Fødegangen tur-retur - Ambulante fødsler

Ja, jeg synes det virker ganske glimrende som det er. Jeg var såmænd ude af døren tidligere end jeg havde behøvet ved barn nr. 2, for hvad dælen skulle jeg dog sidde der og kukkelure efter. Vi ankom til fødegangen kl. 8 og kørte derfra kl. 13, så med fødsel alt 5 timer.

Jeg vil så lige tilføje at jeg belv tilbudt en indlæggelse, da jeg efter min første fødsel led af fødselsdepression og det ville de gerne hjælpe mig til at undgå, men jeg takkede nej, da jeg vidste at den tidligst ville ramme når min mands barsel var slut. I den forbindelse talte jeg med personalet, som fortalte mig at der naturligvis altid var mulighed for at blive på sygehuset efter en hård fødsel, problemer med amning eller andet, man må altid ringe og spørge hvis man er i tvivl - tlf. nr. står i den udleverede mappe, sammen med mange af de oplysninger man kan blive i tvivl om og opstår der problemer, komplikationer eller usikkerhed så er de søde til at finde en "seng" efterfølgende.
Jeg må indrømme at dette indlæg for mig lyder som en storm i et glas vand - noget der er på vej til at blive blæst helt ud af proportioner - slå nu koldt vand i blodet og se om der virkelig er nogen der bliver så dårligt behandlet som du lægger op til, for det tror jeg næppe.
mvh en mor til 2 med 2 fødselsdepressioner i bagagen og masser af hjælp og støtte til disse.

Muligheden for at vælge - det er en god pointe!
Og kan det så passe at der er stor tilfredshed bland brugerene? For de mange, som alligevel havde valgt en ambulant fødsel, så er der jo forventelig tilfredshed. Men er man i den situation at man ville have haft brug for at blive og få en god støtte, så er man ikke tilbøjelig til at bruge sine værdifulde ressourcer til at give respons til hospitalet eller overhovedet tro på at det nytter.

Først vil jeg sige, at jeg synes det er rigtig rart at høre, at du har haft en god fødselsoplevelse i forbindelse med din anden fødsel.
Desværre er det langt fra den historie, vi som brugerforening bliver stillet overfor, når der ind i mellem rent faktisk er en mor, der tror på, at det nytter at brokke sig.
Man skal aldrig lade sig nøjes med noget her i livet, ej heller noget så vigtigt, som den vigtigste dags i sit barns liv. Utallige kvinder fortæller os om usikkerhed, dårlig ammeopstart, manglende tid, og vi har enddog kontakt til en mor, der følte sig direkte presset til at forlade fødegangen, selvom fødslen havde været hård og hun selv følte, at hun havde brug for ekstra støtte.
Jeg tror det er rigtigt vigtigt at huske på, at selvom man selv er ressourcestærk og kan håndtere en given situation, findes der mange kvinder der oplever den selv samme situation meget anderledes.
Som skrevet først - det er godt at høre at fødeafdelingen har været ekstra obs, hvilket som du nok også selv er inde på, skyldes din efterfødselsreaktion, men der er desværre langt i mellem den slags gode historier. Og derfor mener vi som forening, at den ambulante fødsel bør være et valg. Ikke tvang.
De bedste hilsener
Maria Jacobsen

Jeg er gravid 2. gang. Min 1. fødsel endte i akut kejsersnit, og jeg føler mig på herrens mark med denne kommende fødsel . for jeg aner ikke hvordan det hele kommer til at forløbe. Min mælk løb aldrig til - og der er mange ting jeg er usikker på. Øv at skulle sendes hjem efter max 6 timer :( Talte med min jordemoder om alle besparelserne. De savner - lige som pædagogerne - at forældrene (eller de kommende) stiller sig op og siger at nu er det nok. men vi gravide finder os bare i hvad der sker og lader jordemødrene kæmpe en kamp der i aller højeste grad ¨handler om os - og det er ikke fair.. Hvis vi vil have bedre forhold må vi selv stille os i front. Det hjælper jo ikke på de almene forhold, at dem der har råd køber ophold på barselshoteller osv.
Jannie

Vi tog hjem ambulant efter min første fødsel, og denne gang har vi også planer om at fordufte så hurtigt som muligt fra hospitalet, men kan kun tilslutte mig pointen om, at hvis jeg føler behov for det, så skal jeg have retten til at blive på sygehuset, og ikke smides ud efter 6 timer (kan det passe, at det er 4 her i KBH?).
Sammen med turbo-fødslen, har man jo som andengangsføden langt fra den samme støtte fra fagpersonale; der er bl.a. ikke det samme antal jordemoderbesøg, så man kan da godt frygte, at nogen falder igennem, uden den rette hjælp? Jeg har overvejet at skrive et læserbrev, men samtidig finder jeg det svært, for hvem skal jeg stile det mod? Kommunen, regionen, regeringen, eller..?

Hvis det skulle lykkes mig at få en til, har jeg ikke lyst til at være på sygehuset længere end højest nødvendigt og vi overvejer kraftigt at tage en købe-jordemoder med i så fald.

Jeg fødte min første for to år siden; vi fik en ret uerfaren, ung jordemoder, som var til mere irritation end støtte i mange timer. Det var først efter et vagtskifte der kom gang i sagerne, da der kom en erfaren til, som vidste hvad der skulle til fysisk og psykisk.

Vi har måske ikke traumer i klinisk forstand, men når man tager i betragtning, at fødslen faktisk var ukompliceret og forholdsvis kort, så burde vi ikke sidde tilbage med så meget frustration fra dengang..

En fødsel er utrolig emotionel for det par der skal barsle, og der er simpelthen ikke overskud til lige før, under og efter en fødsel at udfordre de processer der foregår omkring een. Vi tror ikke vi får mere overskud til dette selvom vi barsler for anden gang; ergo hælder vi til at betale for een som har tiden og indfølingen med hvad vores behov er.

Kort sagt, så er jeg egentlig ret ligeglad med om jeg må og kan blive på sygehuset, da det snarere er støtten undervejs i fødslen jeg har oplevet som mangelfuld og som jeg vægter højt.