Login
Opret bruger

KickanAndersen

Kickan Andersen

Op på hesten igen - giv dine børn selvværd!

Skrevet af Kickan Andersen · 03-03-2012

Kategori: Børn og opdragelse, Forældrerolle

Hvad stiller man op med de udfordringer børnene står over for? Hvordan støtter vi dem og hvordan sørger vi for at de kommer ud af udfordringerne med mere end de gik ind?

Uh, det kan være svært når ens barn oplever modvind og tårerne løber ned af kinderne. Min datter går til ridning og faldt af hesten for nylig. Det fik mig til at tænke på begrebet; ”Op på hesten igen”, da det jo lå lige til. Men ordsproget går fint i tråd med en god overbevisning på børneområdet i øvrigt; Nemlig at børn skal indgydes vedholdenhed, selvværd og selvtillid. Tro på sig selv og ro i maven. Hun faldt altså af hesten og det var tillokkende at lade hende falde ind i en tryg rede med trøst, forståelse, frygt og medlidenhed. Bekræfte at ”hun skulle væk fra den dumme hest”. Omvendt ville hun gå derfra med en erindring om nederlag. Altså måtte hun op igen, med tårerne ned af kinderne. (Havde jeg spurgt hende havde hun nok sagt nej). Men positivt opmuntrede med ”Sådan Super Karla – Du kan sagtens” steg hun til vejrs igen. (man skal holde sig fra at sige ”Du skal jo holde fast”)! Men kort tid efter havde hun genvundet magten over situationen og fortæller nu stolt om at hun er faldet af hesten. Stoltheden havde ikke været der hvis hun var gået derfra uden at kravle op igen. I forældreskabet er der ofte for og imod i de forskellige situationer med de vores børn. De kære børn lærer en del mellem linjerne, og ofte er vore fokus på det umiddelbare. I dette og andre tilfælde kunne det være overdrevne trøst, medlidenhed og frygt som vil forstærke barnets rædsel og ikke tillære det en moden og overbevisende tilgang til svære situationer. Mit ønske er at hun bliver en pige der kan tackle tingene og ikke bare giver op. En der tror på at hun kan, dvs. med et godt selvværd. Dette skal understøttes og det umiddelbare er oftest ikke vejen. Så læs mellem linjerne når i omgås jeres børn. Hvad lærer de også? Hvis man selv svømmer hen i ”åh nej” og ”hvor forfærdeligt” eller lader barnets frygt blive det styrende, så risikere de blive mennesker styret af frygt og dertil lavt selvværd.  Det kan være andre situationer som at vælte på cyklen, lære at gå, kravle, tegne, skrive, regne, klatre op, tage tøj på osv. Positiv opmuntring svarende til barnets alder og niveau. Tro på jer selv, tro på dem – Så lykkes det!  /Kickan

Tilføj kommentar
Log venligst ind i toppen af siden for at skrive en kommentar
Kommentarer
12-03-2012

Kunne ikke være mere enig!

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!