gamle søn på armen, som er blevet til efter 2 ICSI-forsøg. Så jeg har på egen krop og psyke erfaret, hvad sådanne forløb indebærer. Det er ubeskriveligt hårdt, og jeg gør det aldrig igen. Så min dybeste respekt for de kvinder, der vil gå igennem det helvede for andres skyld!! I er sande helte!!!

Jeg vidste ikke at reglerne om ægdonation var lavet om. Vores første barn er kommet til ved ICSI, så jeg ved hvad det vil sige at komme i hormonbehandling og få taget æg ud. Hvis mine æg havde været bedre og jeg havde været yngre ville jeg helt klart donere æg. Nogle bliver mere påvirket end andre af hormonbehandling, og det gør ondt at få taget æg ud, men jeg ville gøre det fordi der er så mange som ikke kan få børn på naturlig vis og fordi vi selv har tænkt på ægdonation - men vi var heldige at det lykkedes i sidste forsøg. Desuden synes jeg det er fantastisk at være gravid, så alle dem der ønsker det skulle da have chancen. Så hvis jeg kunne ville jeg, men desværre bliver jeg 35 i næste uge, men håber da andre vil overveje det - der burde være mere fokus på det og info omkring det.

JA!

Jeg har selv været i fertilitetsbehandling (4 gange med ICSI og 2 gange med oplæg af fryseæg) og har mærket, hvor stort ønske om at få lov at skabe et barn er. Vi forærede æg væk ved tre af vores ICSI forsøg og har fået at vide, at vi har doneret æg til ialt 6 par. Det er endnu ikke lykkedes for os selv at blive gravide, og vi er nu igang med at blive godkendt til adoption. Det er selvfølgelig hårdt at vide, at jeg måske ikke selv får lov at blive gravid, men tanken om, at vi måske har hjulpet nogle andre med et ligeså brændende ønske som os selv, gør mig rigtig, rigtig glad.
At vide, at jeg måske har været med til at skabe nogle børn som nu kan være alt mellem 0 og 2 år, er dejligt. Jeg vil dog sige, at jeg er rigtigt glad for, at der er fuld anonymitet med hensyn til donation af æg. Hvis jeg vidst, at der var kommet nogle børn ud af det, så ville jeg sikkert spekulere på, hvem de var og hvordan de havde det. Men det faktum, at jeg ikke ved det, og aldrig kommer til at vide det, gør, at jeg når tanken en gang imellem strejfer mig, bare kan smile og håbe:-)

Jeg ville i princippet godt, men jeg har et kæmpe problem med, at det skal være anonymt! Jeg synes, at et muligt barn har ret til at kende sit biologiske ophav.

Så synes jeg ærlig talt også, at der burde være en betaling for det, når det er forbundet med så meget ubehag og smerte - modsat sæddonation som IKKE er ubehageligt/smertefult og endda betaler noget!

jeg vil hellere ikke gerne donere æg til andre kvinder... Jeg har selv fertilitetsproblemer, så vil for alt i verden gerne hjælpe andre :D

er da det mindste jeg kan gøre for at glæde andre

Jeg er selv i den uheldige situation at jeg ikke kan lave mine egne æg, og er derfor stærkt afhængig af de kvinder, som ønsker at hjælpe!

Jeg fik cancer da jeg var 19 år gammel og fik i den forbindelse fjernet mine æggestokke - det er nu 6 år siden og min kæreste og jeg har de seneste 3 år stået på venteliste i det offentlige for at modtage æg... Problemet er bare at der er INGEN æg, ergo er der meget meget få kvinder som rent faktisk tager skridtet og donerer!

Intet menneske vil kunne give mig en større gave end muligheden for at få børn - jeg ved der skrives meget om hormonkure osv, men det er endnu engang individuelt pr. Kvinde hvordan man reagerer på behandlingen!
Hvis jeg da bare kunne lave æg selv, som jeg kunne bruge i fertilitetsbehandling

Jeg er selv i den uheldige situation at jeg ikke kan lave mine egne æg, og er derfor stærkt afhængig af de kvinder, som ønsker at hjælpe!

