(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

KickanAndersen

Kickan Andersen

Hvad handler forældrerollen om?

Skrevet af Kickan Andersen · 17-01-2012

Kategori: Børn og opdragelse, Forældrerolle

Der snakkes ofte om opdragelse med udgangspunkt i børnene - men udgangspunktet er dig. Så hvad er headlines i forældrerollen?

  1. Du skal først og fremmest være det eksempel du gerne vil se fulgt. Udnyt børnenes lyst og indbyggede trang til at kopiere. Du giver dem et skema til hvordan livet leves og er godt. Så når du møder op med smil og begejstring – lærer de det. Når du møder op med skæld ud og kamp – lærer de det. Når du er fraværende – lærer de det. Når du bruger ”time out” – lærer de at lukke af. Når du sætter ord på følelser – lærer de det. Når du er imødekommen over for andre – lærer de det. Når du manipulerer med tingene – lærer de det. Når du ikke sætter grænser – lærer de det. Når du drager omsorg for andre – lærer de det. Kort sagt: Vær et godt menneske.
  2. Du skal huske at du er leder. Du ved bedst. Ingen børn har endnu foretrukket havregryn frem for Mariekiks, ingen børn tager ansvaret for at du møder på arbejde til tiden, ingen vil slukke for fjernsynet, ingen børn fortrækker tidligt i seng og ingen børn går selv ud og børster tænder. Børn er ikke gamle nok til at tage ansvaret, og det er dem der skal leve med konsekvenserne af ingen forældrestyring, dvs. overvægt, dårlig indlæring (for lidt søvn), tristhed og ensomhed (for meget fjernsyn), huller i tænderne mv. Så du bestemmer hovedreglerne.
  3. Vid at konflikter er en naturlig del af samspillet imellem forældre og børn. Så forvent opposition, men vær dig bevidst om ikke at spæde til konflikten med kamp, straf og diskussion. Vær den voksne – ikke autoritær, ikke for eftergiven, men en myndig voksen der møder barnet med passende alderssvarende krav og kærlighed. Der er ingen kamp – for det bliver som du gør - det behøver du ikke diskutere, men sætte tid af til. Men lyt til deres intentioner, ønsker og behov – mød dem når det er muligt og rimeligt. Børn skal tages alvorligt og derfor skal kimen til et godt liv lægges af en der ved mere end dem selv.  

Du er vigtig for dit barn!

Vil du høre mere så slå ind forbi www.lilledu.dk eller sørg for at jeg kommer forbi jeres institution med et foredrag her i foråret.

/Kickan

Tilføj kommentar
Log venligst ind i toppen af siden for at skrive en kommentar
Kommentarer
Der er ingen kommentarer at vise
Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!