Forældrekonto i plus eller minus?
Skrevet af Kickan Andersen · 12-01-2012
Kategori: Børn og opdragelse, Forældrerolle
”Forældre-kontoen” er den vi måler vores selvfølelse som forældre på. Når den er i plus ser den sådan her ud: Jeg har gjort det rigtig godt som forældre og føler mig god og overskudsagtig. Den kommer ofte i plus når vi løser situationer uden larm, og alle kneb som eftergivenhed, manipulation og skæld ud er kærkomne redskaber til at redde kontoen. Men er det sundt? Egentlig ikke. Så hvad gør man så?
Kender i det? Tirsdag morgen, alt ånder idyl. Den lille tegner ved køkkenbordet, jeg smøre madpakker og er i god tid. Dette tegner til at blive en morgen med overskud på ”Forældre-kontoen”. Ud fra soveværelset kommer så den store. "Godmorgen søde skat - har du sovet godt?" spørger jeg. Før hun når at svare på det, får hun nu øje på den lille og siger "Det er mine farveblyanter!". "Jeg må ´dot´ låne dem", svarer den lille. Ok, tænker jeg, der er ti farveblyanter og jeg går ind for at man må låne (jeg låner jo også alt muligt af mine veninder), så jeg anerkender og ser hvor vi kommer hen. "Jeg kan godt forstå du er glad for dem. Din søster synes også de er flotte. Må hun låne dem?". "Nej!", svare den store. Et blik på uret og på min store datter. "Jamen hvorfor ikke?". "Fordi det er mine ynglings", er svaret (det blev det vist lige). ”Forældre-kontoen” er nu i risikozonen. Jeg henvender mig nu til den lille. ”Skal mor finde nogen fine farveblyanter til dig?”. ”Nej”, svarer barnet. Hmm. Mine værdier er at man kan deles og hvis ingen anden har det, må man lege med det. Omvendt vil jeg også anerkende at den store ikke vil låne farveblyanterne ud, samtidig med at jeg synes man skal kunne udvise rummelighed ved at lade andre kigge på/bruge ens ting. Dette er ét eksempel ud af tusind hvor forældre splittes imellem værdier, gode intentioner om at gøre alle glade, overveje hvad der er det ”rigtige” at gøre, samt ens automatiske reaktionsmønster. Og vi reagerer ikke altid efter planen ved pres. Og med to mere og mere skrigende børn er dette et pres. Hvad gør man? En vil blive ulykkelig og sur, og nu gik det lige så godt. Prøver at huske alle regler om at anerkende følelserne, samtidig med at der må være noget styring mod et værdisæt.
Læs også
Vil bare sige at du er sej :-) og jeg er SÅ enig med dig :-)
Kære Trejdegang,
Tusind tak for de dejlige roser- Det er altid meget motiverende med kommentarer - Så Tak! Hvis trejdegang referere til antallet af dine børn, er du sej!;-). Håber du kigger forbi www.lilledu.dk /Kickan