Jeg fik cancer da jeg var 19 år gammel og fik i den forbindelse fjernet mine æggestokke - det er nu 6 år siden og min kæreste og jeg har de seneste 3 år stået på venteliste i det offentlige for at modtage æg... Problemet er bare at der er INGEN æg, ergo er der meget meget få kvinder som rent faktisk tager skridtet og donerer!

Intet menneske vil kunne give mig en større gave end muligheden for at få børn - jeg ved der skrives meget om hormonkure osv, men det er endnu engang individuelt pr. Kvinde hvordan man reagerer på behandlingen!
Hvis jeg da bare kunne lave æg selv, som jeg kunne bruge i fertilitetsbehandling(hvis jeg ville have brug for det) gik jeg gerne gennem hårde hormonkure selv hver eneste måned, men da jeg udelukkende er afhængig af at donorerne melder sig, kan jeg kun vente.... Og ventetiden på et barn( ja blot muligheden for at prøve) er vel den hårdeste af slagsen??

Kære piger.
Det var faktisk denne lille tråd, der fik mig igang med emnet til min fagprøve som lægesekretær.
Der er desværre en masse fordomme og uvidenhed omkring det at donere æg. Derudover er det i forvejen svært at trække nye ægdonorer til og jeg håber, at i evt. vil hjælpe ved at udfylde et spørgeskema. Det tager maksimalt 3 minutter.
På forhånd tak.
Naja
http://www.surveymonkey.com/s/Z6CSKKY

Jeg overvejede det engang, men hoppede lidt fra igen (står dog stadig i den internationale database)
syntes det var for uoverskueligt og kompliceret.
ingen sex i den måned hvor det er, hormonkure og selve udtagningen med en nål.
Ikke at altid skal gøres op i penge, men jeg synes det er lidt sært at mænd får et beløb for at lave 2 ryk og en aflevering, hvor kvinderne der skal igennem en måned med bivirkninger af hormoner, ingen sex osv. får intet.
Hvis man står i den internationale database og bliver kontaktet med henblik på donation får man 5000-10000$ for uden rejsen til landet og opholdet der for dig og en rejsefælle, hvis der ikke vælges at arbejdes med frosne æg.
chancen for at blive udvalgt er selvfølgelig mindre, da de vælger ud fra højde, udseende, hårfarve, øjenfarve, race osv, og man er lidt en præmieko der bliver udvalgt hvis det er.
synes bare det er lidt for utaknemmeligt at være ægdonor i danmark.
Jeg har doneret mine organer efter min død, og står både som blod og knoglemarvsdonor (har dog karantæne lige nu) så det er ikke fordi jeg nærig med mine kropsdele ;)
synes bare at det er lidt tamt at man kun får et simpelt tak, for en måneds bøvl.

Hej Fay,
Ja man kan selvfølgelig godt se på det på den måde at det ikke er en stor belønning kun at få et tak og en viden om at man for evigt har ændret en anden kvindes liv og givet hende den største gave, men ingen økonomisk kompensation. Men så er det måske også bare bedre at lade vær med at donere. Jeg tror at de fleste som donere æg vælger at gøre det udelukkende for at hjælpe fordi man måske selv kan sætte sig ind i hvor forfærdeligt det er ikke selv at kunne få et barn, og fordi de ved at det at blive mor er det mest fantastiske.

De gør det for at hjælpe kvinder som desværre ikke er lige så heldige at kunne blive gravide naturligt. Det er ikke noget vi bedre kunne tænke sig end at bare kunne hygge sig lidt men manden og vupti, så er man gravid. Men sådan er det desværre ikke for alle, og vi er jo så afhængig af at der er andre kvinder, som vil donere deres æg til os, udelukkende pga de ønsker at hjælpe en anden kvinde til at få hendes drøm opfyldt. Og heldigvis er der da en del kvinder som godt kunne tænke sig dette, selv uden at få en økonomisk kompensation for det, og selv om de skal undvære sex i en måned.

