Birgit Larsen
5. uge - Lægen bekræfter graviditeten
Skrevet af Birgit Larsen · 06-07-2009
Kategori: 3. Graviditet - Mads
15.08.01 (UGE 4+0) - LÆGENS TEST ER OGSÅ POSITIV
Da jeg stod op i morges skulle jeg lige huske at jeg ikke måtte tisse i toilettet, fordi jeg skulle have sorteret en lille smule fra.
Jeg skal nemlig til lægen i dag, og forhåbentlig have bekræftet graviditeten. Men jeg er nu rimelig sikker på at også den test nok skulle være positiv. Da jeg blev gravid i januar nåede jeg aldrig at få graviditeten bekræftet hos lægen. Jeg var nede med en urinprøve om torsdagen (havde fået positiv test om fredagen) men den var negativ og allerede i weekenden var det slut.
Da jeg stod op i morges skulle jeg lige huske at jeg ikke måtte tisse i toilettet, fordi jeg skulle have sorteret en lille smule fra.
Jeg skal nemlig til lægen i dag, og forhåbentlig have bekræftet graviditeten. Men jeg er nu rimelig sikker på at også den test nok skulle være positiv. Da jeg blev gravid i januar nåede jeg aldrig at få graviditeten bekræftet hos lægen. Jeg var nede med en urinprøve om torsdagen (havde fået positiv test om fredagen) men den var negativ og allerede i weekenden var det slut.
Da jeg kommer ned til lægen, går jeg straks ind til sygeplejerskerne, og får foretaget testen. De kender mig efterhånden ret godt, da jeg har fået foretaget en del teste ned hos dem siden oktober hvor jeg fødte min datter. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har bare konstant følt mig gravid efter jeg fik hende.
Hun fortæller mig at testen altså er positiv, og af en eller anden årsag pakker hun testen ind i en lille plastikpose og giver mig den. Hun fortæller at jeg skal komme ca. 14 dage senere til 1. graviditets- undersøgelse.
Det er en vildt underlig fornemmelse, at det virkelig er sandt. Det burde ellers ikke komme som en overraskelse efter alle de tests jeg efterhånden har foretaget.
16.08.01-19.08.01 (UGE 4+1 - 4+4)- MENSTRUATIONEN ER HELDIGVIS STADIG IKKE DUKKET OP
Jeg har heldigvis ikke set skyggen af min menstruation, og har altså ikke blødt èn dråbe. Jeg er stadig MEGET træt og spiser meget tit og store portioner af gangen. Jeg føler bare som om min mave et et stort tomt hul.
Jeg har en kontrol aftale hos gynækologen d. 20 august og har vejet meget for og imod om jeg skulle ringe og sige jeg var blevet forhindret og få en ny tid ca. 14 dage senere. Jeg ved jo at jeg kun er i uge 5, og hvis han scanner mig, kan han formentlig ikke se ret meget eller noget overhovedet.
Hvis der nu gik yderligere 14 dage, ville han formentlig kunne se hjertet slå når han scannede mig. Til sidst beslutter jeg mig for at beholde tiden hos gynækologen. så må det gå så godt det kan.
20.08.01 (UGE 4+5)- SCANNING HOS GYNÆKOLOGEN
I dag har jeg så en tid hos gynækologen, og ifølge mine beregninger er jeg i 5. uge (4+5) og er vildt spændt på hvad man egentlig kan se. Da jeg kommer ind til ham, spørger han straks til hvordan det går med p-pillerne som jeg startede på i maj måned, og jeg går til \\\\\\\\\\\\\\\"bekendelse\\\\\\\\\\\\\\\" og fortæller at jeg stoppede med p-pillerne i juli, og at jeg faktisk har været hos lægen og fået foretaget en test som var positiv.
Jeg kunne godt se på ham at han ikke helt troede på det jeg fortalte (jeg har før fortalt om positive tests men hvor jeg er begyndt at bløde kort tid efter) Han mente at vi lige skulle gå ind ved siden af, og se hvor langt jeg var henne.
Da han scanner mig kan jeg tydeligt se et stort sort \\\\\\\\\\\\\\\"hul\\\\\\\\\\\\\\\", og han fortæller mig at det er graviditets-sækken som er i livmoderen og at jeg ifølge scanningen er 5+0 henne i stedet for 4+5. (Han mente dog at det er pga. at scanningen ikke kan være SÅ nøjagtig) Han fortalte også at min livmoderslimhinde var meget flot.
Da vi kom ind på hans kontor igen spurgte han om jeg før havde haft komplikationer i graviditeter. Jeg fortalte at jeg sidst i begge graviditeter havde haft forhøjet blodtryk, og at jeg sidste gang fik at vide det var begyndende svangerskabsforgiftning. Jeg fortalte ham også at jeg havde været gravid i januar, men at jeg begyndte at bløde knap en uge efter jeg havde fået den positive test.
Han spurgte om jeg ønskede hjælp til at undgå at abortere denne gang, og jeg svarede straks ja. Jeg håber virkelig at jeg denne gang får lov til at få mit 3. barn. Han syntes at han ville give mig en ny tid til om 14 dage sådan at vi kunne få det lille bankende hjerte at se (YES, det kunne bare ikke være bedre)
Da jeg gik derfra var det med et smil om munden. ikke nok med at jeg var gravid, men jeg havde også fået en ekstra mulighed for at beholde barnet.
Jeg gik straks op på apoteket for at hente progesteron stikpillerne, og til min store overraskelse var de slet ikke så dyre som jeg havde regnet med. Prisen på 10 piller er 137 kr., men jeg skulle kun betale ca. 35 kr, og så kan jeg endda trække halvdelen fra det beløb, fordi jeg er medlem af Danmark. Jeg skal tage to piller dagligt i endetarmen. Èn morgen og èn aften. Bare de nu hjælper.
Jeg håber...
Jeg fik taget et billede samme aften, der er jeg i uge 5 (4+5) og vejer 73,1 kg. Dvs. en vægtforøgelse på 1,5 kg siden min vægt d. 18 juli hvor jeg havde min sidste menstruations første dag.
Jeg kan se at jeg allerede på det her tidspunkt er større, end da jeg var gravid med min datter i uge 10. Jeg går dog ud fra at det er fordi jeg allerede har født 2 børn og aldrig rigtig har fået maveskindet strammet op igen. Vægten er nemlig ca. den samme som dengang.
MIN VÆGT
Vægten har lagt på mellem 72,2 - 73,7 kg denne uge.
Temperatur og udflåd for denne uge.
Sådan har temperaturer og udflåd opført sig
15.08.01 : 36,83 grader / Udflåd = cremet
16.08.01 : 36,74 grader / Udflåd = cremet
17.08.01 : 36,75 grader / Udflåd = cremet
18.08.01 : 36,97 grader / Udflåd = cremet
19.08.01 : 36,81 grader / Udflåd = cremet
20.08.01 : 36,79 grader / Udflåd = cremet
21.08.01 : 36,82 grader / Udflåd = cremet
Her kan du se min temperaturkurve
Kommentarer
Der er ingen kommentarer at vise






Saluto :) This is a very interesting article and a