yogini yoga
Hos Yogini Yoga tilbyder vi yoga for dig med baby i tankerne, i maven eller i armene.
Ved du hvad dit vigtigste redskab til fødslen er?
Skrevet af Trine Hedegaard · 12-01-2012
Kategori: gravidyoga, yoga for gravide, fødselsforberedelse, Sund graviditet, fødsel, graviditet
Den dybe vejrtrækning som er et fantastisk redskab under fødslen. At lære dig at trække vejret blødt og dybt ned i maven, er et af de vigtigste redskaber, som jeg kan give dig med til fødslen.
Hvorfor det? Fordi når du trækker vejret dybt (fremfor kun til brystkassen, som resten af de 80% af befolkningen gør), så signalerer du til kroppen, at alt er som det skal være, så den trygt kan fortsætte med at åbne op for dit barn, når det under fødslen er på vej ud.
Hvordan gør du? Læs med herunder hvor jeg guider dig igennem den dybe vejrtrækning.
Brug den gerne allerede nu under graviditeten, for den virker afslappende og er som balsam for nerve- og hormonsystemet. Det gælder for både dig og din baby. Når du trækker vejret dybt ned i maven kommer der også mere ilt til baby.
Læg blødt ud. Selv 3 minutter om dagen har en målbar effekt.
ØVELSE: Åndedræts-opmærksomhed
01: Sæt dig godt til rette på en pude med bøjede ben i let meditationsstilling eller med strakte ben frem for dig
02: Sid med så ret ryg som muligt uden at spænde i kroppen
03: Slap af i skuldrene og træk dem let tilbage
04: Placer hænderne på maven, så spidserne af langfingrene mødes hen over navlen
05: Luk nu øjnene og vend opmærksomheden ned til dit barn
06: Træk vejret blødt ned i maven, helt ned til baby på en indånding gennem næsen. Tøm for luft igen på en udånding. Blødt og stille i dit eget tempo. Mærk hvordan maven begynder at bevæge sig i en bølgende bevægelse i takt med vejrtrækningen. Lad maven ekspandere let på indåndingen ud i håndfladerne og trækker sig let sammen på udånding
07: Når langfingrene skilles let på indåndingen – alt fra et par millimeter til et par centimeter – og samles igen på udånding, ved du, at du trækker vejret med den dybe yogiske vejrtrækning
08: Træk vejret på denne måde 2-3 min. – gerne mere
Vil du gerne guides igennem yoga-, vejrtræknings- og knibeøvelser, der forbereder dig fysisk og mentalt til den kommende fødsel, så kan du læse mere om min anmelderroste Gravidyoga-DVD HER
God fornøjelse, Trine
mail: trine@yogini.dk
Web: www.yoginiyoga.dk
Shop: www.yoginiyogashop.com