Ja du må undskylde hvis jeg lyder lidt harm, for selvfølgelig er det da langt mere krævende end en sæddonation. Men jeg syntes bare at det er rigtigt ærgeligt hvis det er sådan at folk tænker. Hvad vi har brug for herhjemme er jo danske donorer. Det er på ingen måde mangel på donorer rent internationalt om man kan på mange klinikker komme til inden for 1 måned. Men herhjemme så er det stort set umuligt. Og jeg syntes at det er rigtig ærgeligt at vores sygevæsen fx har svært ved at tilbyde ægdonation som del af de fertilitetsforsøg man kan få gennem det offentlige pga mangel på ægdonorer. Ville du ikke selv ønske at der var kvinder som ville hjælpe dig hvis du stod i denne situation. Hvis du ikke kunne blive gravid naturligt, ville du så ikke ønske at du som mange andre par kunne få tilbudt 3 forsøg gratis gennem det danske sygevæsen?
Vi ønsker selvfølgelig det samme. Jeg har selv fået det barn jeg kan få gennem det offentlige og er helt med på at jeg selv skal betale for barn nr 2, det har så indtil videre kostet 120.000 på 3 forsøg inden for 1 år, da ægdonation jo også er 3 gange så dyrt som alm IVF, og jeg vil da kæmpe for at alle andre i min situation kan få lov til at være så heldige som mig at få det første barn "gratis", for havde vi skulle betale for vores datter også, så havde vi nok kun fået 1 barn.

Håber ikke du tager det som en angreb mod dig, for det er det ikke, det er selvfølgelig flot at du har taget en holdning til det, og at du har skrevet dig op internationalt hvor belønning er højere, men det er bare rigtig frusterende at læse at grunden til at du ikke vælger at donere herhjemme er grundet mangel på kompensation for der er jo herhjemme at der er virkelig stor mangel på donorer. Men måske det bare er mig der læser det lidt forkert. Syntes det ville være trist hvis folk kun vil hjælpe andre folk hvis de selv kan få noget ud af det rent økonomisk. Så er det jo ikke så meget for andre man gør det men for en selv.

Hvorfor skal man i hormonbehandling hvis ens æg er friske og fine...? Det forstår jeg slet ikke... JEg bliver meget næmt gravid og ville meget gerne hjælpe barnløse kvinder i situationen, men sgu da ikke hvis jeg skal have en masse giftstoffer i mig på det vildkår... Det er da helt åndsvagt...
Super ærgeligt, for hvis der ikke skulle hormonbehandling til, ville jeg da gerne donere et æg om måneden...

Ej nu har jeg altså lige været lidt på nettet og læst om hvordan hele processen kommer til at foregå... Og jeg tror helt sikkert gerne at jeg vil donere æg i nogle år efter jeg har fået et par børn selv her om et par år :)
Har altid overvejet at blive rugemor men det tror jeg bare er alt for hårdt psykisk.... Men at donere mine æg til kvinder, som har en drøm om at bære deres egne børn men ikke kan, kan jeg sagtens gå med til... :)
Og så længe at jeg ingen idé har om hvor mine æg ender henne så er det fint for mig - vil ikke vide noget som helst, blot håbe på at jeg kan gøre kvinder lykkelige med mine æg...

Det må være helt forfærdeligt ikke at være i stant til at få børn, og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden - og det kunne jeg godt tænke mig at hjælpe med :)

Jeg ville gøre det uden at blinke. Jeg er selv igang med behandling (og ikke æggene der fejler noget her, men slimhinden der ikke vil blive tyk). Og når jeg selv er blevet gravid, kunne jeg sagtens se mig selv gøre det, for at hjælpe andre. Det ville betyde alt for mig, at nogen ville gøre det for mig, hvis mine æg ikke duede.
Selve hormonbehandlingen synes jeg ikke er så slem, og æg udtagningen er meget lid smerte (synes jeg), så længe de smertedækker mig godt. Har fået taget æg ud 2gange, og har været fint tilpas efterfølgende.

Jeg forstår dog også godt dem, som ikke ville gøre det. Tror først man rigtigt kan sætte sig ind i det, hvis man selv har stået i situationen.