Altså... det er noget mærkeligt noget!
Skrevet af Hanne R Hansen · 04-03-2010
Kategori: Ukategoriseret
Testen i sidste weekend viste ikke rigtig noget, men mens er stadig ikke dukket op...
Altså, jeg er jo vant til, at mine cykli er laaaaange og irriterende nok er jeg også vant til, at min krop ter sig underligt, hvad angår cykli og deslignende.
Men jeg er altså ikke vant til, at have kvalmeagtige "anfald" i tide og utide. Det begyndte vel i sidste uge engang og kom ud af det blå. Jeg har endnu ikke kastet op af det, men her forleden begyndte jeg at reagere på parfumelugte! Bare tanken om det...
Har ellers lige haft et par dage, hvor det ikke var så slemt, men igår havde min kæreste lige sprøjtet duftevand på sig, så det hørmede helt ud i entréen og der var jeg lige ved at nå grænsen....fyyyy for en led én, da
Den anden dag var jeg i supermarkedet og skulle finde noget pålæg og da jeg stod der ved køledisken, syntes jeg også lige pludselig, at jeg fik det skidt.. 
Mange ting har min krop budt i løbet af den her babymakingsperiode, hvor jeg har troet/håbet det var pga graviditet, men lige netop det med kvalmen, det er altså nyt! Og pænt irriterende
Heldigvis er den ikke konstant, den kommer og går (som det passer den...)
Jeg er også ekstremt oppustet....men dét har jeg så været tidligere, så det betyder ikke nødvendigvis noget. Det kan jo også bare være en evt cyste, der fylder. Eller at min livmoderslimhinde er meget tyk - det har været tilfældet tidligere, hvor det blev opdaget ved en scanning hos gyn'en.
Apropos gyn, så er der nu kun 1½ måned tilbage til vores aftale hos den nye gyn. Tiden er heldigvis gået hurtigt - men nu må vi se, om vi overhovedet får brug for den tid der 
Jeg har købt 2 tests idag. Den i lørdags viste jo egentlig ikke noget, men jeg syntes dog jeg kunne ane en meget, meget svag streg. Kort efter de 10 minutter var gået, kom der en helt tynd teststreg, som så fik mere og mere farve, jo mere tid der gik.
Det betyder jo ikke nødvendigvis noget og jeg regner den egentlig heller ikke for noget, men undrer mig bare over, at den "blev positiv" så kort tid efter de 10 minutter var gået.
Nå, men nu har jeg købt 2 tests mere og så må vi se, hvad de siger. Må indrømme, jeg bliver helt sikkert skuffet, hvis de begge bliver negative, for min krop opfører sig jo, som om den er gravid. Men på den anden side ved jeg også, at chancen for graviditet er så bittelille og at der faktisk er mere sandsynlighed for, at min krop bare opfører sig underligt - as usual! 




