34.000 medlemmer på fem måneder
Af Martin Ljung Krabbe · 27-10-2010
Fire kvinder på tværs af ideologiske holdninger har forenet sig i kampen mod, at regeringen vil spare 200 millioner kroner på behandling af barnløshed. Det har på blot fem måneder resulteret i en facebookgruppe med over 34.000 medlemmer.
Af Martin Ljung Krabbe
”Vi blev hurtigt nødt til at organisere os,” fortæller Nina Kristensen, som er presse og sponsoransvarlig i protestgruppen Behandling af barnløse SKAL være gratis
"Det var i maj i forbindelse med genopretningsplanen. Jeg sad og så TV2 News, da de pludselig nævnte det i en bisætning i forbindelse med regeringens genopretningsplan. Jeg oplevede det som om, mit liv ændrede sig helt grundlæggende i det øjeblik.”
Det der ændrede Nina Kristensens liv, var, at Danmark ifølge regeringen ikke længere havde råd til at betragte hendes sygdom som netop det – en sygdom. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer ellers entydigt infertilitet som en sygdom på linje med alle mulige andre sygdomme.
Forudsætninger ændrer sig
Siden 1997 har behandlingerne mod ufrivillig barnløshed været betalt af staten. For Nina Kristensen kom nyheden som et chok.
”Jeg havde slet ikke set den komme. Da jeg hørte det, så jeg for mig, at jeg pludselig ikke skulle have flere børn. Hele mit grundlag ændrede sig. Jeg oplevede det som om, regeringen pludselig ville bestemme, om jeg skulle have flere børn. Og om min mand skulle have lov til at få børn."
"Jeg blev vred over, at de ville straffe min mand, fordi han havde valgt at være sammen med mig. Jeg tænkte på alle dem, der er igennem det samme, som jeg er igennem. Jeg er sikker på, at forudsætningerne for mange forhold har ændret sig.”
De demokratiske værktøjer
Nina Kristensen blev hurtigt en del af facebook-gruppen ”Behandling af barnløse SKAL være gratis,” som – som navnet antyder – agiterer for at behandlingen af infertilitet – uanset årsag – skal være gratis. Siden lanceringen i maj har gruppen altså samlet over 34.000 medlemmer og har stået bag både demonstration og underskriftsindsamling.
”Det har virkelig været en overvældende oplevelse. Det er gået ufatteligt stærkt i de her sidste par måneder. Vi har været nødt til at stå sammen – som fire kan vi ikke særlig meget, men som 34.000 kan vi en hel del.”
Beregningerne fra Bertel Haarders sundhedsministerium viser, at ministeriet regner med at kunne spare op mod 200 millioner om året, men det, mener Nina Kristensen, må være beregnet ud fra en meget kortsigtet betragtning.
”Det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Danske kvinder føder i gennemsnit 1,9 barn. Det er ikke nok til at reproducere den danske befolkning, så enten bliver vi afhængige af indvandring, eller også må vi føde nogle flere børn. Nogen skal der jo være til at passe os andre, når vi bliver gamle.”
Reagensglasbørn tjener sig selv ind – X 8
Et andet argument, som gruppen har fundet frem til, er en engelsk undersøgelse som viser, at over tid tjener reagensglasbørn sig selv ind så meget som otte gange. Samtidig viser erfaringer fra Tyskland, som i 2004 indførte 50% brugerbetaling på fertilitetsbehandling, at behandlingerne som konsekvens heraf blev halveret. Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der i 2009 blev født 6185 børn efter fertilitetsbehandling i en eller anden form.
”Jeg mener, at regeringen skyder sig selv i foden, hvis de tror, at det her forslag kan spare penge. Hvor mange børn tror, de der bliver født på den her måde, hvis der bliver indført 100 procent brugerbetaling? Hvis alle barnløse fravælger fertilitetsbehandling, kommer vi til at mangle en hel årgang hvert tiende år.”
”Jeg har svært ved at forstå, hvad regeringen har tænkt på. Det er muligt, at de vil kunne spare noget på kort sigt, men på længere sigt holder det jo ikke. En anden ting er, at det her er en tilbagerulning af den danske velfærdsmodel. Man plejer jo ikke at sige, at bestemte patientgrupper ikke længere har ret til behandling.
Arbejdet med ufrivillig barnløshed har også bragt andre erkendelser med sig:
”Det er gået op for os hvor stort et tabu, det her er. Der er mange mennesker, som gerne vil hjælpe os og så videre, men når vi beder dem om at stå frem med deres sag, så fortæller de os, at de ikke har lyst til at naboerne skal vide, at de er i fertilitetsbehandling. Så vi kommer til at konstituere os som forening og fortsætte arbejdet.”
Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar
Kommentarer