(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Tumling (1-3 år)

Den første klipning

Hår vokser hele livet og faktisk også når du er gravid og barnet ligger inde i livmoderen. Og på et tidspunkt kommer øjeblikket hvor man ikke længere kan ignorere længden på håret eller når lille Nicholas pludselig mere ligner en pige end en dreng.

Så er der ikke andet at gøre end at tage saksen frem og lade lokkerne falde.

Mange forældre frygter den dag hvor barnet skal klippes for første gang, og der er mange ting man kan gøre for at gøre dette tidspunkt så god som muligt for både børn og forældre.

Vælg en børnevenlig frisør

Snak med dine veninder som allerede har børn hvilken frisør de får deres børn klippet hos. Og spørg hvordan frisøren håndterer børnene under klipningen.  Gå evt. en tur rundt i området hvor du bor – især hvis det er en stor by – og besøg de forskellige frisører.

Sørg for at barnet er beskæftiget

Er der legetøj som barnet kan lege med undervejs, fjernsyn der viser tegnefilm, bøger der kan kikkes i eller andet som gør at barnet bliver ”distraheret” imens klipningen finder sted.

Nogle børn har stor glæde af noget spiseligt eller noget de kan drikke imens. Det kan også være en slikkepind, hvis dit barn må få det.

Vis barnet at der ikke sker noget

Hvis dit barn har en ældre søster eller bror kan det nogle gange være godt at det mindre barn ser at der ikke sker noget ved at blive klippet.

Men vær sikker på at storebror eller –søster ikke kan finde på at skræmme det mindre barn med vilje for at drille. For det kan ødelægge det hele og gøre fremtidige klipninger endnu sværere.

Vær sammen med barnet

En anden mulighed for at gøre dit barn så tryg som muligt er at sidde med barnet på skødet mens klipningen finder sted.

Ikke alle børn bryder sig dig om at sidde sammen med en voksen, så gør det kun hvis dit barn allerede elsker at sidde oppe hos dig.

 

En klipning ud af mange i fremtiden

Vi håber du får den første klipning til at blive en god oplevelse for både barnet og dig selv. Husk det kan være godt at bruge lidt tid på at vælge den helt rigtige frisør, da denne første klipning blot er en ud af mange fremtidige klipninger.

Del dine erfaringer med andre

Har du allerede fået et eller flere børn klippet, så del dine erfaringer med andre der læser denne artikel.

Skriv din kommentar nedenunder.

 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

04-02-2011

Herhjemme klipper jeg mine børn selv og det fungere helt fint :D og jeg er ikke frisør ;) Sætter bare en tegne film på og giver lidt rosiner og så hygger vi med det :D

27-03-2011

vores datter var 3 måneder da hun blev klippet første gang, vi er så heldig at vi har en faster der kan klippe hende. den alder første gang havde jeg hende på armen, læggende over min skulder, men efterhånden som hun er blevet større, så sider jeg med hende på mine knæ mens faster klippet hende. faster en rigtigt god til at klippe børn, da hun leger sig igennem klippningen med børne, ved at tage et tot hår op og så puste til det så det daler ned på gulvet igen, de elsker det og hun giver sig tid til det, og det skal man også hvis man skal klippe så små børn. så mit råd er at hvis i tager til en frisør, så tjek at de overhoved vil klippe børn i den alder barnet har, de helt små vil mange nemlig ikke klippe, prøv om der kan blive sat ekstra god tid af, og få helst en der har erfaring med små børn, så ved de som regl hvordan de skal takle de kære små.
det er lidt af en udfordring at få barn som er født men en lang manke. :O)

23-05-2011

Jeg klippede min søn første gang, da han var 8 mdr. Han sad i badekaret, mens jeg klippede i hans våde hår.
Det gik rigtig fint, men det var lidt svært i nakken og som håret blev længere, kunne man se, det ikke var helt lige. hihi..

Da han blev 1 ½ år (2 mdr. siden), købte jeg en lydløs hårklipper fra Philips, beregnet til børn. Da jeg brugte den på ham første gang, sad han bare stille og rolig og undersøgte den anden "længde", mens jeg havde god til at gøre ham rigtig fin. :) Den kan altså varmt anbefales.

11-07-2011

Ha ha jeg tog trimmeren på min søn da han var 2 mdr!

Han havde tabt alt håret på toppen og havde kun langt hår i nakken - en ægte Voldborg!
Og det kunne mor altså ikke holde ud at se på - så ikke mere blødsødenhed omkring babylokkerne :oD

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    Lineij82

    23:23

  • Uploadet af:
    piazastrow

    10:50

  • Uploadet af:
    piazastrow

    10:48